Atuagagdliutit - 23.08.1956, Síða 20

.. 1 jYEminuté
husmoderensIAuminutter
errortanik silame panersiniale-
råine
igdlune ningiut amerdlanerit seiii-
nileriarangat errortanik silainut ini-
ssiumatdlåraut, panertutdlo erKiita-
rait atamc silasun, aussarsun’, tipige.
igdlume sulinerup tungågut nalagauv-
fiup sujunersuissartuine ilaussortaK
frk. Ellen Margrethe Hansen seKer-
nup silavdlo atissanut Kanoic suniute-
Kartarnerånik oKalugpalårpoK. oKau-
sisa ilait imåiput:
— errortat panertutdlo erKuneKå-
såput seKineiv Kaumanerdlo Karsortit-
sissarmata, atissatdlo Karsortut na-
kuitdlinerussarmata. errortat silame
panerserneKartut silåinarinit (ilt) pi-
ssumik kimingneKartarput. siiåinaup
tåussuma atissat masangneråne ozon-
eKalersitarpai (ozon: siiåinaup iltip
akua anersårtornermut auvtinutdlo
perKingnartoK). ozon ama Karsornar-
tuvoic, tåunauvordlo errortanik pa-
nersimassunik „silasungnilersitsi-
ssartoiv".
Kanga atissat „KarsorserneKartar-
put“, sulilume tamåna ilupågssiagssa-
nik Karsorsinerme atorneKatsiartar-
poK. silåinauvdle isugutauvdlo pena-
tigigdlutik atissat Karsortitarmatigik
atissat KaKortut kisimik seKinermul
inissariaKarput ■— ilupågssiagssat å-
norågssiagssatdlo (hør åma bomuld)
kisisa. atissat agdlagdlit silamut ini-
niaråine alångortamititariaKarput
mumingilo Kagdlingordlugit inissa-
riaKardlutik. nylonit merKuluagdlit-
dlo KaKortut ama seKinermut inissag-
ssåungitdlat sungarpatdlersitåusang-
mata.
igdlume ningiorpagssuputaoK anor-
dlerångat errortanik silamut inissi-
ssarnermik sule atugaKartut. taimai-
liungikunik ajunginerugaluarpoK
errortat isue amulugtungorKunagit.
sålissuatdlagsimagpata anorip aligtu-
lertorsinauvai.
^TAHOBC
KIMIGTOK MAMAR-
DLUARTORDLO igånut
sujatanutdlo akugssaK.
NÅR VASKETØJET HÆNGES TIE
TØRRE I SOLEN
De fleste husmodre hænger vaske-
tøjet ud til tørring i fri luft, så snart
solen viser sig på himlen, og tager
det ind, friskt og tørt — fyldt med
dejligt vejr og sommerduft.
Konsulent i Statens Husholdnings-
råd, frk. Ellen Margrethe Hansen,
fortæller lidt om solens og luftens på-
virkning af tøjet, og siger bl. a., at
tøjet skal tages ind, så snart det er
tørt, fordi solen og lyset virker ble-
gende, og en blegning svækker tøjet.
Når tøj tørres udendørs, er det udsat
for kemisk påvirkning, der stammer
fra luftens ilt. Ilten i forbindelse med
det våde tøj danner ozon, som også
bleger — det er ozonen, der giver
den karakteristiske duft, som udetør-
ret tøj har...
I gamle dage lagde man tøj „på
bleg“, og enkelte steder benyttes me-
toden endnu til blegning af liørva-
rer, men netop fordi virkningen af
luft og fugtighed sammen hieger tøj-
et, bør man kun hænge det hvide tøj
ud i solen, og kun hør og bomuld.
Hvis man vil hænge kulørt løj ud,
må det være i skyggen og med vran-
gen udad. Heller ikke hvidt nylon
og uld må hænge i solen, da det så
vil gulne.
