Atuagagdliutit - 16.06.1955, Qupperneq 5

For tidligt at fælde dom over Grønlands befolkning
siger folketingsmand Augo Lynge i et interview og uddyber
nogle af de problemer, der eksisterer i dag i Grønland
* »Kristeligt Dagblad" har
£ haft et interview med fol-
ehngsmand Augo Lynge:
. Hvilke problemer trænger
Sl§ især på i øjeblikket deroppe?
■ Problemerne er mange, og
H er ikke let at fremhæve en
lnS på de andres bekostning. Men
ac* mig nævne en ting som
e grønlandske bestillingsmænds
ønninger. Det er et betydeligt
problem for de pågældende og et
Problem, der giver anledning til
^gen utilfredshed. Vi ønsker en
Pyision af disse lønninger, og vi
håb
vil
er. at lønningskommissionen
j se med velvilje på vore ønsker,
dag er det sådan, at grønlandske
estiliingsmænd, der mange ste-
er arbejder side om side med de-
[es danske kolleger, har nogen-
^de det samme arbejde og det
Sar*ime ansvar, men kun en løn
|.ndske svarende til halvdelen af
e danskes. Jeg kan godt se, at
j.er mange steder er tale om en
ørskel i uddannelsen i de dan-
il es farvør. Og jeg kan også godt
°rstå og gå ind for, at der skal
en gerne klækkelig præmie
1 de danske, der på Grønland
al tage et arbejde op langt fra
iemlige forhold. Men jeg finder,
^ forskellen trods alt er for stor.
' • Hvad betyder det udover det
reilt økonomiske?
. ~~~ Forholdet og den deraf fly-
ede utilfredshed kan påvirke
arhejdet og også forholdet mellem
.e Pågældende danske og grøn-
tiderne. For resten er jeg ikke
^‘kker på, at det er sundt f. eks.
,°r en ung dansk lærer at komme
en situation, hvor han tjener
skilligt mere end sin måske
dre grønlandske kollega. Kan
et ikke give forestilling om en
Hig enestående og dominerende
stim
j lng i landet! Jeg er i hvert
a d sikker på, at det i det lange
i . kan befordre en grønlandsk
1 dation 0g mindreværdsfølelse,
er ikke er heldig.
^ ^ De har ofte påpeget, at ung-
011miens vej til bedre økonomi-
jA kår er energisk dygtiggørelse,
e re uddannnelse etc.?
N,
Det har jeg og mange med
H
sidig og uigennemtænkt. Mange
sælsomme påstande bringes til
torvs og troes — ja, ind imellem
præsenteres man ærlig talt for en
slem bunke sludder grønlandske
forhold vedrørende. Lad mig sige,
at det efter min mening er alt for
tidligt at ville fælde nogen dom.
Vi har været i gang under nytiden
i 4 korte år. Hele befolkningen er
ikke med — men kunne man for-
vente det? Vi er jo lige startet.
Kender man ikke begyndelsesvan-
skeligheder der, overgangsfæno-
mener hernede?
TO FOLK, TO RACER
— Føler De Dem skuffet over
den danske befolknings indstil-
ling til grønlandske problemer?
•— På ingen måde. Indstillingen
er heldigvis præget af den største
velvilje. Men jeg har under mine
rejser hernede ofte undret mig
over det mål af ukendskab, man
møder med hensyn til Grønland
og dets aktuelle problemer. Litte-
raturen har givet gode mulighe-
der for at lære det gamle Grøn-
land at kende — men orienterin-
gen om de faktiske forhold i det
nye Grønland er så som så. Der
er brug for megen oplysning her.
Man kan beklage denne tingenes
tilstand og som sagt undre sig
over den — men på den anden
side må man være klar over de
store forskelligheder, der gør sig
gældende på dette område mellem
de to folk.
— Store forskelligheder?
— Ja, jeg tænker på vanskelig-
hederne ved at forstå hinanden
helt ud. En grønlænder kan f. eks.
vanskeligt forestille sig den dan-
ske natur, skovene, de lange veje,
blomsterne — og så de store byer.
Danskeren kan omvendt vanske-
ligt forestille sig den storladne,
barske grønlandske natur. Og
hvad der gælder med hensyn til
naturen, gælder for mentaliteten,
indstillingen, de forskellige kul-
turtrin, den forskellige levefod
etc. Der er store forskelle. Der er
tale om to forskellige folk, to
racer.
Gnidninger vil navnlig i disse
overgangens år ikke kunne und-
gåes hist og her, selvom den bed-
ste vilje lægges for dagen fra beg-
ge sider.
MENNESKER I STEDET FOR
HALVGUDER
— Lægges den bedste vilje for
dagen fra begge sider?
— Det er hævet over enhver
tvivl. Men det er ikke let at være
dansker på Grønland. Forholdene
er så små målt med dansk alen,
og problemerne bliver derfor så
voldsomt store. Og hvad grønlæn-
derne angår, melder der sig man-
ge spørgsmål nu i overgangstiden
med de store hold danske derop-
pe, med de forskelligartede løn-
ninger, med sprogvanskeligheder-
ne osv. Men jeg tror, at hovedpar-
ten af irritationsmomenterne er
af den art, som tiden får til at for-
svinde.
