Atuagagdliutit - 28.07.1955, Blaðsíða 14

inutigssarsiutinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngutagssiat pingårtumik nailisagkat, Kupernermul unga
tigussarusungnanaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Thuleme juni puisseKartitdluarpåt.
Kilalugkat Kanortat Kernertatdlo pi-
ssarissåinarpait. Savigsivingme pui-
sseKartitdluardlugulo auveKartit-
dluarpåt. Siorapalugdle sikordlug-
POK puissivdluarfiunanilo.
Upernavingme pigissainilo pinia-
gagssarigsårput. pigissaine avang-
nardlerne sikuerportaoK taimalo
IvuvdlorssuaK imåtigut angatdlaviu-
sinaulerdlune.
tJmånamit nalunaerutigåt sårug-
dlit, Kaleragdlit tingmissatdlo igdlu-
me nerissagssåinait pissarincKartar-
tut. puisseKaranilo eaalugssuaKarsi-
mångilaK, angmagssatdlo pissaorujug-
ssuarafik. kangerdluk Kaiuitigortu-
mik sikoKarsimaKaoK.
K’asigiånguane rejerniarneK junip
3-åne autdlartipoK, ukiuvdlo Kanoit
ilinera erKaigåine pissaKardluarfiuv-
dlune, tåssa Kerititagssat tonsit mar-
dluk Kivdlertussiatdlo 125.000-it.
Kåumatip nålernerane silardluk
akornutauvoK. junip autdlartinerane
puissiniarneK ajungilaK, kingornale
årdluit pissutauvdlutik puissit nujug-
put. Ilimaname eKaloKartitdluarsima-
Kat.
K’utdligssane junime puissit sungit-
dlat, tingmiaKartitdluarpåtdle. Ausiå-
ne junip autdlartinerane Kilalugkanik
KaKortanik pissaKardluartarput, aker-
dlianigdle puissit angmagssatdlo su-
jornarnit ajorneruvdlutik. asimio-
Karfingmiut puisseKarnerdliornera-
K1MEA
vine pitsak kirsebærvin
J. J. JACOBSENS EFTF.
ODENSE — KØBENHAVN
autdlarnerneKartOK 1841
Grundlagt 1841
Forhandles af: plsiarineKarslnauvoK:
Kaj Narup - Godthåb
nut årdluit tikiutiårnerat pissutauso-
råt.
Sisimiune sårugdlingniarneK pig-
ssarsiviungångilaK ilåtigut silakuluk
ilåtigutdlo sårugdlikinera pissutauv-
dlutik. bundgarnit amerdlaneruga-
luartut sujorna taimailinerane tuni-
ssat 150 tonsit migssiliordlugit
ikingneruput.
Manitsumit nalunaerutigåt junip
agfåne sujugdlerme KérarniarneK
ajorsimaKissoK, kingornatigutdle
ajungeKalune. Manilsup_ igdloKarfia-
ne juni tamåt sårugdlisagtisimaKåt,
asimioKarfingnile ajorissagssausi-
mångilaic.
Narssame puissimavdlualårsimå-
put. sårugdlit pissauvdlualeriartor-
put, rejenigdle tunissaKartoKångilaK,
rejekigsimaKigame, kujatånilo auli-
sarneK ajornarpoK sikorssuit patsi-
sauvdlutik.
Nanortalingme aulisarneK puissi-
niarnerdlo angnikiput. nunåkut imå-
kutdlo tingmiarniagagssaKarsimångi-
laK. juni tamåt sikorssuit angalaniar-
titsingitdlat. piniartut 50-it migssåi-
nitut Kåumatip åipå avitdlugo kipar-
simasimavdlutik angerdlarput 150-it
migssåine puissisimavdlutik. tamåna-
lo pigssarserKalårnertut oKautigine-
KarpoK.
Tunumit Kap Tobin nalunaerpoK
puisseKardluartoK imarmiunigdlo
tingmiaKardluardlune. Angmagssa-
lingme angmagssat pissarnermit
sungmerusimåput sulilo natserssua-
ltarane.
