Atuagagdliutit - 15.08.1957, Blaðsíða 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
„OM SKØNHED" IGEN!
I Atuagagdliutit/Grønlandsposten nr.
15 kan man læse et indlæg med „OM
SKØNHED" som overskrift. Da ind-
lægget er meget interessant og vedrø-
rer kommunens bestræbelser for by-
ens renholdelse, vil jeg lige fremkom-
me med en udtalelse.
Artikelskriveren hr. Kresten Rus-
bjerg og jeg er fuldstændig enige, idet
vi begge to sætter pris på byens ren-
holdelse. Men jeg kan dog ikke^ lade
være med at fremkomme med et par
bemærkninger, da nogle af hans ud-
talelser er urigtige.
Hr. Rusbjerg skriver, at man gør
byen ren hverken for borgernes skpld
eller for byens skønhed, men for
fremmede gæsters skyld. Sådan ud-
talelse er ikke rigtig, og jeg tror ikke
hr. Rusbjerg ville have udtalt sig, som
han har gjort, hvis han havde haft
bedre kendskab til forholdene. Byens
renholdelse betragter kommunalbe-
styrelse som en af sine vigtigste op-
gaver og drøfter under sine møder,
hvorledes man bedst kan opnå at gen-
nemføre renovationsordningen på til-
fredsstillende måde. Og vi mener at
kunne sige, at forholdene i den ret-
ning er blevet bedre i årenes løb, men
vi er også klare over, at en for alle
tilfredsstillende * renovationsordning
ikke kan opnås hverken i dag eller i
morgen, og det vil trække endnu
længere ud, så længe samtlige bor-
gere i byen ikke deltager. Kommunal-
bestyrelsen vil fortsat gerne gøre sig
anstrengelser for at opnå forbedring
af forholdene også på dette område.
Siden kommunalbestyrelsen begynd-
te at fungere i 1951 har kommunen
hver eneste forår og sommer foran-
staltet fjernelse af affald overalt i
byen uden først at have forhørt sig,
hvilke fremmede folk der ville gæste
byen i sommerens løb. Man har gjort
det, fordi det er kommunens pligt og
af skønheds- og sundhedsmæssige
grunde og endelig for Godthåb-bor-
gernes skyld. Da de fremmede gæster
plejer at komme til byen netop lige
efter, at man har gjort rent og fejet i
byen kan denne foranstaltning måske
opfattes på denne måde, at der blev
gjort rent for gæsternes skyld, men
det er kun tilfældighed, at gæsterne
begynder at rejse rundt i byerne net-
op på den tid af sommeren. Det er
derfor urigtigt, at fortælle folk uden
for Godthåb, som ikke kender de lo-
kale forhold, at man kun gør rent i
byen for fremmede gæsters skyld.
Hr. Rusbjerg skriver endvidere, at
man ikke kan bebrejde beboerne for
deres affaldsdynger uden for husene,
idet den nuværende renovationsord-
ning ikke er tilfredsstillende. En så-
dan udtalelse kan virke meget uheldig
for folk, som i forvejen ingen inter-
esse har for renholdelse og som smi-
der affald lige uden for husene. Det
er heller ikke til at forstå, at en mand
som hr. Rusbjerg, som sætter pris på
skønhed og renholdelse af byen, kan
udtale sig på denne måde. Jeg mener
derfor, det er på sin plads at imøde-
gå disse bemærkninger.
Vi mangler stadigvæk kørselsveje,
der fører til alle huse i byen. Dette
vanskeliggør bl. a. tømning af affalds-
spande med vogn fra alle huse. Men
alle ved, at kommunen anlægger flere
veje og vil fortsætte i de kommende
år. Alt kan ikke gøres på een gang
af hensyn til de begrænede bevillin-
ger hvert år. Enhver borger, som har
interesse af byens renholdelse og
skønhed, kan være med i arbejdet
med at bortkaste alt affald forsvar-
ligt, f. eks. at grave et hul i jorden
og smide alt affaldet der og jævne
det med jorden bagefter. I forvejen
er der mange, der gør det, men flere
må komme med.
