Atuagagdliutit - 19.11.1953, Blaðsíða 16

468
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 24
set står dansk håndbold pænt. Som i fodbold er Sve-
rige „arvefjenden", og foreløbig har svenskerne kla-
ret sig bedst i de indbyrdes kampe. Derimod kunne
vort landshold sidste år tegne sig for en flot sejr
over Tyskland.
En idrætsgren som atletik kan derimod ikke
glæde sig ved særlig stor tilslutning, og det gælder
både antal af aktive idrætsudøvere og tilskuere til
stævnerne. 1 modsætning til Sverige, der altid har
kunnet mønstre adskillige fremragende atletik-
stjerner, kan Danmark kun opvise forholdsvis få
idrætsmænd, der har gjort sig virkeligt gældende
ved de store internationale atletikkonkurrencer.
Netop nu har vi imidlertid et par løbere, som har
gjort sig fordelagtigt bemærket både i Danmark og
i udlandet. Det gælder først og fremmest 800 m lø-
beren Gunnar Nielsen, der blev nr. 4 i den meget
hårde konkurrence ved de olympiske lege i Helsing-
fors og senere har vundet flere store løb med fin
international deltagelse, og desuden Ib Planck, der
har klaret sig fint i løb fra 1500 m og op til 5 km.
Af helt nye løberemner kan nævnes den purunge
400 m løber Kjeld Roholm og den energiske Fr.
Hauge, der er dansk mester i 3000 m forhindrings-
TUBORG
CITRON
SODAVAND
Special
HVater.
løb. De danske atletiktriumfer er alle indtruffet i
løbekonkurrencer, hvorimod det altid har knebet
og stadig kniber i kast og særlig i spring.
Stærk indsats på vandet.
De største idrætslige triumfer gennem tiderne
har danskerne noteret sig for i „vandkonkurrencer-
ne“, svømning, roning, sejlsport og kajak- og kano-
sport. I mange år var de danske svømmepiger suve-
ræne i Europa og blev kun truet af hollænderne.
Ved de olympiske lege i London i 1948 hentede
svømmerne tre guldmedaljer hjem til Danmark,
og i en årrække var vore damer også meget stærke
ved kampene om europamesterskaberne. Nu er stil-
lingen imidlertid en anden. Nu er det de danske
herresvømmere, man lægger mærke til, og først
og fremmest den unge brystsvømmer, Knud Gleie,
der kun 18 år gammel har slået en række af Euro-
pas bedste svømmere. Et andet ungt talent, Lars
Larsson, har opnået fine resultater som crawlsvøm-
mer, og opmuntret af disse to er en mængde nye
talenter ved at dukke op. I vandpolo, hvor Danmark
ellers har været uhjælpelig underlegen gennem
mange år, er det netop i år blevet til et nordisk
mesterskab til det danske landshold, som bl. a. slog
en så frygtet modstander som Sverige. I sommer-
månederne svømmes der overalt i Danmark, og i
alle større og mindre byer findes der svømmeanstal-
ter, hvor bl. a. skoleeleverne får undervisning og
hvor også svømmeklubberne træner. Om vinteren
er mulighederne desværre ikke så store, idet der er
alt for få svømmehaller, og en millionby som Kø-
benhavn har således kun tre.
Roning er måske den idrætsgren, hvor Dan-
mark står stærkest og har gjort det i en årrække.
Ved flere europamesterskaber har Danmark kæm-
pet hårdt med Italien om placeringen som bedste
nation, og det er altid blevet til mindst et europa-
mesterskab til Danmark samt flere fine placerin-
ger. Ved olympiaden i London 1948 fik vore roere
adskillige medaljer, hvorimod de skuffede en smule
i Helsingfors 1952, idet det blot blev til en enkelt
tredieplads til Frederiksværk i toer med styrmand.
Til gengæld blev de nylig afholdte europamester-
skaber på Bagsværd sø ved København i dobbelt
forstand en stor dansk triumf. Dels klappede arran-
gementet fint, og dels reddede Danmark sig en flot
andenplads efter den stærke ronation, Rusland,
men sikkert foran den tidligere konkurrent, Italien.
Der var dansk deltagelse i 5 af de 7 finaler, og det
lykkedes de danske roere at sikre sig et europame-
sterskab ved Bagsværd Roklub i firer uden styr-
mand, og derudover blev det til en andenplads, en
tredieplads, en fjerdeplads og en femteplads, og det