Atuagagdliutit - 15.08.1957, Blaðsíða 4

For mange heste i Sydgrønland
Samtale om vilkår og muligheder i Grønlands landbrugsområde —
Det er de særeste ting her i verden,
der kan give en et strejf af hjemfølel-
se. Man skulle måske på forhånd for-
sværge, at en københavner kunne
gennemstrømmes af blidere følelser
ved at stryge en hestemule, men det
kan ikke desto mindre være tilfældet,
når københavneren og hestemulen
„mødes" i (Grønland. Sydgrønland!
Grønne tun, ænder,
grise, høns, køer —
og heste. Man istem-
mer omtrent „På Sjø-
lunds fagre sletter",
— og tager så en sam-
tale pied fåreavlsbe-
styrer Louis Jensen,
Julianehåb. Ak, alle
blide drømme. Der
kommer næsten altid
en fornuftig mand og
meddeler sagens „virkelige sammen-
hæng". Således også her:
— Jeg regner med, at vi her i di-
striktet i øjeblikket har omkring 125
heste, siger Louis Jensen. Og det er
garanteret de 75 for meget. Resten er
lidt af en modesag,' en ambition, —
men vel at mærke en ambition, der
spiser hø, og det har vi ikke for meget
af, som bekendt. For det er jo hver-
ken de 125 heste eller de ca. 60 styk-
ker hornkvæg, men fårene, der skal
bære det sydgrønlandske landbrug.
Det er sundt at huske sig selv på det!
Louis Jensen har haft med disse
problemer at gøre igennem en lang
årrække, så indvendinger fra ukyn-
dige vil derfor virke malplacerede og
udebliver derfor. Snart er fåreavlsbe-
styreren midt i en udredning om fåre-
avlens oplagte muligheder og store
betydning. Han understreger, at den
vigtigste materielle forudsætning for
en stabil og lønnende fåreavl er op-
dyrkningen af hjemmemarkerne, så
høreserver kan oparbejdes til imøde-
gåelse af trange perioder og undgåelse
af katastrofer som den, der sidste vin-
ter ramte Sydgrønlands fåreavl. Han
fortæller om det offentliges hjælp til
opdyrkningen, der hovedsagelig fore-
går på de marker, som nordboerne for
århundreder siden ryddede og gjorde
klar. Han skønner, at
man i øjeblikket har
omkring 40 tønder
land under kultur og
at man måske mak-
simalt kan nå frem
til engang at have
kulturgræs på 200 td.
land. Sådanne 200 td.
skulle kunne give en
afgrøde på 400 tons
hø, men samtidig un-
derstreger han, at man formentlig
skal regne med altid at have en vin-
terfoderreserve på 50 kg hø til hvert
får, hvilket igen vil sige, at de 200 td.
land (der altså er et fremtidsmål) el-
ler de 400 tons hø ikke vil være nok
til at bære en virkelig fårebestand.
Der skal derfor andet og mere foder
til. Dels eksperimenterer man med
andre græsser end de nu anvendte,
dels søger man frem til erfaringer for
anvendelse af blandsæd på markerne
og til ensileringsforanstaltninger. Og
så peger Louis Jensen på fodervær-
dieme i tangskovene langs kysterne i
distriktet, på fiskeaffalds anvendelig-
hed, på indsamling af grene etc. Og
spørgsmålet om depotlader evt. på an-
delsbasis og om primitive stalde ind-
går i udredningen af forudsætninger-
ne for, at fåreavlen i Sydgrønland
kan komme ind i mere stabile former,
så man kan komme bort fra det nu-
værende chancerytteri. Tages alle dis-
se midler i brug vil der, siger Louis
Jensen, kunne skabes reserver, der
kan give fåreavlerne mulighed for at
slippe for de smæk, som erhvervet har
fået ved flere lejligheder, når kata-
strofale vejrforhold vælter spillet
over ende og får et brat fald til at af-
løse flere års fremgang.
Havebruget har også Louis Jensens
hjerte. Hans kongstanke er, at hver
fåreholder skal have en ordentlig have
og viden om at bruge den rationelt.
De klimatiske forhold er til stede for
ordentligt havebrug siger han. Men
ligesom ved selve fåreavlen er der
brug for kendskab til dyrkningsmeto-
der og der er brug for den sammen-
bidte mentalitet, som landbrugere
må have, — den der betinger sejgt og
støt arbejde fra år til år med aldrig
svigtende agtpågiven- og årvågenhed.
Der er mange dygtige folk hernede,
der forlængst har forstået landbrugs-
erhvervets krav og som lever op til
disse krav. Desværre er der allerede
ved at opstå et næste generation pro-
blem — der er ikke altid muligheder
for sønnerne — men der er fremtid i
Sydgrønlands landbrugere, slutter få-
reavlsbestyreren.
