Atuagagdliutit - 16.06.1955, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Atinonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
"yggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
Disen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut-
uligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
s|n* Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Nftngme sinerissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
OKauserissat agdlauserissatdlo
===== Sagt og skrevet ■=====
»Information" ilåtigut ima agdlag-
Pok:
danskit ilisimatut dr. phil. Johan-
5.es Troelsen ama dr. phil. Børge
b ristrup Kåumåme tugdlerme Thule-
^ukåsåput amerikamiut sermerssuar-
misigssueKatigiartordlugit. ser-
^erssuaK torssussiarssualiorneKarsi-
^aunersoK ■— sila akornutiginago
?n8atdlaviusinaulerdlune — ameri-
«amiut ilisimatuisa såkutuisalo inge-
niørisa aussamut misigssorniarpåt.
»Information “ip påsissai malig-
jjugit imåingilaK Thulemit Kanger-
d^ugssuaK avicusårdlugo Narssarssu-
ar«iut sermerssuåkut sermip iluagut
avKuteKalernigsså erininarungnaer-
t0K- misiltniarneKdinartoK-una. ser-
jherssuåkut sermip iluagut Kimug-
mjtsunut avKusiorneiiåsagpat Thule-
•mnganit amerikamiut sermerssuar-
J?0 silasiorfeivarfiånut avivusiorne-
KarnmårsimavoK.
sermerssup angatdlaviusinaunera
naiugaKarfiusinauneralo amerika-
PUut ukiune kingugdlerne misillssa-
j'åtårfigisimavåt. Kamussuit weasel-
l°git oKatårneicarsimåput, „igdlut nig-
a‘gjuitsut“ sermip iluanut inigssitat
PtisilingneKarsimåput sermip aula-
ssarnera najugaiiarfiusinauneralo på-
Slvdluarnerujumavdlugit.
Påsiniagåt månauvoK Kanoit akiki-
aerUssumik ajunginerussumigdlo ser-
”lerssuaK angatdlavigineKarsinau-
n?K- weaseltogit atornerat akisuvat-
d'arp0K silardlugtumilo atugagssåu-
gingajagdlutik.
sermip iluatigut avKutigssat ima
aatianeKarsinåuput: „kugsserngit" ag-
^angneKåsåpul apumigdlo Kulivdlu-
?U. taima avicutigssat aluminiumimik
assigissåinigdlunit suvdlulilersorne-
artariaKåsanersut aussamut misig-
“sUtnertigut aitsåt påsineKarsinau-
'a°K, atorsinaussutut ilimanarsinau-
Ss°KaKaoK. . .
amerikamiut sujorna Thulemit mi-
hnerat Johs. Troelsenip maligtari-
tnavå, Børge Fristrupilo mardlo-
lardlune ThulemltarérsimavoK.
fr /n I°rination skriver
øgende:
en artikel
jo 1° danske videnskabsmænd, dr.
j^'d. Johannes Troelsen og dr. phil.
arge Fristrup, rejser i næste må-
til Thule for at følge den ame-
. danske udforskning af indlands-
øn. En stor ekspedition af viden-
T^absmænd og ingeniørsoldater fra
skal i sommer undersøge mu-
j Skederne for at anlægge tunneler
han?11’ således at man kan færdes
ngig af vind °g vejr.
0 dfter hvad Information har fået
hu-t’ stcaf man ^he tro, at der
.artigt vil komme en „undergrunds-
S« * indlandsisen fra Thule via
i (?dre Strømfjord til Narssarssuaic
o^dgrøniand. Der er foreløbig tale
CJorsøg. Hvis der skal bygges tun-
stF,S?ne På indlandsisen i større ud-
8ei-kning, vil den første bane anta-
“g blive lagt fra Thulebasen til en
amerikansk vejrstation et stykke in-
de på isen.
I de senere år har amerikanerne
haft mange og omfattende forsøg
med trafik og beboelse på indlands-
isen, man har prøvet med weasel-
tog, man har lagt „termohuse" — en
slags undervandsbåde — ned i isen
for at opretholde udposter i isødet.
