Atuagagdliutit - 28.07.1955, Blaðsíða 10

Ingeniørforeningen støtter Riidinger
Kalåtdlit-nunane nåparsimaveKarne-
rulersariaKarpoK
nakorsaunerup nalunaerutai 1953-ime KalåtcUit-nunåne peridngneK
pivdlugo. 1953-ime nåparsimavingne uningasimassut 3876-iupui
nerit kisalo nerissat, a'tissat, igdlut
ervnguvdlo tungaisigut evKiluisårne-
rulernigssaK pissariaicartuarput, tai-
matutdlo pissariaKartuardlune P1"
ssutsit tamakua påsitiniarnigssat
atuaifik, radio nangminerdlo sul1"
niarneK avicutigalugit. tamåna kalåt-
dlit perKingnikut ingerdlanerånut
pingårutilerujugssftvoK.
decemberip 31-åne 1953 Kalåtdlit-
nunåta inue katitdlutik 23,859-iupub
tauvalo danskit 1425-uvdlutik. Kitåne
inuit 1953-ime toKussut 403-uput
inungortutdlo 991-iuvdlutik. Kalåt-
dlit-nunåne tamarme toKussut 433-
uput inungortutdlo 1101-iuvdlutik-
Kåumatit tOKussoKarfiunerussartut
tåssa januar åma februar, inungor-
tunit 1101-init, toRungavdlutik in11'
ssut nautsorssåtigalugitaoK, nukag-
piarKat 514-iuput niviarsiarKatdlo
587-iuvdlutik. angutit toKussut 208,
arnatdlo 225-t. taimailivdlune arner-
dleriautit (inungortut amerdlåssu-
siat nautsorssutigalugo) angutine
306-iuput arnanilo 362-iuvdlutik, ka-
titdlutik 668.
1953-ime nåparsimavingne unigh'
'tausimassut katitdlutik 3876-iupub
tåukunånga 21,1 pct. angutauvdlutik>
40,2 pct. arnauvdlutik 38,7-ilo nié-
rauvdlutik. nåparsimavingnut unig'
titanit toKussut katitdlutik 149-nik
amerdlåssuseKarput, tåukunånga 18,°
pct. angutauvdlutik, 34,2 pct. arnauv-
dlutik 47 pct.-ilo mérauvdlutik. tu-
berkulose Kalåtdlit-nunane toKUSSU-
tauncrpaujuarpoK. nakorsaunerup
nalunaerutaine OKautigineKarpok
puagtigut avdlatigutdlo tuberkulose-
mit toKussut, toKussut atautsinaut
amerdlåssusiata 29,7 pct.-erigai. 39-t
ajunårsimåput. ajunårfiunerusiniS'
ssut tåssa KajaK, pujortulérKat sikulU'
nit, ardlagdlit autdlartornikut toKU'
put, åmalo iciunikut Kingminitdlunh
upangneKarnikut. nakuserfigineKar-
dlune toKussoKarsimångilaK. katil'
dlugit 92-it tuberkulosemik toKUsinia-
put, 25-t umatilungnermit 45-tdlu
puatdlungnermik. 1953-ime toKungaV-
dlutik erniussut 41-nik amerdlåssuse-
Karput. nakorsaunerup nalunaerutai'
ne OKautigineKarpoK nålungiarssuij
ukiumingne sujugdlerme toKussut
101-iussut, umavdlutigdlo infissuj
1060-iuput, tåssalo nålungiarssu11
toKussarnerat procentingordlugo 9,5'
iuvoK. Danmarkime 1952-iine 2,9 Pct'
iusimavoK. nålungiarssuit ukiuming'
ne sujugdlerme toKussarnerat toKU-
ssartunut tamanut nalenuutdlug0
26,9 pct.-iuvoK.
