Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Blaðsíða 7
stridende interesser. Jeg kan vanske- ligt forestille mig en værre forvræng- ning af kendsgerningerne end denne. Det skulle være overflødigt, men ad- skillige hændelser i det forløbne år gi- ver mig alligevel ret til endnu engang at gøre klart: Handelen har intet formål i sig selv. Den står og falder med det grønland- ske samfund. Dens eneste opgave er at varetage den i Grønland boende befolknings interesser, dels på forsy- ningens og dels på produktionens om- råde. Man har talt om at oprette brugs- foreninger og andelsselskaber i Grøn- land. Det er der efter min sikre over- bevisning intet grundlag for. Ingen brugsforening kan arbejde mere uselvisk end Handelen, som ikke en- gang skal betale dividende, og som ikke må skabe reserver til fremtidig investering, men som kun har det ene formål at skaffe forsyninger til den grønlandske befolkning, så godt og så billigt som på nogen måde muligt. Når der tages hensyn til de store fragtomkostninger, som i Grønland er uundgåelige, synes jeg, at der er al mulig grund til at være forbavset over så billigt denne side af Handelens virksomhed gennemføres. For produktionens vedkommende kan ingen andelsvirksomhed virke mere til producenternes gavn end Handelen. Indenfor et andelsselskab kan producenterne og deres organisa- tioner ikke have større indflydelse på dispositionerne end den, de grønland- ske producenter idag har på Hande- len. Jeg lægger stor vægt på, at dette går op for producenterne som en rea- litet, så vi frem over kan undgå mis- forståelser, der skaber unødige van- skeligheder på områder, som burde være præget af uforbeholdent samar- bejde. Efter disse bemærkninger om bag- grunden for samarbejdet mellem Han- delen og fiskerne vender jeg tilbage til de økonomiske kendsgerninger. Diskussionen om indhandlingspriserne og om erhvervsgrenenes indbyrdes forhold har ganske naturligt rejst spørgsmålet om de forskellige er- hvervsgruppers rentabilitet. Når slut- resultatet fra alle erhverv går ind i en fælleskasse, kan der nemt hos en eller anden opstå den tanke, at han måske yder for meget eller at andre får for meget. Sådanne beregninger er meget kom- plicerede. Det kan være svært og ofte næsten umuligt at fordele omkostnin- gerne. Denne usikkerhed gør det sam- tidig farligt at lege med tallene. Det kan nemt give anledning til misfor- ståelser og skabe ufred. AvangnåmioK For en journalist er det altid vemo- digt, når et blad forsvinder, går ind — efter at det i en årrække har talt en bys, en egns eller en sags interesser på bedste måde og under skiftende kår. I Danmark huserer „bladdøden" stadig blandt de mindre aviser ude i landet — mange redaktører og jour- nalister har i de sidste 10—15 år måt- tet dreje nøglen om for en ofte livs- •lang indsats. Der var et pust af samme stemning i landsrådssalen forleden, da landsrå- det besluttede at nedlægge Nordgrøn- lands bogtrykkeri i Godhavn og at sammenslutte „Avangnamiok" med Atuagagdliutit/Grønlandsposten. De- batten var præget af et vist vemod over, at et tidsafsnit er forbi og at et blad, der har været med til at præge udviklingen i Grønland siden 1913, må forsvinde. Med den overvejende stem- ning var en klar erkendelse af, at det gælder om at slette de skel, der end- nu eksisterer i landet — åt man er eet folk og at Grønland er eet land. Frem- tiden for Grønland må baseres på fæl- lesskab og på samling om de store op- gaver. A/G er som hidtil parat til at formidle dette fællesskab og til at del- tage i opgavernes løsning. Det er vor opfattelse, som det er landsrådets, at denne sammenslutning af de to lands- Man har ønsket at få disse tal, og jeg har derfor lovet dem, og jeg er rede til at indfri løftet. Jeg understre- ger forinden endnu engang, at det er klogt at bruge tallene med varsomhed. Vi har første gang i år afsluttet så- danne beregninger for 1955. De viser, at vi i dette år ialt har solgt grønlandske fiskeripro- dukter for ..............kr. 14.128.000 til en samlet kostværdi af ......................... 