Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 23.02.1956, Page 6

Atuagagdliutit - 23.02.1956, Page 6
Der findes mange slags trommedans Journalist Jørgen Fleischer, „Dagens Nyheder", har sendt „Grønlandsposten" følgende svar på nogle spørgsmål, vi stillede i nummer 22. Kære Henning Rovsing Olsen. I A/G nr. 22 sporger De, om jeg har danset trommedans i Grønland. Vi har begge to overværet rigtig trom- medans. De er ikke i stand til at ud- føre trommedans af den grund, og jeg forsøger mig som trommedanser. — Men har De også som barn afluret trommedansere og prøvet på at gøre dem kunsten efter? Det har jeg gjort. Jeg har forresten lært et par danse af en rigtig trommedanser. Men som De formoder, ved jeg ikke forfærdelig meget om trommedans. Så meget ved jeg dog, at der findes mange slags trommedans og -sange i det vældige polarområde, der bebos af eskimoer. Mit kendskab til trom- medans indskrænker sig faktisk kun til de danse, der udfores i Umanakdi- striktet. Jeg kan kun danse to, tre numre, hvis rigtighed jeg til gengæld kan forsvare. De skriver i Deres artikel, at min landsmand i Angmagssalik har set et fotografi af „trommedans" i Køben- havn og har fundet adskillige fejl al- ene ved at betragte billedet. Men tror De, at det drejer sig om den samme dans? Når der danses så mange slags 'trommedans, som for en stor del afvi- ger fra hinanden blandt mine stam- mefrænder i Angmagssalik, Thule, Labrador, Alaska og Sibirien, tror jeg at det må være vanskeligt selv for en ekspert at fastslå dansens art, alene ved at betragte et fotografi! De spørger, om jeg i Grønland har været med til at synge gamle eskimo- iske sange. Det kan De tro, jeg har. Da kortbølgeudsendclserne til Grøn- land i sin tid blev startet fra Køben- havn, brugte man som kaldesignal en trommesang, jeg har indsunget. Og jeg kan trøste Dem med, at der er endnu ingen, som har gjort vrøvl over sangens urigtighed. Hvad angår Jørgen Egede, kan jeg svare, at jeg har lært ham de numre, jeg kender. Og jeg kan sige Dem, at han danser upåklageligt i sammenlig- ning med originale udførelser. Hverken professor Thalbitzer eller kaptajn Jolis. Balle har protesteret mod vor dans. Jeg ved ikke, om no- gen af de to herrer har overværet vore opvisninger. Men eftersom pro- fessor Thalbitzer var henrykt for ori- ginale udførelser, tror jeg også, at han ville være tilfreds med „kopi- erne", hvis de da ellers er udført rig- tigt, hvilket jeg i dette tilfælde kan garantere for, at de gor. Men som be- kendt er der både gode og dårlige dansere, og De har lov til at mene, at jeg som trommedanser hører til den sidste kategori. løvrigt kan jeg oplyse, at jeg har besluttet ikke mere at danse trom- medans, ihvertfald hernede. Det er ikke, fordi jeg er blevet bange for at blive „afsløret". Den beslutning har jeg taget længe før, jeg læste Deres artikel. Jeg har nemlig udført trom- medans til dansk underlægningsmu- sik og efter dansk balletmesters in- struktion! Det var en filmsoptagelse i farver, en reklamefilm ganske vist, men alligevel.... Aftale er jo aftale, og jeg ærgrer mig den dag i dag over at jeg ikke har undersøgt betingel- sernet nærmere. Men hermed er det ikke sagt, at jeg har opgivet studiet af trommedans og -sange og bestræbelserne for at genopfriske dem. Hvis det kulturelle grundlag for trommedans er forsvun- det i Vestgrønland, så må man finde det enten i Thule eller i Østgrønland. I dag er der endnu håb om at bevare de gamle danse og sange for efter- slægten. Men det kan blive for sent. Idet jeg takker Dem for den inter- esse, De har vist trommedansen, sen- der jeg Dem mange venlige hilsener. Jørgen Fleischer. Kære Jørgen Fleischer! Tak for Deres redegørelse. Der kan næppe være uenighed om, at der må gøres en indsats for at bevare trom- medanse —- og andre skikke. Som det fremgik af min artikel i „Grønlands- posten" nr. 22 finder jeg det ganske formålsløst at forsøge at genoplive sådanne skikke på steder, hvor det kulturelle grundlag herfor er forsvun- det. Det glæder mig derfor, at De skriver om at bevare trommedansen — i stedet for at