*
I månedsindberetningen for juni
meddeles det fra Thule, at sælfang-
sten var god, ligesom der blev fan-
gel enkelte hvidfisk og narhvaler.
Savigsivik melder om god fangst på
sæl og hvalros, mens Siorapaluk hav-
de dårlig is og dårlig sælfangst.
Upernavik meddeler, at fangstfor-
holdene i distriktet er gode. Isen er
nu også gået i norddistriktet, således
at K’uvdlorssuaK kan besejles. Fra
Umanak meddeles, at fangsten af
torsk, hellefisk og fugle kun har væ-
ret til husbehov. Der har ikke været
fangst af sæl eller haj, og angmag-
ssat-fangsten har været jævn. Fjor-
den har gennem længere tid været
isfyldt i en grad, som man sjældent
tidligere har set.
Rejefiskeriet i Christianshåb påbe-
gyndtes den 3. juni og har efter års-
tiden givet godt resultat, nemlig to
tons fryserejer og 125.000 dåser. —
Henimod slutningen af måneden
blev fiskeriet hindret af dårligt
vejr. Sælfangsten var god i begyn-
delsen af måneden, men senere blev
sælerne fordrevet af spækhuggere.
Claushavn har haft et usædvanligt
godt laksefisken.
I K’utdligssat var sælfangsten i
juni uden betydning, men fuglefang-
sten var god. Ved Egedesminde var
hvidfiskefangsten god i begyndelsen
af måneden, hvorimod sælfangsten
og angmagssatfangsten har været
ringere end i fjor. På udstederne
mener man, at det er spækhugger-
nes tidlige ankomst, som er skyld
i den dårlige sælfangst.
Torskefiskeriet ved Holsteinsborg
har svigtet, dels på grund af dårligt
vejr, dels på grund af ringe fore-
komst i fjordene. Indhandlingen er
ca. 150 tons mindre end på samme
tid i fjor til trods for flere bundgarn.
Sukkertoppen meddeler, at hav-
kattefiskeriet var meget dårligt i må-
nedens første halvdel, men derefter
udmærket. Torskefiskeriet har væ-
ret usædvanlig dårligt hele måneden
ved Sukkertoppen by, men tilfreds-
stillende ved udstederne.
Ved NarssaK har sælfangsten væ-
ret ret god, torskefiskeriet er stigen-
de, men der har ingen rejeproduktion
været. Forekomsten er ringe, og fi-
skeri sydpå har været muligt på
grund af is.
Fiskeri og sælfangst har været
ringe ved Nanortalik, og der har
hverken været landjagt eller søfugle-
jagt. Storis hindrede hele måneden
sejledsen. Ca. 50 fangere er vendt
hjem efter halvanden måneds ophold
på fangstøerne med ca. 150 sæler,
hvilket betegnes som et sløjt resultat.
Fra østkysten melder Kaptobin om
god sælfangst og søfuglejagt, mens
Angmagssalik har haft angmagssat-
fangst under normalen og endnu in-
gen klapmyds.
*
niuvernerup inspektøria ilisimatit-
sivoK Kalåtdlit-nunåne uvdlumåna-
mut sårugdlit sujorna taimailinera-
nut pissanit 1 miil. kg-t migss. amer-
dlanerussut. 1954-imut nalerKiutdlu-
go 20 pct. migss. amerdlaneruput,
1953-imutdlo nalenuutdlugo 10 pct.
migssiliordlugo amerdlaneruvdlutik.
Manitsume sujorna 2 miil. kg-nik Ité-
rarfiussume ukiumåna 3—4 mili. kg
angusangavait. M/s „Greenland" Nup
kangerdluane sårugdlit-nerpilianik
400.000 poundingnagsimavoK månalo
Itivdlimilerdlune.
