Atuagagdliutit - 15.08.1957, Síða 5

Der er tusinde problemer i en
moderne grønlandsk by
Voldsom udvikling i Julianehåb gennem de sidste fem år, siger
landsrådsmedlem Klaus Lynge
Der er sket kolossalt meget her i
kommunen i de sidste år, og udviklin-
gen går stadig fremad med store
skridt. Resultaterne ses ikke altid af
dem, der står midt i det hver dag,
men betragter man tingene over f. eks.
de sidste fem år, vil man se, hvor me-
get der egentlig er nået og sket.
Det er Julianehåbs landsrådsmedlem
Klaus Lynge, der i en samtale med
„A/G“ om problemer og forhold i Ju-
lianehåb udtaler disse ord. Klaus Lyn-
ges mangeårige virksomhed i kommu-
nalarbejde og landsråd og hans ar-
bejde som kredsdommer har placeret
ham smukt inden for landsdelens ar-
bejde i nytiden, og man kan altid
være sikker på, at der lyttes, når
Klaus Lynge tager ordet i den ene el-
ler anden forbindelse.
Klaus Lynge trækker gamle kom-
Nordlys-optagelser på
klare nætter om vinteren
Videnskabelig station i Julianehåb
i Det Geofysiske År
Det Geofysiske År, der på en række
områder koordinerer den videnskabe-
lige indsats i verden, betyder også ud-
videt videnskabeligt arbejde flere ste-
der i Grønland. Omkring 1. august er
Det Geofysinske Laboratorium, Julia-
nehåb, således kommet i virksomhed.
Lederen af stationen, der er oprettet
af Meteorologisk Institut i Køben-
havn, bliver ingeniør H. Lybye, der i
første omgang som hjælpere får stud.
polyt’erne H. J. Brørup og M. Jacob-
sen.
Ingeniør Lybye fortæller, at arbej-
det efter planen skulle have været
indledt pr. 1. juli, men byggeriet var
ikke færdigt og instrumenterne ikke
leveret til tiden, så hele observations-
arbejdet måtte udskydes en måned.
Stationen vil blive forsynet med in-
strumenter for et halvt hundrede tu-
sinde kroner. Der må i hvert fald ikke
findes jern i dem. Alle søm og bolte er
fremstillet af messing.
Stationens opgave bliver at foreta-
ge magnetiske målinger og i nordlys-
sæsonen vil der på alle nætter, der til-
lader observationer, blive foretaget fo-
tograferinger ved hjælp af et apparat,
der automatisk tager et billede af hele
nattehimlen hvert minut. Materialet
sendes med forhåndenværende post-
lejligheder til videre bearbejdning på
Meteorologisk Institut i København.
Stationen vil være i arbejde indtil
foråret 1959. Ingeniør Lybye vil fore-
stå arbejdet i hele observationsperio-
den, mens hans hjælpere udskiftes ef-
ter et antal måneder. Når observatio-
nerne ophører, lukkes stationen, men
de tre bygninger vil blive liggende til
eventuel senere ibrugtagning.
muneprotokoller ud af arkiverne for
med tal at give et billede af udviklin-
gen i sin by.
Han fortæller om tider, hvor husre-
parationer i byen et år igennem ko-
stede det offentlige 70 kroner, og hvor
de årlige kommunale budgetter lå på
omkring et par tusinde kroner. Og
han viser, hvordan der inden for det
sidste femår er sket en voldsom ud-
vikling af den kommunale virksom-
hed bl. a. illustreret ved stigning i det
kommunale budget fra omkring
74,000 kr. i 1951—52 til omkring en
halv million nu. Sammenligner man
udgifterne til social forsorg ses det, at
der i 1951—52 ofredes knap 29.000 kr.
på dette område, mens man nu er op-
pe på 131,000 kr.
— Hvordan er Deres indstilling til
forsorgsmålet?
— Vi har lige fra starten haft faren
for misbrug i kikkerten. Der skulle jo
nødig fremelskes en mentalitet, der fo-
retrak understøttelse for arbejde. I
befolkningen er indstillingen meget
varierende. Vi har eksempler på, at
virkeligt trængende ligefrem skal op-
søges og nødes til at tage imod hjælp,
mens andre kræver hjælp ustandselig.
