Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 5
For tidligt at fælde dom over Grønlands befolkning siger folketingsmand Augo Lynge i et interview og uddyber nogle af de problemer, der eksisterer i dag i Grønland * »Kristeligt Dagblad" har £ haft et interview med fol- ehngsmand Augo Lynge: . Hvilke problemer trænger Sl§ især på i øjeblikket deroppe? ■ Problemerne er mange, og H er ikke let at fremhæve en lnS på de andres bekostning. Men ac* mig nævne en ting som e grønlandske bestillingsmænds ønninger. Det er et betydeligt problem for de pågældende og et Problem, der giver anledning til ^gen utilfredshed. Vi ønsker en Pyision af disse lønninger, og vi håb vil er. at lønningskommissionen j se med velvilje på vore ønsker, dag er det sådan, at grønlandske estiliingsmænd, der mange ste- er arbejder side om side med de- [es danske kolleger, har nogen- ^de det samme arbejde og det Sar*ime ansvar, men kun en løn |.ndske svarende til halvdelen af e danskes. Jeg kan godt se, at j.er mange steder er tale om en ørskel i uddannelsen i de dan- il es farvør. Og jeg kan også godt °rstå og gå ind for, at der skal en gerne klækkelig præmie 1 de danske, der på Grønland al tage et arbejde op langt fra iemlige forhold. Men jeg finder, ^ forskellen trods alt er for stor. ' • Hvad betyder det udover det reilt økonomiske? . ~~~ Forholdet og den deraf fly- ede utilfredshed kan påvirke arhejdet og også forholdet mellem .e Pågældende danske og grøn- tiderne. For resten er jeg ikke ^‘kker på, at det er sundt f. eks. ,°r en ung dansk lærer at komme en situation, hvor han tjener skilligt mere end sin måske dre grønlandske kollega. Kan et ikke give forestilling om en Hig enestående og dominerende stim j lng i landet! Jeg er i hvert a d sikker på, at det i det lange i . kan befordre en grønlandsk 1 dation 0g mindreværdsfølelse, er ikke er heldig. ^ ^ De har ofte påpeget, at ung- 011miens vej til bedre økonomi- jA kår er energisk dygtiggørelse, e re uddannnelse etc.? N, Det har jeg og mange med H sidig og uigennemtænkt. Mange sælsomme påstande bringes til torvs og troes — ja, ind imellem præsenteres man ærlig talt for en slem bunke sludder grønlandske forhold vedrørende. Lad mig sige, at det efter min mening er alt for tidligt at ville fælde nogen dom. Vi har været i gang under nytiden i 4 korte år. Hele befolkningen er ikke med — men kunne man for- vente det? Vi er jo lige startet. Kender man ikke begyndelsesvan- skeligheder der, overgangsfæno- mener hernede? TO FOLK, TO RACER — Føler De Dem skuffet over den danske befolknings indstil- ling til grønlandske problemer? •— På ingen måde. Indstillingen er heldigvis præget af den største velvilje. Men jeg har under mine rejser hernede ofte undret mig over det mål af ukendskab, man møder med hensyn til Grønland og dets aktuelle problemer. Litte- raturen har givet gode mulighe- der for at lære det gamle Grøn- land at kende — men orienterin- gen om de faktiske forhold i det nye Grønland er så som så. Der er brug for megen oplysning her. Man kan beklage denne tingenes tilstand og som sagt undre sig over den — men på den anden side må man være klar over de store forskelligheder, der gør sig gældende på dette område mellem de to folk. — Store forskelligheder? — Ja, jeg tænker på vanskelig- hederne ved at forstå hinanden helt ud. En grønlænder kan f. eks. vanskeligt forestille sig den dan- ske natur, skovene, de lange veje, blomsterne — og så de store byer. Danskeren kan omvendt vanske- ligt forestille sig den storladne, barske grønlandske natur. Og hvad der gælder med hensyn til naturen, gælder for mentaliteten, indstillingen, de forskellige kul- turtrin, den forskellige levefod etc. Der er store forskelle. Der er tale om to forskellige folk, to racer. Gnidninger vil navnlig i disse overgangens år ikke kunne und- gåes hist og her, selvom den bed- ste vilje lægges for dagen fra beg- ge sider. MENNESKER I STEDET FOR HALVGUDER — Lægges den bedste vilje for dagen fra begge sider? — Det er hævet over enhver tvivl. Men det er ikke let at være dansker på Grønland. Forholdene er så små målt med dansk alen, og problemerne bliver derfor så voldsomt store. Og hvad grønlæn- derne angår, melder der sig man- ge spørgsmål nu i overgangstiden med de store hold danske derop- pe, med de forskelligartede løn- ninger, med sprogvanskeligheder- ne