Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 16.06.1955, Blaðsíða 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, tlf. 845894. Atinonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK, Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb: "yggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef- sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud Disen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut- uligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe- s|n* Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands- rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth. pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland 12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar. Nftngme sinerissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB OKauserissat agdlauserissatdlo ===== Sagt og skrevet ■===== »Information" ilåtigut ima agdlag- Pok: danskit ilisimatut dr. phil. Johan- 5.es Troelsen ama dr. phil. Børge b ristrup Kåumåme tugdlerme Thule- ^ukåsåput amerikamiut sermerssuar- misigssueKatigiartordlugit. ser- ^erssuaK torssussiarssualiorneKarsi- ^aunersoK ■— sila akornutiginago ?n8atdlaviusinaulerdlune — ameri- «amiut ilisimatuisa såkutuisalo inge- niørisa aussamut misigssorniarpåt. »Information “ip påsissai malig- jjugit imåingilaK Thulemit Kanger- d^ugssuaK avicusårdlugo Narssarssu- ar«iut sermerssuåkut sermip iluagut avKuteKalernigsså erininarungnaer- t0K- misiltniarneKdinartoK-una. ser- jherssuåkut sermip iluagut Kimug- mjtsunut avKusiorneiiåsagpat Thule- •mnganit amerikamiut sermerssuar- J?0 silasiorfeivarfiånut avivusiorne- KarnmårsimavoK. sermerssup angatdlaviusinaunera naiugaKarfiusinauneralo amerika- PUut ukiune kingugdlerne misillssa- j'åtårfigisimavåt. Kamussuit weasel- l°git oKatårneicarsimåput, „igdlut nig- a‘gjuitsut“ sermip iluanut inigssitat PtisilingneKarsimåput sermip aula- ssarnera najugaiiarfiusinauneralo på- Slvdluarnerujumavdlugit. Påsiniagåt månauvoK Kanoit akiki- aerUssumik ajunginerussumigdlo ser- ”lerssuaK angatdlavigineKarsinau- n?K- weaseltogit atornerat akisuvat- d'arp0K silardlugtumilo atugagssåu- gingajagdlutik. sermip iluatigut avKutigssat ima aatianeKarsinåuput: „kugsserngit" ag- ^angneKåsåpul apumigdlo Kulivdlu- ?U. taima avicutigssat aluminiumimik assigissåinigdlunit suvdlulilersorne- artariaKåsanersut aussamut misig- “sUtnertigut aitsåt påsineKarsinau- 'a°K, atorsinaussutut ilimanarsinau- Ss°KaKaoK. . . amerikamiut sujorna Thulemit mi- hnerat Johs. Troelsenip maligtari- tnavå, Børge Fristrupilo mardlo- lardlune ThulemltarérsimavoK. fr /n I°rination skriver øgende: en artikel jo 1° danske videnskabsmænd, dr. j^'d. Johannes Troelsen og dr. phil. arge Fristrup, rejser i næste må- til Thule for at følge den ame- . danske udforskning af indlands- øn. En stor ekspedition af viden- T^absmænd og ingeniørsoldater fra skal i sommer undersøge mu- j Skederne for at anlægge tunneler han?11’ således at man kan færdes ngig af vind °g vejr. 0 dfter hvad Information har fået hu-t’ stcaf man ^he tro, at der .artigt vil komme en „undergrunds- S« * indlandsisen fra Thule via i (?dre Strømfjord til Narssarssuaic o^dgrøniand. Der er foreløbig tale CJorsøg. Hvis der skal bygges tun- stF,S?ne På indlandsisen i større ud- 8ei-kning, vil den første bane anta- “g blive lagt fra Thulebasen til en amerikansk vejrstation et stykke in- de på isen. I de senere år har amerikanerne haft mange og omfattende forsøg med trafik og beboelse på indlands- isen, man har prøvet med weasel- tog, man har lagt „termohuse" — en slags undervandsbåde — ned i isen for at opretholde udposter i isødet. Det, man nu ønsker klarhed over, er simpelthen, hvordan man billigst og bedst kan klare trafik på ind- landsisen. Weaseltog er meget dyre i drift og i dårligt vejr hæmmes ak- tiviteten stærkt. En tunnelbane kan anlægges på den måde, at man graver „grøfter" i indlandsisen og laver tag af sne. Om man bliver nødt til at fylde tun- nelbanen ud med „aluminiumsrør" eller lignende, kan først sommerens forsøg kaste lys over. Der er mange muligheder. Johs. Troelsen fulgte ifjor sommer det amerikanske forsøgsarbejde med Thule som udgangspunkt, og Børge Fristrup skal i år til Thule for tre- die gang. ministerimik misigssuissugssamik Kalåtdlit-nunåne angalaortoKartaria- Karneranik oKalungnermut atassu- mik „Jyllandsposten" pericarnltsu- mik agdlautigissaKarpoK. ilåtigut ima agdlagpoiv: — Kalåtdlit-nunåt nutå- mik åndgssussivigissaugaluarame nå- lagauvfiup iluane nålagauvfigtut ing- mikut ilutut pissuseKartuarsimavoK Kalåtdlit-nunånilo aulajangigagssat kisermåussingajagtumik agdlåt aula- jangertuarsimavdlugit. grønlandsde- partementime påsisimangnigtut a- merdlagaluaKaut, ugpernångingajag- pordle ministerieKarfit atautsimut katikåine tåukunånga tamanit pit- saunerusassut. suliagssat ministerie- Karfingnut åssigingitsunut avguatår- nigssånik kalåtdlit folketingimut i- laussortåta oKauserissai nalunångit- sumik tungaveicardluarput. grøn- landsdepartementime ^ kisermåussiv- dlune pissortaussoK Eske Brun sor- ssungnerup nalåne angussuvoK, KUt- savigissagssaoicaordlo, amerdlaKaut- dle departementime pissortaunermi- ne taimatut angussutiginigssånik ug- peringnivingitsut. „Jyllandsposten - ip tauva „Information“ip Rudinger kontorchefitdlo pivdlugit agdlagå ericartorpa imalo nangitdlune: — naitsumik oKautigalugo styrel- serne (nålagkersuinerme) tåssane ig- pingnartOKalårtuarpoK, nauk aki- ssugssåussusilingmik alorfiligtait avisinut inungnutdlo pissutsit piv- dlugit oKartiniaruminaitaraluaKissut. grønlandsdepartementiuna Pasissa- KarfigiuminaitsoK statsministerie sågfigerKussaramiuk, statsministe- rievdlc grønlandsdepartemenle såg- figericussardlugo. sok pissutsit kalåt- dljnut taima pingårtigissut inuit ag- tordlugit oKaluseritimarneKangit- dlat? suna akornutauva nuname inugtaoKatimigsut akilerårutinik aki- lisångingmata? sunalo pivdlugo mi- nisterieKarfit tamarmik Danmarkip amtisa ilånit atautsimit nigorsimati- neivåsagpat? sok inussutigssarsiute- Karnigssap tungatigut kivfåungissuse- Karnigssamik oKalungneic oKariausf- naujungnaersimångila? handelivdlo kisermåussinera atasinauva? grøn- landsdepartemente handelilo imaKa akiumåsåput pissutsit taimåikamik taimåitut. akissutitdle taimåitut Kå sarivuminardlit, tauvalo oKaluserine- Karniardlit OKimailutarneKardlutig- dlo. kalåtdlit nangmingneK issornar- torsiulerpata nålaoruminåsaivaut, „Jyllandsposten“ip agdlagkane nag- gaserpa. * „Jyllandsposten" har skrevet en skarp ledende artikel med basis i den aktuelle tale om del nødvendige i ministerinspektion i Grønland. —- Grønland er længe efter at den nye kurs er stukket ud stadig en stat i staten, hedder det, og bestemmer fortsat næsten enevældigt, hvad der skal bestemmes om Grønland. Der er megen sagkyndighed samlet i Grøn- landsdepartementet, men det er svært at tro, at den skulle være bed- re end samtlige specialministeriers sagkyndighed til sammen. Der skal nok være en fornuftig forklaring på, at en grønlandsk folketingsmand kræver opdeling på forskellige mi- nisterier. Grønlandsdepartementets enevældige leder, Eske Brun, var en storartet mand under krigen, og der er meget at takke ham for, men man- ge er slet ikke så overbeviste om, at han er en lige så storartet mand som leder af departementet. Bladet nævner den paradoksale sag med Rudinger og kontorcheferne fra „In- formation" forleden, og videre hed- der det: „Der er kort sagt stadig lidt knas i denne styrelse, selvom det for presse og offentlighed som regel er yderst vanskeligt at få noget at vide om tingene fra ansvarlig side. Det er ikke nemt at trænge igennem skindtæppet omkring grønlandsde- partementet, der foretrækker at hen- vise til statsministeriet, som så hen- viser til grønlandsdepartementet. — Hvorfor ikke få en offentlig debat i gang om disse for grønlænderne så betydningsfulde ting. Hvad taler imod, at de skal betale skat som an- dre i landet, og hvorfor skal alle mi- nisterier være holdt udenfor et en- kelt af Danmarks amter. Hvorfor er snakken og næringsfriheden aldrig blevet stort andet end slagord, og er Grønlands Handels monopolstilling holdbar? Grønlandsdepartementet og Handelen vil antagelig have ar- gumenter at fremføre for, at tingene er, som de er, men kom frem med disse argumenter, lad det blive de- batteret og vejet. Når kritikken be- gynder at komme fra grønlænderne selv, er den værd at lytte til, slutter „Jyllandsposten" sin ledende artikel. uvdlomut avise „Information" ag- dlagpoK grønlandsdepartementime pissutsit pivdlugit statsministerie „errorserssuårnialerunartoK". tupi- gusutigineKarsimavoK mana tikitdlu- go pissoKarsimångingmat. avistp chefingeniør Rudinger, kontorchefit