Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 23

De fremmede fiskere . . .
(Fortsat fra side 6).
islandske gydepladser for at yngle.
Disse store ynglevandringer har i
særlig grad fundet sted fra Juliane-
håb distrikt, hvorfor fiskeriundersø-
gelserne i årene efter krigen netop
har foretaget omfattende mærknings-
forsøg i dette distrikt. Vi kunne der-
for forvente, at der ville blive gjort
usædvanlig mange genfangster af
mærkede grønlandstorsk ved Is-
land, men dette har imidlertid ikke
været tilfældet. Dog har den island-
ske fiskeribiolog magister Jonsson
meddelt mig, at der i foråret 1954
ikke var mindre end 20 pct. flere
forsk af årgang 1945 i fangsterne
ved de islandske gydepladser, end
han havde forventet ifølge forudgå-
ende beregninger. Dette kan kun for-
klares ved en større tilvandring fra
et andet område end det islandske,
og her er det jo det mest nærliggen-
de at forestille sig, at en indvandring
fra Grønland har fundet sted.
Der er også et andet forhold, som
kan spille ind ved et så storstilet
fænomen som en udvandring af mil-
lioner af torsk fra Grønland, nemlig
den mulighed, at forskellige forhold
i havet mellem Grønland og Island
har bevirket, at de vandrende stimer
er blevet spredt, så at en stor del af
torskene er ført ud over det åbne
zigøjnerit 25-t Skandinavisme zigøjnerit amiakuisa nalagåt Kaldaras pissortaralugo Slagelseme (Sjællandime igdloKarfik) Kitati-
torKamingnik takutitsisimåput erinarssfttimingnigdlo tasarnårtitsivdlutik. alutorineKanaut.
dybe Atlanterhav, Og der el gået lil 25 Zigøjnere med deres høvding Kaldaras i spidsen liar præsenteret deres gamle danse i Slagelse. Stammen er den sidste i Skandi-
grunde eller spredt til steder, hvor navien.
intet fiskeri finder sted. Der er et
enkelt lille punkt, der synes at støtte
denne teori, nemlig en genfangst af
en mærket grønlandstorsk ved Lo-
foten ved Nordnorges kyst i foråret
1954. Torsken var mærket i 1952 ved
Nanortalik. Måske er den en af over-
leverne fra store spredte stimer, der
har forvildet sig helt op til den nord-
norske torskestammes store gyde-
plads.
Efter disse betragtninger er det
som sagt tvivlsomt, om vi kan lægge
ansvaret for nedgangen i torskebe-
standen ved Julianehåb på de frem-
mede fiskere.
Imidlertid bliver den grønlandske
torskestammes biologiske forhold
herunder også dens størrelse nøje
overvåget hvert år ikke alene ved
forskning fra danske, men også fra
norske, engelske, islandske og por-
tugisiske og tyske biologers side, og
alle er interesseret i at se se, om der
viser sig tegn på overfiskning. I til-
fælde af en sådan, vil der blive skre-
det ind med alle til rådighed ståen-
de midler af den internationale kom-
mission for fiskeriet i det nordvest-
lige Atlanterhav, men på nærværen-
de tidspungt synes der ikke at være
nogen anledning til at gribe til re-
gulerende foranstaltninger til be-
skyttelse af den grønlandske torske-
bestand.
Paul Hansen.
$UKH
( MOTORFABRIKEN BUKHA/S "

MARINEMOTORER
6-10-20-30 HK
KALUNDBORG
Telegramadresse: Motorfabriken
Fordele ved en Dl ESEL - MOTOR
Hvorfor laver vi ikke en to-takt glødehovedmotor i ste-
det for en 4-takts dieselmotor? Det er fordi sidstnævnte
type er billigere i brændselsolie og smøreolie, lettere at
starte, mere driftsikker, lettere at reparere, billigere i
reservedele og mere renlig.
Det er også et faktum, at der i dag sælges flere dieselmo-
torer end nogen anden motortype til fiskeribrug.
DIESEL - MOTOR I P iluaniitai
sok 4 taktinik dieselmotoriliortarpugut unarKårtarissa-
nik 2 taktinik pinata? tåssa dieselmotore ingerdlatigssa-
mik flliåtunginerungmat perragsåumigdlo idiatungine-
ruvdlune, autdlartikuminarneruvdlune, ingerdlarnga i-
sumangnångineruvdlune, iluarsåukuminarneruvdlune,
kingorårtigssai akikineruvdlutik saligaitsutikuminarne-
ruvdlunilo.
taimaingmatdlo uvdlumikut dieselmotorit aulisarner-
me atugagssat motorinit avdlatut ilunit tamanit amer-
dlanerussut tunineKartarput.
Del er også en kendsgerning, al dieselmotoren har vundet
indpas overalt, medens andre motortyper efterhånden
bliver sjeeldnere. U-takts ren diesel er i dag den popu-
læreste motor.
iimamc dieselmotore atorneKartorujugssuångorsimavoK,
molorit avdlatut itut KaKutigårnerulersimavdlutik. i
takt dieselmotore uvdlumikut tamanit piumaneKarner-
pauvoK.
Polio-vaccinationen
i fuld gang
Polio-vaccinationen er nu kommet
rigtig i gang adskillige steder i Grøn-
land. I Egedesminde påbegyndtes
vaccinationen den 7., i K’utdligssat
er 734 af 900 vaccineret. I SaritaK
er vaccineret 222 af 232 indbyggere,
og også i Ujararssugssuk er vaccina-
tionen påbegyndt. I Frederikshåb er
indtil nu i lægedistriktet vaccineret
ialt 1.002 af 1.094, hvilket svarer tu
92 procent af befolkningen. Resten
er på fiskeri. Arsuk er ikke medreg'
net heri, men kommer senere. For
Julianehåbs og Nanortaliks vedkom-
mende udsendes vaccinen med „Mar-
tin S“, og derefter kommer turen tu
de øvrige distrikter. Vaccinen til Ja'
kobshavn er udsendt, men er midler-
tidigt forsvundet — man håber dog
at finde den igen.
Poliovaccinationen er sluttet 1
Upernavik, og i Sukkertoppen er man
i fuld gang. I Sukkertoppen er der
foreløbig blevet vaccineret cirka 4lm
og alle vaccinationer er foretage1
uden komplikationer af nogen art.
Udgiften alene til vaccinen vil tu
første og anden injektion koste ca.
100.000 kroner, og næste år følge.',
så tredie injektion, hvor udgiften v*
være cirka 50,000 kroner. Deru
kommer så udgiften til personale,
sejlads m. m.
Fr. Høegh 60 år
Handelsforvalter Frederik Høe.f$.
NarssaK, fyldte mandag den 25. I11*
00 år. Frederik Høegh begyndte son
lærling i Sydgrønlands Bogtrykket
i Godthåb, og i 1941 blev han ans£V
som bogtrykker. Senere forlod ha
bogtrykkerfaget og blev arbejdsto
mand i Godthåb, i 1931 udstedsbe
styrer i Sletten, og i 1939 forflytted
han til NarssaK. Samme år var r*
derik Høegh blevet valgt til medie
af landsrådet for AgdluitsoK-kredse '
Han deltog imidlertid kun i mød®
ne i een sæson, idet han efter
daværende love måtte trække sig,*.,
bage, da han blev forflyttet til
ssaK.
Pastor Bendt Lynge, Julianej r,
er blevet udnævnt til førstepr&sl v
1. juni.
2i