Det, man nu ønsker klarhed over,
er simpelthen, hvordan man billigst
og bedst kan klare trafik på ind-
landsisen. Weaseltog er meget dyre
i drift og i dårligt vejr hæmmes ak-
tiviteten stærkt.
En tunnelbane kan anlægges på
den måde, at man graver „grøfter"
i indlandsisen og laver tag af sne.
Om man bliver nødt til at fylde tun-
nelbanen ud med „aluminiumsrør"
eller lignende, kan først sommerens
forsøg kaste lys over. Der er mange
muligheder.
Johs. Troelsen fulgte ifjor sommer
det amerikanske forsøgsarbejde med
Thule som udgangspunkt, og Børge
Fristrup skal i år til Thule for tre-
die gang.
ministerimik misigssuissugssamik
Kalåtdlit-nunåne angalaortoKartaria-
Karneranik oKalungnermut atassu-
mik „Jyllandsposten" pericarnltsu-
mik agdlautigissaKarpoK. ilåtigut ima
agdlagpoiv: — Kalåtdlit-nunåt nutå-
mik åndgssussivigissaugaluarame nå-
lagauvfiup iluane nålagauvfigtut ing-
mikut ilutut pissuseKartuarsimavoK
Kalåtdlit-nunånilo aulajangigagssat
kisermåussingajagtumik agdlåt aula-
jangertuarsimavdlugit. grønlandsde-
partementime påsisimangnigtut a-
merdlagaluaKaut, ugpernångingajag-
pordle ministerieKarfit atautsimut
katikåine tåukunånga tamanit pit-
saunerusassut. suliagssat ministerie-
Karfingnut åssigingitsunut avguatår-
nigssånik kalåtdlit folketingimut i-
laussortåta oKauserissai nalunångit-
sumik tungaveicardluarput. grøn-
landsdepartementime ^ kisermåussiv-
dlune pissortaussoK Eske Brun sor-
ssungnerup nalåne angussuvoK, KUt-
savigissagssaoicaordlo, amerdlaKaut-
dle departementime pissortaunermi-
ne taimatut angussutiginigssånik ug-
peringnivingitsut. „Jyllandsposten -
ip tauva „Information“ip Rudinger
kontorchefitdlo pivdlugit agdlagå
ericartorpa imalo nangitdlune:
— naitsumik oKautigalugo styrel-
serne (nålagkersuinerme) tåssane ig-
pingnartOKalårtuarpoK, nauk aki-
ssugssåussusilingmik alorfiligtait
avisinut inungnutdlo pissutsit piv-
dlugit oKartiniaruminaitaraluaKissut.
grønlandsdepartementiuna Pasissa-
KarfigiuminaitsoK statsministerie
sågfigerKussaramiuk, statsministe-
rievdlc grønlandsdepartemenle såg-
figericussardlugo. sok pissutsit kalåt-
dljnut taima pingårtigissut inuit ag-
tordlugit oKaluseritimarneKangit-
dlat? suna akornutauva nuname
inugtaoKatimigsut akilerårutinik aki-
lisångingmata? sunalo pivdlugo mi-
nisterieKarfit tamarmik Danmarkip
amtisa ilånit atautsimit nigorsimati-
neivåsagpat? sok inussutigssarsiute-
Karnigssap tungatigut kivfåungissuse-
Karnigssamik oKalungneic oKariausf-
naujungnaersimångila? handelivdlo
kisermåussinera atasinauva? grøn-
landsdepartemente handelilo imaKa
akiumåsåput pissutsit taimåikamik
taimåitut. akissutitdle taimåitut Kå
sarivuminardlit, tauvalo oKaluserine-
Karniardlit OKimailutarneKardlutig-
dlo. kalåtdlit nangmingneK issornar-
torsiulerpata nålaoruminåsaivaut,
„Jyllandsposten“ip agdlagkane nag-
gaserpa.
