Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Side 10

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Side 10
Ingeniørforeningen støtter Riidinger Kalåtdlit-nunane nåparsimaveKarne- rulersariaKarpoK nakorsaunerup nalunaerutai 1953-ime KalåtcUit-nunåne peridngneK pivdlugo. 1953-ime nåparsimavingne uningasimassut 3876-iupui nerit kisalo nerissat, a'tissat, igdlut ervnguvdlo tungaisigut evKiluisårne- rulernigssaK pissariaicartuarput, tai- matutdlo pissariaKartuardlune P1" ssutsit tamakua påsitiniarnigssat atuaifik, radio nangminerdlo sul1" niarneK avicutigalugit. tamåna kalåt- dlit perKingnikut ingerdlanerånut pingårutilerujugssftvoK. decemberip 31-åne 1953 Kalåtdlit- nunåta inue katitdlutik 23,859-iupub tauvalo danskit 1425-uvdlutik. Kitåne inuit 1953-ime toKussut 403-uput inungortutdlo 991-iuvdlutik. Kalåt- dlit-nunåne tamarme toKussut 433- uput inungortutdlo 1101-iuvdlutik- Kåumatit tOKussoKarfiunerussartut tåssa januar åma februar, inungor- tunit 1101-init, toRungavdlutik in11' ssut nautsorssåtigalugitaoK, nukag- piarKat 514-iuput niviarsiarKatdlo 587-iuvdlutik. angutit toKussut 208, arnatdlo 225-t. taimailivdlune arner- dleriautit (inungortut amerdlåssu- siat nautsorssutigalugo) angutine 306-iuput arnanilo 362-iuvdlutik, ka- titdlutik 668. 1953-ime nåparsimavingne unigh' 'tausimassut katitdlutik 3876-iupub tåukunånga 21,1 pct. angutauvdlutik> 40,2 pct. arnauvdlutik 38,7-ilo nié- rauvdlutik. nåparsimavingnut unig' titanit toKussut katitdlutik 149-nik amerdlåssuseKarput, tåukunånga 18,° pct. angutauvdlutik, 34,2 pct. arnauv- dlutik 47 pct.-ilo mérauvdlutik. tu- berkulose Kalåtdlit-nunane toKUSSU- tauncrpaujuarpoK. nakorsaunerup nalunaerutaine OKautigineKarpok puagtigut avdlatigutdlo tuberkulose- mit toKussut, toKussut atautsinaut amerdlåssusiata 29,7 pct.-erigai. 39-t ajunårsimåput. ajunårfiunerusiniS' ssut tåssa KajaK, pujortulérKat sikulU' nit, ardlagdlit autdlartornikut toKU' put, åmalo iciunikut Kingminitdlunh upangneKarnikut. nakuserfigineKar- dlune toKussoKarsimångilaK. katil' dlugit 92-it tuberkulosemik toKUsinia- put, 25-t umatilungnermit 45-tdlu puatdlungnermik. 1953-ime toKungaV- dlutik erniussut 41-nik amerdlåssuse- Karput. nakorsaunerup nalunaerutai' ne OKautigineKarpoK nålungiarssuij ukiumingne sujugdlerme toKussut 101-iussut, umavdlutigdlo infissuj 1060-iuput, tåssalo nålungiarssu11 toKussarnerat procentingordlugo 9,5' iuvoK. Danmarkime 1952-iine 2,9 Pct' iusimavoK. nålungiarssuit ukiuming' ne sujugdlerme toKussarnerat toKU- ssartunut tamanut nalenuutdlug0 26,9 pct.-iuvoK. nåparsimaviungitsune katsorsain®' rit ornigineritdlo 132.000-it migssåi' nisimåput, asimioKarfingnilo tain?3' lut isumagingningnerit 12.000-it in1®” ssåinisimavdlutik. 