Desuden er der mange husmødre,
som stadig hænger tøjet ud, når det
blæser. Det må man helst ikke, fordi
tøjet så kan flosse i hjørnerne; er det
lidt slidt, skal der ikke ret meget til,
før vinden kan få det til at gå i styk-
ker på de mest udsatte steder.
aningaussat —
„aningaussaKarane toKumut iser-
neK ajornångilaK, aningaussatdle pi-
ginagit inuneK ajornaKaoK“. madaga-
skarimiut fauna ussateKarput. sagdlu-
ngitdlat, kisiåne sumut iluaKutåusava
aningaussat tåiriariuåinåsagåine. tai-
mailiornikut aningaussauteKarneru-
lernaviångilagut.
aningaussat pigssarsiarissartagkat
aulajangersimassumik atornigssanut
nautsorssusioråinc, maunåinaK ani-
ngaussanik nixhffutsissorumdngikdine.
ukiut tamaisa ukiortån nagdliute-
riatdlarångat inugpagssuit ingming-
nut_ ugpernarsaivfigissarait ukiume
nutåme sorpagssuartigut avdlatut
inujumavdlutik ilåtigut aningau-
ssanik atuinertik pitsångorsarumav-
dlugo. sivitsoriångitsordle isumatik
kussanardluartut puiorérarait. usser-
nartorpagssuarnut nåkåinartalerarait,
isumaliornigssartik erKaimajungnaer-
taramiko taimailiornigssamingnut
akigssaivarnerdlutik. aningaussat tai-
ma inunikut atordluarneK ajornavig-
put, aningaussatdlo nungujanerssue
tåinarerKilinguararait.
Storm P. ilåne OKarsimåmiox: inu-
neK igfiat Kagdlersugkat agdlagsimav-
fiåtut ipoK. kilitat tåssane agdlagsi-
massut tamaisa ilangerneK ajorna-
Kaut. tåssame, sut tamaisa ilangerneK
ajornarput, imåingilardle taimaing-
mat inuneK inuvfigisavdlugo nuåni-
ngitsoK.
atordluainiarncK uvdlumikut imåi-
nåungitsuvoK, saniatigutdlo aningau-
ssanik sipågaKarniåsavdlune inune-
rup Kalipautigigsissutigissartagainig-
dlusoK pisårniarnigssamut, kisiåne
imåinåungikaluardlune ilikarneK
ajornångilaK.
aningaussautit atornigssåt nautsor-
ssusiortariaKarpoK nautsorssusiugar-
dlo malingniartariaKardlune. taimai-
liornikut nåmagtusårineK ilikarneK
ajornångilaK — ilikaråinilo aningau-
ssat tåinarissariaerutisåput, nålagker-
sorneK ajornarungnaersimagamik.
PENGE —
„Man kan dø uden penge, men man
kan ikke leve uden PENGE", siger et
Madagaskar-ordsprog, og det er rig-
tigt, men hvad hjælper det at bekla-
ge sig og snakke om penge tidligt og
silde — af den grund får vi ikke
flere.
Det vil hjælpe mere, dersom man
sørger for at lægge en fast plan for
fordelingen af sin indtægt, så penge-
ne kommer til at række så langt, så
de kan slå til.
Hvert år ved nytårstid er der man-
ge mennesker, der lover sig selv, at
meget skal blive anderledes i det nye
år —de vil blandt andet se at få or-
den i deres økonomi. Men der går
sjældent ret lang tid, får de har glemt
de gode forsætter. Man falder for
mange fristelser — og glemmer at
overveje, om man nu også har råd til
det. På den måde bliver der ikke or-
den i pengesagerne, og så snakker
man igen om de penge, man ikke har.
Storm P. har engang sagt: Livet er
som en smørrebrødsseddel, man
kan ikke nyde alle stykkerne. Nej,
klare det hele kan man ikke — men
derfor kan livet da godt være værd
at leve.
Det er en kunst i dag at kunne
svare enhver sit og samtidig skrabe
penge sammen til det, der sætter ko-
lorit på tilværelsen, men en kunst,
der kan læres.
Ved at lægge et budget, føre et nøj-
agtigt regnskab og overholde budget-
tet får man en hjælp til at lære den-
ne kunst — og den dag, man har lært
den, taler man ikke længere så me-
get om penge, for så har man fået
styr på dem.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
amåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
pisiniarfingme aperkutigeridkit
Bcstllsii®
CHOKOLADE - SANDWICH
kågérKat „hindbærcremimik ikiagdlit Kamikut sukulåtiligkat"
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
DMA
MARGARINE
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
ssok ...
ima ateicarpoK:
21