Atuagagdliutit - 03.12.1953, Blaðsíða 2

478
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 25
Fortid og nutid
I „Aarhuus Stiftstidende11 har professor i nordisk
arkæologi ved Århus universitet, pr. phil. P. V. Gloh,
skrevet en artikel under overskriften „Men er det,
der sker, nu også det rigtige?"
Professoren giver i artiklen udtryk for alvor-
lige bekymringer over de sidste års udvikling i Grøn-
land. Artiklens synspunkter og ånd bærer i høj grad
præg af professorens interesse for det fortidige og
af arkæologens glæde over at finde noget, der har
bestået uforandret gennem århundreder. Artiklen er
sikkert velment, men desværre hygger den for en
stor del på forkerte eller forældede oplysninger. Pro-
fessoren har øjensynlig under sit besøg i Grønland
i sommer mere beskæftiget sig med fortiden end
med nutiden til trods for, at hans artikel udeluk-
kende behandler det nutidige.
Navnlig rammer han ved siden af i sine be-
mærkninger om boligbyggeriet, hvor han ordret
skriver: „Der opføres mange dejlige huse, men det
er ikke grønlænderne, der bor i dem, kun admini-
strationens folk, de mange danske, som i de seneste
år har fået ansættelse deroppe. Grønlænderne selv
hor i de samme utætte kolonihavehuse af brædder
og pap, hvis de ikke, som de fleste gør det på de
mindre bopladser i Nordgrønland, bor i tørvehuse,
der ganske vist i vintertiden er lunere boliger, men
såre primitive i alle retninger, og ikke meget for-
skellige fra de huse, man boede i for tusind år si-
den, da Thulekulturen rådede."
linten ved professor Gloh det ikke, eller også
har han med vilje undladt at nævne, at der i juni
måned i år gennemførtes en boligstøtteordning, som
stiller 6 mili. kr. til rådighed for den grønlandske
befolkning til opførelse af boliger i indeværende fi-
nansår, og man venter, at ihvertfald det samme be-
løb bevilges i årene fremover. Siden juni er bevilget
ca. 200 lån og 150 nye huse påregnes at blive fuld-
ført inden årets udgang. Det kan nævnes, at alene
i en lille by som Nanortalik er der i år opført 22
private huse, 7 huse til kronisk tuberkuløse, foruden
5—6 andre huse, dels beregnet til danske, dels til
udlejning eller salg. I Sukkertoppen er der i som-
merens løb af private opført 19 huse, og af distrik-
tet 10 huse, allesammen beboelseshuse, plus for ad-
ministrationen 3 huse og et rækkehus.
Dette er kun enkelte eksempler, men tallene
går igen næsten alle steder langs kysten, og hvis
boligstøtteordningen — der giver den grønlandske
bygherre endog meget favorable vilkår — fortsæt-
ter, vil det sige, at samtlige grønlandske beboelses-
huse vil kunne udskiftes i løbet af en halv snes år.
Og så må man endda tage i betragtning, at de be-
stående huse mange steder er udmærkede.
Noget lignende gør sig gældende med hensyn
til professorens bemærkninger om skolevæsenet.
Også der trækker han kun det negative frem, skønt
han sikkert kunne have fået at vide, at de tal, han
opererer med, slet ikke stemmer. F. eks. kan næv-
nes, at der i dag er ca. 60 dansk uddannede lærere
i Grønland, mens tallet i 1950 var 15.
Disse bemærkninger skal betragtes som en un-
derstregning af artiklen i sidste nummer „Positiv
kritik og negativ". Og vi gentager: Kritik er ud-
mærket — men den skal helst være positiv, og må
ihvertfald ikke bygge på forkerte oplysninger pb.
uvdlut icanganitsat
nutåtdlo
Århusime iliniarnertut iliniarfigssuåne Euro-
pap avangnåtungåta Kanganitsanik oKalugtuagssar-
taisigut ilisimatujuvdlune professoriussoK dr. phil.
P. V. Glob Aarhuus Stiftstidenderne agdlagaiearsi-
mavoK ima Kulcicutalingmik: „pissutdie nagdliutut
eriiortunerdlutik?"
ukiune kingugdlernc kalåtdlit nunåne inger-
dlaneK professorip angnertumik isumanerdluteKar-
figalugo eraartorpå, agdlagkaminilo isumai aner-
såvalo erssersitsivdluarput Kanganitsanik soKutigi-
ssaKarneranik itanganisarsiuvdlo sunik ukiune un-
tritiligpagssuarne avdlångorsimångitsunik nuånåru-
tigingningneranik. agdlagåle ajungitsumik isuma-
Karniutaugunaraluardlune ajoraluartumik ilarujug-
ssuarmigut kukussunik pisoKalinikunigdlo tungave-
KarpoK. professore aussaK kalåtdlit nvnåninerminc
uvdlut nutåt pinerunagit Kanganitsanik sangmissa-
KarnerusimassoK nalunångilaK, nauk agdlagå uv-
dlut nutåt kisisa pivdlugit imaKarniaraluaK.
pingårtumik najugkanik igdluliorneii erKarto-
ramiuk kukussuinik iliorpoK. tamatumane ima ag-
dlagpoie: „igdlut ajungitsorssuit amerdlasut sanaor-
torncKarput, kisiånile kalåtdlit tamåkunane najuga-
Kångitdlat, taimågdlåt pissortaKarfiup atorfiligtai,
danskerpagssuit ukiune kingugdlerne tagpavane
atorfinigsimassut. kalåtdlit nangmingneK igdluar-
Kane uvsitsune najugaKartuarput sagdliligkanit på-
pialarssuarnitdlo sanåne, Avangnåne asimioKarfi-
nguane inuit amerdlanerssåitut ivssunik Karmaling-
nc najugaKångikångamik. igdlut tamåko ivssussut
ukiunerane orkuarnerugaluarpume, tamatigutdle
kinguarsimangåramik ukiut 1000 matuma sujorna-
gut thulekulture atagatdlarmat igdlussunil avdlåu-
ssuteKångingajagdlutik."
imaitauna professor Glob-ip nalusimagå piåra-
lunérdlunit tåingitsuginarsimavdlugo ukiumåna ju-
ni Kåumat kalåtdlit nautsorssuivingme atutume ig-
dluliornigssånut tapersissutigssatut 6 mili. kr.-nit
atugagssIssutigineKarmata, åmalo i I imagineiiardlu-