*
Handelsinspektøren oplyser, at
det samlede resultat af torskefiskeriet
i Grønland indtil dato ligger ca. 1
million kilo over resultatet i samme
tidsrum i fjor. Det er en stigning i
forhold til 1954 på godt 20 pct. og
i forhold til 1953 på godt 10 pct. I
Sukkertoppen, hvor man ifjor fan-
gede godt 2 miil. kilo havkat, regner
man i år med at nå op på 3—4 mili.
kilo. M/s „Greenland" producerede
i Godtliåbsfjorden 400.000 punds tor-
skefilet og er nu i gang ved ItivdleK.
★
mitit ataulsimordlutik ingerdlaorlul
Avangnåta landsrådiata 1927-me
akuerssissutigå „mitit atautsimordlu-
tik ingerdlaortut" sukutdlunit igssu-
neKarsinaussariaKartut. tamåna
landsrådime inuitdlo nangmingneic
akornåne KanoK isuraaKarnersoK
aperKutigineKartarsimavOK.
sorme ajornartitåusångila, atautsi-
mordlutigdlo ingerdlaoitatigingnik
tåisagåine Kavsiusagpat — kujatåmiut
aperiput.
avangnåmiutdle maligtarissagssiaK
tupingnartutingilåt inungnut miter-
nutdlo iluaKutigssatut issigigamiko.
nalungilåt tamatumunåkut mitit iva-
ssut sernigineKarsinaussut. mitime
ivassut atauserussauvdlutik imalunit
nuliarlkutårdlutik taimågdlåt tingmi-
ssarput. agdlåme ivanermik nalåne
tingmerKalårtorujugssussarput ataut-
simortunut akuliuneK ajoramik. uv-
dlormut atausiardlutik imerumavdlu-
tik imalunit inigissamik avatåne sig-
ssap avatinguane nerissagssarsioru-
mavdlutik taimågdlåt tingissarput.
mitit ivanermik nalåne nererKatår-
taKaut. tamåna naluneKangilaK, ar-
naviarme ivanerme nalåne OKimåi-
ssutsime agfånik oKilissarmat. tai-
måitumik mitit mardluk sivneKardlu-
tik tingmissut kisisa piniarKussaung-
mata naluneKangilaK tåssaussut ku-
kujuit imalunit KaKujuit ivanerme
arnavissamut ikiukungnaerérsima-
ssut. ingerdlaoKatigit taimåitut pini-
arnigssåt tåssa ajoKutåungilaK, tai-
måitumik perKiissusiaK tupingnartu-
tineKångilaK.
perKussutdle 1939-me Kujatåne
atulersitaungmat navsuiardluarneKar-
nerulårsimåsagaluarpoK, taimailior-
toKarsiniananile. tamåna pissutauv-
dlune kalåtdlisungortinerane „inger-
dlaortut“nik taineKarsimåput. inger-
dlaortunigdle oKartonarångat tamåna
ima isumaKåinartarpoK mi tit uper-
nakut avangnamukåt. taimailivdlune
nalornisigineKalersimavoK mititaoK
uvdlåkut unukutdlo ingerdlaortut
kisalo mitit sumukarfeuavigatik ting-
missut piniarneKarsinaunersutaoK.
tamatumånga ersserpoK pernussut
ajungitsussoK, påsinaråine (sordlo
„avangnåmiut" isumaKartut) atause-
russat nuliarikutårlutdlunit piniå-
nginaråine mitit avdlat ardlaKarne-
ruvdlutik tingmissut piniarneKarsi-
naussut, tamånalo arnavissanut Ka-
Kujungnutdlo ivassunut ajonutau-
ngingmat.
taimailivdlune inuit mitit neKånik
pikunartortugaitarsinaulerput mitit
erniortut erKigsisimatitauvfiata na-
lånisaoK. tamåna nunap inuinut
ajungitsuvoK, mititdlo erniornerånut
akornutaunane.
tamåna imaKa Kangarssuardle na-
lunaerutigalugulo navsuiartariaKarsi-
magaluarpara. taimailiorsimagaluar-
pungame, agdlautigissarale „Avang-
nåmioK“mut nagsiussara avKutåne
tåinarsimavoK sorssungnerssåp
kinguninguatigut Kåumatine ajornar-
torsiorfiussune.