15.225.800 og følgelig med det re- sultat, at fiskerierhver- vet har givet Handelen et underskud på ..........kr. 1.097.800 En Van Heusen skjorte er et plus for ethvert mandfolk Vi har haft tab på hele torskepro- duktionen: Saltfisk ................ kr. 1.132.930 Tørfisk .................... 183.850 Frossen torsk ............ „ 124.720 Torskelever .............. „ 71.000 Vi har desuden haft tab på en ræk- ke andre produkter: Diverse andre fisk ...... kr. 290 Hajlever, hajkød og haj- skind .................... „ 52.300 Havkatskind .............. „ 23.460 Samt fiskemel og fiske- olie ..................... „ 44.100 Ialt har tabene andraget kr. 1.632.650 Til gengæld har vi tjent på: Havkatproduktionen ...... kr. 228.000 Medicinalolie ............ „ 6.000 Laks ..................... „ 26.800 Hellefisk og helleflynder „ 15.080 Og rejer ................... 258.900 Ialt ...................... kr. 534.780 NYHED FRA ZEISS IKON: CONTINA III med PANTAR-satsoptik til normal-, storvinkel-, tele- og stereooptagelser Indbygget RAPID-belysningsmåler Hurtigoptræk Prontor-SVS-lukker Selvudløser Lysværdiindstilling ZEISS IKON AG repr. ved: GEORG RAUH Finsensvej 80 København F. Tlgr.: OPIGENA hvilket giver et samlet nettotab på ............... kr. 1.097.870 Vi har endnu ikke tilsvarende tal for 1956. Selv om jeg derfor nok skal være forsigtig med at spå, vil jeg reg- ne med, at underskudet på fiskeriet på grund af de stigende omkostnin- ger i 1956 har været større, og jeg vil anslå det til 1,5 mili. kr. Dette er givetvis ikke gode nyhe- der. På den anden side synes jeg hel- ler ikke, at der er grund til panik. Vi må roligt overveje, hvad vi kan gøre for at reducere fiskeriets omkostnin- ger og for at finde frem til produktio- ner, som giver passende udbytte. Een ting må dog stå ganske klart, nemlig at de indhandlingspriser, som Hande- len nu betaler til fiskerne, så afgjort ligger i overkanten af det mulige, og at de under ingen omstændigheder kan forhøjes. blade og oprettelsen af en lokalredak- tion i Egedesminde vil kunne få stor betydning. Fra redaktionens side vil blive gjort hvad gøres kan for at ud- fylde det savn, „Avangnamiok" efter- lader sig, og disse bestræbelser vil ganske naturligt gå ind som et led i det fortsatte arbejde på at gøre A/,G' til hele Grønlands blad. For at det kan lykkes, behøver vi læsernes og befolkningens medvirken — og et så- dant aktivt medarbejderskab vil være endnu mere påkrævet, når „Avangna- miok“ går ind og A/G bliver Grøn- lands eneste landsblad. Det var i første række økonomiske hensyn, der foranledigede landsrådets beslutning, men samtidig blev der gi- vet udtryk for, at man så måske kun- ne få råd til at interessere sig for de lokale blade gennem et økonomisk til- skud. Det er en værdifuld tanke, som bør gennemføres, så snart det er mu- ligt. I sig selv er en alvorlig sag for landsrådet at give afkald på bladet i Godhavn, men tabet vil kunne op- vejes, hvis rådet vil medvirke til at skabe en stærk og uafhængig lokal- presse og iøvrigt på alle måder bidra- ge til det bedst mulige samarbejde og samspil mellem disse lokale blade og landsbladet A/G. pb. Danmarkime kågéraliorfigssuit angnerssåt nutåliaunerssåtdlo JENSEN & MØLLER A/s ®&amna//å6 5&/4te cy nmé mode/ne Ådé/jafdÅ 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.