Atuagagdliutit - 15.08.1957, Page 1

/
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 97-iat
augustip 15-iat 1957
nr. 17
Nungme aulisartut
umiarssualivigssåt
Nungme aulisartut umiarssualive-
Kalemigssånik aperKut landsrådip ig-
pagssigaminaK oKauseriumassatut na-
lunaerutigssamik akuerssissuteKau-
tigå.
umiarssualiveKalernigssaK landsrå-
dip angisumik pissariaKartutipå kig-
sautigalugulo saplngisamik piårtumik
suliariniameKallsassoK. kisiåne imåi-
naK nåmagsineKarnaviångitsoK nalu-
nångingmat landsråde sujunersuivoK
måna umiatsialiviussoK utarKisaugat-
dlartugssamik pitséngorsaivigineKåsa-
ssok aulisartut umiatsiåve umiatsiali-
(Kup. 20-me nangisaoK)
KORTLÆGNING AF VANDFORSYNINGSPROBLEMERNE:
Indlægning af vand i alle huse i Grønland vil aldrig kunne praktiseres
Men alle byer vil få helårsvandforsyning
vandforsyning forbedres.
og også udstedernes
Vandforsyningsproblemerne i Grøn-
land er ofte fremme i den offentlige
debat. Og med god grund, eftersom
en god og rigelig vandforsyning er et
spørgsmål af største vigtighed her-
oppe som andre steder i verden. Det-
te erkendes da også af GTO, der i øje-
blikket sætter meget ind på at nå så
langt frem og så hurtigt frem mod
problemernes løsning, som forholdene
tillader det.
Man har nu gennemført en under-
søgelse af vandforsyningsproblemer-
ne ved alle grønlandske byer, og der
foreligger planer til etablering af hel-
årsanlæg alle steder. GTO blev i sid-
ste års landsrådsmøde gjort opmærk-
som på, at også udstedernes vandfor-
syning trængte til undersøgelse, og
som følge heraf har GTO i år indledt
undersøgelse af forholdene på dette
område på udstederne. Man vil i år
undersøge udstederne i tre kommu-
ner, og i de følgende år vil undersø-
gelsen blive fortsat.
Det er hensigten i byerne overalt at
etablere helårsanlæg med vandværker
(Fortsættes side 20)
Billigere bådereparationer, — et
tilskuds-spørgsmål
Landsrådsdebat om priserne på Holsteinsborg-værftet.
Det ofte rejste spørgsmål om repa-
rations-regningerne på Holsteinsborg-
værftet har forleden været fremme i
landsrådet, hvor chefingeniør Rosen-
dahl gav en redegørelse for sagen.
Af chefingeniørens udtalelser frem-
gik det, at værftet i Holsteinsborg
næsten udelukkende benytter grøn-
landsk arbejdskraft i modsætning til
landsdelens øvrige bådeværfter. Så
man på, hvad en bådeejer skulle be-
tale, omkostningstillægget inclusive,
for en arbejdstime, var prisen 10 kr.
på bådeværfterne, men kun 5,60 kr. i
Holsteinsborg. Reelt var der derfor
tale om, at arbejdet blev billigst gjort
i Holsteinsborg. Omkostningstillægget
er i Holsteinsborg 40 pct., på de øv-
rige værfter 25 pct., men på værfter
i Danmark af Holsteinsborg-værftets
størrelse er tillægget omkring 100 pct.,
oplyste chefingeniøren. Værfterne gi-
ver da også underskud. Landsråds-
medlem Jørgen Olsen ønskede om-
kostningstillægget for fangere og fi-
skere nedsat til 25 pct. i Holsteins-
borg, — procentsatserne kunne så evt.
sættes op for andre kunder. Landsrå-
dets formand sagde, at spørgsmålet
om billigere bådereparationer var et
spørgsmål om tilskud til erhvervet.
F.
pujortulérKanik
akikinerussoK...
