Atuagagdliutit - 28.07.1955, Blaðsíða 5

De fremmede
fiskere i vestgrønlandske
I 1952 deltog 981 norske fiskere i
fiskeriet.
Som omtalt tidligere var englæn-
derne interesseret i helleflynderfi-
skeriet, idet de financierede de sto-
re norske ekspeditioner. Engelske
trawlere var knyttet til disse foreta-
gender som transportskibe, der førte
frossen helleflynder til det engelske
marked, men samtidigt drev engel-
ske skibe langlinefiskeri på torsk
ved Grønland. Det var dog kun min-
dre mængder, der fiskedes, i 1930
og 1931 således kun 3000 tons.
Efter krigen har englænderne gen-
optaget fiskeriet ved Grønland. — I
1946 og 1947 var det dog kun med
et enkelt langlinefartøj. Da indførel-
sen af en firemiles fiskerigrænse ved
Norge og ændringerne i fiskerigræn-
sen ved Island lukkede flere betyde-
lige områder for britisk fiskeri, blev
det nødvendigt for England at søge
nye fiskefelter for den store trawler-
flåde, og de torskerige farvande ved
Vestgrønland var det naturligste ope-
rationsfelt, og i 1948 søgte 50 traw-
lere herop. Englænderne har hoved-
sageligt drevet deres fiskeri i den
allersydligste del af Davisstrædet ud-
for Julianehåbsbugten, Nanortalik
og Kap Farvel.
Bundforholdene er her ikke ideel-
le for trawlfiskeri og redskabstabet
er stort, men en fordel ved denne
sydlige fiskeplads er, at der spares
nogle dages sejltid, og dertil kom-
mer, at torskemængden har været
stor.
I 1951 deltog 51 trawlere over 500
tons samt C linefiskere i fiskeriet
med et udbytte på 12,293 tons torsk.
I 1952 fiskede 113 trawlere og 3
langlineskibe 50.306 tons torsk og
390 tons helleflyndere. Heraf var ik-
ke mindre end 34.423 tons torsk i Ju-
lianehåb-—Kap Farvel-området. Af
andre fiskesorter fiskedes 159 tons
røclfisk og 3,3 tons kuller. I 1953 fi-
skede engelske trawlere 32.934 tons
torsk, 1.057 tons rødfisk, 403,6 tons
kuller og 416.2 tons helleflynder.
September og oktober har været
den bedste sæson, men der fiskedes
lige til ind i december.
Portugisernes traditionelle fiskeri-
område har i århundreder været
Newfoundlands bankerne. I 1931
begyndte de forførste gang at fiske
torsk ved Grønland. Det pågældende
år var vejrforholdene usædvanlig
gode. Vejret var næsten for godt. Det
blæste næsten ikke, og søen var ro-
lig, hvilket bevirkede, at skibene
ikke fik så megen slingring, at bun-
kerne af saltfisk i lasten kunne sæt-
te sig og synke sammen sådan, at
man kunne få lasten helt fyldt. Torsk
var der rigelige mængder af på ban-
kerne, og de var tilmed store og go-
de. Intet under, at de portugisiske
fiskeskibe kom til Grønland i de føl-
gende år og har vedblevet dermed.
Portugiserne er den eneste nation,
der driver torskefiskeriet ved Grøn-
land fra moderskibe med doryer.
Moderskibene er enten skonnerter
eller større motorskibe. Gennem-
snitsstørrelsen for et doryskib var i
1952 700 tons med et antal af 60
doryer. De mindste mellem 500 til
600 tons med 26 doryer, og de største
på ca. 1100 tons med 70 doryer. Do-
ryerne er een-mands doryer, der fi-
sker indtil en afstand fra inoderski-
bet af 5 sømil. Der fiskes med lang-
line ca. 500 kroge, men undertiden
anvendes tillige pilk, hvis torsken
står oppe i vandet. Linerne trækkes
ved håndkraft, og doryens fremdrift
sker ved årer eller sejl.
Det er et fiskeri, der freinbyder
meget stor fare for fiskeren i disse
urolige tågefyldte farvande, og der er
da også hvert år fiskere, der mister
livet derved. Sæsonen starter i april
ved Newfoundland,. fortsætter i juni
ved Grønland og ophører i septem-
ber—oktober. Har skibene ikke fået
fuld last ved Grønland, eller er vejr-
forholdene der ugunstige, fiskes der
undertiden i den sidste del af sæso-
nen igen ved Newfoundland.
Den menige fiskers fortjeneste er
yderst beskeden, gennemsnitlig knap
3000 kr. i hele sæsonen tiltrods for,
at hans tilværelse sæsonen igennem
er et umenneskeligt slid i 18 timer
af døgnet. Fiskeriet starter oftest på
Danas Banke eller Fiskenæs Banke.
Herfra går man til Fyllas Banke og
endelig til Store Hellefiskebanke,
hvor der fiskes i den største del af
sæsonen. Store Hellefiskebanke frem-
byder store fordele fremfor de syd-
I flere perioder har fiskere af for-
skellig nationalitet forsøgt lykken på
grønlandske fiskebanker.
Engelske fiskeskibe gjorde de
førstkendte forsøg i 1845. Der var
^ange torsk ved Grønland i den pe-
riode, men allerede i 1851 var den
£ige torskeperiode slut. Det engelske
fiskeri, der i fyrrernes slutning hav-
de været udøvet af ti skibe, talte i
dette år kun tre skibe, der vendte
hjem med meget små fangster, og
dermed var dette fiskeri opgivet.
