Atuagagdliutit - 23.08.1956, Síða 19

nanoK
(Kup. U-mil nangitaK)
autdlainiap tamatigut nautsorssutigi-
ssångilå. siko autdlainiamik imalunit
Kimugsinik åtåssisinåungitsoK sapiga-
ringeKalugo ingerdlavigissarpå.
i låne toKunartoK stryknin nanung-
niutigalugo atorneKartåinarpoK. pe-
riauseK tamåna sugssåungitdluinartu-
vok kingunerissarmago nånut iluauu-
taungitsumik toKoragaussarnerat, si-
korssuarnume avalagtarmata amalo
memat kjolinik
pigissalik
Børnekjoler
engros
Forhandlere søges
niorKuteKartugssanik norKaivoic
Syssen E. Wester
Knabrostræde 9 København K.
taimailiornikut nerssut någdliutigssi-
neKangårtarpoK. nånup narasiussaK
toKunartumik strykniniligaK Kerrut-
dluarsimassoK nerigångago augkiar-
tordlune toKiinarlup suniutilerncrata
tungånut imunga ajoKuteKarneK ajor-
POK.
crKaimavara ilane nanoK toKunar-
tumik strykninitorsimassoK Kap
Wynnip avatane sujumoravko. nalug-
dlune timukartitdlugo toKunartoK su-
niutilersimavoK, sikordlåmutdlo Ka-
KisimavoK. tåssuna ingerdlaniapalår-
simavoK timerssuanilo nerssutip någ-
dliuteKangårsimaneranut erssiutau-
ssumik iloidssiorteKalugo toKutinane
sisamat-tatdlimariardlune upitarsi-
mavdlune.
nanoK ukiuine piniarneKartarpoK
— pingårtumik nånut arnavlssat ine-
rerugtornerit ainiat akisorujugssu-
ssarmat, imåipoK amia perKigsårtu-
inik pitsaussumigdlo suliaus'imaga-
ngat.
nånut aussaunerane pissat amé
akeKångingajagdluinartarput. nånup
neuå mamarssautigssarssungilaK ki-
siåne nerissagssauvdluardlune, nå-
nuvdlo neKåta Kavsitigut Kimugsimik
angalassoK Kingmilo kångnerup någ-
dliungnartuanit ånåutarpai. kisiåne
nånup neKa inussutiglsavdlugo na-
vianaitsuinåungilaK. nenå KavsioKi-
ssutigut trikineKartarpoK agdlåtdlo
Kavsitigut ingassagtardlune. nalune-
Kångitsutut Andreep ilaisalo KeKerta-
me Hvitaøme toKunerat trikiniling-
mik nånup neKi torsi man erån i k pissu-
tcKarpoK. neKe utdluarneKarångat tri-
kin toKunenartarpoK, taimailissar-
pordlo neKe uvdloK unuardlo 40 gra-
dinc issigtumitinenarångat imalunit
issaisangnerussume sivisumik Kerita-
ritisjmagångat. Kerilitsinerup trikini-
mik toKutsissarnera pissutåunguat-
siarpoK issigtunc umassut trikineKar-
tarnerat sujusingnerussiikut pas in e-
Kajårsimångingmat.
nånup tingue - kisiåne tamatigu-
ngitsoK inungnut Kingminutdlo ne-
risavdlugit toKunartugajugput, tai-
måitumik iglnarncKartarput. Kavsiti-
gut imap ulugtagånut Kuparmut i 1 i-
neKartarput Kingminut patdligssau-
jungnaerdlugit. nånup tinguine Ioku-
nartoK A-vitamininik ulivkårtarpoK.
ildne nanoK autdlaineKardlune pi-
ssarineKarsimassoK sakiagdlumik tb-
mik nåparsimassorujugssuaK nåmag-
torneKarsimavoK, kisiåne tåuna ing-
mikut pisimassutut taissariaKarpoK.
mana danskit erKigsisimatitsiniar-
dlutik tamanut Kalåtdlit-nunåta tu-
nuane atutunik aulajangersagkanik
atulersita'Karérput, tåukua najorKuta-
ralugit nånut novemberip autdlar-
Kautanit majip 31-iat ilångutdlugo
taimågdlåt piniarneKarsinaulerdlutik.
tåssa pissusigssamisorpordlume er-
Kigsisitauncrisa nalåne nanoK igdlu-
mut imalunit silasiorfingmut Kanig-
dlisimassoK toKuneKarsfnaussutut
ajornartitåungingmat, taimailiorto-
Karsinaugujordlo nanoK arnaviaK mi-
kissunik piarKissaraluarpatdlunit. ta-
måna avdlatut iliornerusinåungilaK,
kisiåne Kularnångitsumik Kanortor-
dlumc autdlainiap silatup sapingisa-
minik nanoK arnaviaK mikissunik
piarivissartoK autdlainiarumassångilå.
erKigsisitsinermik aulajangersagkat
atukaluartitdlugitdlunit ajornartuler-
fingme ingminut igdiersorn'iarnerme
maleruagagssat nåpertordlugit nanoK
såssussiniartoK erKigsisimatitaunera-
ne akissugssauneK tamat pigalugo
autdlaineKarsinaungmåtaoK — tamå-
na ingmikut ItuvoK.
aussaunerane avatane sikorssuarne
nånungniartarneK tåssauvoK tamåna
danskit nTdagaiivfiata pissauneKarfia-
ta avatåningmat imap kigdleKarfiu-
ssup avatånitut åssigigsumik aulaja-
ngersaivigineK ajornarmata. nauk uv-
dlune måkunane nånut amerdliartor-
Kilinguatsiaraluit amalo ikiliartuler-
nigssåinåk ånilånganartoKångikaluaK
aussaunerane avatane sikorssuarne
nånungniartarnerup tamanut atassu-
mik inerterKutaunigsså Kularnångit-
sumik iluaKutåusagaluarpoK.
sungiuneKartariaKaraluarpoK nånu-
tut nerssut nujuartarigssuaK najugkat
nerssutinut kisortunut akornuleKå-
ngitsumik angatdlavigitikumångisat
avatane angalaortitausinåusagpat ila-
tårtornigsså navianartorsiortitau-
nane.