Ligesom hr. Rusbjerg har det altid
glædet mig meget, når jeg ser folk i
byen af sig selv sørge for renlighed
omkring husene ved at have et for-
svarligt sted, hvor de kan smide af-
fald. Disse mennesker udfører deres
pligt som gode borgere i byen.
Rs. Berthelsen.
HENRIK LUND
Det lader til, at der er stor inter-
esse for indsamlingen til Henrik
Lunds mindesmærke, og så hurtigt
som det kan lade sig gøre, bør vi nå
målet. Pengebeløbet — 303,52 kr. —
som er blevet indsamlet siden 1948,
ligger vi inde med her. Pengene skulle
bruges til udgivelsen af hans melodier
og digte; men da ingen kan tage sig
af arbejdet, fordi manden, der har
stået for indsamlingen, er død, har vi
set os nødsaget til at sende pengene til
NarssaK komite, der skal tage sig af
udarbejdelsen af mindesmærket.
Ifølge verdenstraditionen mener vi,
at mindesmærket bør rejses ikke i
NarssaK men i hans fødested og ste-
det, hvor han arbejdede som moden
mand — i Nanortalik. Sammenlignet
Knud Rasmussen, idet hans mindes-
mærke blev rejst i hans fødeby, nem-
lig Jakobshavn; den ordning (eller
skik) vil passe os udmærket. Henrik
Lunds mindesmærke bør rejses i Na-
nortalik i nærheden af hans føde-
hjem, da stedet er velkendt, for det
synes vi er tilfredsstillende, og det
skulle jo være målet. Vi som hans
landsmænd ønsker dette og vil slutte
os dertil.
Angående udgivelsen af hans me-
lodier og digte bør ske i de først
kommende år. Lad de folk, der kan,
samle hans digte og melodier, både
de trykte og ikke-trykte, så der kan
blive udgivet en bog. Hvis en sådan
samling kan opnås, kunne hans digte
blive udgivet ved hjælp af de forskel-
lige fond. Sådan en velment tanke bør
ikke holdes tilbage.
Otto Korneliussen.
ANGÅENDE RADIO TIL
„BISTRUP".
Af og til må man undre sig over,
hvad der bevilges penge til, og hvad
der ikke anses for nødvendigt. Det er
således ikke blevet anset for nødven-
digt at ofre et radioanlæg til m/b „Bi-
strup", skønt dette ikke alene synes
naturligt, men endog påkrævet, når
man tænker på de opgaver, båden har.
Den rute, „Bistrup" hver uge sejler,
er ikke alene lang, men også på sine
steder farlig, og båden har meget ofte
passagerer med, både den ene og den
anden vej. Ved basen Sdr. Strømfjord
findes der ikke nogen ordentlig radio-
station — i hvert fald er det Grøn-
lands dårligste, hvad telegramtrafik
angår — og det er en både langvarig
og besværlig affære at få telegram-
mer til og over Strømfjorden. Hvis der
skulle ske noget med „Bistrup" på
vejen ind til Strømfjorden, så ville
man først blive ængstelig for båden,
når der var gået 2-3 dage, og den end-
nu ikke havde vist sig. Dette ville man
ikke være udsat for, hvis der var radio
ombord, og der ville være større sik-
kerhed for passagererne, besætning og
båd.
Ikke alene af sikkerhedshensyn, men
også med henblik på en mere rationel
drift af ruten, ville det være formål-
tjenligt, at „Bistrup" blev forsynet
med et sende/modtageanlæg. Det kan
således ske, at der kan komme en kon-
tra-ordre eller sær-besked, efter at
„Bistrup" har forladt Sukkertoppen, og
så er man ude af stand til at dirigere
båden. En radio ville ligeledes kunne
gøre god fyldest, hvis f. eks. nogle
passagerer eller reservedele er kom-
met til Strømfjorden med ekstraordi-
nær SAS-maskine, og „Bistrup" lige
har forladt basen. Her ville det ikke
være nogen større sag at dirigere den
tilbage for afhentning, hvis der var
radioforbindelse, men i modsat fald
var man nødt til at sende en ekstra
båd.
