Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 14

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 14
inutigssarsiutinut tungassut ERHVERVS-RUBRIKKEN ildngutagssiat pingårtumik nailisagkat, Kupernermul unga tigussarusungnanaut Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne rubrik Thuleme juni puisseKartitdluarpåt. Kilalugkat Kanortat Kernertatdlo pi- ssarissåinarpait. Savigsivingme pui- sseKartitdluardlugulo auveKartit- dluarpåt. Siorapalugdle sikordlug- POK puissivdluarfiunanilo. Upernavingme pigissainilo pinia- gagssarigsårput. pigissaine avang- nardlerne sikuerportaoK taimalo IvuvdlorssuaK imåtigut angatdlaviu- sinaulerdlune. tJmånamit nalunaerutigåt sårug- dlit, Kaleragdlit tingmissatdlo igdlu- me nerissagssåinait pissarincKartar- tut. puisseKaranilo eaalugssuaKarsi- mångilaK, angmagssatdlo pissaorujug- ssuarafik. kangerdluk Kaiuitigortu- mik sikoKarsimaKaoK. K’asigiånguane rejerniarneK junip 3-åne autdlartipoK, ukiuvdlo Kanoit ilinera erKaigåine pissaKardluarfiuv- dlune, tåssa Kerititagssat tonsit mar- dluk Kivdlertussiatdlo 125.000-it. Kåumatip nålernerane silardluk akornutauvoK. junip autdlartinerane puissiniarneK ajungilaK, kingornale årdluit pissutauvdlutik puissit nujug- put. Ilimaname eKaloKartitdluarsima- Kat. K’utdligssane junime puissit sungit- dlat, tingmiaKartitdluarpåtdle. Ausiå- ne junip autdlartinerane Kilalugkanik KaKortanik pissaKardluartarput, aker- dlianigdle puissit angmagssatdlo su- jornarnit ajorneruvdlutik. asimio- Karfingmiut puisseKarnerdliornera- K1MEA vine pitsak kirsebærvin J. J. JACOBSENS EFTF. ODENSE — KØBENHAVN autdlarnerneKartOK 1841 Grundlagt 1841 Forhandles af: plsiarineKarslnauvoK: Kaj Narup - Godthåb nut årdluit tikiutiårnerat pissutauso- råt. Sisimiune sårugdlingniarneK pig- ssarsiviungångilaK ilåtigut silakuluk ilåtigutdlo sårugdlikinera pissutauv- dlutik. bundgarnit amerdlaneruga- luartut sujorna taimailinerane tuni- ssat 150 tonsit migssiliordlugit ikingneruput. Manitsumit nalunaerutigåt junip agfåne sujugdlerme KérarniarneK ajorsimaKissoK, kingornatigutdle ajungeKalune. Manilsup_ igdloKarfia- ne juni tamåt sårugdlisagtisimaKåt, asimioKarfingnile ajorissagssausi- mångilaic. Narssame puissimavdlualårsimå- put. sårugdlit pissauvdlualeriartor- put, rejenigdle tunissaKartoKångilaK, rejekigsimaKigame, kujatånilo auli- sarneK ajornarpoK sikorssuit patsi- sauvdlutik. Nanortalingme aulisarneK puissi- niarnerdlo angnikiput. nunåkut imå- kutdlo tingmiarniagagssaKarsimångi- laK. juni tamåt sikorssuit angalaniar- titsingitdlat. piniartut 50-it migssåi- nitut Kåumatip åipå avitdlugo kipar- simasimavdlutik angerdlarput 150-it migssåine puissisimavdlutik. tamåna- lo pigssarserKalårnertut oKautigine- KarpoK. Tunumit Kap Tobin nalunaerpoK puisseKardluartoK imarmiunigdlo tingmiaKardluardlune. Angmagssa- lingme angmagssat pissarnermit sungmerusimåput sulilo natserssua- ltarane. * I månedsindberetningen for juni meddeles det fra Thule, at sælfang- sten var god, ligesom der blev fan- gel enkelte hvidfisk og narhvaler. Savigsivik melder om god fangst på sæl og hvalros, mens Siorapaluk hav- de dårlig is og dårlig sælfangst. Upernavik meddeler, at fangstfor- holdene i distriktet er gode. Isen er nu også gået i norddistriktet, således at K’uvdlorssuaK kan besejles. Fra Umanak meddeles, at fangsten af torsk, hellefisk og fugle kun har væ- ret til husbehov. Der har ikke været fangst af sæl eller haj, og angmag- ssat-fangsten har været jævn. Fjor- den har gennem længere tid været isfyldt i en grad, som man sjældent tidligere har set. Rejefiskeriet i Christianshåb påbe- gyndtes den 3. juni og har efter års- tiden givet godt resultat, nemlig to tons fryserejer og 125.000 dåser. — Henimod slutningen af måneden blev fiskeriet hindret af dårligt vejr. Sælfangsten var god i begyn- delsen af måneden, men senere blev sælerne fordrevet af spækhuggere. Claushavn har haft et usædvanligt godt laksefisken. I K’utdligssat var sælfangsten i juni uden betydning, men fuglefang- sten var god. Ved Egedesminde var hvidfiskefangsten