-— Hvordan er den generelle
indstilling overfor danskerne?
— I min barndom betragtede vi
endnu danskerne som ekcentriske
overmennesker, som en slags
halvguder, og de bedste af dem
følte vi for som for en far. Den
indstilling er forsvundet. Vi har
haft lejlighed til at se, at dan-
skerne også er mennesker. Men
jeg har indtrykket af, at en sund,
afbalanceret nyindstilling ikke er
trådt i den forsvundnes sted.
Et besøg på de norske stats- og fiskerifagskoler
Vinteren 1954, i marts måned,
rejste ingeniør Erik Sørensen fra
Den kgl. grønlandske Handel, ef-
terskoleforstander Frederik Niel-
sen og undertegnede på studierej-
se i Norge. Rejsens formål var, at
ingeniør Sørensen og jeg skulle
sætte os ind i de faglige fiskeri-
forhold. Således så vi alt fra selve
fangsten til produktets færdigbe-
handling. Vi undersøgte nøje,
hvilke ting, der med tiden og med
fordel kunne indføres i Grønland,
og vi fik masser af udbytte. Fre-
derik Nielsen skulle skrive mere
populært om fiskeri i det hele
taget. Hans artikel kunne læses i
et af AG’s sidste års numre.
m w °g jeg ved, at ungdommen
y.itme forstår dette synspunkt.
Jen er til stede i stort omfang,
s.ed det er som bekendt ikke alle
l er den modsvares af uddan-
e Sesmuliglieder endnu!
Der er folk, som har hævdet,
grønlænderne „sakker" agter-
dhder nytidens udvikling?
fr^-~ Kunne man dog blot afstå
Ur at vurdere og fælde dom i
tid og på et spinkelt eller
t^Svisende grundlag. Megen kri-
’ der fremføres hernede, er en-
I vinter rejste fire fiskere til
København for at drøfte fiskeri-
spørgsmål. De fire mænd var
medlemmer af fiskerilandsorgani-
sationens hovedbestyrelse. Straks
efter fiskernes ankomst indledtes
møderne, og der var fra alle mø-
dedeltagernes side udtalelser om,
at fiskerne skulle og burde, for-
uden deres drøftelser under mø-
derne, se sig om, således, at Dan-
marks-rejsen også kunne blive en
studierejse. Da vi i vinteren 1954
under vor Norges tur havde fået
så meget udbytte og så, med hvil-
ken fordel de grønlandske fiskere
kunne høste udbytte i Norge,
foreslog jeg, at sådan en tur for
fiskerne realiseredes. Der var
hurtig enighed derom, og allerede
den 19. februar rejste vi til Norge
og opholdt os deroppe, under me-
gen gæstfrihed og hjælpsomhed,
og studerede, hvor vi kunne kom-
me til, alt om fiskeri. Den 5. marts
vendte vi hjem til København.
Blandt de mange ting, vi så,
Af fiskerileder Peter Egede
var fiskerifagskolen i Bodø inden
for Lofoten. Efter hjemkomsten
var rejsedeltagerne enige om, at
statens fiskerifagskole i Bodø var
en af de mest interessante ting,
man havde set, og derfor vil jeg
herved fortælle lidt om de norske
fiskerifagskoler.
Staten driver for tiden 5 fiske-
rifagskoler, og disse findes iAuk-
ra, Bodø, Florø, Laksevåg og Hen-
ningsvåg. Det sidste sted er oppe
i Finnrarken. I disse skoler er der
tre linjer: høvedsmands- eller fi-
skeskipperlinje> motorlinie og
kokkelinie. I alle de nævnte sko-
ler er der høvedmandslinie. Mo-
torlinierne findes kun i skolerne
Aukra og Laksevåg ved Bergen. I
Florø og Laksevåg findes kokke-
linie. I Henningsvåg og Bodø fin-
des alle linierne.
Hovedsmandslinien. Denne li-
nie føres frem til kystskippereks-
amen af l. klasse og til fiskeri-
eksamen. Når en eksaminand har
bestået, har lian ret til at føre et
fangst- og fiskerifartøj indtil 500
tons. b or denne unge mand varer
undervisningen 10 måneder, og
hans undervisning har følgende
formål:
1. Eleverne dygtiggøres i de gre-
ne af fiskeriet, som de allerede
har nogen erfaring i.
2. Eleverne skaffes kendskab til
andet fiskeri end det, de har
drevet før, de skal lære at ken-
de de andre fiskefelter og an-
dre fiskerimetoder og andre
tænkelige fiskerimuligheder,
sådan, at de senere kan blive
i stand til at lægge deres fiske-
ri om eller udvide deres kapa-
citet på en formålstjenlig må-
de.
3. Eleverne skaffes kundskaber
om forståelse af naturgrund-
laget for fiskerierne således,
at de kan vurdere de fremtids-
muligheder som fiskeriet in-
debærer, og således, at de selv
kan arbejde sig op til en vel-
begrundet mening om de ak-
tuelle spørgsmål, som dukker
op i fiskerinæringen.
4. Skolen stræber efter at give
eleverne bedre almenuddan-
5