Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 22

Rasmus Klump
— sauniluk aKugtitdlune anugtutut nasaitarii-
måinarpoK nordpolimut piguvta pigssarsiuka-
luartariaitarparput!
— Pildskadde vil lia’ en kasket, når han står
ved roret, og det skal lian også have, vi må se
om vi kan få en her på nordpolen.
— hej, Skæg, kisatdlaridgsuatsiauvutit kisanit.
Klumpip masldna unigtikiartorpå!
— Hør Skæg, så er tiden inde, da ankret skal
smides ud, det er du så god til. Klump er på vej
ned for at stoppe maskinen.
-7 Nordpole ivigkanik orpingnigdlo soKångit-
soriniardlugo! isigkavtigut oKortunik atissiguvta
ajunginerusaoK, ivigai nigdlerunanaut!
Jeg troede slet ikke, at nordpolen var be-
plantet med græs og træer. Vi må nok tage noget
varmt på futterne, for græsset er nok meget koldt.
— iasilat, kisaK pugtatdlåinaKaoK! imana imap
naraa Nordpolime gummiugame!
— Hovsa, ankret kommer igen. Nå, så er bun-
den nok af gummi her på nordpolen.
— arrå, KanoK-una kisarniartutit niaiiororpar-
ma!
— utorKatserfigåvkit, tugdlianik sianiumår-
punga!
— Må jeg nok spørge, hvordan er det, du smi-
der med ankret, det ramte mig lige i hovedet.
— Det må du meget undskylde, jeg skal nok
passe bedre på næste gang!
— isumåkerfigåvkit, asassara Skæg, uvangame-
åsit ama tamaunarKuniarnermit. kisaK Kaiginaruk
iluamik torratdlåsavara!
— Alt forladt, kære Skæg, du kunne jo ikke
vide, at jeg netop gik tur her, giv du mig anke-
ret, så skal jeg nok lægge det pænt på sin plads.
— kisardlune ajungikaluaKaoK, pitug-
kåinile sule isumakulungnånginerusaoK.
— Se et anker i vandet, det er godt, men
en tøjrepæl på land, det er ligesom lidt
mere sikkert.
— takornarniarnigssarput Kilanårnaiv! oKauser-
ssue KanoK itorssusanersut kisimik!
— Du kan tro, jeg glæder mig til at gå på op-
dagelse her, bare man dog i tide havde sat sig
lidt ind i sproget!
*— arrå, Skæg, ivdlime nordpolimiutut OKalugsinauvu-
— asukiaK, Pelle, misiligsimångisåinarpara. issagssa-
migdle nåmagtorsiguma Kitivaussaraluatdlarumårpunga.
— Sig mig, Skæg, kan du snakke nordpolsk?
. — Jeg ved det ikke, Pelle, jeg har aldrig prøvet det,
men støder jeg på en gang biks, skal jeg nok gøre mig
forståelig!
Davisstrædeme anorer-
ssuarsiorneK
(nangitat).
d]yg°r®sauss°rsi°Kigavta ingerdlav
^uti Uta'° isumavdluap pianik u
]< nguakasivtinit nuånårpugut. si
akunisiorpavut alianaerså
Ssn0 a’ Pavfalo nunarssuavta KåKar
KvitivpeKe»nuP seKersimagamigit. av
. e åmåko piniagagssarpånguil
IpHs«, Mg.ssuit Kagssimåssut ardlalia
a . ‘årdlutik ingmikortitårtut
Kåp„j, assa angalassut, såkutångua
sut- såkulissartutuavtame an
en».---:i»«ni--* ---
lit C K,iviapaiåraluarpå — tingmiai
mångertornirnik augpalorujug
Pitji K; asulumc patroneKangitsoi
1)lPia.r “ouiumc riaii uueKangiisoi
issinj^Sssarpagssuit pilerinaiussi
git^/ngnåginarpavut, nalunginavl
sSar.u-, susinaunagit Kanerigsarfig
siki *kuli11 ardiugit.
dlar , 1 sujugdlit ipikaravtigi'k au
dlavfprKlSpugut. nal. 16,40 ingei
ss6r) UU:!’crtorérdluta tJmånårssu!
sujorane sikut avdlat 2 sømil
tul ipertutigigunartut nunamit ava-
mut 30—35 sømilinik isorartussuse-
Karunartut avKutigssarpiavtinitut su-
jumorpavut. tåukutaoK anigulertor-
pavut, kingumutdlo ingerdlavdluar-
Kilerdluta.
nal. 18,00 ingerdlanerput såkukit-
dlissariaKarparput, sikul tårsineralo
akornutigalugit. tamatumunåkut Ka-
ngerdlugssuaK pångeriartorparput
avasigsumitdluta.
uvdlup ingerdlanerane Sisimiut
radioal atåssuteKarfigiuarsimavara.