god i begyndelsen af måneden, hvorimod sælfangsten og angmagssatfangsten har været ringere end i fjor. På udstederne mener man, at det er spækhugger- nes tidlige ankomst, som er skyld i den dårlige sælfangst. Torskefiskeriet ved Holsteinsborg har svigtet, dels på grund af dårligt vejr, dels på grund af ringe fore- komst i fjordene. Indhandlingen er ca. 150 tons mindre end på samme tid i fjor til trods for flere bundgarn. Sukkertoppen meddeler, at hav- kattefiskeriet var meget dårligt i må- nedens første halvdel, men derefter udmærket. Torskefiskeriet har væ- ret usædvanlig dårligt hele måneden ved Sukkertoppen by, men tilfreds- stillende ved udstederne. Ved NarssaK har sælfangsten væ- ret ret god, torskefiskeriet er stigen- de, men der har ingen rejeproduktion været. Forekomsten er ringe, og fi- skeri sydpå har været muligt på grund af is. Fiskeri og sælfangst har været ringe ved Nanortalik, og der har hverken været landjagt eller søfugle- jagt. Storis hindrede hele måneden sejledsen. Ca. 50 fangere er vendt hjem efter halvanden måneds ophold på fangstøerne med ca. 150 sæler, hvilket betegnes som et sløjt resultat. Fra østkysten melder Kaptobin om god sælfangst og søfuglejagt, mens Angmagssalik har haft angmagssat- fangst under normalen og endnu in- gen klapmyds. * niuvernerup inspektøria ilisimatit- sivoK Kalåtdlit-nunåne uvdlumåna- mut sårugdlit sujorna taimailinera- nut pissanit 1 miil. kg-t migss. amer- dlanerussut. 1954-imut nalerKiutdlu- go 20 pct. migss. amerdlaneruput, 1953-imutdlo nalenuutdlugo 10 pct. migssiliordlugo amerdlaneruvdlutik. Manitsume sujorna 2 miil. kg-nik Ité- rarfiussume ukiumåna 3—4 mili. kg angusangavait. M/s „Greenland" Nup kangerdluane sårugdlit-nerpilianik 400.000 poundingnagsimavoK månalo Itivdlimilerdlune. * Handelsinspektøren oplyser, at det samlede resultat af torskefiskeriet i Grønland indtil dato ligger ca. 1 million kilo over resultatet i samme tidsrum i fjor. Det er en stigning i forhold til 1954 på godt 20 pct. og i forhold til 1953 på godt 10 pct. I Sukkertoppen, hvor man ifjor fan- gede godt 2 miil. kilo havkat, regner man i år med at nå op på 3—4 mili. kilo. M/s „Greenland" producerede i Godtliåbsfjorden 400.000 punds tor- skefilet og er nu i gang ved ItivdleK. ★ mitit ataulsimordlutik ingerdlaorlul Avangnåta landsrådiata 1927-me akuerssissutigå „mitit atautsimordlu- tik ingerdlaortut" sukutdlunit igssu- neKarsinaussariaKartut. tamåna landsrådime inuitdlo nangmingneic akornåne KanoK isuraaKarnersoK aperKutigineKartarsimavOK. sorme ajornartitåusångila, atautsi- mordlutigdlo ingerdlaoitatigingnik tåisagåine Kavsiusagpat — kujatåmiut aperiput. avangnåmiutdle maligtarissagssiaK tupingnartutingilåt inungnut miter- nutdlo iluaKutigssatut issigigamiko. nalungilåt tamatumunåkut mitit iva- ssut sernigineKarsinaussut. mitime ivassut atauserussauvdlutik imalunit nuliarlkutårdlutik taimågdlåt tingmi- ssarput. agdlåme ivanermik nalåne tingmerKalårtorujugssussarput ataut- simortunut akuliuneK ajoramik. uv- dlormut atausiardlutik imerumavdlu- tik imalunit inigissamik avatåne sig- ssap avatinguane nerissagssarsioru- mavdlutik taimågdlåt tingissarput. mitit ivanermik nalåne nererKatår- taKaut. tamåna naluneKangilaK, ar- naviarme ivanerme nalåne OKimåi- ssutsime agfånik oKilissarmat. tai- måitumik mitit mardluk sivneKardlu- tik tingmissut kisisa piniarKussaung- mata naluneKangilaK tåssaussut ku- kujuit imalunit KaKujuit ivanerme arnavissamut ikiukungnaerérsima- ssut. ingerdlaoKatigit taimåitut pini- arnigssåt tåssa ajoKutåungilaK, tai- måitumik perKiissusiaK tupingnartu- tineKångilaK. perKussutdle 1939-me Kujatåne atulersitaungmat navsuiardluarneKar- nerulårsimåsagaluarpoK, taimailior- toKarsiniananile. tamåna pissutauv- dlune kalåtdlisungortinerane „inger- dlaortut“nik taineKarsimåput. inger- dlaortunigdle oKartonarångat tamåna ima isumaKåinartarpoK mi tit uper- nakut avangnamukåt. taimailivdlune nalornisigineKalersimavoK mititaoK uvdlåkut unukutdlo ingerdlaortut kisalo mitit sumukarfeuavigatik ting- missut piniarneKarsinaunersutaoK. tamatumånga