Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Síða 6

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Síða 6
Siden nyordningen af Grønlands økonomi i 1951 har mån søgt at ad- skille produktion og forsyning regn- skabsmæssigt. Det første regnskab dækker de sidste 9 måneder af 1952, og siden da foreligger der årsagsregn- skaber. Alle salgsindtægter og alle omkostninger, som direkte kan henfø- res til produktionen, posteres på Den grønlandske Produktions konto, og for de øvrige omkostningsarter foretages en fordeling mellem produktion og forsyning, så man, såvidt det overho- vedet er muligt, når frem til et sandt og rigtigt billede. Man var i 1950/51 meget optimistisk og regnede med et varigt overskud på produktionen. Dette overskud modreg- nes ikke med tabet på forsyningstje- nesten, hvad der ville være fuldt for- svarligt, men det hensættes som be- kendt til Konjunkturudligningsfonden, og disse midler skal så — som navnet siger — en dag bruges til at udligne konjunktursvingninger, d. v. s. pris- nedgang på verdensmarkedet. Hvor- dan denne udligning skal finde sted, er ikke fastlagt, og problemet har hid- til ikke været aktuelt, fordi produk- tionen ifølge de til dato aflagte regn- skaber har givet overskud, som des- værre har været stærkt faldende fra år til år. Dette overskud udgjorde i 1952 ............. kr. 972.000,— i 1953 .............. „ 1.347.000,— i 1954 ................. 645.000,— i 1955 .............. „ 83.000,— ialt kr. 3.047.000,:— Hertil kommer afgifter fra fremme- de fiskere og renter af den indeståen- de kapital, som pr. udgangen af 1955 havde bragt fondens samlede inde- stående op på ca. 4,5 miil. kr. En afgørende vending 'er indtrådt i 1955 — det år, da man fra 1. april gennemførte en kraftig forhøjelse af fiskepriserne svarende til ca. 25% af de indtil da gældende priser. Man havde håbet — ja, man har ligefrem erklæret det som værende en forud- sætning — at denne prisforhøjelse skulle medføre en meget kraftig pro- duktionsstigning og dermed — da mange af vore omkostninger er faste, d.v.s. lige store hvad enten vi produ- cerer lidt eller meget —• en så stærk forbedring af produktionens økonomi, at der stadig ville være overskud. Dis- se forventninger slog desværre ikke til. Produktionen har i næsten sørgelig grad været konstant. Selvfølgelig kan man altid trøste sig med, at den ellers nok ville have været endnu mindre, men det er en fattig trøst. Resultatet er i alt fald, at produktionen netop siden 1955 i realiteten har givet under- skud. Når dette ikke fremgår af regnska- bet for 1955, skyldes det kun en regn- skabsfejl, som er sket i TovkussaK. Denne fejl på godt 100.000 kr. opdage- des beklageligvis så sent, at stats- regnskabet ikke kunne rettes, men den vil til gengæld belaste regnskabet for 1956. Til prisstigningen for fisken er kom- met andre faktorer, især stigende løn- ninger, højere priser på materialer og højere fragter. Resultatet er blevet, at vi i 1956 har fået et underskud på he- le produktionen på 814.000 kr. — hvor- af de 118.000 kr. dog i realiteten ved- rører 1955 — og i 1957 tør jeg ikke regne med et mindre underskud end 1 miil. kr. Hvis disse underskud skal dækkes af K-fonden — og anden mulighed er der vel ikke —• så befinder vi os i en yderst kritisk situation. Vi vil begyn- de at gøre indhug i K-fondens midler, og disse vil meget hurtigt være ud- tomt. Skal vi så også til at søge særskilt statstilskud til den grønlandske pro- duktion? Der kan vel ikke være tvivl eller uenighed om, at vi med alle til rådighed stående midler må søge at undgå dette. Men hvilke midler har vi til vor rådighed? Det er altid mest behageligt at se på den ende i årsagskæden, som er en selv fjernest. Fiskerne vil derfor pege på, at der må opnås højere priser. Vi har været så lykkelige i den allersene- ste tid at få højere priser end nogen- sinde for vore saltfisk. Det skyldes nu i nogen grad mangel på fisk på grund af det dårlige fiskeri alle vegne. Det forhold kan skifte meget hurtigt. Vi må ikke glemme, at vi er stærkt af- hængig af verdensmarkedet, hvor