„Klapmydsen" radioKarpoK Elektro-
mekanomik, sorssungnerup nalåne
sivisumik atorsimassama åssinganik.
kisiåne ascrorsimagame Kangaung-
matdle atorsimassoK. Sisimiune år-
KigssorneKarsimångilaK, taimanikut
teknikerisagkatdlarnera pissutausi-
mavdlune. radiolerissutut oicalusav-
dlune lortauteKångingmat oKaluinar-
dlune mikrofoniata ilungmut tortagå
tortausiutdlugo Sisimiut atåssuteKar-
figissarpåka.
unuaK tamåna sila avdlångorpoK.
Kilak månamut atdlårKigdluarsima-
ssok crninaK tamarme KulivoK. anér-
figalugo Kiakulårnartarniardlune si-
låinaK nerumigtikiartordlune kisa
kissagtivinarpoK. umiarssuåreap Ka-
va tamarme sermlnangoraluarsima-
ssok tamatumuna sermitaussån-merd-
poK, panerdlune, sordlulime tåssa
aitsåt assarKåmeK.
9-ane uvdlororiartulernerane na-
lunarungnaerpoK sila ardlerinarsiar*
tuinartoK. sapingisamik kuiåmut
ingerdlalertorusungniardlune sikut
nåpituagkat pilarsautaoKaut anordli-
ligssamårtoK nalunarungnaerpoK i-
maK ernmaK aulagsarérmat. kisiåne
sule KatsungavdluinarpoK. umiarssu-
åraK anonsiornigssanut piarérsarne-
KarpoK. ,
nal. l-,40 tassangainavigsumik
anorerssuaK mgeiv pitorarpoK, malig-
ssuanc nagsataralugit. såkortussutsi-
migut 12 inungila. uvaliartulermat
ornigarputdlo imainaK tikilertortug-
ssaujungnaerdlugo pasigavtigo avå-
mut såti tin arpugut, Kirnåniardluta,
nalunginavtigo Inncrpasingnerussu-
me sikorssuit anorerssuarsiordlune
saniligssarnin gi vigsut amerdlaneru-
SSm’alé agssumukånerdlugit UValer-
ssuaK „Klapmydsen" avalagtertuatå-
lerpoic. umiarssuårKap pisinåussulsi-
ne takutilerpå. uvertarpoK, kugssar-
tardlune aKupigtardlunilo pilerdlåne
makeridgtugssatut pasinarungnaer-
dlune. maligssuit tagpavarssuvdlutik
Kåriartutdlarångamisigut kussana-
vigsumik livdiingiartussåglnararåti-
gut. imaK Kilagdlo åssigllerput. per-
sorerssup atassuinaup atånilerpugut.
maligssuit Kårtarnere såkortorssuar-
tut pissuseKarungnaerput, Kariartule-
rångata anorerssup erninaK Kulai ki-
pissarmagit tingitdlugitdlo persori-
ngortitardlugit.
uvalivdlune anorerssuaK inoriar-
KumilersoK malungnarsivoK. taimai-
lineratigut aitsåt maligssuit uloria-
narsiput. Kåriartornermingne kipi-
ssussårneKåsaerput. såkortussuscrtik
navianåssusertigdlo nerssutitut kisor-
tutut aitsåt takutilerpait.
umiarssuårKap Kåvane angmasi-
naussut tamarmik matusimåput. kiv-
fat Kangaungmåtdle sinigfingmingne
makisaerussusimavait. umiarssuår-
Kap nålagå, borsimåvat Pavia kivfar-
dlo atauseK tåussuma ernera, uva-
ngalo kisivta umiarssuårKap Kånitu-
lerpugut. (normumc tugdlerme nangisaoK).
23