Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 18

åssilinermut tungassut
KaumaneK.
kussanartunik åssiliumagåine
KaurnaneK iluamik ugtugait pi-
n8åifaoK .åssiliniartartut amerdla-
V£>tdlårtut tamåna taimungåinari-
^rtarpåt iluagtitsivatdlåsanatig-
e- åssilissat erssipajugtarmata
kalipauteKångitsumik åssilissutip
KaUrnanermut angisumik atorto-
karnera KutsavigissariaKarpoK,
kalipautilingmigdle åssiliniaråine
kaumanermut ugtuteKarnigssaK
P'ssariaKardluinarpoK, uaumaner-
111111 årKingniarnerane filme Kali-
Pautilik mianernartorujugssung-
btat.
KalipauteKångitsunik åssiliner-
Kaumanermut tabelit (kisitsi-
Sainait) atusavdlugit nåmagsinau-
s^arput, nangmineK åssilissarner-
Påsilersimassat ikiorsiuteria-
ramisaoK. kisitsisit tamåkua åssi-
klngitsorpagssuångordlugit pigi-
lleKarput, nalinginauvdluinartu-
seKinersume, nuiaKalårtume
klisimassumilo najorKutagssiåi-
naviuput.
„ bjtsauneruput Kaumanermut
kgtutit. tåssa amerdlanertigut tå-
^aussarput åssilissagssamut Ki-
jtterdltiissutit igalåmineK cello-
tdilunit atordlugit åssiglngitsu-
. Kernersagka't, tauvalo kisitsi-
Sl* atordlugit Kaumaneit erKortoit
atugagssaK navssårineit ajornar-
atlgilaK.
, kisitsisåinait icaumanermutdlo
kgtfitit Kulåne taineKartut una
/ornutigissarpåt tåssane aper-
^taussarmat inuk KanoK tåuku-
n8a atuisinautiginersoK. inui-
ltle åssiglngitsut kisitsisit ugtut-
0 åssigit atordlugit åssiligånga-
a ^ssiiissajsa pitsåussusiat åssi-
S'gkajungneK ajorpoK. taimaing-
.at atornigssåne inup KanoK på-
s saKartigiSsusia ama aperKutau-
?arP°K. inugdlo påsissamigut
! Sat PikorigsisimassarpoK filmit
r °rnerdlugtarérsimavdlugit ase-
tl°rtarérsimavdlugitdlo — imaica
uaat inuitdlo kingorna åssilisav-
Sjt pivfigssarsivigineK ajornar-
^ Jr'* v x Aga»ctl »lVlglllClV clJUU
assiligaluarérsimavdlugit.
s tabnåitumik åssiliniartaruma-
n kajumigsårtariaKarput icau-
sj^-llerrriut ugtumilc fotoelektri-
„„!Ussum'k pisårimvdlugit. akisu-
iie aKaume kisitsisinut »auma-
, mut ugtumut Kulane taineicar-
7 g naleraiutdlugit, kisiåne
kr.-t pigdliutigeriardlugit
tei,f1T1^rsum*k åssilissaleråine u-
llertorneK ajornåsagunångit-
s. at> Kaumanermume iluamik mi-
a igutitåråine KularissariaKå-
ås'!^mat tamatigut pitsaussunik
SlkssalernigssaK.
^kaumanermut ugtut fotoelektri-
rUaUSS°K *-åssauvoK fotocelle Kau-
kcrmik takutitsissartoK åssili-
viup Kaumanermut erKortumut
årKingnigssånik takutitsissartoK.
ima atorneKarajugtarpoK: „isså“
åssiliniagkamut torårtineKåsaoK,
tåssa sordlo åssilivik åssiliniagka-
mut torartineKartartoK. Kauma-
nerdlo misiligumut tugtoK tåssau-
vok åssilinerme atugagssaK, åssi-
livingmut årKitagss'aK.
sujugdlerpåmik Kaumanermut
ugtut åssilivingme filmerissap Ka-
noK itussusianut (hastighedianut)
åi'KigtariaKarpoK. tamatumanilo
nautsorssuinigssaK pissariaKartar-
poK ilanikut, tåssa erKartorneKa-
rérsimassutut filmip misigssari-
ssusia periautsit åssiglngitsut
atordlugit takussariaKarmat åma-
lo Kaumanermut ugtutit taimåitu-
liorfingnit åssigingitsunit sanau-
ssut åssigingitsumik periauseKar-
tarmata. Kaumanermut ugtut pe-
riautsinut (systeminut) mar-
dlungnut ardlaKarnerussunutdlu-
nit årKigssusimassarput, s. i. Din-
gradinut ama ASA imalunit Schei-
nerinut Westoninutdlo. tamatu-
mane kisitsisit najoricutagssiat
fotohjørnime kingugdlerme er-
Kartorneitartut atorsinåuput.