Sisimiune umiarssualiorfingme ilu-
arsartitsinermut akiussut apencutitut
sarKumiuneKarajugtuput. landsrådip
atautsiminerane igpagssigamlnaK ki-
ngumut sarKumiuneKarput. chefinge-
niør Rosendahl aperKut pivdlugo nav-
suiauteKarpoK.
navsuiauneratigut påsinarpoK Sisi-
miune umiarssualiorfik Kalåtdlit-nu-
nåne umiatsialiorfit avdlat åssiginagit
kalålinangajangnik sulissoKartoK. pu-
jortulérKamik pigingnigtoK aningau-
ssartutinut tapigssamik time sulivfiu-
ssok ilångutdlugo KanoK akilisassoK
takugåine umiatsialiorfingne avdlane
iluarsartitsineK
10 kr.-uvoK, Sisimiunile 5,60 kr.-nauv-
dlune. taiméitumik Sisimiune iluar-
sartitsineK akikinerussutut OKautigi-
ssariaKarpoK. aningaussartutinut tapi-
tut akiliutigssaK (omkostningstillæg)
Sisimiune 40%-iuvoK, umiatsialior-
fingne avdlane 25%, Danmarkime u-
miarssualiorfingne Sisimiunitutut a-
ngissusilingne 100 % -ip migssånitdlu-
ne. taimåitumik umiatsialiorfit måni-
tut ajunåruteKarfiussarput. landsrå-
dimut ilaussortaK Jørgen Olsen kig-
sauteKarpoK piniartut aulisartutdlo
Sisimiune omkostningstillægiat mig-
(Fortsættes side 20)
tunitdlagtftoKaraluaKissoK toKU-
ssuisaKaoK
asiamiut nuagdluat Thuleme atugaussoK pivdlugo Jcisitsisit
påsissutigssat
asiamiut nuagdluat månarpiaK
Thuleme amerikamiut såkutoKar-
fiåne atugaussoK nunane avKU-
sårtugkamine inungnit millioner-
pagssuarnit nåpautigineKarsima-
vok, toKussutdle tunitdlagtitut'
amerdlåssusiånut nalerKiutdlugit
amerdlångeKalutik. kisitsisimer-
ngit påsissutigssat ilångutisava-
vut.
nuagdluk måna ingerdlassoK
Kinap avangngne januarime aut-
dlartisimagunarpoK. februariule-
rå Shanghajimut éngupoK. aprile
Kåumataulermat tuluit nunasiå-
nut Hongkongimut pivoK tåssani-
lo inungnit 500,000-init atugauv-
dlune, 44-nit toKussutigineKar-
dlune. Formosame inuit 2 millio-
nit nåpautigåt. toKussut 66-iuput.
Fillipinerine nuagdlulersut 1,6
millioniuput, 120-t toKdssutigåt.
Singaporeme Malayamilo 500,000-
it nåparput, Kulit toKuput. Japa-
nime 1,5 millionit tunitdlangne-
Karput, tatdlimat torKutigåt. In-
diame Kavserpiaunersut iluamik
ilisimaneKångilaK tunitdlagtitut-
dle 128,000-iusorineKardlutik. 108
toKuput.
juni Kåumataulermat nuagdluk
San Franciscome atugaulerpoK,
ama ilåtigut Hollandime Italia-
milo.
Københavnime Seruminstitut
nalunaerpoK kalåtdlit nuagdlung-
mit tikineKåsagaluarpata kapu-
tigssamik piarérsimassoKardlune.
amerikamiut nalunaerutait ma-
ligdlugit nåpaut uvdlune pinga-
sut-sisamane niaKordlutaorujug-
ssuartarpoK angisumik febereKar-
nardlune, nukingulårnardlune
iluaitdliornardlunilo. F.
imeKarfingnik misigssuineJK:
Kalåtdlit-nunane igdlut tamarmik imer-
mut kugfilersornigssåt ajornavisaoK
Kalåtdlit-nunane imeKarniarnen pi-
ssortat atautsiminerine oKalusaulortu-
vok. tamåna 'tungavenardluarpoK,
pitsaussumingme nåmagtumigdlo ime-
KarneK månisaoK silarssup ilaine av-
dlanisut pissariaKavigsungmat. tamå-
na GTO-vtaoK påsivdluarsimavå pi-
ssutsitdlo nåpertordlugit saplngisamik
Millioner angrebet, — kun få døde..