*
„Jyllandsposten" har skrevet en
skarp ledende artikel med basis i
den aktuelle tale om del nødvendige
i ministerinspektion i Grønland. —-
Grønland er længe efter at den nye
kurs er stukket ud stadig en stat i
staten, hedder det, og bestemmer
fortsat næsten enevældigt, hvad der
skal bestemmes om Grønland. Der er
megen sagkyndighed samlet i Grøn-
landsdepartementet, men det er
svært at tro, at den skulle være bed-
re end samtlige specialministeriers
sagkyndighed til sammen. Der skal
nok være en fornuftig forklaring på,
at en grønlandsk folketingsmand
kræver opdeling på forskellige mi-
nisterier. Grønlandsdepartementets
enevældige leder, Eske Brun, var en
storartet mand under krigen, og der
er meget at takke ham for, men man-
ge er slet ikke så overbeviste om, at
han er en lige så storartet mand
som leder af departementet. Bladet
nævner den paradoksale sag med
Rudinger og kontorcheferne fra „In-
formation" forleden, og videre hed-
der det: „Der er kort sagt stadig lidt
knas i denne styrelse, selvom det for
presse og offentlighed som regel er
yderst vanskeligt at få noget at vide
om tingene fra ansvarlig side. Det
er ikke nemt at trænge igennem
skindtæppet omkring grønlandsde-
partementet, der foretrækker at hen-
vise til statsministeriet, som så hen-
viser til grønlandsdepartementet. —
Hvorfor ikke få en offentlig debat
i gang om disse for grønlænderne
så betydningsfulde ting. Hvad taler
imod, at de skal betale skat som an-
dre i landet, og hvorfor skal alle mi-
nisterier være holdt udenfor et en-
kelt af Danmarks amter. Hvorfor er
snakken og næringsfriheden aldrig
blevet stort andet end slagord, og er
Grønlands Handels monopolstilling
holdbar? Grønlandsdepartementet
og Handelen vil antagelig have ar-
gumenter at fremføre for, at tingene
er, som de er, men kom frem med
disse argumenter, lad det blive de-
batteret og vejet. Når kritikken be-
gynder at komme fra grønlænderne
selv, er den værd at lytte til, slutter
„Jyllandsposten" sin ledende artikel.
uvdlomut avise „Information" ag-
dlagpoK grønlandsdepartementime
pissutsit pivdlugit statsministerie
„errorserssuårnialerunartoK". tupi-
gusutigineKarsimavoK mana tikitdlu-
go pissoKarsimångingmat. avistp
chefingeniør Rudinger, kontorchefit
Sveistrup åma Rosndahl kisalo lands-
fogediusimassoK Svane ericartorpai
agdlagdlunilo kontorchefit taineitar-
tut suliagssait atorfilingnit inusukå-
nit mardlungnit kontorchefitut suli-
ssunit nåkutigineKarsimassut kon-
torchefit taineKartut mardluk grøn-
landsdepartementip taigutåinåungit-
sumik kontorchefingortiniarsimaga-
luarpat nuagtitsinanile, kingugdler-
niigdle atorfiligtat tungaisigut åi-Kig-
ssussineKarmat misiligaluarKigsimå-
ngilaK Rudinger nuåningitsorsiuga-
reKissartik erKaimassulersimavdlugo.
tutsiuterérsutut ungasingitsukut
grønlandsdepartementime pisimasso-
icarKigPOK, tamatumalo sule ersser-
idgsarl>iStutut ipå departementime
atorfihgtat tungaisigut pissutsit ar-
Kigsso rtari aKUKissut, påsin arp ordlo
statsministerip grønlandsdeparte-
mentime pissutsit påsiniardluarnia-
lerai. avise agdlagportaoK Frederik
Lyngep tamånataoK isumaliutigisimå-
nguatsiara kalatdht pivdlugit suliag-
ssat ilait mimsterienut tamåkuninga
sulialingnut luniuneKarKuvdlugit su-
junersutigigamigit ivsåinaK. statsmi-
nistere ifl5na nalunaerpoK udvalgili-
orniardlune kalåtdlit folketingimut
ilaussortaisa ilaussuvfigissagssånig-
taoit, nalunångilardlo udvalgip tai-
måitup grønlandsdepartementime pi-
ssutsit misigssordluarKigsårniarumå-
rai.
