Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Síða 5

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Síða 5
Der er tusinde problemer i en moderne grønlandsk by Voldsom udvikling i Julianehåb gennem de sidste fem år, siger landsrådsmedlem Klaus Lynge Der er sket kolossalt meget her i kommunen i de sidste år, og udviklin- gen går stadig fremad med store skridt. Resultaterne ses ikke altid af dem, der står midt i det hver dag, men betragter man tingene over f. eks. de sidste fem år, vil man se, hvor me- get der egentlig er nået og sket. Det er Julianehåbs landsrådsmedlem Klaus Lynge, der i en samtale med „A/G“ om problemer og forhold i Ju- lianehåb udtaler disse ord. Klaus Lyn- ges mangeårige virksomhed i kommu- nalarbejde og landsråd og hans ar- bejde som kredsdommer har placeret ham smukt inden for landsdelens ar- bejde i nytiden, og man kan altid være sikker på, at der lyttes, når Klaus Lynge tager ordet i den ene el- ler anden forbindelse. Klaus Lynge trækker gamle kom- Nordlys-optagelser på klare nætter om vinteren Videnskabelig station i Julianehåb i Det Geofysiske År Det Geofysiske År, der på en række områder koordinerer den videnskabe- lige indsats i verden, betyder også ud- videt videnskabeligt arbejde flere ste- der i Grønland. Omkring 1. august er Det Geofysinske Laboratorium, Julia- nehåb, således kommet i virksomhed. Lederen af stationen, der er oprettet af Meteorologisk Institut i Køben- havn, bliver ingeniør H. Lybye, der i første omgang som hjælpere får stud. polyt’erne H. J. Brørup og M. Jacob- sen. Ingeniør Lybye fortæller, at arbej- det efter planen skulle have været indledt pr. 1. juli, men byggeriet var ikke færdigt og instrumenterne ikke leveret til tiden, så hele observations- arbejdet måtte udskydes en måned. Stationen vil blive forsynet med in- strumenter for et halvt hundrede tu- sinde kroner. Der må i hvert fald ikke findes jern i dem. Alle søm og bolte er fremstillet af messing. Stationens opgave bliver at foreta- ge magnetiske målinger og i nordlys- sæsonen vil der på alle nætter, der til- lader observationer, blive foretaget fo- tograferinger ved hjælp af et apparat, der automatisk tager et billede af hele nattehimlen hvert minut. Materialet sendes med forhåndenværende post- lejligheder til videre bearbejdning på Meteorologisk Institut i København. Stationen vil være i arbejde indtil foråret 1959. Ingeniør Lybye vil fore- stå arbejdet i hele observationsperio- den, mens hans hjælpere udskiftes ef- ter et antal måneder. Når observatio- nerne ophører, lukkes stationen, men de tre bygninger vil blive liggende til eventuel senere ibrugtagning. muneprotokoller ud af arkiverne for med tal at give et billede af udviklin- gen i sin by. Han fortæller om tider, hvor husre- parationer i byen et år igennem ko- stede det offentlige 70 kroner, og hvor de årlige kommunale budgetter lå på omkring et par tusinde kroner. Og han viser, hvordan der inden for det sidste femår er sket en voldsom ud- vikling af den kommunale virksom- hed bl. a. illustreret ved stigning i det kommunale budget fra omkring 74,000 kr. i 1951—52 til omkring en halv million nu. Sammenligner man udgifterne til social forsorg ses det, at der i 1951—52 ofredes knap 29.000 kr. på dette område, mens man nu er op- pe på 131,000 kr. — Hvordan er Deres indstilling til forsorgsmålet? — Vi har lige fra starten haft faren for misbrug i kikkerten. Der skulle jo nødig fremelskes en mentalitet, der fo- retrak understøttelse for arbejde. I befolkningen er indstillingen meget varierende. Vi har eksempler på, at virkeligt trængende ligefrem skal op- søges og nødes til at tage imod hjælp, mens andre kræver hjælp ustandselig. Vi må imidlertid sørge for, at forsorg ikke virker arbejdsmæssigt demorali- serende og at den ikke kommer til at skabe et økonomisk usundt højt ni- veau hos dem, der får hjælp. Klaus Lynge nævner i den videre samtale byens ønske om en badean- stalt, der dog vil være afhængig af en helårs-vandforsyning. Han nævner de store boligproblemer og finder, at bo- ligstandarden endnu er for ringe, skønt der i de sidste fem år er bygget omkring 75 nye huse i byen. I virke- ligheden, siger han, har vi i nogle år brug for at få bygget 40—50 huse om året. Men det lader sig naturligvis ik- ke gøre for tiden. I forbindelse med erhvervsspørgs- målene siger Klaus Lynge, at Juliane- håbs særlige forhold bør erindres. Isen virker i høj grad isolerende, og en en- sidig udbygning af fiskeriet vil derfor være forkert, finder han. Han er til- hænger af en sund kombination af er- hvervene, sådan at fiskeri, fåreavl, sælfangst, havebrug, fjerkræavl etc. kommer til at gå hånd i hånd. Der har på en række områder været tale om en støt fremgang — det gælder bl. a. fiskeriet — og Klaus Lynge foretræk- ker den støtte fremgang frem for de tvivlsomme eksperimenter. En virke- lig undersøgelse af sælforekomsterne ville være af betydning, mener han, og på havebrugsområdet ville han ger- ne have udsendt en rejsende have- brugskonsulerit. Han mindes, at der under krigen eksporteredes mange sække kartofler fra Julianehåb til U- pernavik og han henviser til, at en ordentlig drevet have meget vel kan gøre en familie selvforsynende med grøntsager. - ■—-Jeg har også set mange komme i gang, fortsætter Klaus Lynge, men kommer der så en dårlig vinter,, taber folk interessen og så går det hele i stå. Det er en skam, for meget ville kunne vindes ved havebruget hernede. Joh, siger Klaus Lynge til sidst, vist Vi kender ikke hinanden —< Man behøver så sandelig ikke at gå så langt som fra XJper- navik og her til Julianehåb for at se, at folk ikke kender ret me- get til hinandens forhold, sagde en julianehåbborger under en samtale med AIG,s medarbejder. Man diskuterede det formåls- tjenlige i, at Grønlands forskel- lige byer fik præsenteret sig for hinanden også i den form det lø- seligt og skitseret kan ske i en bladartikel. Nej, fortsatte den pågældende, mit arbejde fører med sig, at jeg ofte må rejse rundt i distriktet, og ved flere lejligheder har jeg medbragt lys- billeder fra byen her og fra for- skellige pladser i distriktet. Det viste sig, at ukendskabet til re- sten af området kun blev over- gået af tilskuernes interesse og glæde over at blive præsenteret for billederne og for min ledsa- gende forklaring. Jeg skal ga- rantere Dem for, at der er behov og interesse for al lettilgængelig oplysning om, hvordan man lever og arbejder på andre pladser. sker der meget i Julianehåb. Nye ting gror frem, andelstanken melder sig, hvor kajakmandens fornemmelse af at være henvist alene til sig selv, viger, initiativ udfoldes og påvirkninger ude- fra modtages og nyttiggøres. Den stør- re bys problemer melder sig hver dag, — endog det med „de indvandrede pi- ger", — unge piger der kommer ind til byen fra distriktet og som tit går til bunds. Sådan et problem må løses, og der er tusinde andre i en moderne grønlandsk by, hvor fem års udvikling vel nok svarer til udviklingen gennem årtier i mange byer i det sydlige Dan- mark. 5

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.