Kaumanermut ugtutit nutaune-
rit ima årKigssussåuput tikutåta
aulanera najorKutaralugo blænde
sivisussusigssåtdlo takuneicarsi-
nauvdlutik åssilinerme atugag-
ssat. ama nangmineK aulajangi-
neK ajornångilaK pivfigssaK sivi-
kitsoit blændelo angisoK atoru-
manerdlugit (tåssa ingerdlassut
sukasumik aulariartartut åssili-
niarnerine) imalunit blænde mi-
kissoK pivfigssardlo sivisuneru-
ssok atorumanerdlugit (erssarig-
suliornigssame, stor dybdeskarp-
hed).
ernaimajugdle: filme avdla atu-
lerugko avdlatut itumik hastighe-
dilik tauva avdlångutå maligdlu-
go Kaumanersiut avdlångortisa-
vat!
maligtarissaii pingårneK unau-
vok åssiliniagkap alångortai ta-
matigut najorKutåusavdlutik, tå-
ssa Kaumanersiut tåukununga to-
rårtineiiåsaoK. seKinarigsume at-
dlåridgtitdlugulo Kaumanersiut
åmukåneK såtisimassariaKarpoK
Kilaup Kaumanera såkortuvatdlår-
toK pingitsorumavdlugo, akornu-
taussarmåme åssiliviuvdlo tigusi-
naussånit Kaumanermit såkortu-
neruvdlune.
Kanigtunik åssiliniaråine aki-
lersinaunerussarpoK Kaumaner-
siut åssiliniagkamut tugtingajag-
dlugo (Kanigdlivdlugo) misillsav-
dlune, kisiåne sianigisavat ivdlit
tarrartat ilångutisånginagko. åma
sianigisavat Kaumanerit „sussag-
ssaKångitsut“ Kaumanersiumut
isisångingmata. (fotoli jørneme
tugdlerme nangisaon).
BELYSNINGSMÅLING
En af de vigtigste forudsætnin-
ger for gode billeder er korrekt
belysningsmåling. Alt for mange
foto-amatører forlader sig på er-
faring eller skøn, og alt for ofte
bliver resultaterne kun nogenlun-
de. At der overhovedet bliver re-
sultater kan man takke den sort-
hvide films ret store belysnings-
spillerum for, men er der tale om
farvefilm, vil en belysningsmåler
være absolut påkrævet, da dette
filmmateriale kun har et forsvin-
dende lille spillerum for over- el-
ler underbelysning.
Til sort-hvide optagelser kan
man normalt klare sig med en be-
lysningstabel — kombineret med
sin egen erfaring. Disse tabeller
findes i mangfoldige udgaver, lige
fra ganske enkle, der angiver for-
skellige motiver i henholdsvis sol-
skin, letskyet og overskyet vejr,
og til de mere indviklede, hvor
man ved addition og subtraktion
af forskellige tal finder frem til
resultatet. Men en tabel bliver al-
drig andet end en rettesnor.
En tand bedre er de optiske be-
lysningsmålere. I de fleste af disse
er princippet, at man betragter
genstanden der skal fotograferes
gennem et lag glas eller celluloid,
der er sværtet i forskellige grada-
tioner, og ved hjælp af tilsvarende
tal finder man derefter den rette
(Fortsættes næste side).
UDSKIFTELIG OPTIK
KOBLET MALESØGER
FILMTRANSPORT KOBLET
MED LUKKEROPTRÆK
MODEL III a MED INDBYGGET
BELYSNINGSMALER
RIGHOLDIGT TILBEHØR
FULDSYNKRONISERET
CONTAX
* * *
FORENER ALLE FOTOGRAFIENS
MULIGHEDER I EET KAMERA!
FRA SPORTSOPTAGELSER MED
1/2500 SEK —
FARVEBILLEDER — NÆROPTA-
GELSER TELE- OG YIDVINKEL-
billedeii
STEREO
TIL VIDENSKABELIG M1KRO-
FOTOGRAFERING SAMT
REPRODUKTION
* * *
— også på Grønland opnås de
bedste resultater ved at sætte en
ILFORD film i kameraet.
— ILFORD-fihn åssilivdluarner-
paussarpoK Kalåtdlit-nunånisaoK
Kodak ,,Retina“ I b
sisamanik linselik „Retina“-Xenar
1:2,8/50 mm. ungasissusersiutå 0,9-mit
sumorssuaK. naKitautå kingusinåjuit-
sok l-imit 1/500 sekundimut kisalo
B-mut.
isumaminik åssilinigssånut årKitagaK.
Kaumanersiutilik. imailiatdlangneri-
narmilo filme piarérértartoK.
erssendgsunik åssiliumaguvit Kodak-
filmisiniarit.
__K
Kodak
Kodak ,,Retina" I b
med firelinset antirefleksbehandlet
„Retina“-Xenar f:2,8/50 mm. Afstands-
indstilling fra m til uendeligt.
Fuldsynkroniseret Synchro-Compur-
lukker med indstilling fra 1 til 1/500
sekund samt B.
Indbygget selvudløser. Lysværdiind-
stilling (tid-blænder kobling). Hur-
tigoptræk.
Få klare skarpe billeder-------køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA
19