Atuagagdliutit - 19.11.1953, Blaðsíða 9

nr. 24
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
461
portugalimiut sårugdlingniariausitåvat
umiatsiat mildt, ningitagkatdlo takeKcitiglngitsat pingasuit
portugalimiut kalåtdlit nunåta avatåne New
Foundlandivdlo ikånerine sårugdlingniartunerat
naluneKångilaK. raåna tikitdlugo umiarssuit ipug-
tarissanik umiatsiaKartitatik atornerusimavait, au-
lisarfingnut pigångamik umiatsiarKat tamåko ta-
maisa atautsimik inugtalerdlugit umiarssuarmingå-
nit aulisartitardlugit. aulisartoK tåuna ningitagker-
dlunilo aulisautåinarssordlune sårugdlingniartar-
poK, ningitagkat amornigssåt utarniså. ningitagkat
agssåinarmik amordlugitdlo pissat umiarssuarmut
igssorarneKartarput.
aulisariausen tamåna tuliiit aulisarnermut
atuagagssiåne agdlauserissan maligdlugo avdlå-
ngulersimavoK, kalåtdlit periausidnut ernainartu-
hører hjemme i sydlige farvande, ses nu hyppigt i nord-
lige områder. Bl. a. er der i år fanget menneskeædende
hajer ud for det nordlige Canada.
Ændringen i temperaturen satte ind i tyverne, og
man konstaterede, at torsken som kom fra Island til
Grønlands-områderne, hvert år vendte tilbage til sin
„hjemstavn" for at gyde. Nu forbliver en stor del af
Islands-torsken i farvandene ved Grønland hele året, og
selv om vandet skulle blive koldere igen, er der en mu-
lighed for, at fiskene alligevel holder siand i de nordlige
farvande.
Faren for at fiskene skal slippe op.
De internationale havundersøgelser arbejder også
med forudsigelser af gode eller dårlige fiskeår, og be-
stræbelserne går ud på, at fiskerne skal få det størst
mulige udbytte uden at drive rovfiskeri. Fra forskellig
side udtales hyppigt ængstelse for, at det moderne fi-
skeri en skønne dag skal gøre det helt af med fiske-
bestanden, men dr. Erik Poulsen mener, at denne æng-
stelse er noget overdreven. Der har været talt om en så-
dan fare helt siden trawlfiskeriet begyndte i 1880.
Blandt de nyeste ting, havforskningen benytter i
sit arbejde, er selvregistrerende hydrografer, apparater
til måling af vandets temperatur. Desuden foretages der
undervandsfotografering. Mens man ved hjælp af ekko-
loddet kan konstatere fisk, der optræder i stimer, gør
fotograferingen det muligt at stedfæste de mere „indivi-
duelt" prægede fiskearter. De nye metoder er også af
betydning, når det gælder undersøgelser af muslinge-
eller østersbestanden.
mik, taimågdlåt portugalimiut ningitagait kalåt-
dlit portugalimiut atugåinut erKainartunik pu-
jortulérarssornermingne atugåinit angnerorujug-
ssuåinardlutik.
ningitagkat 10.500 tikitdlugit oKumersartagdlit.
aulisariausitaK tamåna New Foundlandip ka-
låtdlitdlo nunåta aulisarfine portugalimiut aulisa-
riutånit „S. Ruy“-imit oKåtårneKarsimassoK tuluit
aulisarnermut tungassumik atuagagssiåta „World
Fishing" februarime normuane erKartorneKarsima-
vok. ipugtarissat danskit pujortuléråinik sagdlilig-
kiagssanik mångertuminernigdlo Kissugtalingnik
— arfangniutit åssigalugit — taorserneKarsimåput,
fodit 20 talussusilingnik, Kåvisa silissusiat 6 fod 10
inches (tommingajait) foditdlo 3 itsinertussusi-
lingnik. pujortulérKat tamåko 10 hk motoreKarput
avdlångortineKarsinaussunik sarpeKardlutik, 3960
pundinik usisinauvdlutik.
ningitagkat åssiglngitsut pingasut atortorait.
itisume — 30 favnit migss. itissusilingme ikåneru-
ssumilunit ningitagarssutigissait 5250 favniuput
10,500-nik OKumersagdlit imalunit fodit 3 akugtu-
ssusilersugkanik sidelinegdlit („tavser"), favnit 30
100-tdlo akornåne itissusilingme ningitagait 10,800
favniuput 7200-nik oKumersagdlit taimalo amerdla-
tigissunik sidelinegdlit. ikånerssuit itiseriarfine 100
favnit sivnilingne ningitagarssutigissarpait 12,600
favnit 4200-nik OKumersagdlit sidelinegdlit favnit 3
akugtussusilingnik.
umiarssuarmik nimagterisinauneruput.
ningitagkileråine kisåt pugtanutaitdlo igine-
icaricårtarput, tauvalo pujortuléraK ingerdlatitiga-
lugo sivnere igineitartardlutik neieitsersuineK najor-
Kutaralugo. sipilinguaK mardlungnik nalassunik
koppilik angumit atautsimit nåkutigineKardlune
motorimit ingerdlatilaussoK atordlugo ningitagkat
amorncKartarput.
aulisariautsip tamatuma sujugdlerpåmik ilua-
tingnautigå umiarssuait Kimagternerusinångortlka-
miuk aulisartutdlo navialinigssamut årdlerinartor-
siunginerulersitdlugit. kisalo agssåinarssordlune
amorfigssåungikaluane itisune aulisarneK ajorna-
rungnaersipåtaoK.