Sveistrup åma Rosndahl kisalo lands- fogediusimassoK Svane ericartorpai agdlagdlunilo kontorchefit taineitar- tut suliagssait atorfilingnit inusukå- nit mardlungnit kontorchefitut suli- ssunit nåkutigineKarsimassut kon- torchefit taineKartut mardluk grøn- landsdepartementip taigutåinåungit- sumik kontorchefingortiniarsimaga- luarpat nuagtitsinanile, kingugdler- niigdle atorfiligtat tungaisigut åi-Kig- ssussineKarmat misiligaluarKigsimå- ngilaK Rudinger nuåningitsorsiuga- reKissartik erKaimassulersimavdlugo. tutsiuterérsutut ungasingitsukut grønlandsdepartementime pisimasso- icarKigPOK, tamatumalo sule ersser- idgsarl>iStutut ipå departementime atorfihgtat tungaisigut pissutsit ar- Kigsso rtari aKUKissut, påsin arp ordlo statsministerip grønlandsdeparte- mentime pissutsit påsiniardluarnia- lerai. avise agdlagportaoK Frederik Lyngep tamånataoK isumaliutigisimå- nguatsiara kalatdht pivdlugit suliag- ssat ilait mimsterienut tamåkuninga sulialingnut luniuneKarKuvdlugit su- junersutigigamigit ivsåinaK. statsmi- nistere ifl5na nalunaerpoK udvalgili- orniardlune kalåtdlit folketingimut ilaussortaisa ilaussuvfigissagssånig- taoit, nalunångilardlo udvalgip tai- måitup grønlandsdepartementime pi- ssutsit misigssordluarKigsårniarumå- rai. Dagbladet „Information" skriver i en artikel bl. a., at der synes at være optræk til storvask i statsmi- nisteriet om Grønlandsadministratio- nens forhold. Man har fundet det forbavsende, at der ikke hidtil el- sket noget. Bladet minder om chef- ingeniør Riiedinger, kontorcheferne Sveistrup og Rosendal og tidligere landsfoged Svane og skriver derefter, at to yngre embedsmænd som funge- rende kontorchefer har varetaget deres oprindelige opgaver. Grøn- landsdepartementet har uden held søgt at få de to kontorchefer legali- serede til virkelige kontorchefer, men ved den sidste montering turde man ikke vove forsøget på grund af den for Grønlandsdepartementet så lidet smigrende sag med Riiedinger. Fornylig har der i Grønlandsdepar- tementet været endnu en affære som yderligere understreger nødvendig- heden af en sanering af personel- forholdende, og alt tyder på, at stats- ministeren vil kigge på de brogede tilstande i departementet. Videre hedder det, at Frederik Lynge anta- gelig havde dette i tankerne, da han forleden foreslog, at visse grønland- ske anliggender skulle henlægges under fagministerierne. Statsministe- ren har nu bebudet nedsat et ud- valg, hvor også de grønlandske folke- tingsmedlemmer får sæde, og det siger sig selv, at et sådant udvalg temmelig indgående vil beskæftige sig med Grønlandsdepartementets forhold. Rtidinger sorailerpa ? „Politiken" agdlagpoK departe- mentime chefingeniør Rudinger tje- nesteman diun ermin i t soraersitauler- sok. 49-nik ukioKarpoK, 1951-imilo TO-me KutdlersångortitauvoK suliv- fingme ingmikortortame Kutdlersau- ssutut 27,500 kr.-Kardlune. erninar- dle misingnarsisimavoK, „Politiken" agdlagpoK, atorfigdlit akunermingne suleKatigigdluarneK sapersut, sujor- någdlo grønlandsdepartementip uiv- ssumissutaussumik Rudinger iunuvi- gå kingorna suliartorKunago. lama- tuma kingorna atautsimissutigissaré- Kalugo klsame mana soraersitaunig- sså isumaKatiglssutigineKarsimavoK. tjenestemanditut soraersitaunermine pensionigssane tamaisa, tåssa 15,000 kr.-t pissåsavai — nålagauvfiup kar- siata ukiut tamaisa ilångautigissali- gagssai Rudingerip ukiune mardlung- ne grønlandsdepartementime sulisi- manera pivdlugo. Afskediges cliefingeniør Riidinger? „Politiken" erfarer, at chefinge- niør Rudinger nu vil blive afskediget som tjenestemand. Rudinger, der er 49 år gammel, blev i 1951 ansat som chef for GTO med en gage som af- delingschef på 27,500 kroner. Det viste sig ret hurtigt, skriver „Politi- ken", at det var yderst vanskeligf at skabe det rette samarbejde mel- lem embedsmændene, og for to år siden i°S ^rønlandsdepartementet det usædvanlige skridt at bede Ru- dinger om ikke mere at komme på sit kontor. Siden har der været for- handlet med lange mellemrum, men bcslubtingem om at han skal afske- diges, er nu truffet. Han afskediges som tjenestemand og får den pen- sion, han har krav på, nemlig 15,000 kroner, hvilket er en artig sum for statskassen at komme af med for de to års tjeneste, han har haft i Grøn- landsdepartementet. \ 1

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.