Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Side 4

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Side 4
For mange heste i Sydgrønland Samtale om vilkår og muligheder i Grønlands landbrugsområde — Det er de særeste ting her i verden, der kan give en et strejf af hjemfølel- se. Man skulle måske på forhånd for- sværge, at en københavner kunne gennemstrømmes af blidere følelser ved at stryge en hestemule, men det kan ikke desto mindre være tilfældet, når københavneren og hestemulen „mødes" i (Grønland. Sydgrønland! Grønne tun, ænder, grise, høns, køer — og heste. Man istem- mer omtrent „På Sjø- lunds fagre sletter", — og tager så en sam- tale pied fåreavlsbe- styrer Louis Jensen, Julianehåb. Ak, alle blide drømme. Der kommer næsten altid en fornuftig mand og meddeler sagens „virkelige sammen- hæng". Således også her: — Jeg regner med, at vi her i di- striktet i øjeblikket har omkring 125 heste, siger Louis Jensen. Og det er garanteret de 75 for meget. Resten er lidt af en modesag,' en ambition, — men vel at mærke en ambition, der spiser hø, og det har vi ikke for meget af, som bekendt. For det er jo hver- ken de 125 heste eller de ca. 60 styk- ker hornkvæg, men fårene, der skal bære det sydgrønlandske landbrug. Det er sundt at huske sig selv på det! Louis Jensen har haft med disse problemer at gøre igennem en lang årrække, så indvendinger fra ukyn- dige vil derfor virke malplacerede og udebliver derfor. Snart er fåreavlsbe- styreren midt i en udredning om fåre- avlens oplagte muligheder og store betydning. Han understreger, at den vigtigste materielle forudsætning for en stabil og lønnende fåreavl er op- dyrkningen af hjemmemarkerne, så høreserver kan oparbejdes til imøde- gåelse af trange perioder og undgåelse af katastrofer som den, der sidste vin- ter ramte Sydgrønlands fåreavl. Han fortæller om det offentliges hjælp til opdyrkningen, der hovedsagelig fore- går på de marker, som nordboerne for århundreder siden ryddede og gjorde klar. Han skønner, at man i øjeblikket har omkring 40 tønder land under kultur og at man måske mak- simalt kan nå frem til engang at have kulturgræs på 200 td. land. Sådanne 200 td. skulle kunne give en afgrøde på 400 tons hø, men samtidig un- derstreger han, at man formentlig skal regne med altid at have en vin- terfoderreserve på 50 kg hø til hvert får, hvilket igen vil sige, at de 200 td. land (der altså er et fremtidsmål) el- ler de 400 tons hø ikke vil være nok til at bære en virkelig fårebestand. Der skal derfor andet og mere foder til. Dels eksperimenterer man med andre græsser end de nu anvendte, dels søger man frem til erfaringer for anvendelse af blandsæd på markerne og til ensileringsforanstaltninger. Og så peger Louis Jensen på fodervær- dieme i tangskovene langs kysterne i distriktet, på fiskeaffalds anvendelig- hed, på indsamling af grene etc. Og spørgsmålet om depotlader evt. på an- delsbasis og om primitive stalde ind- går i udredningen af forudsætninger- ne for, at fåreavlen i Sydgrønland kan komme ind i mere stabile former, så man kan komme bort fra det nu- værende chancerytteri. Tages alle dis- se midler i brug vil der, siger Louis Jensen, kunne skabes reserver, der kan give fåreavlerne mulighed for at slippe for de smæk, som erhvervet har fået ved flere lejligheder, når kata- strofale vejrforhold vælter spillet over ende og får et brat fald til at af- løse flere års fremgang. Havebruget har også Louis Jensens hjerte. Hans kongstanke er, at hver fåreholder skal have en ordentlig have og viden om at bruge den rationelt. De klimatiske forhold er til stede for ordentligt havebrug siger han. Men ligesom ved selve fåreavlen er der brug for kendskab til dyrkningsmeto- der og der er brug for den sammen- bidte mentalitet, som landbrugere må have, — den der betinger sejgt og støt arbejde fra år til år med aldrig svigtende agtpågiven- og årvågenhed. Der er mange dygtige folk hernede, der forlængst har forstået landbrugs- erhvervets krav og som lever op til disse krav. Desværre er der allerede ved at opstå et næste generation pro- blem — der er ikke altid muligheder for sønnerne — men der er fremtid i Sydgrønlands landbrugere, slutter få- reavlsbestyreren. Små glimt fra Julianehåb AF JØRGEN FELBO Må vi be’ om køkkenhøns og køkkenhaver