Dagbladet „Information" skriver
i en artikel bl. a., at der synes at
være optræk til storvask i statsmi-
nisteriet om Grønlandsadministratio-
nens forhold. Man har fundet det
forbavsende, at der ikke hidtil el-
sket noget. Bladet minder om chef-
ingeniør Riiedinger, kontorcheferne
Sveistrup og Rosendal og tidligere
landsfoged Svane og skriver derefter,
at to yngre embedsmænd som funge-
rende kontorchefer har varetaget
deres oprindelige opgaver. Grøn-
landsdepartementet har uden held
søgt at få de to kontorchefer legali-
serede til virkelige kontorchefer,
men ved den sidste montering turde
man ikke vove forsøget på grund af
den for Grønlandsdepartementet så
lidet smigrende sag med Riiedinger.
Fornylig har der i Grønlandsdepar-
tementet været endnu en affære som
yderligere understreger nødvendig-
heden af en sanering af personel-
forholdende, og alt tyder på, at stats-
ministeren vil kigge på de brogede
tilstande i departementet. Videre
hedder det, at Frederik Lynge anta-
gelig havde dette i tankerne, da han
forleden foreslog, at visse grønland-
ske anliggender skulle henlægges
under fagministerierne. Statsministe-
ren har nu bebudet nedsat et ud-
valg, hvor også de grønlandske folke-
tingsmedlemmer får sæde, og det
siger sig selv, at et sådant udvalg
temmelig indgående vil beskæftige
sig med Grønlandsdepartementets
forhold.
Rtidinger sorailerpa ?
„Politiken" agdlagpoK departe-
mentime chefingeniør Rudinger tje-
nesteman diun ermin i t soraersitauler-
sok. 49-nik ukioKarpoK, 1951-imilo
TO-me KutdlersångortitauvoK suliv-
fingme ingmikortortame Kutdlersau-
ssutut 27,500 kr.-Kardlune. erninar-
dle misingnarsisimavoK, „Politiken"
agdlagpoK, atorfigdlit akunermingne
suleKatigigdluarneK sapersut, sujor-
någdlo grønlandsdepartementip uiv-
ssumissutaussumik Rudinger iunuvi-
gå kingorna suliartorKunago. lama-
tuma kingorna atautsimissutigissaré-
Kalugo klsame mana soraersitaunig-
sså isumaKatiglssutigineKarsimavoK.
tjenestemanditut soraersitaunermine
pensionigssane tamaisa, tåssa 15,000
kr.-t pissåsavai — nålagauvfiup kar-
siata ukiut tamaisa ilångautigissali-
gagssai Rudingerip ukiune mardlung-
ne grønlandsdepartementime sulisi-
manera pivdlugo.
Afskediges cliefingeniør
Riidinger?
„Politiken" erfarer, at chefinge-
niør Rudinger nu vil blive afskediget
som tjenestemand. Rudinger, der er
49 år gammel, blev i 1951 ansat som
chef for GTO med en gage som af-
delingschef på 27,500 kroner. Det
viste sig ret hurtigt, skriver „Politi-
ken", at det var yderst vanskeligf
at skabe det rette samarbejde mel-
lem embedsmændene, og for to år
siden i°S ^rønlandsdepartementet
det usædvanlige skridt at bede Ru-
dinger om ikke mere at komme på
sit kontor. Siden har der været for-
handlet med lange mellemrum, men
bcslubtingem om at han skal afske-
diges, er nu truffet. Han afskediges
som tjenestemand og får den pen-
sion, han har krav på, nemlig 15,000
kroner, hvilket er en artig sum for
statskassen at komme af med for de
to års tjeneste, han har haft i Grøn-
landsdepartementet.
\ 1