Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Side 10

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Side 10
Læserbreve OG X KLIP „OM SKØNHED" IGEN! I Atuagagdliutit/Grønlandsposten nr. 15 kan man læse et indlæg med „OM SKØNHED" som overskrift. Da ind- lægget er meget interessant og vedrø- rer kommunens bestræbelser for by- ens renholdelse, vil jeg lige fremkom- me med en udtalelse. Artikelskriveren hr. Kresten Rus- bjerg og jeg er fuldstændig enige, idet vi begge to sætter pris på byens ren- holdelse. Men jeg kan dog ikke^ lade være med at fremkomme med et par bemærkninger, da nogle af hans ud- talelser er urigtige. Hr. Rusbjerg skriver, at man gør byen ren hverken for borgernes skpld eller for byens skønhed, men for fremmede gæsters skyld. Sådan ud- talelse er ikke rigtig, og jeg tror ikke hr. Rusbjerg ville have udtalt sig, som han har gjort, hvis han havde haft bedre kendskab til forholdene. Byens renholdelse betragter kommunalbe- styrelse som en af sine vigtigste op- gaver og drøfter under sine møder, hvorledes man bedst kan opnå at gen- nemføre renovationsordningen på til- fredsstillende måde. Og vi mener at kunne sige, at forholdene i den ret- ning er blevet bedre i årenes løb, men vi er også klare over, at en for alle tilfredsstillende * renovationsordning ikke kan opnås hverken i dag eller i morgen, og det vil trække endnu længere ud, så længe samtlige bor- gere i byen ikke deltager. Kommunal- bestyrelsen vil fortsat gerne gøre sig anstrengelser for at opnå forbedring af forholdene også på dette område. Siden kommunalbestyrelsen begynd- te at fungere i 1951 har kommunen hver eneste forår og sommer foran- staltet fjernelse af affald overalt i byen uden først at have forhørt sig, hvilke fremmede folk der ville gæste byen i sommerens løb. Man har gjort det, fordi det er kommunens pligt og af skønheds- og sundhedsmæssige grunde og endelig for Godthåb-bor- gernes skyld. Da de fremmede gæster plejer at komme til byen netop lige efter, at man har gjort rent og fejet i byen kan denne foranstaltning måske opfattes på denne måde, at der blev gjort rent for gæsternes skyld, men det er kun tilfældighed, at gæsterne begynder at rejse rundt i byerne net- op på den tid af sommeren. Det er derfor urigtigt, at fortælle folk uden for Godthåb, som ikke kender de lo- kale forhold, at man kun gør rent i byen for fremmede gæsters skyld. Hr. Rusbjerg skriver endvidere, at man ikke kan bebrejde beboerne for deres affaldsdynger uden for husene, idet den nuværende renovationsord- ning ikke er tilfredsstillende. En så- dan udtalelse kan virke meget uheldig for folk, som i forvejen ingen inter- esse har for renholdelse og som smi- der affald lige uden for husene. Det er heller ikke til at forstå, at en mand som hr. Rusbjerg, som sætter pris på skønhed og renholdelse af byen, kan udtale sig på denne måde. Jeg mener derfor, det er på sin plads at imøde- gå disse bemærkninger. Vi mangler stadigvæk kørselsveje, der fører til alle huse i byen. Dette vanskeliggør bl. a. tømning af affalds- spande med vogn fra alle huse. Men alle ved, at kommunen anlægger flere veje og vil fortsætte i de kommende år. Alt kan ikke gøres på een gang af hensyn til de begrænede bevillin- ger hvert år. Enhver borger, som har interesse af byens renholdelse og skønhed, kan være med i arbejdet med at bortkaste alt affald forsvar- ligt, f. eks. at grave et hul i jorden og smide alt affaldet der og jævne det med jorden bagefter. I forvejen er der mange, der gør det, men flere må komme med. Ligesom hr. Rusbjerg har det altid glædet mig meget, når jeg ser folk i byen af sig selv