osv. Men jeg tror, at hovedpar- ten af irritationsmomenterne er af den art, som tiden får til at for- svinde. -— Hvordan er den generelle indstilling overfor danskerne? — I min barndom betragtede vi endnu danskerne som ekcentriske overmennesker, som en slags halvguder, og de bedste af dem følte vi for som for en far. Den indstilling er forsvundet. Vi har haft lejlighed til at se, at dan- skerne også er mennesker. Men jeg har indtrykket af, at en sund, afbalanceret nyindstilling ikke er trådt i den forsvundnes sted. Et besøg på de norske stats- og fiskerifagskoler Vinteren 1954, i marts måned, rejste ingeniør Erik Sørensen fra Den kgl. grønlandske Handel, ef- terskoleforstander Frederik Niel- sen og undertegnede på studierej- se i Norge. Rejsens formål var, at ingeniør Sørensen og jeg skulle sætte os ind i de faglige fiskeri- forhold. Således så vi alt fra selve fangsten til produktets færdigbe- handling. Vi undersøgte nøje, hvilke ting, der med tiden og med fordel kunne indføres i Grønland, og vi fik masser af udbytte. Fre- derik Nielsen skulle skrive mere populært om fiskeri i det hele taget. Hans artikel kunne læses i et af AG’s sidste års numre. m w °g jeg ved, at ungdommen y.itme forstår dette synspunkt. Jen er til stede i stort omfang, s.ed det er som bekendt ikke alle l er den modsvares af uddan- e Sesmuliglieder endnu! Der er folk, som har hævdet, grønlænderne „sakker" agter- dhder nytidens udvikling? fr^-~ Kunne man dog blot afstå Ur at vurdere og fælde dom i tid og på et spinkelt eller t^Svisende grundlag. Megen kri- ’ der fremføres hernede, er en- I vinter rejste fire fiskere til København for at drøfte fiskeri- spørgsmål. De fire mænd var medlemmer af fiskerilandsorgani- sationens hovedbestyrelse. Straks efter fiskernes ankomst indledtes møderne, og der var fra alle mø- dedeltagernes side udtalelser om, at fiskerne skulle og burde, for- uden deres drøftelser under mø- derne, se sig om, således, at Dan- marks-rejsen også kunne blive en studierejse. Da vi i vinteren 1954 under vor Norges tur havde fået så meget udbytte og så, med hvil- ken fordel de grønlandske fiskere kunne høste udbytte i Norge, foreslog jeg, at sådan en tur for fiskerne realiseredes. Der var hurtig enighed derom, og allerede den 19. februar rejste vi til Norge og opholdt os deroppe, under me- gen gæstfrihed og hjælpsomhed, og studerede, hvor vi kunne kom- me til, alt om fiskeri. Den 5. marts vendte vi hjem til København. Blandt de mange ting, vi så, Af fiskerileder Peter Egede var fiskerifagskolen i Bodø inden for Lofoten. Efter hjemkomsten var rejsedeltagerne enige om, at statens fiskerifagskole i Bodø var en af de mest interessante ting, man havde set, og derfor vil jeg herved fortælle lidt om de norske fiskerifagskoler. Staten driver for tiden 5 fiske- rifagskoler, og disse findes iAuk- ra, Bodø, Florø, Laksevåg og Hen- ningsvåg. Det sidste sted er oppe i Finnrarken. I disse skoler er der tre linjer: høvedsmands- eller fi- skeskipperlinje> motorlinie og kokkelinie. I alle de nævnte sko- ler er der høvedmandslinie. Mo- torlinierne findes kun i skolerne Aukra og Laksevåg ved Bergen. I Florø og Laksevåg findes kokke- linie. I Henningsvåg og Bodø fin- des alle linierne. Hovedsmandslinien. Denne li- nie føres frem til kystskippereks- amen af l. klasse og til fiskeri- eksamen. Når en eksaminand har bestået, har lian ret til at føre et fangst- og fiskerifartøj indtil 500 tons. b or denne unge mand varer undervisningen 10 måneder, og hans undervisning har følgende formål: 1. Eleverne dygtiggøres i de gre- ne af fiskeriet, som de allerede har nogen erfaring i. 2. Eleverne skaffes kendskab til andet fiskeri end det, de har drevet før, de skal lære at ken- de de andre fiskefelter og an- dre fiskerimetoder og andre tænkelige fiskerimuligheder, sådan, at de senere kan blive i stand til at lægge deres fiske- ri om eller udvide deres kapa- citet på en formålstjenlig må- de. 3. Eleverne skaffes kundskaber om forståelse af naturgrund- laget for fiskerierne således, at de kan vurdere de fremtids- muligheder som fiskeriet in- debærer, og således, at de selv kan arbejde sig op til en vel- begrundet mening om de ak- tuelle spørgsmål, som dukker op i fiskerinæringen. 4. Skolen stræber efter at give eleverne bedre almenuddan- 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.