Atuagagdliutit - 19.11.1953, Blaðsíða 14

466
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 24
Idrættens stilling i Danmark
Af idrætsinstrukiør K. K. Hansen
Når man vil vurdere et lands idrætslige stilling,
må man for at danne sig et nogenlunde korrekt bil-
lede af situationen anlægge to forskellige hoved-
synspunkter for sin vurdering. Der kan for det før-
ste være tale om at bedømme, hvorledes landets top-
idrætsmænd klarer sig i den hårde konkurrence
med andre nationers bedste folk, således som vi og-
så får underretning om det gennem presse og radio,
men mindst lige så vigtigt for en retfærdig vurde-
ring er det at blive klar over, hvor mange menne-
sker i landet, der dyrker idræt, og det ganske uan-
set, hvor store og gode resultater de kan præstere.
En sund idrætsbevægelse skal både have bredde
og kvalitet. Som en vigtig faktor i ungdommens op-
dragelse må idrætten ud til så mange som muligt,
men eliteidrætten med dens stjerneidrætsmænd,
dens rekorder og store og spændende idrætskampe
har sin berettigelse, idet den dels virker som en stor-
slået reklame for idrætsbevægelsen og derved træk-
ker en mængde „almindelige** mennesker ind i
idrætsmændenes rækker, og dels også virker karak-
teropdragende på den enkelte idrætsmand, der læ-
rer at sætte sig et mål og arbejde hen imod det.
Nationalidrætten er fodbold —
De forskellige lande har hver sin yndlingsidræts-
gren, som trækker de fleste aktive deltagere til sig,
og som også formår at mønstre de største tilskuer-
masser til kampe og stævner. For Danmarks ved-
kommende er der ingen tvivl om, at fodbold er na-
tionalidrætten. Indenfor Dansk Boldspil Union dyr-
ker over 150.00(1 denne idræt, deraf er næsten halv-
delen drenge under 14 år, men allerede i skolen, ja,
selv som små, spiller drengene fodbold, hvor og når
de kan få lejlighed til det. Fodboldspillet i Danmark
har i allerhøjeste grad bredde, d. v. s. en mængde
mennesker i alle aldre dyrker det. Hver lørdag-søn-
dag spilles der mange hundrede kampe landet over,
og dertil kommer skolekampe, firmakampe, inter-
nationale kampe m. fl. De bedste danske fodbold-
hold er organiseret i en danmarksturnering med 3
divisioner. 1. division omfatter 10 klubber og slut-
tede turneringen 1952—53 med KB som vinder, ef-
ter at samme klub året forud havde vundet 2. divi-
sion. 2. division rummer ligeledes 10 klubber, og her
blev i sidste turnering AGF vinder efter kun eet års
ophold i 2. division. I 3. division er der hele 12 hold,
og AIA, der ligesom AGF er en Aarhus-klub, vandt
efter en spændende slutspurt. Af danmarksturne-
ringens klubber tages som regel spillerne til det
danske fodboldlandshold, og naturligt nok de fleste
fra klubberne i 1. division.
Internationalt set har Danmark ikke samme
stærke stilling som tidligere, og den tid er forbi, da
vi optrådte som læremestre i fodbold for vore brød-
refolk, Norge og Sverige. Kampene mod disse to
lande er stadig fodboldsæsonens højdepunkter, og
særlig kampen mod „arvefjenden** Sverige, er sik-
ker på fuldt hus på Idrætsparkens bane i Køben-
havn, ca. 40.000 tilskuere. Dette års fodboldlands-
kampe har både hudt på skuffelser og glæder.
Landskampen mod Sverige blev tabt, men søndagen
efter præsterede det danske landshold at slå Schweiz
på udebane, ligesom det forøvrigt tidligere på året
havde slået Holland, ligeledes på udebane. I dette
efterår er det blevet til tre sejre, mod Island, Norge
og Finland, så sammenlignet med de øvrige nordi-
ske lande er den danske fodboldstandard endda ik-
ke så ringe, hvorimod vi ikke har større chance for
at klare os overfor lande som Ungarn, Jugoslavien
og Rusland, der vist for øjeblikket må betegnes som
de stærkeste i Europa. Ved bedømmelsen af dansk
fodbolds stilling i dag må man også tage i betragt-
ning, at ca. 20 danske storspillere i løbet af de sid-
ste 4 år er rejst til Italien og Frankrig for at blive
professionelle.
Kurt Nielsen bedst i Europa.
En idrætsgren, der for øjeblikket er stærkt i
vælten, er tennis, men i modsætning til fodbold, der
er allemandsidrætten, idrætten, hvor holdet trium-
ferer, så skyldes den glans, cfCr for øjeblikket står
omkring dansk tennis, først og fremmest to spillere,
Torben Ulrich og Kurt Nielsen, eller måske specielt
sidstnævnte. Sammen har de to spillere igennem de
sidste år udgjort vort tennishold til landskampe og