ersserpoK pernussut ajungitsussoK, påsinaråine (sordlo „avangnåmiut" isumaKartut) atause- russat nuliarikutårlutdlunit piniå- nginaråine mitit avdlat ardlaKarne- ruvdlutik tingmissut piniarneKarsi- naussut, tamånalo arnavissanut Ka- Kujungnutdlo ivassunut ajonutau- ngingmat. taimailivdlune inuit mitit neKånik pikunartortugaitarsinaulerput mitit erniortut erKigsisimatitauvfiata na- lånisaoK. tamåna nunap inuinut ajungitsuvoK, mititdlo erniornerånut akornutaunane. tamåna imaKa Kangarssuardle na- lunaerutigalugulo navsuiartariaKarsi- magaluarpara. taimailiorsimagaluar- pungame, agdlautigissarale „Avang- nåmioK“mut nagsiussara avKutåne tåinarsimavoK sorssungnerssåp kinguninguatigut Kåumatine ajornar- torsiorfiussune. Pli. Rosendahl. * Ederfugle på træk i flok Der har været spurgt i landsrådet og mand og mand imellem, hvad me- ningen egentlig var i Nordgrønlands landsråd, da det i 1927 gik ind for, at det altid måtte være tilladt at „skyde på ederfugle på træk i flok". Hvorfor skulle det nu være tilladt, og hvor mange fugle skulle der til, for at man kunne kalde det en flok — således spurgte man sydpå. Nordpå havde man derimod fun- det reglen naturlig, fordi man fandt den gavnlig for befolkningen og uska- delig for bestanden. Man vidste,= at man derved kunne opnå at skåne de ederfugle, der er begyndt at ruge> thi rugende ederfugle flyver kun en- keltvis eller parvis. De flyver i det hele taget meget lidt i rugetiden, tin de blander sig ikke i flokken, flyver kun for at drikke ferskvand engang om dagen eller for engang imellem at søge lidt føde i vandet lige udenfor stranden foran rederne. Ederfugle spiser jo meget lidt i rugetiden, det ved man, fordi hunnen taber det hal- ve af sin vægt i rugeperioden. Når man derfor nøjes med at skyde pa fugle, der flyver flere end to sam- men, så ved man, at det enten er un- ge, golde hunner, eller er hanner, der er færdige med at hjælpe hun- nen at ruge. At skyde på sådanne flokke skader derfor ikke, derfor fandt man reglen naturlig. Men da den samme regel i 1939 blev indført i Sydgrønland, burde man nok have forklaret meningen lidt mere tydeligt, men det gjorde man ikke. Derfor kom der i oversæt- telsen til at stå ordet „ingerdlartut“> som kun betyder det træk, der går nordover langs kysten om foråret i hastigt tempo. Således opstod altså tvivl, om man også måtte skyde på ederfugle på morgen- og aftentræk og på ederfugle, der i flok blot strej- fer rundt. Man ser af dette, at der bliver god mening i bestemmelsen, når man forstår den således, som det var tan- ken nordpå, nemlig at hvis man blot lader være med at skyde på enligt" flyvende og parvisflyvende ederfug- le og ederfugle på land, så kan man skyde på alle andre ederfugle, del' flyver sammen, uden at det går ud over de rugende hunner og hanner. Derved opnår man, at befolknin- gen også kan få ederfuglens næren- de kød i den tid, der for de køns- modne ederfugle er fredningstid. Dette er et vigtigt gode for befolk- ningen, og det er heller ikke til ska- de for ederfuglebestandens forplant- ning. Dette burde jeg måske have med- delt og forklaret for mange år siden. Det har jeg egentlig også gjort, men mit manuskript herom til „Avangn3' mioK“ har vist sig at være gået tab1 under opsendelsen i den vanskeli&c periode i månederne lige efter ver- denskrigen. Pli. Rosendahl. tb-mærkat nioncutaulerpoK tb-mærkat tusartarigarput niorKd' tigssatut nagsiussorneKarpoK. Nanoi' talik 5000-inik pivoic, K’aKortpK 15.000-inik, Påmiut 10.000-inik, Nu 15.000-inik, ManitsoK 10.000-inik h ' simiutdlo åma taimatut, Ausia 15.000-inik, K’asigiånguit 5000-in1*;’ Ilulissat 10.000-inik, K’eKertarssua1'’ K’utdligssat, OmånaK Upernavigdj tamarmik ingmikut 5000-inik, Thu;k 2000-inik, Angmagssalik 5000-iu Scoresbysundilo 1000-inik. mærka uvdlut ardlagdlit Kangiuput Nungm._ nagsiussorneKarmata, tåssalo eri.V,c nångitsukut liandelip pisiniarb ^ nioreutaulisavdlutik. iluanåru t kungip nuliatalo grønlandsfondi«11 pissugssåuput.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.