499-eriardlune a' ngalassoKarsimavoK uvdlut angala'" fiussut 1100-simavdlutik, pujortule rarssornerme 56.730 km-it atorneKa^i' simavdlutik Kimugsernermilo 10,l3 km-it. nakorsat angalanerusimåp11 ’ nåparsimassunigdle pårssissut arna^ angalangatsiarsimaKalutigtaoK. puj01 tuléreamik km-it amerdlanerUSS1 atordlugit angatdlaviusimavoK nakorsanarfia, tåssa km-it 8053- angatdlaviusimagamik. nakorsaUU rup nalunaerutaine 45-nik KiipeI'”„, Kartume Kalåtdlit-nunane 1952-5^ ime meruat nåpautanik nukigdlårU3 , tumik nåpålaneK erKartorneKar kingugdlersaråt. ingmingnut påsisinåuput. Finmarki- miutdlo OKalugtarnerat tungavigalu- go samisut agdlauseK samit atuarfine ABD-vinilo atorneKartoK sananeKar- simavoK. samit oicausé finlandimiut oKausi- nut erKainarput. samitdle isslkumi- kut (racemikut) finlandimiunit av- dlauvdluinarmata isumaKartoicartar- poK itsaK avdlauvdluinartunik OKau- seKarsimagaluartut, kisiånile Kangar- ssuaK finlandimiunit kultureKarneru- ssunit sunerneKardlutik tåuko oicau- sisa åssingajanik OKauseKalersima- ssut. itsaK låpit ujareat KåKatdlo inimi- nartitatik gutisiorfigissarsimavait, angåkortaisalo angåkuagkanik Kilau- teKardlutik tornaKardlutigdlo seKi- neK Kåumatdlo silavdlo pissauncre avdlat kisalo toKusimassut anersåve ugperissarsiorfigissarsimavait. tama- tumunga ukiut ingerdlaneråne nunat ernånitut inuisa ugperissait: skandi- nåviamiut nalussussutsimingne ugpe- rissait katugdlitdlo kristumiut ugpe- rissåt akuliusimåput. samit imap si- nåmiut katugdlit nalånile kristumiu- ngortitaorérsimåput kristumiussu- siatdle itinerussumik tungaveicarane ugperissarsiornerme ilerKunut åssi- gingitsunut tunganeruvoic, kristumiu- ssutsikutdlo påsissait ukiut nutau- nerpåt tikitdlugit angnertunerulersi- mångitdlat. samit tikitdlugit pingartumik åssu- tait agdlapalågkat kussanaKissut ag- ssagssugaitdlo ericumikajåt soKutigi- nartarput. atissait nunaKarfingne åssigingitsune åssigingisitårtarput, samitdlo nangmingneK ilatik atissai- sa iluse, Kalipautait nasaisalo KanoK itunerat najorKutaralugo påsissar- pait sumiussut. takornariarpagssuit ulatsagtitaorujugssuartarput Kiterutit pinersågkat, savit matussartut titor- fit il. il. fabrikine sanåt låpinut sulia- rissoralugit akisunårujugssuardlugit pisiarissaramikik. låpit Kangauneru- ssok aningaussat atortorinagit ing- mingnuinaK napatisimagaluardlutik åma måna aningaussat niorKutigssat- dlo avatimingnit pissut takornarta- riungnaersimavait. månåkut atuarfit låpit agssarssornikut suliåinik ili- niarfiussugssat sanaortorneKaraluar- put atuagkatdlo iliniutigssat naKiter- tincKardlutik. taimåitordle tamatuma avdlatdlume tungaisigut ineriartor- nerup atugartungoriartorneK nagsa- tarå samit inussutigssarsiornerånik atugarissåinigdlo pitsångorsaissoK inuiaKatigigtutdle ingmikukajåK ili- sarnautånut ajoKutaussou. samit inuiaKatigigtut ingmikukajåK ilisar- nautåta kingulerutortai Kularnångi- laK iluagtitårinikut sivisujåmik pug- tangneKarsinaugaluarput. imaKale ungasigsorssungitsukut samit takor- narianut alutorssautigssatut seKiner- tutdle kavinartutut tutsuviginaitdliti- gisåput. nugt. Jørgen Fleischer. Dansk Ingeniørforening har i an- ledning af chefingeniør Riidingers afskedigelse rettet et hårdt angreb på grønlandsdepartementet, og navn- lig kritiserer man departementschef Eske Bruns dispositioner. Bladet „Ingeniøren" nævner, at ingeniørfor- eningen i 1951 måtte gribe ind for at få Riidinger sidestillet med den Kalåtdlit-nunane nåpautinik akiui- nerme tupingnåsångilaK pingårtinc- rusagåine tuberkulosemik, nåpåla- nernik nagdliukajugtunik, nålungiar- ssuit toKussoKakulanerånik nåpauti- pilungnigdlo nungusainiarneK. na- korsauneK Mogens Fog-Poulsen 1953- ime perKiiigneK pivdlugo pissutsinik nalunaerutimine taima agdlagpoK. tamatumunga pissariaKarput nåparsi- maveKarnerulernigssaK pingårtumik tuberkulosep tamaviårtumik nungu- sarniagaunera erKarsautigalugo, su- lissut amerdlinigssåt kisalo angatdlat KinguartaivigssaK asimioKarfingmiu- nik agdlåt ungasingnerpånik misig- ssuisinångortitsissugssaK. kapuissar- nerit, perKingnermik misigssuissar- nerit, pilertortumik nalunaersinau- juridiske afdelingschef, og der måt- te føres mange forhandlinger, da landshøvdingen underlagde sig Rii- dingers tekniske afdeling i Grøn- land, således at afdelingsingeniøren i Godthåb kom til at virke som kon- torchef for landshøvdingen. Efter to års forhandlinger kunne Riidinger imidlertid sende en af Eske Brun godkendt instruks til Grønland, men allerede seks uger efter omstødte de- partementschefen denne instruks og udsendte en ny, der på væsentlige punkter afveg fra det fastlagte. Her- efter følte Riidinger det som sin pligt at gøre opmærksom på, at man un- der de omstændigheder ikke ville kunne pålægge ham noget ansvar for den tekniske virksomhed i Grønland. Da Riidinger havde meddelt dette, sendte departementschefen ham på ferie. Bladet spørger, hvordan det vil gå med ledelsen af Teknisk Organi- sation fremefter. Som tekniker og skatteborger må man nære de alvor- ligste bekymringer, slutter „Ingeniø- ren". CARSTEN HØEGH TIL GRØNLAND Professor Carsten Høegh er rejst til Grønland for at orientere sig i sin egenskab af formand for det sociolo- giske udvalg. Rejsen skal vare en god måned med besøg i Egedesminde, Diskobugten og Julianeliåb distrikt. Udvalget har i de sidste måneder holdt en række møder, i hvilke også folketingsmand Frederik Lynge har deltaget. Det siges, at en betænkning skal foreligge til efteråret om udval- gets fremtidige arbejdsopgaver og deres løsning. grønlandsk bryggeri af HVIDTØL? Pastor Tage Andersen og lærer Verner Jensen er vendt hjem efter afholds-rejsen til Grønland. De siger begge, at de først skal have materia- let samlet sammen, men at de anta- gelig vil foreslå, at der startes et bryggeri af hvidtøl. Endvidere vil de give tips med hensyn til sociale for- bedringer, som vil smitte af på ny- delsen af spiritus. løvrigt finder de, at spiritusnydelsen er langt større og mere udbredt i Grønland end i moderlandet. helikopterit mardluk igpagssifi3^ Københavnime umiarssualiviufc'jJjiQ Frihavnimut nunigput norsk11 umiarssuanut „Tottan“imut iki’Jfuik. dlutik MestersvigiliåuneKåsavdlU Upcrnavingme kujatdlerme KingmcK scKlnurtoK. Slædehund fra Sondre Upernavik slikker sol. Foto: Herluf Rasmussen. 10

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.