Vi må imidlertid sørge for, at forsorg
ikke virker arbejdsmæssigt demorali-
serende og at den ikke kommer til at
skabe et økonomisk usundt højt ni-
veau hos dem, der får hjælp.
Klaus Lynge nævner i den videre
samtale byens ønske om en badean-
stalt, der dog vil være afhængig af en
helårs-vandforsyning. Han nævner de
store boligproblemer og finder, at bo-
ligstandarden endnu er for ringe,
skønt der i de sidste fem år er bygget
omkring 75 nye huse i byen. I virke-
ligheden, siger han, har vi i nogle år
brug for at få bygget 40—50 huse om
året. Men det lader sig naturligvis ik-
ke gøre for tiden.
I forbindelse med erhvervsspørgs-
målene siger Klaus Lynge, at Juliane-
håbs særlige forhold bør erindres. Isen
virker i høj grad isolerende, og en en-
sidig udbygning af fiskeriet vil derfor
være forkert, finder han. Han er til-
hænger af en sund kombination af er-
hvervene, sådan at fiskeri, fåreavl,
sælfangst, havebrug, fjerkræavl etc.
kommer til at gå hånd i hånd. Der har
på en række områder været tale om
en støt fremgang — det gælder bl. a.
fiskeriet — og Klaus Lynge foretræk-
ker den støtte fremgang frem for de
tvivlsomme eksperimenter. En virke-
lig undersøgelse af sælforekomsterne
ville være af betydning, mener han,
og på havebrugsområdet ville han ger-
ne have udsendt en rejsende have-
brugskonsulerit. Han mindes, at der
under krigen eksporteredes mange
sække kartofler fra Julianehåb til U-
pernavik og han henviser til, at en
ordentlig drevet have meget vel kan
gøre en familie selvforsynende med
grøntsager.
- ■—-Jeg har også set mange komme i
gang, fortsætter Klaus Lynge, men
kommer der så en dårlig vinter,, taber
folk interessen og så går det hele i stå.
Det er en skam, for meget ville kunne
vindes ved havebruget hernede.
Joh, siger Klaus Lynge til sidst, vist
Vi kender ikke
hinanden
—< Man behøver så sandelig
ikke at gå så langt som fra XJper-
navik og her til Julianehåb for
at se, at folk ikke kender ret me-
get til hinandens forhold, sagde
en julianehåbborger under en
samtale med AIG,s medarbejder.
Man diskuterede det formåls-
tjenlige i, at Grønlands forskel-
lige byer fik præsenteret sig for
hinanden også i den form det lø-
seligt og skitseret kan ske i en
bladartikel. Nej, fortsatte den
pågældende, mit arbejde fører
med sig, at jeg ofte må rejse
rundt i distriktet, og ved flere
lejligheder har jeg medbragt lys-
billeder fra byen her og fra for-
skellige pladser i distriktet. Det
viste sig, at ukendskabet til re-
sten af området kun blev over-
gået af tilskuernes interesse og
glæde over at blive præsenteret
for billederne og for min ledsa-
gende forklaring. Jeg skal ga-
rantere Dem for, at der er behov
og interesse for al lettilgængelig
oplysning om, hvordan man lever
og arbejder på andre pladser.
sker der meget i Julianehåb. Nye ting
gror frem, andelstanken melder sig,
hvor kajakmandens fornemmelse af at
være henvist alene til sig selv, viger,
initiativ udfoldes og påvirkninger ude-
fra modtages og nyttiggøres. Den stør-
re bys problemer melder sig hver dag,
— endog det med „de indvandrede pi-
ger", — unge piger der kommer ind
til byen fra distriktet og som tit går til
bunds. Sådan et problem må løses, og
der er tusinde andre i en moderne
grønlandsk by, hvor fem års udvikling
vel nok svarer til udviklingen gennem
årtier i mange byer i det sydlige Dan-
mark.
5