Tal om den asiatiske influenza, der har spredt sig i Thule
Den asiatiske influenza, der i
den sidste tid har hærget på den
amerikanske base i Thule, har
på sin vej angrebet millioner af
mennesker, men dødsfaldene i
forbindelse med influenza-epi-
demien og dens følger har over-
alt været beskedne i forholdet
til antallet af angrebne. Her er
et par tal fra epidemiens sta-
tioner.
Den nuværende bølge synes
udsprunget i Nordkina i januar.
I februar kom den til Shanghai,
i april til den engelske kronko-
loni Hong-Kong, hvor 500,000
blev angrebet. 44 døde. På For-
mosa blev 2 millioner angrebet.
66 døde. På Filipineme blev 1,6
millioner angrebet. 120 døde.
Singapore og Malaya 500,000 an-
grebne. 10 døde. Japan: 1,5 mil-
lioner angrebet. Fem døde. In-
dien: (usikre oplysninger) 128,000
angrebne. 108 døde.
Influenzaen kom i juni til San
Francisco. Den er ligeledes kon-
stateret i Holland og Italien.
Seruminstituttet i København
har oplyst, at man har vaccine-
i beredskab, hvis den grønland-
ske befolkning skulle blive an-
grebet.
Sygdommen ytrer sig ifølge
amerikanske meddelelser ved
tre-fire dages stærk hovedpine,
kraftig feber, smertende musker
og almindelig utilpashed.
For et par dage siden blev
karantæne afspærringen mellem
Thule Aairbase og Vestgrønland
ophævet, efter at der i en uge
kun var opstået fire nye tilfæl-
de på basen.
pilertortumigdlo årKigssussivfiginia-
lersimavdlugo.
igdloKarfingne tamane misigssuineK
måna nåmagsineKarsimavoK, tamanilo
ukioK kaujatdlagdlugo atortugssanik
imeKarfiliomiarnigssaK pilerssårusior-
neKarsimavdlune. sujorna landsrådip
atautsiminerane GTO ilisimatineKar-
poK niuvertoruseKarfltaoK imeKame-
rup tungåtigut misigssuivfigissaria-
Karmata. tamatuma kingunerissånik
GTO ukiumåna niuvertoruseKarfingne
misigssuisitsilersimavoK. ukiumåna
kommuneKarfingne pingasune niu-
vertoruseKarfit misigssuivfiginiarne-
Karput, misigssuinerdlo ukiune tug-
dliutune ingerdlaterKingneKåsaoK.
igdloKarfingne tamane ukioK kau-
jatdlagdlugo imeKarfiussugssanik
suvdluligssualersugkanik pilersitsi-
nigssaK pilerssårutauvoK. suvdlugdlit
tamåko igdloKarfik imeKartisavåt, su-
livfeKarfitdlo åssiglngitsut s. i. auli-
sagkerivit nåparsimavitdlo Kipinar-
tarissanik imeKartiniagauvdlutik. ki-
siåne GTO-p tungånit erssencigsarne-
KarpoK igdloKarfingne igdlut tamå-
kerdlutik ingmingne Kipinartagaler-
sorneKarsinåungingmata. taimailior-
nigssaK pissariaKångitsumik akisu-
vatdlåsaoK. ukule pilerssårutit taigor-
neKartut åma sujuariauterujugssu-
(Kåp. 20-me nangisaoK)