genoplive. Men hvordan kan man bevare så- Atuagagdliutine 17. november (nr. 23, 1955) nakorsap lir. Otto Rasmus- senip Sorøme onalugiardlune oKausé „Holbæk Amtsavis“ime agdlauserine- Karnerat tungavigalugo OKauseKarfigi- neKarput. Amtsavisip agdlauserissane ilåtigut ima agdlagsimassoKarpoK: „Pamiune sapåme aperssortitoKarpoK. taimåitu- mik atausingorneic singuvfigineKar- poK, aitsåtdlo mardlungornerme angutit mardluk tåkuput usingiainer- mc ikiuniardlutik. sut danskiussut ta- marmik nuånarineKångeKaut". tamåna tungavigalugo Pamiune kommunalbestyrelsep Påmiunilo au- lisartut peKatigit nakorsap OKausé sarKiimiuneKartut Påmiunut tunga- ssut akerdlilerdlugit oKauseKarfigt- ngitsorumajungnaerpait. upernakut aperssortinerup aicagua- danne traditioner? Efter min opfat- telse er forholdene i dag sådan, at ungdommen på de steder, hvor der stadig synges trommesange, ser ned på de gamle skikke. En udvikling, der ikke kan betegnes som unaturlig, vil fjerne disse traditioner. Hvad kan man gøre for at bevare skikkene? — Hvis De eller andre kan svare, vil „Grønlandsposten" gerne stille spal- teplads til rådighed. Må jeg i denne forbindelse have lov til at citere føl- gende fra- „Forhandlingerne i Øst- grønlændernes råd ved Angmagssalik 1950—51", side 302, punkt 3: „Spørgsmålet om trommedansenes ophør drøftedes, men formanden op- lyste, at en sådan sag måtte afgøres af grønlænderne selv". Med venlig hilsen ne atausingornerme usingiaissugssa- nik suliartortoKarpatdlårsimångisi- nauvoK. igdloKarfingmiut atausingor- nerme singuvfeKarnerånik nakorsap hr. Rasmussenip isumaKartitsinera ingmine sonutausångikaluarpoK ona- lugiåume avisinisaoK sarKumiuneKar- tume ilumungitsut tamåko nakorsap siaruarterniarsimångitsugpagit. Kalåtdlit-nunåne ima pissoKarsi- naussarpoii sulissartoK aperssortitsi- siinassoK uvdlut ferieitarfigssame ilfi- nik aperssortitsinerminut atatitdlugo pisinaussardlune. tamåna åma Kular- nångitsumik Danmarkime atorneKar- tarsimåsaoK s. i. igdloKarfingme av- dlamiut KaerKussausimavdlutik av- dlamukarsimatitdlugit. ama atausi- ngorneK pineKartoK handelime suli- ssut ilait taima pineKarsimåput. aulisarnerup nalerpiåne Påmiut ig- dloivarfiåne kalåtdlit sulissartut ar- dlaKångitsuinåuput inutigssarsiutip tåussuma iluane sulivfeicarneK ajor- tut. nakorsaK hr. Rasmussen Kalåt- dlit-nunåne pissutsinik påsisimassa- Karnerulårsimagaluarune nalusångi- kaluarpå aulisartut ilarpagssue arfi- ningornlkut aulisagarpagssuarnik ti- kiussissarmata suliarinerilo nåmagsi- neK sapertardlugit, atausingornermi- lo uvdlåmit sivnere suliarissariaKar- tardlugit asiuvdlutik tunissagssau- jungnaerKunagit. atsiortup aulisartup Antlion Peter- senip nakorsaK hr. Rasmussen erivai- siniarpåtaoiv atausingornerme pine- Kartume aulisartut ilarpagssue uvdlå- nguåkut aulisariardlutik autdlakåsi- mangmata. aussaK Påmiut kommune- Karfiåne aulisarneK agsut angnertusi- mavoK, aulisartutdlo nakorsaK dan- skeK angalassoK åssiliumatoK inaki- nigsså åssilivingminigdlo piarérsitsi- nigsså utaridniångivigpåt. nakorsap hr. Rasmussenip sunut danskiussunut tamanut Pamiune nuå- n £■ rin g n i n gin e r ai n e r a isumaitsulior- neruvoK, tamånalo åma misingnarpoK nakorsap hr. Rasmussenip Kalåtdlit- nunåne pissutsinik sarKumiussinera tamåt issigalugo. danskit Kalåtdlit-nunåne angalaor- simassut angnerussumik påsissaicar- simanatik oKalugiarniartarnerat pa- katsinartuvoK. påsissaitsuneK tamåna nakorsap hr. Rasmussenip oiudugiar- nerata kingunerata ersserKivigsumik takutipå. kommunalbestyrelse sivnerdlugo M. Tobiasscn aulisartut peaatigit sivnerdlugit Anthon Petersen. Kitfine jgdloKarfit ållanaitsut ilut K’aKortoK. ManitsoK kisime „Knlutdlit-nunata Venedlg“lanik taineKarsinaunerdlune? Et billede fra Julianehåb, der er en af vestkystens hyggeligste byer. Er del klin Sukkertoppen, som fortjener betegnelsen „Grøn- lands Venedig“? Foto: Henning Rovsing Olsen H. R. O. Påmiunit agssuardliut nakorsamut issortumut nakorsap Otto Rasmussenip oirausé Pamiune kommunalip aulisartutdlo eriaingitsunerarpait. €

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.