vi med de små mængder, vi kan udbyde, betyder overordentlig lidt. 75% af he- le den grønlandske produktion sælges udenfor Grønland og udenfor Dan- mark. Vi kan dernæst søge over til nye produktioner, men de kræver in- vestering af ny kapital, som vi ikke råder over i de mængder, der er behov for — bortset fra at kapitalinvestering er ensbetydende med øget risiko. Jeg tror, vi har fat i den rigtige en- de med rejeproduktionen, hvis man også i Grønland vil hjælpe os med at forøge den, d.v.s. hjælpe os med at få større produktion, f. eks. ved at skaf- fe tilstrækkelig arbejdskraft til pil- ning af rejerne og hjælpe os med at holde omkostningerne nede både ved indhandling og produktion og ved ek- spedition af skibene. Det er vigtigt, at fiskekutterne ud- nyttes i fuldt omfang. Også til de pro- duktioner, som måske ikke er mest lønnende for den enkelte fisker. Der- for er vi taknemmelige for den hjælp, som Landsfiskeriforeningen har ydet os i år med fordeling af rejekutterne, hvorved et antal både er blevet fri- gjort til andet fiskeri, uden at reje- fangsten reduceres. Hvad dette andet fiskeri angår, læg- ger vi særlig vægt på havkatfiskeriet, hvis udvikling mængdemæssigt har været lovende, og som også økonomisk er et aktiv for hele fiskeriet. Vi glæ- der os til den støtte, som fiskerne vil give dette fiskeri i år, især det prak- tiske forsøgsfiskeri, som gennemføres i tilknytning til „Greenland“s produk- tion. Den indsats, som Sukkertoppen- fiskere har ydet i havkatfiskeriet, står som forbillede for hele Grønland. Også hellefisken tegner lovende, li- gesom den nye produktion af kogte og frosne rejser til det franske marked. Derimod er det ingen hemmelighed, at frysning af torsk er en dårlig forret- ning — endnu dårligere end saltning. løvrigt må det gælde for alle pro- duktioner, at vi allesammen bør ud- folde anstrengelser for at holde om- kostningerne nede. Vi håber, at vi her må regne med fiskernes hjælp. Vi kan holde omkostningerne nede ved effek- tiv udnyttelse af råvarerne, ved kon- trol af forbrug af materialer, ved kon- stant og jævn produktion, ved etable- ring af flækkehold og af akkordarbej- de på andre områder. Også faktorer, der ligger mellem salg og produktion kan spille ind. Især tænker jeg her på udskibnings- og fragtomkostningerne. Hurtig ekspe- dition af skibene, effektiv og regel- mæssig besejling og billigst mulig be- sejling kan blive et eksistensspørgs- mål for det grønlandske fiskeri. Det er en kendsgerning, at det er umuligt at udvikle fryseproduktion af nævne- værdigt omfang uden regelmæssig be- sejling af produktionspladserne hele året rundt. For mig personlig kan det ligesom for Handelen som institution være ganske underordnet, om Handelen sejler med egne eller fremmede skibe. Vi har kun een målestok: det er om- kostninger og effektivitet og det grøn- landske samfunds interesser. Derfor bruger vi, som enhver der vil vide det, i stort omfang fremmede skibe, når disse tilbydes til fordelagtige ra- ter. Det nye skib, hvis konstruktion er nøje afpasset efter det grønlandske samfunds behov, vil give bedre forsy- ningstjeneste og bedre udskibsnings- muligheder for de grønlandske er- hverv. Og jeg må understrege, at dette her vil sige de grønlandske fiskeres produkter. Det nye skib vil beviseligt give billigere besejling. Det drejer sig efter al sandsynlighed om mindst 1 mili. kr. om året, hvoraf en klækkelig del — sandsynligvis de 30% — vil komme produktionen direkte tilgode. I sådanne situationer er det vigtigt, at vi kender kendsgerningerne, og at vi forstår hinanden, så ingen i uviden- hed kommer til overfor offentligheden at skade de interesser, som vi til sy- vende og sidst alle arbejder for. Det værste, man efter min mening i denne henseende kan komme til at gøre, er nemlig at stille Handelen og fiskerne op som to parter med mod- Forårssøndag i Codthåbfjorden. — upernakut H’eKertarssuaK uiulerdlugo Kapisigdliardlune Foto: Arne P. Hansen Det grønlandske fiskeris økonomi af direktør Hans Christiansen, KGH 6

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.