Atuagagdliutit - 28.07.1955, Blaðsíða 4

dlugo ikiutaussugssat pingårnerit ila-
gissagssånik. inuiait sineriangmiut
kikutdlunit moderniussut, igdloiiar-
fingrac moderniussume imap kig-
dlinganltume najugagdlit kikutdlunit
isumangnaitsumik umiatsialiveKara-
tik ingerdlavdluarsinåungitd'lat.
mingnerungitsumigdlo Kalåtdlit-nu-
nåne taimåipoK, tåssane iraaK kisime
angatdlaviussungmat kisingajangmilo
inutigssarsiorfiuvdlune.
ukioK måna aulisarneK ukiunut
perérsunut nalerKiutdlugo kingua-
riatsiarsimavoK. tamåna pissute-
KångilaK Kalåtdlit-nunåta imaine nå-
magtumik aulisagaKångineranik.
iluanårfigssat angnertut sule atorne-
Kångitdlat atorneKarKalårpatdlårput-
dlunit nauk kalåtdline nalinginau-
ssune pigssarsiaussartut Danmarki-
me pigssarsiaussartunut nalerKiut-
dlugit ikigkaluaKissut, tamatumane
nautsorssutigigaluaråinilunit nunap
pissusiata issigtussup ajornartorsior-
titsissutigissartagai.
inuiait avdlat aulisartue nunanit
aulisarnermik ingerdlatsissunik At-
lanterhavimut sineriaKartunit pissut
amerdlaKalutik ikånerssuarmut Ka-
låtdlit-nunåta avatånitunut aulisa-
riartuarput pigssarsiarpagssuarnig-
dlo angerdlåussissardlutik, tåssa ta-
måningmata Atlantcrhavip avangnå-
tungåne ikånerit aulisagaKarnerussut
ilait. aulisarnerdle Kalåtdlit-nunåne
nangmincK angnertusiartungingmat
tamåna aulisarnerup kingusigpat-
dlårneranik pissuteKarpoK, aulisartut
amerdlanerit aulisagkat nunaKarfing-
mik erKånguanut pinigssåt utand-
ssarmåssuk, taimalo nunaKarfiup er-
Kåne aulisarneK kinguarsimassoK i-
ngerdlåneKartuannat iluanårfigssat
angnertunerussut ikånerssuarne, ka-
ngerdlungne sinerissamilo itut ator-
neKångingajagdlutik.
sordlo nunap ilaine atautsimut
katerssutdlune Lofotimisut aulisar-
figssaKardluaraluarpoK, tamåkule su-
le atorneKarKalarpatdlårput. tamane
najugagdlit kisingajangmik pigssar-
siorfigait, tåssa aulisagaerniarfit pi-
ssanik amerdlasunik tuniniaivigisav-
dlugit sule mikivatdlårdlutigdlo ator-
tulugpatdlårmata. taimåipoK sårug-
dlingniarnerme Kerarniarnermilo,
Kérarniarnerme sutdlivit nåmåutu-
mik angissusigdlit nunanilo avdlane
tuniniaivigssat ajornakusorutaune-
ruvdlutik. pingartumik ajor-
nakusorutit nunanut avdlanut tuni-
niainermut tungassut akornutau-
jungnaeraluarpata aulisarnerme ang-
nertumik sujunigssaicarpoK nunanut
avdlanut tuniniaineK angnertåmik
ukioK tamåkingajagdlugo ingerdlåne-
Karsinauvdlune. åma Kaleralingnik
sulugpågkanigdlo aulisarnikut pig-
ssarsiviusinaussut sule angnikipat-
dlåmik atorneKarput.
taimåiportaoK Kalåtdlit-nunåta
ilaine rejeKarfiuvdluartune. tamåku-
ninga påsisimangnigtut isumåt ma-
ligdlugo rejilerujugssftvoK nunavti-
nitdlo nunanut avdlanut tuniniagkat
amerdlisinaoKalutik. ukiordle måna
aliasugdluta takussariaKarsimavar-
put aulisarnikut kinguariarneKalårsi-
massoK taimalo åma aulisarnikut pig-
ssarsiaussut ikileriarsimåsavdlutik,
tamånalo Kalåtdlit-nunåta ilarssuane
inungne nalinginaussune pigssaKar-
nikut ukiup ilåne sivnerutume mi-
sigineKarumårpoK.