nåparsimaviungitsune katsorsain®'
rit ornigineritdlo 132.000-it migssåi'
nisimåput, asimioKarfingnilo tain?3'
lut isumagingningnerit 12.000-it in1®”
ssåinisimavdlutik. 499-eriardlune a'
ngalassoKarsimavoK uvdlut angala'"
fiussut 1100-simavdlutik, pujortule
rarssornerme 56.730 km-it atorneKa^i'
simavdlutik Kimugsernermilo 10,l3
km-it. nakorsat angalanerusimåp11 ’
nåparsimassunigdle pårssissut arna^
angalangatsiarsimaKalutigtaoK. puj01
tuléreamik km-it amerdlanerUSS1
atordlugit angatdlaviusimavoK
nakorsanarfia, tåssa km-it 8053-
angatdlaviusimagamik. nakorsaUU
rup nalunaerutaine 45-nik KiipeI'”„,
Kartume Kalåtdlit-nunane 1952-5^
ime meruat nåpautanik nukigdlårU3 ,
tumik nåpålaneK erKartorneKar
kingugdlersaråt.
ingmingnut påsisinåuput. Finmarki-
miutdlo OKalugtarnerat tungavigalu-
go samisut agdlauseK samit atuarfine
ABD-vinilo atorneKartoK sananeKar-
simavoK.
samit oicausé finlandimiut oKausi-
nut erKainarput. samitdle isslkumi-
kut (racemikut) finlandimiunit av-
dlauvdluinarmata isumaKartoicartar-
poK itsaK avdlauvdluinartunik OKau-
seKarsimagaluartut, kisiånile Kangar-
ssuaK finlandimiunit kultureKarneru-
ssunit sunerneKardlutik tåuko oicau-
sisa åssingajanik OKauseKalersima-
ssut.
itsaK låpit ujareat KåKatdlo inimi-
nartitatik gutisiorfigissarsimavait,
angåkortaisalo angåkuagkanik Kilau-
teKardlutik tornaKardlutigdlo seKi-
neK Kåumatdlo silavdlo pissauncre
avdlat kisalo toKusimassut anersåve
ugperissarsiorfigissarsimavait. tama-
tumunga ukiut ingerdlaneråne nunat
ernånitut inuisa ugperissait: skandi-
nåviamiut nalussussutsimingne ugpe-
rissait katugdlitdlo kristumiut ugpe-
rissåt akuliusimåput. samit imap si-
nåmiut katugdlit nalånile kristumiu-
ngortitaorérsimåput kristumiussu-
siatdle itinerussumik tungaveicarane
ugperissarsiornerme ilerKunut åssi-
gingitsunut tunganeruvoic, kristumiu-
ssutsikutdlo påsissait ukiut nutau-
nerpåt tikitdlugit angnertunerulersi-
mångitdlat.
samit tikitdlugit pingartumik åssu-
tait agdlapalågkat kussanaKissut ag-
ssagssugaitdlo ericumikajåt soKutigi-
nartarput. atissait nunaKarfingne
åssigingitsune åssigingisitårtarput,
samitdlo nangmingneK ilatik atissai-
sa iluse, Kalipautait nasaisalo KanoK
itunerat najorKutaralugo påsissar-
pait sumiussut. takornariarpagssuit
ulatsagtitaorujugssuartarput Kiterutit
pinersågkat, savit matussartut titor-
fit il. il. fabrikine sanåt låpinut sulia-
rissoralugit akisunårujugssuardlugit
pisiarissaramikik. låpit Kangauneru-
ssok aningaussat atortorinagit ing-
mingnuinaK napatisimagaluardlutik
åma måna aningaussat niorKutigssat-
dlo avatimingnit pissut takornarta-
riungnaersimavait. månåkut atuarfit
låpit agssarssornikut suliåinik ili-
niarfiussugssat sanaortorneKaraluar-
put atuagkatdlo iliniutigssat naKiter-
tincKardlutik. taimåitordle tamatuma
avdlatdlume tungaisigut ineriartor-
nerup atugartungoriartorneK nagsa-
tarå samit inussutigssarsiornerånik
atugarissåinigdlo pitsångorsaissoK
inuiaKatigigtutdle ingmikukajåK ili-
sarnautånut ajoKutaussou. samit
inuiaKatigigtut ingmikukajåK ilisar-
nautåta kingulerutortai Kularnångi-
laK iluagtitårinikut sivisujåmik pug-
tangneKarsinaugaluarput. imaKale
ungasigsorssungitsukut samit takor-
narianut alutorssautigssatut seKiner-
tutdle kavinartutut tutsuviginaitdliti-
gisåput. nugt. Jørgen Fleischer.