til køkkenhekse Husmoderskolens elever bør have adgang til at lære havebrug og fjerkræhold Husmoderskolen i Julianehåb er en i enhver henseende udmær- ket institution. Fine lokaler, fine lærerkræfter, fint undervisnings- materiel, — men det forekommer en besøgende, at køkkenheksene på skolen burde have både grøntsager og fjerkræ nærmere inde på livet. Da A/Gs medarbejder besøgte Julianehåb fortalte man, at skole- haverne, som man tidligere havde haft i gang, var nedlagt. Af flere grunde. En af grundene var, at man ikke kunne beholde haverne i fred. Hegn blev ikke respekteret, og ejendomsretten ikke heller. Man har lov til at udtrykke håbet om, at skolehaveideen må bli- ve genoplivet, sådan, at der i vintermånederne gives teoretisk kend- skab til havebrug af det format, der kan blive tale om i Sydgrøn- land, og at man så f. eks. i nogle sommermåneder på den ene eller anden måde finder udvej for at tilbyde eleverne fra distriktet en supplerende praktisk uddannelse. På samme måde må man håbe, at der snart må blive knyttet un- dervisning — praktisk og teoretisk — i fjerkræhold til husmoder- skolen. Det kunne passende gøres ved at oprette tre hønsehuse i tilknytning til skolen, små huse, der blev passet af eleverne, der i undervisningen normalt er delt op i tre hold, hvert repræsenterende en familie. Hønsehusene skulle med hensyn til besætning og udstyr ikke ligge over, hvad en gennemsnitsfamilie i distriktet kan tænkes at ville kunne klare, når fjerkræholdet — sådan som det er tilfæl- det så mange steder i det sydlige Danmark — skal være husmode- rens sag. Man tænke sig dygtige unge piger udgå år efter år fra husco- derskolen i Julianehåb og grundlægge små, veldrevne fjerkræhold overalt, hvor der er muligheder for det, — til hjemmenes forsy- ning og evt. til videresalg gennem andelsforeninger. Der er perspek- tiv i køkkenhaver og køkkenhøns, — når man har køkkenhekse til at tage sig af dem... Julianehåb har nu kontakt med ungdom over hele landsdelen! Julianehåb er en sko- leby, der år efter år har elever fra hele landsde- len Grønland. Husmo- derskole og efterskole modtager elever fra mange pladser og byer langs kysten, og Julia- nehåb er derved med til at præge den grønland- ske ungdom. Nu ved sommerferie- tid må man gætte sig til det liv, der præger sko- lerne i semestrene, men støder man på elever, der af den ene eller an- den grund er blevet for- sinkede på deres vej hjem til sommerferien, får man et ganske godt indtryk af det humør og den livsglæde og begej- string, der udfolder sig i skolernes klasser og opholdsrum. Der er gan- ske øjensynligt tale om skoler, som eleverne kan lide, som de føler sig knyttet til, — og det er den bedste garanti for, at undervisningen også bærer frugt. De nye skolebygnin- ger i Julianehåb fore- kommer en lyse, smukke og velegnede. Der er sandt at sige mange byer i det sydlige Dan- mark, der ikke kan give deres elever tilsvarende forhold. Nu og da kan man ligefrem — f. eks. ved at se på bredden af gangen i den nye skole- fløj — gribe sig selv i at overveje, om man næ- sten ikke er gået for flot til værks. Undervisningslokaler- ne for husmoderskolens praktiske fag beser man med stor interesse. Sko- lekøkkenet med dens virkeplads for — hvad man på skolen kalder — tre „familier" er nok værd at betragte nær- mere, — -og det samme gælder afdelingerne for f. eks. vask og strygning. Man får et levende ind- tryk af, at eleverne her får mulighed for at sæt- te sig ind i alle en dag- lig husholdnings proble- mer både på helt mo- derne grundlag hvad hjælpemidler angår og på et mere traditionelt grundlag. På skolen understre- ger man, at undervis- ningen netop tager sigte på at lære husmoderele- verne, hvad de i det daglige har brug for. De lærer at behandle elek- trisk kogeudstyr, men man glemmer ikke det almindelige komfur. De retter, der tilberedes, har praktisk talt alle grønlandske produkter som råmateriale, og i vaskekælderen lærer eleverne ved siden af at betjene elektrisk vaske- maskine og ruller og centrifuger også at va- ske og vaske ordentligt i gruekedel og vaskebalje. Dygtige kommende husmødre udgår fra hus- moderskolen i Juliane- håb, ligesom efterskolen sender dygtiggjorte ele- ver ud i landet. 4

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.