Atuagagdliutit - 23.02.1956, Qupperneq 6

Der findes mange slags trommedans
Journalist Jørgen Fleischer, „Dagens Nyheder", har sendt
„Grønlandsposten" følgende svar på nogle spørgsmål, vi
stillede i nummer 22.
Kære Henning Rovsing Olsen.
I A/G nr. 22 sporger De, om jeg har
danset trommedans i Grønland. Vi
har begge to overværet rigtig trom-
medans. De er ikke i stand til at ud-
føre trommedans af den grund, og jeg
forsøger mig som trommedanser. —
Men har De også som barn afluret
trommedansere og prøvet på at gøre
dem kunsten efter? Det har jeg gjort.
Jeg har forresten lært et par danse
af en rigtig trommedanser.
Men som De formoder, ved jeg ikke
forfærdelig meget om trommedans.
Så meget ved jeg dog, at der findes
mange slags trommedans og -sange i
det vældige polarområde, der bebos
af eskimoer. Mit kendskab til trom-
medans indskrænker sig faktisk kun
til de danse, der udfores i Umanakdi-
striktet. Jeg kan kun danse to, tre
numre, hvis rigtighed jeg til gengæld
kan forsvare.
De skriver i Deres artikel, at min
landsmand i Angmagssalik har set et
fotografi af „trommedans" i Køben-
havn og har fundet adskillige fejl al-
ene ved at betragte billedet. Men tror
De, at det drejer sig om den samme
dans? Når der danses så mange slags
'trommedans, som for en stor del afvi-
ger fra hinanden blandt mine stam-
mefrænder i Angmagssalik, Thule,
Labrador, Alaska og Sibirien, tror jeg
at det må være vanskeligt selv for en
ekspert at fastslå dansens art, alene
ved at betragte et fotografi!
De spørger, om jeg i Grønland har
været med til at synge gamle eskimo-
iske sange. Det kan De tro, jeg har.
Da kortbølgeudsendclserne til Grøn-
land i sin tid blev startet fra Køben-
havn, brugte man som kaldesignal en
trommesang, jeg har indsunget. Og
jeg kan trøste Dem med, at der er
endnu ingen, som har gjort vrøvl
over sangens urigtighed.
Hvad angår Jørgen Egede, kan jeg
svare, at jeg har lært ham de numre,
jeg kender. Og jeg kan sige Dem, at
han danser upåklageligt i sammenlig-
ning med originale udførelser.
Hverken professor Thalbitzer eller
kaptajn Jolis. Balle har protesteret
mod vor dans. Jeg ved ikke, om no-
gen af de to herrer har overværet
vore opvisninger. Men eftersom pro-
fessor Thalbitzer var henrykt for ori-
ginale udførelser, tror jeg også, at
han ville være tilfreds med „kopi-
erne", hvis de da ellers er udført rig-
tigt, hvilket jeg i dette tilfælde kan
garantere for, at de gor. Men som be-
kendt er der både gode og dårlige
dansere, og De har lov til at mene, at
jeg som trommedanser hører til den
sidste kategori.
løvrigt kan jeg oplyse, at jeg har
besluttet ikke mere at danse trom-
medans, ihvertfald hernede. Det er
ikke, fordi jeg er blevet bange for at
blive „afsløret". Den beslutning har
jeg taget længe før, jeg læste Deres
artikel. Jeg har nemlig udført trom-
medans til dansk underlægningsmu-
sik og efter dansk balletmesters in-
struktion! Det var en filmsoptagelse i
farver, en reklamefilm ganske vist,
men alligevel.... Aftale er jo aftale,
og jeg ærgrer mig den dag i dag over
at jeg ikke har undersøgt betingel-
sernet nærmere.
Men hermed er det ikke sagt, at jeg
har opgivet studiet af trommedans
og -sange og bestræbelserne for at
genopfriske dem. Hvis det kulturelle
grundlag for trommedans er forsvun-
det i Vestgrønland, så må man finde
det enten i Thule eller i Østgrønland.
I dag er der endnu håb om at bevare
de gamle danse og sange for efter-
slægten. Men det kan blive for sent.
Idet jeg takker Dem for den inter-
esse, De har vist trommedansen, sen-
der jeg Dem mange venlige hilsener.
Jørgen Fleischer.
Kære Jørgen Fleischer!
Tak for Deres redegørelse. Der kan
næppe være uenighed om, at der må
gøres en indsats for at bevare trom-
medanse —- og andre skikke. Som det
fremgik af min artikel i „Grønlands-
posten" nr. 22 finder jeg det ganske
formålsløst at forsøge at genoplive
sådanne skikke på steder, hvor det
kulturelle grundlag herfor er forsvun-
det. Det glæder mig derfor, at De
skriver om at bevare trommedansen
— i stedet for at genoplive.
Men hvordan kan man bevare så-
Atuagagdliutine 17. november (nr.
23, 1955) nakorsap lir. Otto Rasmus-
senip Sorøme onalugiardlune oKausé
„Holbæk Amtsavis“ime agdlauserine-
Karnerat tungavigalugo OKauseKarfigi-
neKarput.