Dansk Ingeniørforening har i an-
ledning af chefingeniør Riidingers
afskedigelse rettet et hårdt angreb
på grønlandsdepartementet, og navn-
lig kritiserer man departementschef
Eske Bruns dispositioner. Bladet
„Ingeniøren" nævner, at ingeniørfor-
eningen i 1951 måtte gribe ind for
at få Riidinger sidestillet med den
Kalåtdlit-nunane nåpautinik akiui-
nerme tupingnåsångilaK pingårtinc-
rusagåine tuberkulosemik, nåpåla-
nernik nagdliukajugtunik, nålungiar-
ssuit toKussoKakulanerånik nåpauti-
pilungnigdlo nungusainiarneK. na-
korsauneK Mogens Fog-Poulsen 1953-
ime perKiiigneK pivdlugo pissutsinik
nalunaerutimine taima agdlagpoK.
tamatumunga pissariaKarput nåparsi-
maveKarnerulernigssaK pingårtumik
tuberkulosep tamaviårtumik nungu-
sarniagaunera erKarsautigalugo, su-
lissut amerdlinigssåt kisalo angatdlat
KinguartaivigssaK asimioKarfingmiu-
nik agdlåt ungasingnerpånik misig-
ssuisinångortitsissugssaK. kapuissar-
nerit, perKingnermik misigssuissar-
nerit, pilertortumik nalunaersinau-
juridiske afdelingschef, og der måt-
te føres mange forhandlinger, da
landshøvdingen underlagde sig Rii-
dingers tekniske afdeling i Grøn-
land, således at afdelingsingeniøren
i Godthåb kom til at virke som kon-
torchef for landshøvdingen. Efter to
års forhandlinger kunne Riidinger
imidlertid sende en af Eske Brun
godkendt instruks til Grønland, men
allerede seks uger efter omstødte de-
partementschefen denne instruks og
udsendte en ny, der på væsentlige
punkter afveg fra det fastlagte. Her-
efter følte Riidinger det som sin pligt
at gøre opmærksom på, at man un-
der de omstændigheder ikke ville
kunne pålægge ham noget ansvar for
den tekniske virksomhed i Grønland.
Da Riidinger havde meddelt dette,
sendte departementschefen ham på
ferie. Bladet spørger, hvordan det vil
gå med ledelsen af Teknisk Organi-
sation fremefter. Som tekniker og
skatteborger må man nære de alvor-
ligste bekymringer, slutter „Ingeniø-
ren".
CARSTEN HØEGH TIL
GRØNLAND
Professor Carsten Høegh er rejst
til Grønland for at orientere sig i sin
egenskab af formand for det sociolo-
giske udvalg. Rejsen skal vare en god
måned med besøg i Egedesminde,
Diskobugten og Julianeliåb distrikt.
Udvalget har i de sidste måneder
holdt en række møder, i hvilke også
folketingsmand Frederik Lynge har
deltaget. Det siges, at en betænkning
skal foreligge til efteråret om udval-
gets fremtidige arbejdsopgaver og
deres løsning.
grønlandsk bryggeri af
HVIDTØL?
Pastor Tage Andersen og lærer
Verner Jensen er vendt hjem efter
afholds-rejsen til Grønland. De siger
begge, at de først skal have materia-
let samlet sammen, men at de anta-
gelig vil foreslå, at der startes et
bryggeri af hvidtøl. Endvidere vil de
give tips med hensyn til sociale for-
bedringer, som vil smitte af på ny-
delsen af spiritus. løvrigt finder de,
at spiritusnydelsen er langt større
og mere udbredt i Grønland end i
moderlandet.
helikopterit mardluk igpagssifi3^
Københavnime umiarssualiviufc'jJjiQ
Frihavnimut nunigput norsk11
umiarssuanut „Tottan“imut iki’Jfuik.
dlutik MestersvigiliåuneKåsavdlU
Upcrnavingme kujatdlerme KingmcK scKlnurtoK.
Slædehund fra Sondre Upernavik slikker sol.
Foto: Herluf Rasmussen.
10