Pli. Rosendahl.
*
Ederfugle på træk i flok
Der har været spurgt i landsrådet
og mand og mand imellem, hvad me-
ningen egentlig var i Nordgrønlands
landsråd, da det i 1927 gik ind for,
at det altid måtte være tilladt at
„skyde på ederfugle på træk i flok".
Hvorfor skulle det nu være tilladt,
og hvor mange fugle skulle der til,
for at man kunne kalde det en flok
— således spurgte man sydpå.
Nordpå havde man derimod fun-
det reglen naturlig, fordi man fandt
den gavnlig for befolkningen og uska-
delig for bestanden. Man vidste,= at
man derved kunne opnå at skåne
de ederfugle, der er begyndt at ruge>
thi rugende ederfugle flyver kun en-
keltvis eller parvis. De flyver i det
hele taget meget lidt i rugetiden, tin
de blander sig ikke i flokken, flyver
kun for at drikke ferskvand engang
om dagen eller for engang imellem
at søge lidt føde i vandet lige udenfor
stranden foran rederne. Ederfugle
spiser jo meget lidt i rugetiden, det
ved man, fordi hunnen taber det hal-
ve af sin vægt i rugeperioden. Når
man derfor nøjes med at skyde pa
fugle, der flyver flere end to sam-
men, så ved man, at det enten er un-
ge, golde hunner, eller er hanner,
der er færdige med at hjælpe hun-
nen at ruge. At skyde på sådanne
flokke skader derfor ikke, derfor
fandt man reglen naturlig.
Men da den samme regel i 1939
blev indført i Sydgrønland, burde
man nok have forklaret meningen
lidt mere tydeligt, men det gjorde
man ikke. Derfor kom der i oversæt-
telsen til at stå ordet „ingerdlartut“>
som kun betyder det træk, der går
nordover langs kysten om foråret i
hastigt tempo. Således opstod altså
tvivl, om man også måtte skyde på
ederfugle på morgen- og aftentræk
og på ederfugle, der i flok blot strej-
fer rundt.
Man ser af dette, at der bliver god
mening i bestemmelsen, når man
forstår den således, som det var tan-
ken nordpå, nemlig at hvis man blot
lader være med at skyde på enligt"
flyvende og parvisflyvende ederfug-
le og ederfugle på land, så kan man
skyde på alle andre ederfugle, del'
flyver sammen, uden at det går ud
over de rugende hunner og hanner.
Derved opnår man, at befolknin-
gen også kan få ederfuglens næren-
de kød i den tid, der for de køns-
modne ederfugle er fredningstid.
Dette er et vigtigt gode for befolk-
ningen, og det er heller ikke til ska-
de for ederfuglebestandens forplant-
ning.
Dette burde jeg måske have med-
delt og forklaret for mange år siden.
Det har jeg egentlig også gjort, men
mit manuskript herom til „Avangn3'
mioK“ har vist sig at være gået tab1
under opsendelsen i den vanskeli&c
periode i månederne lige efter ver-
denskrigen. Pli. Rosendahl.
tb-mærkat nioncutaulerpoK
tb-mærkat tusartarigarput niorKd'
tigssatut nagsiussorneKarpoK. Nanoi'
talik 5000-inik pivoic, K’aKortpK
15.000-inik, Påmiut 10.000-inik, Nu
15.000-inik, ManitsoK 10.000-inik h '
simiutdlo åma taimatut, Ausia
15.000-inik, K’asigiånguit 5000-in1*;’
Ilulissat 10.000-inik, K’eKertarssua1'’
K’utdligssat, OmånaK Upernavigdj
tamarmik ingmikut 5000-inik, Thu;k
2000-inik, Angmagssalik 5000-iu
Scoresbysundilo 1000-inik. mærka
uvdlut ardlagdlit Kangiuput Nungm._
nagsiussorneKarmata, tåssalo eri.V,c
nångitsukut liandelip pisiniarb ^
nioreutaulisavdlutik. iluanåru t
kungip nuliatalo grønlandsfondi«11
pissugssåuput.