Amtsavisip agdlauserissane ilåtigut
ima agdlagsimassoKarpoK: „Pamiune
sapåme aperssortitoKarpoK. taimåitu-
mik atausingorneic singuvfigineKar-
poK, aitsåtdlo mardlungornerme
angutit mardluk tåkuput usingiainer-
mc ikiuniardlutik. sut danskiussut ta-
marmik nuånarineKångeKaut".
tamåna tungavigalugo Pamiune
kommunalbestyrelsep Påmiunilo au-
lisartut peKatigit nakorsap OKausé
sarKiimiuneKartut Påmiunut tunga-
ssut akerdlilerdlugit oKauseKarfigt-
ngitsorumajungnaerpait.
upernakut aperssortinerup aicagua-
danne traditioner? Efter min opfat-
telse er forholdene i dag sådan, at
ungdommen på de steder, hvor der
stadig synges trommesange, ser ned
på de gamle skikke. En udvikling, der
ikke kan betegnes som unaturlig, vil
fjerne disse traditioner. Hvad kan
man gøre for at bevare skikkene? —
Hvis De eller andre kan svare, vil
„Grønlandsposten" gerne stille spal-
teplads til rådighed. Må jeg i denne
forbindelse have lov til at citere føl-
gende fra- „Forhandlingerne i Øst-
grønlændernes råd ved Angmagssalik
1950—51", side 302, punkt 3:
„Spørgsmålet om trommedansenes
ophør drøftedes, men formanden op-
lyste, at en sådan sag måtte afgøres
af grønlænderne selv".
Med venlig hilsen
ne atausingornerme usingiaissugssa-
nik suliartortoKarpatdlårsimångisi-
nauvoK. igdloKarfingmiut atausingor-
nerme singuvfeKarnerånik nakorsap
hr. Rasmussenip isumaKartitsinera
ingmine sonutausångikaluarpoK ona-
lugiåume avisinisaoK sarKumiuneKar-
tume ilumungitsut tamåko nakorsap
siaruarterniarsimångitsugpagit.
Kalåtdlit-nunåne ima pissoKarsi-
naussarpoii sulissartoK aperssortitsi-
siinassoK uvdlut ferieitarfigssame ilfi-
nik aperssortitsinerminut atatitdlugo
pisinaussardlune. tamåna åma Kular-
nångitsumik Danmarkime atorneKar-
tarsimåsaoK s. i. igdloKarfingme av-
dlamiut KaerKussausimavdlutik av-
dlamukarsimatitdlugit. ama atausi-
ngorneK pineKartoK handelime suli-
ssut ilait taima pineKarsimåput.
aulisarnerup nalerpiåne Påmiut ig-
dloivarfiåne kalåtdlit sulissartut ar-
dlaKångitsuinåuput inutigssarsiutip
tåussuma iluane sulivfeicarneK ajor-
tut. nakorsaK hr. Rasmussen Kalåt-
dlit-nunåne pissutsinik påsisimassa-
Karnerulårsimagaluarune nalusångi-
kaluarpå aulisartut ilarpagssue arfi-
ningornlkut aulisagarpagssuarnik ti-
kiussissarmata suliarinerilo nåmagsi-
neK sapertardlugit, atausingornermi-
lo uvdlåmit sivnere suliarissariaKar-
tardlugit asiuvdlutik tunissagssau-
jungnaerKunagit.
atsiortup aulisartup Antlion Peter-
senip nakorsaK hr. Rasmussen erivai-
siniarpåtaoiv atausingornerme pine-
Kartume aulisartut ilarpagssue uvdlå-
nguåkut aulisariardlutik autdlakåsi-
mangmata. aussaK Påmiut kommune-
Karfiåne aulisarneK agsut angnertusi-
mavoK, aulisartutdlo nakorsaK dan-
skeK angalassoK åssiliumatoK inaki-
nigsså åssilivingminigdlo piarérsitsi-
nigsså utaridniångivigpåt.
nakorsap hr. Rasmussenip sunut
danskiussunut tamanut Pamiune nuå-
n £■ rin g n i n gin e r ai n e r a isumaitsulior-
neruvoK, tamånalo åma misingnarpoK
nakorsap hr. Rasmussenip Kalåtdlit-
nunåne pissutsinik sarKumiussinera
tamåt issigalugo.
danskit Kalåtdlit-nunåne angalaor-
simassut angnerussumik påsissaicar-
simanatik oKalugiarniartarnerat pa-
katsinartuvoK. påsissaitsuneK tamåna
nakorsap hr. Rasmussenip oiudugiar-
nerata kingunerata ersserKivigsumik
takutipå.
kommunalbestyrelse sivnerdlugo
M. Tobiasscn
aulisartut peaatigit sivnerdlugit
Anthon Petersen.
Kitfine jgdloKarfit ållanaitsut ilut K’aKortoK. ManitsoK kisime „Knlutdlit-nunata Venedlg“lanik taineKarsinaunerdlune?
Et billede fra Julianehåb, der er en af vestkystens hyggeligste byer. Er del klin Sukkertoppen, som fortjener betegnelsen „Grøn-
lands Venedig“? Foto: Henning Rovsing Olsen
H. R. O.
Påmiunit agssuardliut nakorsamut
issortumut
nakorsap Otto Rasmussenip oirausé Pamiune kommunalip
aulisartutdlo eriaingitsunerarpait.
€