BRYLCREEM
alt hvad Deres hår behøver
BRYLCREEM giver Dem et sundt hår og en ren
hovedbund — fri for tørhed og skæl.
BRYLCREEM holder Deres hår smukt og elegant og
giver hvert eneste hår dets naturlige glans.
BRYLCREEM holder Deres hår under kontrol hele
dagen — uden at gøre det fedtet eller stift.
BRYLCREEM giver Dem det rene, elegante ydre, der
foretrækkes af alle velsoignerede mænd.
Brug BRYLCREEM hver
dag og få et sundt hår,
der altid sidder
som det skal.
BEECHAM -
DENMARK A/S
BRYLCREEM — FOR SUNDT OG SMUKT HÅR
nujarigkumassunguane — Brylcrenie — nujarigsautitsialagssuaK
Isbjørnen
(Fortsat fra side 0).
på den tynde nyis. Her havde den
slæbt sig frem og var faldet omkuld
en 4 5 gange, inden den endelig lå
dod i den karakteristiske forvredne
krampestilling, der fortalte en hel del
om de lidelser, dyret havde gennem-
gået.
Isbjørnen jages om vinteren, fordi
skindet, navnlig af de store hanbjør-
ne, har en ret betydelig værdi, når
skindet vel at mærke behandles om-
hyggeligt og godt.
Skindene af sommerskudte isbjør-
ne er nærmest værdiløse. Isbjørnens
kod er ikke nogen ubetinget delika-
tesse, anen er fuldt ud spiseligt, og is-
bjørnens kød har ofte reddet både
den slæderejsende og hans hunde-
spand fra sultens kvaler. Men uden
risiko at leve af isbjørnekød er det
absolut ikke. Kødet er ret ofte trikin-
befængt og endda ofte i meget høj
grad. Som bekendt skyldtes Andree’s
og hans fællers død på Hvita-øen, at
de havde måttet spise trikinbefængt
isbjørnekød. Koges kødet omhygge-
ligt, dræbes trikinerne, og det sam-
me sker, hvis kødet udsættes for et
døgns frysning i 40 graders kulde
eller for længere tids frysning ved
færre kuldegrader. Det er antagelig
denne frysningens dræbende virk-
ning på trikinerne, der er skyld i, at
man ikke på et langt tidligere tids-
punkt er blevet klar over, i hvor høj
grad den arktiske fauna er trikinbe-
fængt.
Isbjørnens lever er i reglen, men
ikke altid, giftig såvel for mennesker
som for hunde, hvorfor leveren altid
kasseres. Som oftest proppes den ned
i en tidevandsrevne, så hundene ikke
kan komme til den. Giftstoffet i bjør-
neleveren er en meget kraftig kon-
centration af a-vitamin.
Det er sket i et enkelt tilfælde, at
der er blevet skudt isbjørn, som var
meget hårdt angrebet af tuberkulose,
men et sådant tilfælde må betegnes
som en absolut undtagelse.
Der er nu indført officielle danske
fredningsbestemmelser gældende for
Østgrønlånd, hvorefter isbjørne kun
må jages i tiden fra og med 1. novem-
ber til og med 31. maj. Det er altså,
hvad der også er ganske naturligt,
uden for fredningstiden tilladt at
skyde en isbjørn, der kommer helt
ind til hus eller station, og dette må
også gælde selv om det skulle dreje
sig om en moderbjørn med småun-
ger. Dette kan vel næppe være ander-
ledes, men antagelig og forhåbentlig
vil enhver human jæger når det er
gørligt, afstå fra at skyde på en mo-
derbjørn med småunger.
At isbjørnen, uanset fredningsbe-
stemmelserne ifølge almindelige nød-
værgeregler og nødretsgrundsætnin-
ger, også i fredningstiden kan skydes
ansvarsfrit, når den går angrebsvis
til værk, er en sag for sig.
Med hensyn til jagten på sommer-
bjørn ude i storisen, er forholdet det,
at det ligger udenfor den danske
stats magtområde at udstede regule-
rende bestemmelser udenfor søter-
ritoriet. Selv om forholdet er det, al
isbjørnestanden for tiden synes at
være i tiltagende igen, og der for så
vidt næppe er nogen aktuel fare til
stede, ville et internationalt forbud
mod sommerjagt ude i storisen sik-
kert være på sin plads. •
Det burde være en selvfølge, at der
bydes et stort og pragtfuldt stykke
storvildt, som isbjørnen sådanne
kar, udenfor de områder hvor man
nu engang ikke kan have rovdyr ren-
dede frit omkring, at dens eksistens
ikke bringes i fare.
J. G. Jennov.
Sælfangeren „Jopeter“, der sidste
år blev forladt af sin besætning ved
Østgrønlånd, men som blev fundet af
Lauge Koch for en måneds tid siden,
er af et norsk skib blevet slæbt fra
findestedet mod Norge. Det af KGM
chartrede skib „Selbarden" med „Jo-
peters“ tidligere kaptajn om bord, har
bjerget „Jopeter“s last, der tilhører
KGH.
20