sørge for renlighed omkring husene ved at have et for- svarligt sted, hvor de kan smide af- fald. Disse mennesker udfører deres pligt som gode borgere i byen. Rs. Berthelsen. HENRIK LUND Det lader til, at der er stor inter- esse for indsamlingen til Henrik Lunds mindesmærke, og så hurtigt som det kan lade sig gøre, bør vi nå målet. Pengebeløbet — 303,52 kr. — som er blevet indsamlet siden 1948, ligger vi inde med her. Pengene skulle bruges til udgivelsen af hans melodier og digte; men da ingen kan tage sig af arbejdet, fordi manden, der har stået for indsamlingen, er død, har vi set os nødsaget til at sende pengene til NarssaK komite, der skal tage sig af udarbejdelsen af mindesmærket. Ifølge verdenstraditionen mener vi, at mindesmærket bør rejses ikke i NarssaK men i hans fødested og ste- det, hvor han arbejdede som moden mand — i Nanortalik. Sammenlignet Knud Rasmussen, idet hans mindes- mærke blev rejst i hans fødeby, nem- lig Jakobshavn; den ordning (eller skik) vil passe os udmærket. Henrik Lunds mindesmærke bør rejses i Na- nortalik i nærheden af hans føde- hjem, da stedet er velkendt, for det synes vi er tilfredsstillende, og det skulle jo være målet. Vi som hans landsmænd ønsker dette og vil slutte os dertil. Angående udgivelsen af hans me- lodier og digte bør ske i de først kommende år. Lad de folk, der kan, samle hans digte og melodier, både de trykte og ikke-trykte, så der kan blive udgivet en bog. Hvis en sådan samling kan opnås, kunne hans digte blive udgivet ved hjælp af de forskel- lige fond. Sådan en velment tanke bør ikke holdes tilbage. Otto Korneliussen. ANGÅENDE RADIO TIL „BISTRUP". Af og til må man undre sig over, hvad der bevilges penge til, og hvad der ikke anses for nødvendigt. Det er således ikke blevet anset for nødven- digt at ofre et radioanlæg til m/b „Bi- strup", skønt dette ikke alene synes naturligt, men endog påkrævet, når man tænker på de opgaver, båden har. Den rute, „Bistrup" hver uge sejler, er ikke alene lang, men også på sine steder farlig, og båden har meget ofte passagerer med, både den ene og den anden vej. Ved basen Sdr. Strømfjord findes der ikke nogen ordentlig radio- station — i hvert fald er det Grøn- lands dårligste, hvad telegramtrafik angår — og det er en både langvarig og besværlig affære at få telegram- mer til og over Strømfjorden. Hvis der skulle ske noget med „Bistrup" på vejen ind til Strømfjorden, så ville man først blive ængstelig for båden, når der var gået 2-3 dage, og den end- nu ikke havde vist sig. Dette ville man ikke være udsat for, hvis der var radio ombord, og der ville være større sik- kerhed for passagererne, besætning og båd. Ikke alene af sikkerhedshensyn, men også med henblik på en mere rationel drift af ruten, ville det være formål- tjenligt, at „Bistrup" blev forsynet med et sende/modtageanlæg. Det kan således ske, at der kan komme en kon- tra-ordre eller sær-besked, efter at „Bistrup" har forladt Sukkertoppen, og så er man ude af stand til at dirigere båden. En radio ville ligeledes kunne gøre god fyldest, hvis f. eks. nogle passagerer eller reservedele er kom- met til Strømfjorden med ekstraordi- nær SAS-maskine, og „Bistrup" lige har forladt basen. Her ville det ikke være nogen større sag at dirigere den tilbage for afhentning, hvis der var radioforbindelse, men i modsat fald var man nødt til at sende en ekstra båd. Hvad kræves der så, for at „Bistrup" skal kunne få et radioanlæg? Stort set kræves der blot en bevilling, og en sådan bevilling skulle være mulig, un- der henvisning til passagerers og be- sætnings sikkerhedskrav, samt til en mere hensigtsmæssig drift