Hvad kræves der så, for at „Bistrup"
skal kunne få et radioanlæg? Stort
set kræves der blot en bevilling, og en
sådan bevilling skulle være mulig, un-
der henvisning til passagerers og be-
sætnings sikkerhedskrav, samt til en
mere hensigtsmæssig drift af ruten. —
Hvorfor skal det altid gå sådan her i
Grønland, at der skal ske en ulykke
til, før der bliver gjort noget?
Et radioanlæg kan ikke forhindre
maritime ulykker, men det kan for-
hindre, at ulykken får større omfang
og kan ofte bevirke, at der bringes
hjælp frem i rette tid, så mennesker
og tit også fartøj kan reddes.
Grundtvig-Hansen.
(Meteore.)
TIL DEN KOMMENDE HØJSKOLE
Vi som grønlændere ved, hvor stor
diskussion der er om den højskole, og
undertiden vil vi gerne dele vore me-
ninger med dem, der skriver, og der-
for vil jeg som tro grønlænder heller
ikke holde mig tilbage. Ungdommen,
som højskolen skal opdrage, bør sæt-
te stor pris på deres nationalitet, og
når vi nu ser os omkring, er der man-
ge unge, der stoler alt for meget på
sig selv. Det skal være mit håb, at
højskolen først og fremmest må op-
drage dem til at blive gode og ægte
landsmænd og også lære dem til at
have sund krop og sjæl. Jeg selv sy-
nes, at der er god mening i at oprette
højskolen på Sydgrønland.
Vi vil vente os meget af forstande-
ren, uanset han er dansker eller grøn-
lænder, det er måske bedre at sige så:
Han bør sætte pris på nationalitetsfø-
lelse; vi ser jo, at grønlandske skikke,
som også er medvirkende til at skabe
kulturen, går tilbage, og tilbagegan-
gen har været skyld i den eventuelle
tilbageholdenhed med hensyn til na-
tionalitetsfølelse.
Vi håber, at højskolen vil være den
første til at opdrage vore landsmænd
til at blive ligestillede med andre ci-
viliserede folkeslag. De unge er hop-
pet af kajakken og synes ikke at kom-
me i betragtning, men vi ved, hvor
nødvendigt det undertiden kan være
med en kajak, og det er også en af de
opgaver, som højskolen forhåbentlig
må løse for os. Hvis det skal være så
vigtigt, bør man ikke gå uden om øn-
sket, og det må grønlænderne selv
hjælpe med til, da penge i vore dage
slet ikke kan undværes.
Hvis min ide skulle blive akcepte-
ret, må vi håbe på en højskole, der er
baseret på grønlændernes mentalitet;
vi må som grønlændere forvente at
leve af havets goder.
Otto Korneliussen.
SOLGT!
Jeg skulle rejse fra den gode by
Godthåb, og da jeg var den lykkelige
ejer af en god sejldugsjolle, som jeg
havde købt for knap et par hundrede
kroner, skulle jeg jo gerne havde den
med til min nye by. Jeg forespurgte
derfor hos Handelen, hvor meget en
sådan transport kunne koste. Nu er
min sejldugsjolle vel 9 fod lang og
vejer ca. 30 kg. Man havde desværre
ikke så små mål i beregningerne, det
mindste var på 12 fod, og det måtte
jeg altså betale efter. At min „12 fods
båd" kun vejede 30 kg og ikke flere
tons gjorde ingen forskel, prisen var
den samme, hvorfor transporten blev
udregnet til 90,00 kroner fra .Godthåb
til Holsteinsborg. Det kunne der ikke
ændres ved.
Så kom jeg til at kigge på mit sen-
dingsgodsfragtbrev. Det lød på 61 col-
li udregnet til 700 kbf eller 2200 kg,
og fragten for denne „småting" var
på 176,00 kroner, altså ikke engang
det dobbelte af, hvad sådan en lille
stakkels båd kostede.
Jeg solgte båden i Godthåb. Ihe
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATION S ARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
G. Ahrenkiel
Abel Cathrinesgade 7
København V
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunane
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER 00. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
A/S Dansk ilt-& brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorflgssuaK
danskit peKatigil piat
København

Navnet, der har gjort
Cognac ber^mtl
— ateK COGNAC-imik tusåmasså-
ngortitsissoK!
to