Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Blaðsíða 23
De fremmede fiskere . . . (Fortsat fra side 6). islandske gydepladser for at yngle. Disse store ynglevandringer har i særlig grad fundet sted fra Juliane- håb distrikt, hvorfor fiskeriundersø- gelserne i årene efter krigen netop har foretaget omfattende mærknings- forsøg i dette distrikt. Vi kunne der- for forvente, at der ville blive gjort usædvanlig mange genfangster af mærkede grønlandstorsk ved Is- land, men dette har imidlertid ikke været tilfældet. Dog har den island- ske fiskeribiolog magister Jonsson meddelt mig, at der i foråret 1954 ikke var mindre end 20 pct. flere forsk af årgang 1945 i fangsterne ved de islandske gydepladser, end han havde forventet ifølge forudgå- ende beregninger. Dette kan kun for- klares ved en større tilvandring fra et andet område end det islandske, og her er det jo det mest nærliggen- de at forestille sig, at en indvandring fra Grønland har fundet sted. Der er også et andet forhold, som kan spille ind ved et så storstilet fænomen som en udvandring af mil- lioner af torsk fra Grønland, nemlig den mulighed, at forskellige forhold i havet mellem Grønland og Island har bevirket, at de vandrende stimer er blevet spredt, så at en stor del af torskene er ført ud over det åbne zigøjnerit 25-t Skandinavisme zigøjnerit amiakuisa nalagåt Kaldaras pissortaralugo Slagelseme (Sjællandime igdloKarfik) Kitati- torKamingnik takutitsisimåput erinarssfttimingnigdlo tasarnårtitsivdlutik. alutorineKanaut. dybe Atlanterhav, Og der el gået lil 25 Zigøjnere med deres høvding Kaldaras i spidsen liar præsenteret deres gamle danse i Slagelse. Stammen er den sidste i Skandi- grunde eller spredt til steder, hvor navien. intet fiskeri finder sted. Der er et enkelt lille punkt, der synes at støtte denne teori, nemlig en genfangst af en mærket grønlandstorsk ved Lo- foten ved Nordnorges kyst i foråret 1954. Torsken var mærket i 1952 ved Nanortalik. Måske er den en af over- leverne fra store spredte stimer, der har forvildet sig helt op til den nord- norske torskestammes store gyde- plads. Efter disse betragtninger er det som sagt tvivlsomt, om vi kan lægge ansvaret for nedgangen i torskebe- standen ved Julianehåb på de frem- mede fiskere. Imidlertid bliver den grønlandske torskestammes biologiske forhold herunder også dens størrelse nøje overvåget hvert år ikke alene ved forskning fra danske, men også fra norske, engelske, islandske og por- tugisiske og tyske biologers side, og alle er interesseret i at se se, om der viser sig tegn på overfiskning. I til- fælde af en sådan, vil der blive skre- det ind med alle til rådighed ståen- de midler af den internationale kom- mission for fiskeriet i det nordvest- lige Atlanterhav, men på nærværen- de tidspungt synes der ikke at være nogen anledning til at gribe til re- gulerende foranstaltninger til be- skyttelse af den grønlandske torske- bestand. Paul Hansen. $UKH ( MOTORFABRIKEN BUKHA/S " MARINEMOTORER 6-10-20-30 HK KALUNDBORG Telegramadresse: Motorfabriken Fordele ved en Dl ESEL - MOTOR Hvorfor laver vi ikke en to-takt glødehovedmotor i ste- det for en 4-takts dieselmotor? Det er fordi sidstnævnte type er billigere i brændselsolie og smøreolie, lettere at starte, mere driftsikker, lettere at reparere, billigere i reservedele og mere renlig. Det er også et faktum, at der i dag sælges flere dieselmo- torer end nogen anden motortype til fiskeribrug. DIESEL - MOTOR I P iluaniitai sok 4 taktinik dieselmotoriliortarpugut unarKårtarissa- nik 2 taktinik pinata? tåssa dieselmotore ingerdlatigssa- mik flliåtunginerungmat perragsåumigdlo idiatungine- ruvdlune, autdlartikuminarneruvdlune, ingerdlarnga i- sumangnångineruvdlune, iluarsåukuminarneruvdlune, kingorårtigssai akikineruvdlutik saligaitsutikuminarne- ruvdlunilo. taimaingmatdlo uvdlumikut dieselmotorit aulisarner- me atugagssat motorinit avdlatut ilunit tamanit amer- dlanerussut tunineKartarput. Del er også en kendsgerning, al dieselmotoren har vundet indpas overalt, medens andre motortyper efterhånden bliver sjeeldnere. U-takts ren diesel er i dag den popu- læreste motor. iimamc dieselmotore atorneKartorujugssuångorsimavoK, molorit avdlatut itut KaKutigårnerulersimavdlutik. i takt dieselmotore uvdlumikut tamanit piumaneKarner- pauvoK. Polio-vaccinationen i fuld gang Polio-vaccinationen er nu kommet rigtig i gang adskillige steder i Grøn- land. I Egedesminde påbegyndtes vaccinationen den 7., i K’utdligssat er 734 af 900 vaccineret. I SaritaK er vaccineret 222 af 232 indbyggere, og også i Ujararssugssuk er vaccina- tionen påbegyndt. I Frederikshåb er indtil nu i lægedistriktet vaccineret ialt 1.002 af 1.094, hvilket svarer tu 92 procent af befolkningen. Resten er på fiskeri. Arsuk er ikke medreg' net heri, men kommer senere. For Julianehåbs og Nanortaliks vedkom- mende udsendes vaccinen med „Mar- tin S“, og derefter kommer turen tu de øvrige distrikter. Vaccinen til Ja' kobshavn er udsendt, men er midler- tidigt forsvundet — man håber dog at finde den igen. Poliovaccinationen er sluttet 1 Upernavik, og i Sukkertoppen er man i fuld gang. I Sukkertoppen er der foreløbig blevet vaccineret cirka 4lm og alle vaccinationer er foretage1 uden komplikationer af nogen art. Udgiften alene til vaccinen vil tu første og anden injektion koste ca. 100.000 kroner, og næste år følge.', så tredie injektion, hvor udgiften v* være cirka 50,000 kroner. Deru kommer så udgiften til personale, sejlads m. m. Fr. Høegh 60 år Handelsforvalter Frederik Høe.f$. NarssaK, fyldte mandag den 25. I11* 00 år. Frederik Høegh begyndte son lærling i Sydgrønlands Bogtrykket i Godthåb, og i 1941 blev han ans£V som bogtrykker. Senere forlod ha bogtrykkerfaget og blev arbejdsto mand i Godthåb, i 1931 udstedsbe styrer i Sletten, og i 1939 forflytted han til NarssaK. Samme år var r* derik Høegh blevet valgt til medie af landsrådet for AgdluitsoK-kredse ' Han deltog imidlertid kun i mød® ne i een sæson, idet han efter daværende love måtte trække sig,*., bage, da han blev forflyttet til ssaK. Pastor Bendt Lynge, Julianej r, er blevet udnævnt til førstepr&sl v 1. juni. 2i

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.