af ruten. — Hvorfor skal det altid gå sådan her i Grønland, at der skal ske en ulykke til, før der bliver gjort noget? Et radioanlæg kan ikke forhindre maritime ulykker, men det kan for- hindre, at ulykken får større omfang og kan ofte bevirke, at der bringes hjælp frem i rette tid, så mennesker og tit også fartøj kan reddes. Grundtvig-Hansen. (Meteore.) TIL DEN KOMMENDE HØJSKOLE Vi som grønlændere ved, hvor stor diskussion der er om den højskole, og undertiden vil vi gerne dele vore me- ninger med dem, der skriver, og der- for vil jeg som tro grønlænder heller ikke holde mig tilbage. Ungdommen, som højskolen skal opdrage, bør sæt- te stor pris på deres nationalitet, og når vi nu ser os omkring, er der man- ge unge, der stoler alt for meget på sig selv. Det skal være mit håb, at højskolen først og fremmest må op- drage dem til at blive gode og ægte landsmænd og også lære dem til at have sund krop og sjæl. Jeg selv sy- nes, at der er god mening i at oprette højskolen på Sydgrønland. Vi vil vente os meget af forstande- ren, uanset han er dansker eller grøn- lænder, det er måske bedre at sige så: Han bør sætte pris på nationalitetsfø- lelse; vi ser jo, at grønlandske skikke, som også er medvirkende til at skabe kulturen, går tilbage, og tilbagegan- gen har været skyld i den eventuelle tilbageholdenhed med hensyn til na- tionalitetsfølelse. Vi håber, at højskolen vil være den første til at opdrage vore landsmænd til at blive ligestillede med andre ci- viliserede folkeslag. De unge er hop- pet af kajakken og synes ikke at kom- me i betragtning, men vi ved, hvor nødvendigt det undertiden kan være med en kajak, og det er også en af de opgaver, som højskolen forhåbentlig må løse for os. Hvis det skal være så vigtigt, bør man ikke gå uden om øn- sket, og det må grønlænderne selv hjælpe med til, da penge i vore dage slet ikke kan undværes. Hvis min ide skulle blive akcepte- ret, må vi håbe på en højskole, der er baseret på grønlændernes mentalitet; vi må som grønlændere forvente at leve af havets goder. Otto Korneliussen. SOLGT! Jeg skulle rejse fra den gode by Godthåb, og da jeg var den lykkelige ejer af en god sejldugsjolle, som jeg havde købt for knap et par hundrede kroner, skulle jeg jo gerne havde den med til min nye by. Jeg forespurgte derfor hos Handelen, hvor meget en sådan transport kunne koste. Nu er min sejldugsjolle vel 9 fod lang og vejer ca. 30 kg. Man havde desværre ikke så små mål i beregningerne, det mindste var på 12 fod, og det måtte jeg altså betale efter. At min „12 fods båd" kun vejede 30 kg og ikke flere tons gjorde ingen forskel, prisen var den samme, hvorfor transporten blev udregnet til 90,00 kroner fra .Godthåb til Holsteinsborg. Det kunne der ikke ændres ved. Så kom jeg til at kigge på mit sen- dingsgodsfragtbrev. Det lød på 61 col- li udregnet til 700 kbf eller 2200 kg, og fragten for denne „småting" var på 176,00 kroner, altså ikke engang det dobbelte af, hvad sådan en lille stakkels båd kostede. Jeg solgte båden i Godthåb. Ihe ALT I JULETRÆSPYNT OG DEKORATION S ARTIKLER orpiup pinersautigssai sut- dlunit pinersautigssatdlo avdlat G. Ahrenkiel Abel Cathrinesgade 7 København V SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet åmåtaoK Kalåtdlit-nunane Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKångilaK SINGER 00. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K A/S Dansk ilt-& brint- fabrik København ilt- ama brintiliorflgssuaK danskit peKatigil piat København Navnet, der har gjort Cognac ber^mtl — ateK COGNAC-imik tusåmasså- ngortitsissoK! to

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.