åma inutigssarsiutit avdlat nuna-
lerineK savauteKarnerdlo pivdlugit
oKauseKalårniarpunga. 1949-me sa-
sauteKarnikut ajunårsimanerup ki-
ngornagut savat amerdliartorKigput,
tåssa taimane ukiordlungnerssua piv-
dlugo savat amerdlanerssait ajunår-
simagaluarmata. måna savat ernior-
tut 20,000 tikilerpait, imåipoK erni-
naK Kalåtdlit-nunåta inue amerdla-
Katigilisavdlugit. tamatumane nåla-
gauvfik kalåtdlit inutigssarsiorner-
mut tamatumunga nutåmut soKuti-
gingnigtungortiniardlugit sulisimane-
ra pivdlugo KujåssutigssaKarfigeKår-
put. kalåtdlitdle nunalerissut savau-
tigdlit sule ajornakusoruterpagssuar-
nik sorssugfigissagssaKarput Kalåt-
dlit-nunåt tåssaungmat nuna nerssu-
lauteKarnermik inutigssarsiorfiusi-
naussup isordlersånitoK sivisumik
issigtumigdlo ukiussartoK. aussame
savat kigdleKångitsumik nerissag-
ssaKarsinåuput, savatdle amerdlane-
rulernigssånut ukiume nerissagssa-
Kartinigssåt ajornartorsiorfiuvoK. ag-
dlåme savat nerissagssåinik nunanit
avdlanit pisiniartarnigssaK oKaluse-
rincKartalerpoic nerissagssat måna
atortariaiiartut pigssarsiariumavdlu-
git. sule ivigaKarfit savauteKarfit er-
lvåinltut angnikipatdlårput, OKautigi-
neKartutdlo maligdlugit savautigdlit
sule nunalerinerme såkutit atornig-
ssait nåmagtumik ilisimassaKar-
figingilait. tamåkuninga sarKiimersit-
sineK atornigssåinigdlo takutitsineK
pissariaitarpoK. uvdlumile pivfig-
ssåungilaK suliagssat atausiåkåt sa-
vauteKarnerup KagfagsarneKarKing-
nigssånut pissariaKartut ingmikulug-
dlugit ernartusavdlugit. tamåko av-
dlame, sordlo grønlandsudvalgime
OKaluserisinauvavut. isumagale ma-
ligdlugo kigsautiginarpoK tamåkua
savautigdlit autdlartitait peKatigalu-
git OKaluserinigssait, tåssa savautig-
dlit Danmarkimingånit Kalåtdlit-
nunåliartoKartitdlugo taima OKalo-
Katigingningnigssamut nåmagtumik
pivfigssaKartångingmata, sordlo au-
ssaK grønlandsudvalgime finansud-
valgimilo ilaussortaussut Kalåtdlit-
nunånisimaneråne pisimassoK. inu-
tigssarsiume tamåna pingåKissoK
Kagfagsarniardlugo grønlandskom-
missionime isumaliutigssissutikut
sarKumiuneKarsimassut sapirigisamik
piviussungortiniartariaKarput.
tåssa oKautsika nailisarniåsaga-
luarpåka. sulile kigsautiginiarpara
suliagssatut pilerssårutit ilåtigut su-
liarineKalerérsimassut avdlatdlo su-
liariumaneKartut atuarfingnut ili-
niartitsinermutdlo tungassut, Kalåt-
dlit nunåta radiuata pitsångorsarnig-
sså avdlatdlo kulturimut Kåumarsai-
nermilo suliariniarneKartut timikut
itumik sujumukarnermut sanigdliut-
dlugit suliarineifåinarKuvdlugit. ta-
måko tungaisigut ilungersuanerit ki-
nguneKariartulersimåput malungnar-
mat sordlo mérKat indsugtutdlo
Kanganit Kavdlunåt oKausinik ilisi-
massagssanigdlo avdlanik ilikaga-
Karnerujartulersut, taimalo inuner-
mingne såkugssaKardluarnerujartu-
lerdlutik. sulile suliagssaK angnerto-
KaoK, suliardlo nangitdlugo ingerdlå-
niartuåsavarput Kalåtdlit-nunåt iti-
nerussumik Danmarkimut ataneru-
atomip uhiuisa nalane. — sorssftt una Barrow-in-Furncssime singineKartoK tuluit sorssutaisa atomimit såkuliat atordlugit
sorssungnigssamut atortulersugaussut sujugdlersaråt. HMS „Majestic“ —■ kujågsså 1943-me ilineiiartoK — tlngaiissartunut
mitarfiussugssaugaluarpoK. 1945-rne singineKarpoK tauvale suliarinera unigtineKardlune nutåmik sananigssånut titartagkat
inersivdlugit. mana Australiamut tåniuneKartugssauvoK atCKalerdlune IIMAS „Melbourne“.