Små glimt fra
Julianehåb
AF JØRGEN FELBO
Må vi be’ om køkkenhøns og
køkkenhaver til køkkenhekse
Husmoderskolens elever bør have adgang til at lære
havebrug og fjerkræhold
Husmoderskolen i Julianehåb er en i enhver henseende udmær-
ket institution. Fine lokaler, fine lærerkræfter, fint undervisnings-
materiel, — men det forekommer en besøgende, at køkkenheksene
på skolen burde have både grøntsager og fjerkræ nærmere inde på
livet.
Da A/Gs medarbejder besøgte Julianehåb fortalte man, at skole-
haverne, som man tidligere havde haft i gang, var nedlagt. Af flere
grunde. En af grundene var, at man ikke kunne beholde haverne
i fred. Hegn blev ikke respekteret, og ejendomsretten ikke heller.
Man har lov til at udtrykke håbet om, at skolehaveideen må bli-
ve genoplivet, sådan, at der i vintermånederne gives teoretisk kend-
skab til havebrug af det format, der kan blive tale om i Sydgrøn-
land, og at man så f. eks. i nogle sommermåneder på den ene eller
anden måde finder udvej for at tilbyde eleverne fra distriktet en
supplerende praktisk uddannelse.
På samme måde må man håbe, at der snart må blive knyttet un-
dervisning — praktisk og teoretisk — i fjerkræhold til husmoder-
skolen. Det kunne passende gøres ved at oprette tre hønsehuse i
tilknytning til skolen, små huse, der blev passet af eleverne, der i
undervisningen normalt er delt op i tre hold, hvert repræsenterende
en familie. Hønsehusene skulle med hensyn til besætning og udstyr
ikke ligge over, hvad en gennemsnitsfamilie i distriktet kan tænkes
at ville kunne klare, når fjerkræholdet — sådan som det er tilfæl-
det så mange steder i det sydlige Danmark — skal være husmode-
rens sag.
Man tænke sig dygtige unge piger udgå år efter år fra husco-
derskolen i Julianehåb og grundlægge små, veldrevne fjerkræhold
overalt, hvor der er muligheder for det, — til hjemmenes forsy-
ning og evt. til videresalg gennem andelsforeninger. Der er perspek-
tiv i køkkenhaver og køkkenhøns, — når man har køkkenhekse til
at tage sig af dem...
Julianehåb har nu kontakt med
ungdom over hele landsdelen!
Julianehåb er en sko-
leby, der år efter år har
elever fra hele landsde-
len Grønland. Husmo-
derskole og efterskole
modtager elever fra
mange pladser og byer
langs kysten, og Julia-
nehåb er derved med til
at præge den grønland-
ske ungdom.
Nu ved sommerferie-
tid må man gætte sig til
det liv, der præger sko-
lerne i semestrene, men
støder man på elever,
der af den ene eller an-
den grund er blevet for-
sinkede på deres vej
hjem til sommerferien,
får man et ganske godt
indtryk af det humør og
den livsglæde og begej-
string, der udfolder sig
i skolernes klasser og
opholdsrum. Der er gan-
ske øjensynligt tale om
skoler, som eleverne
kan lide, som de føler
sig knyttet til, — og det
er den bedste garanti
for, at undervisningen
også bærer frugt.
De nye skolebygnin-
ger i Julianehåb fore-
kommer en lyse, smukke
og velegnede. Der er
sandt at sige mange
byer i det sydlige Dan-
mark, der ikke kan give
deres elever tilsvarende
forhold. Nu og da kan
man ligefrem — f. eks.
ved at se på bredden af
gangen i den nye skole-
fløj — gribe sig selv i at
overveje, om man næ-
sten ikke er gået for flot
til værks.
Undervisningslokaler-
ne for husmoderskolens
praktiske fag beser man
med stor interesse. Sko-
lekøkkenet med dens
virkeplads for — hvad
man på skolen kalder —
tre „familier" er nok
værd at betragte nær-
mere, — -og det samme
gælder afdelingerne for
f. eks. vask og strygning.
Man får et levende ind-
tryk af, at eleverne her
får mulighed for at sæt-
te sig ind i alle en dag-
lig husholdnings proble-
mer både på helt mo-
derne grundlag hvad
hjælpemidler angår og
på et mere traditionelt
grundlag.
På skolen understre-
ger man, at undervis-
ningen netop tager sigte
på at lære husmoderele-
verne, hvad de i det
daglige har brug for. De
lærer at behandle elek-
trisk kogeudstyr, men
man glemmer ikke det
almindelige komfur. De
retter, der tilberedes,
har praktisk talt alle
grønlandske produkter
som råmateriale, og i
vaskekælderen lærer
eleverne ved siden af at
betjene elektrisk vaske-
maskine og ruller og
centrifuger også at va-
ske og vaske ordentligt i
gruekedel og vaskebalje.
Dygtige kommende
husmødre udgår fra hus-
moderskolen i Juliane-
håb, ligesom efterskolen
sender dygtiggjorte ele-
ver ud i landet.
4