Skibe fra den amerikanske fisker-
by Glouchester tog på helleflynder-
fiskeri med langliner på Store Helle-
fiskebanke fra 1866 til omkring år-
hundredskiftet, da fiskeriet blev op-
øvet, ikke på grund af mangel på
fisk, men den høje told, der blev lagt
På den saltede helleflynder, gjorde
fiskeriet urentabelt.
I en lang periode herefter kender
fhan intet til forsøg fra fremmede
gationers side på at fiske ved Grøn-
land. Perioden var fattig på torsk,
hvilket er vist ved færingen Napole-
®h Andreasens forsøg i 1906, „Tjal-
fe“-ekspeditionen i 1908-09 og to
faerøkutteres fiskeri i 1914. Færin-
gers fiskeri skal iøvrigt ikke omta-
ls i denne artikel, men forsøget i
*914 skal dog nævnes her, idet man
Ved forsøget iagttog gode mængder
af helleflynder og havkat, men så
Sodt som ingen torsk.
Hen klimamildning, der indtrådte
fed tyvernes begyndelse bevirkede
nn mægtig opgang i den grønlandske
torskebestand både i kyst- og fjord-
oinrådet og oyer bankerne.
Det varede ikke længe, før nord-
jhaendene sendte skibe til Vestgrøn-
fand på torske- og helleflynderfiske-
f1, Det blev helleflynderfiskeriet der
1 første omgang vakte størst interes-
Se- Talrige store norske ekspeditio-
Per, for de størstes vedkommende fi-
Pancieret af det engelske trawlscl-
skab Hellyers Bros., Itd., fiskede Da-
yisstrædet tyndt for helleflynder.
1 årene 1928-33 var de to store fryse-
skibe „Arctic Queen“ på 10.000 tons
?S „Arctic Prince“ på 5000 tons i
uld virksomhed med langlinefiskeri
,ra ca. 60 store motordoryer og en-
kelte hjælpefartøjer. Udbyttet lå i
'hsse sæsoner på omkring 3000—4000
l°Us helleflynder. Desuden bortka-
?fedes mange tons helleflynder, der
pke var af den ønskede kvalitet. Til-
ads ifor at den grønlandske helle-
fynderbestand var en jomfruelig bc-
, 'and, det vil sige så godt som ikke
havde været befisket, gik den dog til-
age med rivende hast. Fiskerne
Pjåtte efterhånden søge deres fang-
jlCr over videre strækninger og på
uybere vand, og i 1935 var fiskeriet
r<-“ntabelt. De forsøg, der i de næst-
Ø|gende år blev gjort med helleflyn-
oerfiskeri gav kun magert udbytte,
j8 så kom krigen i 1940 og standse-
, e al virksomhed på de grønlandske
hanker.
v Samtidig med helleflynderfiskeri
,ar her også drevet torskefiskeri fra
urske skibe. Man indførte en far-
tøj •
s istype på 150—300 tons med fry-
e^anlaeg til agn og helleflynder. Den
j. særligt egnet til fiskeri med lang-
^fler og har en stor aktionsradius,
sk ,S?or betydning for det norske fi-
UaD Var anfæSgct af den internatio-
e havn ved Færingehavnen i 1917,
jj8 endnu mere fremmende for den
ajrske virksomhed blev dannelsen
d„ ”^sgriko“ og senere det norsk-
j ^ sh~faerøske selskab „Nordafar“.
kgneVtore havn ved Færingerhavnen
t8g ‘angsten landes, og der kan ind-
Hant olie> vand> salt’ agn og pro'
^Ørdmsendene har fisket i hele det
tmåname iliveKarfik — Kirkegården i Unianak.
Foto: Herluf Rasmussen.
farvande
vestgrønlandske område. Enkelte far-
tøjer har fisket så langt mod nord
som helt op til Svartenhuk, men i de
senere år har det mest betydnings-
fulde fiskeri foregået i det område,
der ligger mellem Store og Lille Hel-
lefiskebanke som nordmændene kal-
der Holsteinsborgdybet. Fiskeriet fo-
regår med de såkaldte „Fløjtliner“,
d. v. s. langliner, der ikke ligger på
bunden, men er fastgjort i begge en-
der til forankrede bøjer, så de hæn-
ger i en stor bue, hvis midte når
bunden, medens begge ender når til
overfladen. Linen fisker ved denne
metode i alle vandlag, hvilket er af
stor betydning i dette område, hvor
forsken oftest står et stykke over
bunden. Hvert fartøj sætter 4—5 li-
ner i døgnet. Hvert sæt har 2000—
8000 kroge. Det gennemsnitlige krog-
antal er 2900.
Langlinen har været nordmænde-
nes vigtigste redskab, medens traw-
len har haft underordnet betydning.
Udviklingen synes dog nu at gå i
retning af en forøgelse af trawlerflå-
den. Fiskesæsonen strækker sig over
månederne maj—oktober, og haved-
sæsonen er juni—september.
Udbyttet af det norske torskefiske-
ri før krigen var i begyndelsen ret
beskedent, idet interessen hovedsa-
geligt samlede sig om helleflynder-
fiskeriet. Fra 300 tons i 1926 steg
udbyttet i 1928 til 1000 tons, og da
helleflynderfiskeriet efter trediver-
nes midte næsten ophørte, kom den
voldsomme stigning til 2000 tons i
1937, 5500 tons i 1938 og 11.500 tons
i 1939.
Ifølge de norske statistiske oplys-
ninger var antallet af fartøjer samt
udbyttet af fiskeriet i årene 1949—-
53 følgende: (udbyttet er givet i rund
frisk fisk).
Ar linefartøjer trawlere torsk helleflynder
1949 -T- — 14.9611. 2511.
1950 37 3 18.5311. 1381.
1951 _ — 35.7881. 2681.
1952 41 5 22.6521. 180 1.
1953 55 4 31.431 1. 3351.
5