Midi i cn atomalder. -— Dette fartaj) der liales ud fra værftet i Barrow-in-Furness, er det forste britiske krigsfartoj, der er
fuldt udstyret med atomkrig for oje. Kolen til skibet, HMS „Majestic" blev lagt i 1943, og det skulle egentlig liave været
et lettere hangarskib. Det blev sosat i 1945, men så blev arbejdet standset, indtil tegningerne til den nye form for fartøj,
var udarbejdet. — Skibet skal iøvrigt overføres til den kongelige australske marine, under navnet HMAS „Melbourne".
lersikiartorumavdlugo — kisiåne sta-
nigiuardlugit Kalåtdlit-nunåta oKaut-
sitigut sujuaissanitdlo pigissatigut
ingmikorutigissai.
kisalo inuinait inigissåinik igdlU'
liornermut tungassut naitsumik ar-
icartorniarpåka. igdluliornerme nåla-
gauvfiup taorsigagssarsisitsissardlu-
nilo tapissalernera nuånårutigincKar-
poK isumavdlutigineKarmat tamatu-
ma igdlugigsårnerulernigssaK pilersi-
sagå. ukiunile kingugdlerne igdlU'
liornigssamut atortut akitsorpatdlår-
simangmata ilåtigutdlo sulissarUit
danskiussut atorneKartardlutik akit-
sorsautaungmata sule kalåtdlinut na-
linginaussunik akigssarsiaKartunut
Kavsinik inilingnik inusugtunutdlo
isumangnaitsumik iniusinaussunik
igdluliornigssaK akisuvatdlårpoK. r.u-
liagssarissariaKarparput Kalåtdlit'
nunåne igdluliortarnerup akikitdli-
sarnigsså, igdluliortarneK inungnut
aningaussakitsunguanut unangminar-
sisinaoriiuvdlugo igdluliap agfåta na-
lagauvfingmit tapissutigineicarneva-
gut. nautsorssutigårale suliagssaK
tamåna pingårtoK — igdluliorneruP
akikitdlisarnigsså — kalåtdlinit kig'
sautigineKarnera najorKutaralugo f1'
nansudvalgime grønlandsudvalginail0
sulissutigineuarumårtoK.
kisalo åma naggatågut sarKumiut1'
savara — sordlo åma tamåna sujoi-'
na sarKumiusimagigput — kalåtdlit
atorfigdlit lønningskommissionime
måna autdlartitincKarsimassume talt”
ssumalunit udvalglsa ilåne ilaussoi-'
tautitaKarKuvdlugit, peKatigit tåuko
nangmingneK suliamingnut akigssaU-
timingnutdlo tungassut sulissutigine'
Karneråne suleKatautineKarKuvdlugit>
taisinauvaralo tamåna åma kalåtdlit
landsrådiata aussaK måna atautsinii'
nermine tapersersorsimangmago.
A. Lynge.
Planer om et fælles grøn-
landsk spejderkops
Spejderkongressen i Godthåb e1’
nu afsluttet. Der blev aflagt beretnin'
ger om arbejdet i Godthåb, Sukker-
toppen og Holsteinsborg, og c‘el
fremgik, at et godt og solidt spejder-
arbejde er i gang, og at befolknin-
gen følger det med levende interes-
se. På møderne drøftede man en
lang række emner. Man vil under-
søge muligheden for at udgive
fælles grønlandsk spejderblad, san}"
tidig med, at førerbladet „Piarersi-
magit“ bibeholdes. Fra alle deltagei'
ne var der tilslutning til oprettelsen
af et fælles grønlandsk spejderkorp
for grønne, blå og gule spejdere,
og der arbejdes videre med planen-
Poul Madsen forelagde det foreløbig
udkast til den første grønlandsk
landslejr, som skal afholdes i n<n-
steinsborg i sommeren 1956, frvo
man vil søge at samle alle grønlan<
ske spejdere. Troppene langs kyst®i.
skal ved eget arbejde tjene de n0"
vendige penge til det lejrmateriai >
som er nødvendigt for at deltage
lejren. Desuden vil man lav®, r-
landslottcri, så man kan få mid^t®.
ne til rejseudgifter og andet. SPeJ.
derbevægelsen i Grønland er incl^L.
cn rivende udvikling, og en la for
lejr vil virke stærkt fremmende t
arbejdet.
Fr. Høegh — ukiut 60-it
Narssame niuvertoruseK Frederi
Høegh atausingormat julip 25-a _
60-inik ukioKalerpoK. sinerissap
jatdliup naKiteriviane Nungme^ _
niartoreårdlune tåssane 1914-irne1 ._
KiterissungorpoK. kingorna naK't u.
ssujungnaerdlune Nungme nat.afnrf-
ssångorpoK, 1931-me Angmagssiy* a.
me niuvertorusingordlune tåssan^Ci
lo 1939-me Narssamut nugdt j
ukioK tamåna Agdluitsup erlV.ini-
landsrådimut ilaussortagssatut k .je
gaugaluarpoK, atausiåinardiu a
atautsimeKatauvdlune suliaK ,*aJ|sisit
KimagtariaKarpå taimanikut ^Ijigut
maligdlugit Narssamut nungnern
tunuartariaKarame.
4