Atuagagdliutit - 22.03.1956, Page 15

Angmagssalikkerne kalder på brændevin —!
(Af overkateket Isak Lund, Sletten)
afdelingsingeniorip Gøtzsche-Larsenip dssiliaK una Bjarne Iienning-Jensenip filmiliunit
kussanartumit „Hvor bjergene sejler" pissoK Atuagagdliutit nonnuåne kingugdlermltoK
takugamiuk nasorpalugtumik Kungujugdlune oiiamivoK: — petroleo pivdlugo maligtari-
ssagssat ungatånut Igkamut nivingånglnarsiinagainikik!
Da afdelingsingenior Gøtzsche-Larsen i sidste nummer af „Grønlandsposten" opdagede
dette billede fra Bjarne Henning-Jensens smukke film „Hvor bjergene sejler", bemær-
kede ban med et træt smil, at der egentlig kun manglede, at petroleumsregulativet var
slået op på væggen bagved 1
--------------------------------------------------------------
Jeg rynker på næsen, da jeg hører
det. Jeg har nemlig ikke håbet, at øst-
grønlænderne, som jeg holder af — til
trods for, at jeg ikke har besøgt dem
— vil kalde på den slags så tidligt.
Det er kun naturligt, at østgrøn-
lænderne sætter pris på ligestilling,
og at de gerne vil have denne lige-
stilling. Jamen, hvorfor vil de da ikke
ønske at være ligestillede på den må-
de, at de allesammen ikke får spiri-
tus? Mener man ikke, at det ville være
INGER
mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 100 sivnerdlugit silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
merssorfik tamanut atorsinaussoK
SINGER CO. SYMASKINE
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
det bedste for grønlænderne derovre?
De folk, som kommer for at arbej-
de for østgrønlænderne — dvs. for
at hjælpe dem —- synes de måske ik-
ke, at de ville være bedre tjent, der-
som de opgiver deres ret til at få spi-
ritus? For de ved jo i forvejen, hvor
skadelige følger spiritussen har for-
årsaget hos folk.
Misbrug af spiritus, som man ser i
Vestgrønland, er lykkens diamentrale
modsætning. Og dog har oplysnings-
arbejdet her varet i mange år. Man
bliver misundelig overfor et land, der
ikke har spiritusmisbrug — eller
overfor folk, der kan bruge disse va-
rer fornuftigt. Og de mennesker, som
har valgt at sige farvel til spiritus —
de mærker altid, hvor bedre det er
at kunne undvære det.
Tandlæge Oluf Larsen, der i som-
mer besøgte Grønland for tredie gang
har til fordel for Red Barnet vist sin
grønlandsfilm. Ikke mindst hans op-
tagelse af fangstlivet har vakt stor
interesse.
Professor Ove Hoff har i tidsskrif-
tet „Ingeniøren" fremsat en tanke om
at optage en fabrikation af råjern på
grundlag af myremalm i Jylland. —
Samtidig henviser han til store jern-
malm-forekomster ved Grønnedal,
hvor der kunne brydes 30 tons råjern
daglig.
Israel
(Klip. 4-imit nangitak)
tutaoifissunigdlo såkutoKarput.
nunanile tåukunane aningaussat
avdlanut atorfigssaKarnerungåra-
luarput.
aperKut avdla artornartoK sor-
ssungnerup nagsatarisså tåssa a-
raberit Kimåssut pivdlugit aper-
Kut. sorssungneK autdlartei'Kårsi-
malermat araberit 550.000 migss.
sorssugfiup erKånit Kimåsimåput
isumaKaramik araberit ernmaic
ajugåusassut taimalo uterKigsi-
nåusavdlutik. tåssa araberit mil-
lionit Kerne migss. amerdlåssusig-
dlit araberit najugånut nunanut-
dlunit araberenartunut autdlarsi-
måput. uvdlordlo måna tikitdlugo
tangmårsimavfingne atugardlio-
Kalutik inuput. FN-ip nerissagssa-
nik atissagssanigdlo ikiorniarssa-
rai, kisiåne kialunit iluamérsumik
suliagssiniarssaringilai inuniutigi-
sinaussånik. araberit sulivfileru-
mångilait isumaKalenumagit Pa-
læstinanie nimånut utertiniarung-
naersimagitik. Israelivdlo eridgsi-
neKartinago uterKigtikumångilai.
j utit ajornartorsiuteKarneruput
tåssa araberit Kimåssut igdlue nu-
nautaitdlo jutinit tikiussortunit
atorneKalersimangmata. jutitdlo
tåuko anisitåusagaluarunik 1/5
migss. igdlugssanångitdlat. arabe-
ritdle aulajangiusimajuarpåt er-
'ingsinigssaK sulissutigiumanago
Kimåssortatik utertineKarérpata
aitsåt.
1948-me Palæstina milliunit siv-
nerdlugit arabereKarsorineKarpoK,
månale 200.000 migssiliuinarpait
jutit nunåne muhammedaneritut
inussut. atuarfiliuneKardlutigdlo
nåparsimaviliuneKarput, israeli-
kunilo peKatigigfingnut ilaussor-
tåuput, 1949-me Israelip nålagker-
suissugssanik Kinersinerme sujug-
dlermile araberit nålagkersuissu-
nut ilaussortaKarput.
j utit nålagauvfiat pingormat
ukiut tatdlimat nångiuneråne ju-
tit 700.000 silarssuarmit Palæsti-
namut tikiusimåput. amerdlaner-
ssait nazistit tigussanut inigssiåi-
nit, Europap kangianit Akugdler-
ssup sineriaine muhammedanerit
nunåinit Kangianitdlo tikiusimå-
put. inugpagssuit tamåko igdlug-
ssarsiornerat suliagssiniarnerat-
dlo ajornakusortuvoK, nunavdlo
inue ilungersordlutik suliniarta-
riaKarput.
sujunigssamime Kanon isava?
FN pissugssauvoK nåkutigisavdlu-
go araberit jutitdlo 1949-me isu-
manatiglssutitik atiisagait. måna
suliagssan tamåna såkutut nåla-
gånit danskiussumit sujulerssor-
neKarpoK. artornartuvordle unuit
tamaisa kigdleKarfingme erKigsi-
vitdliorneKartarmat, ilånilo jutit
araberitdlo ingmingnut akiutar-
dlutik.
neriugissarianarpoK akerdlerit
påsiumåråt eriugseKatigingneK
ingminermingnut iluaKutauginå-
sasson. aitsåt taimailigpat nukit
tamaisa atordlugit Israel nunat-
dlo ei'Kånitut naggorigsungorsi-
nåuput inuvfigiuminarsivdlutig-
dlo. inugpagssuitdlo pivdluarnar-
lumik igdloKalisagaluarput.
Ihe.
BERETNING OM GRØNLANDS
FØRSTE KREDSDOMMER-
MØDE
Beretningen om dette møde, der af-
holdtes i Godthåb i september 1953,
har hidtil kun været tilsendt kreds-
dommere og andre myndigheder m;
v., men nu er restoplaget til salg i
KGH’s butikker. Bogen, der er på 175
sider og dobbeltsproget, indeholder
foredrag og diskussioner om forskel-
lige retslige spørgsmål; således fore-
drag af landshøvding Lundsteen om
forholdet mellem retsvæsenet og sam-
fundet, af politimester Simony om
foranstaltninger overfor kriminelle,
af overbetjent Vesterbirk, Godthåb,
om politiarbejde i Danmark og Grøn-
land, af fuldmægtig Karup Pedersen
om, hvad bisidderens (forsvarerens)
opgaver er, samt af landsdommer
Kisby e Moller om de grønlandske
domstoles organisation og opgaver,
om skifte- og arvespørgsmål m. m. De
fleste foredrag er fulgt af livli£e
drøftelser om de forskellige emner.
Bogen indeholder adskilligt af va-
rig interesse for den, der vil følf>c
med i udviklingen af det grønlandske
samfundsliv. Den koster kun 2 kr.
Qantnmh) ældbte -og meAt moderne méAdfhma/
tilbyder Dem denne fikse armstol i eg
med teak-arme og skumgummipol-
string til
kr. 305,—
inkl. pakning
Danmarkime peKUsiorfigssuit piso-
Kaunerssat nutåliaunerssåtdlo
Stofprøver tilsendes gerne
ASBJØHN-MØBLER %
SKINDERGADE 28—-32
KØBENHAVN K
DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brochuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat moderniussut tamarmik
pinersarnermingne atortagarait — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åssiglngitsut
arnat Kanordlftnit issikugdlit atorsinau-
ssait. tamåko tamarmik pinersautit Duba-
rry agdlauserineKameråne erKartorneKar-
simåput. atfdlagfiglnaruvtigut agdlagartaK
tøuna akeKångitsumik nagsiutisavarput.
Forhandles af:
En gros:
WILLY RASMUSSEN
Hovedvagtsgade G, København K.
Ole"s Varehus — Godthåb