Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Page 11

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Page 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt. hal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Banelédet 19, Virum, tlf. 845894. Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA. Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalili: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds- dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshab: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs- set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God- havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas- sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho- ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed- vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth. pissartagagdl. ukiumut okiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland 13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB ånåussiniartoKarneK igdlerso- riarf eKarnerussoK — Effektiv redningstjeneste sujornåginaK Københavnime avi- sit ilåt agdlagpoK Kalåtdlit-nunane danskit ånåussiniarnermut tunga- ssutigut atortoKarnerat nåmaginå- ngitsoK. uvdloK tåunarpiaK avise uvalikorsiortoK akerdlilivoK ame- rikamiut Kalåtdlit-nunane ånåu- ssiniarneme angeKissumik ikiutar- nerat tåikartordlugo. taimanikut o- Kausiussut tåssunga kigdleKarput — åmame amigångitdlat. pujortuléncanik alianartumik a- junårtarnerit manalo landsrådip suliagssaK tamåna- pivdlugo oKau- sisa aperKutip ilungersomåssusia kingumut måna ersserKigsaririgpåt. ukiune måkunane kalåtdlit auli- sartue piniartortaitdlo tamanit-ta- många sågfigineKartalerput kalåt- dlit niorKutigssiornerata taimalo Kalåtdlit-nunåta iluaKutigsså piv- dlugo angnerussumik sulinialer- Kuvdlugit. tupingnångivigsumigdle kalåtdlit inuiaKatigit tungånit o- KautigineKartalerpoK aulisartut pi- niartutdlo namagsissaKarnerusi- nåusagpata tamatumunga plssutig- ssat ilåt tåssaussariaKartoK Kalåt- dlit-nunåta imaine issutsit nåper- tordlugit isumangnaitsumik ånåu- ssiniartartoKarnigssaK. kalåtdlit ta- matumane suleKataorusussusertik takutitarérsimavåt. upernåginaK Kalåtdlit-nunane igdloKarfit ilåne ånåussiniaKatigingnik nangmineK piumåssuseK tungavigalugo piler- sitsineKarpoK, ånåussiniartarnerni- lo åssigingitsune aulisartut ikiu- niardluartarsimåput. taimailiortar- neK nersortariaKartuvoK nauk tu- pingnångikaluardlune, kisiåne Ka- låtdlit-nunåne iluamik igdlersoriar- filingmik ånåussiniartartoKarneK taimailinardlugo pilersineKarsinåu- ngilaK. politit inugtut pisinaussatik nåpertordlugit måna tikitdlugo i- måne navianartorsiortunik ikiui- niartarsimåput, kisiåne taima piu- måssuserigsåraluardlutik atortug- ssait nåmaginartusimångitdlat. ama politit, tingmissartut såkututdlo i- marsiortut angatdlataisa akornåne årKigssutdluagkamik suleKatiging- neK amigautausimånguatsiarpok. tåssane årKitagssaKarpoK, landsrå- divdlume oKauseriumassatut nalu- naerutigissåne tamåna pineKardlu- ne. tåssungåinardle kigdligtariaKå- ngilaK. politit iluamik anåussiniar- sinaunigssamut angatdlatitigut pi- lersugaunigssåt sanerKutinameKar- sinåungilaK. månåkut pissusiussut atutitdlugit politit pujortulérait na- maginångitdlat pissutsine ajornar- torsiornartune atusavdlutik — å- mame aulisartut piniartutdlo pi- ssutsit ajornartorsiornarsinerine a- merdlanertigut imåne navianartor- siulersarput. taimåitumik ånåussi- niuteKarneK pitsaunerulisagpat po- litit amerdlanerussunik angineru- ssunigdlo amalo nalerKutuliaune- russunik pujortuléraKartitaunigssåt pissariaKarpoK. tamatumunga atassumik ernor- tusaoK Kalåtdlit-nunane tingmi- ssartoKameK alianåinartumik i- ngerdlassoK tåisavdlugo. Narssar- ssuarme pisimassut oKinerulersitsi- simångitdlat, ajornartorsiutdle Ka- nordlunit iliordlune årKingniarta- riaKarpoK. tauva ama Kangilinguit angine- russunik sorssutérartårnigssåta ki- nguartitaunera aj ussårutigissaria- KarpoK. silarssuarme aulisartut ikigtui- nåuput Kalåtdlit-nunane aulisartu- tut ajornartorsiornartigissunik a- ngatdlaveKartut. Kalåtdlit-nunane ånåussiniartameK piårnerpåmik ig- dlersoriarfilingmik årKigssuneKar- tariaKarpoid F. K’asigiånguit eruane rejerniarneK iluarinavigsumik ingerdlavoK. rejer- niameK sujomarnit sapåtit akuneri- nik pingasunik sujusinårneruvdlune autdlartipoK. julip 14-iata tungånut Kivdlertussiat 240,000-iuput igalåmi- nemutdlo portugkat 64,000-iuvdlutik, tåssa atautsimut katitdlugit 140,000- inik 1956-imingamit amerdlanerorér- dlutik. ajoraluartumigdle sujuariautip tamatuma nuånersua akornusemeKa- lårpoK Narssame uvdlup taineKartup tungånut Kivdlertussiat 240,000- Inaungmata — tåssa sujornamut na- lerKiutdlugit Kivdlertussanik 47,000-it migssåinik ikingneruvdlutik. ☆ Nup pigissåne nipisat suåinik tuni- ssineK pigssarsivfiuvdluarsimavoK. For et par år siden tillod et kø- benhavnsk dagblad sig at skrive, at den danske redningstjeneste i Grønland ikke var tilstrækkelig. Et eftermiddagsblad afviste samme dag dette synspunkt ved at henvise til, at amerikanerne i Grønland ydede en storartet bistand ved red- ningsaktioner. Mere blev der så ikke eagt i den omgang, — men det var jo i virkeligheden også alt nok. Adskillige tragiske bådulykker og nu sidst en landsrådsudtalelse i sagen har imidlertid understreget spørgsmålets alvor påny. Der appelleres i disse år fra man- ge sider til de grønlandske fiskere og fangere om at øge deres indsats til gavn for den grønlandske pro- duktion og dermed for Grønland. Det er imidlertid såre berettiget, når man nu fra det grønlandske samfunds side tilkendegiver, at en af forudsætningerne for, at fiskere og fangere kan yde mere, må være, at der eksisterer en efter omstæn- dighederne betryggende rednings- tjeneste i de grønlandske farvande. Fra grønlandsk side har man alle- rede vist, at man gerne selv vil væ- re med. Fornylig oprettedes i en grønlandsk by på privat initiativ en frivillig redningsforening, og i man- ge tilfælde vises der under red- ningsaktioner stor hjælp fra fi- skernes side. Sådan indsats er på- skønnelsesværdig, omend naturlig, men virkeligt effektivt redningsvæ- sen skabes ikke i de farlige grøn- landske farvande på denne måde. Fra politiets side har man hidtil gjort, hvad der var menneskeligt muligt, for at bringe hjælp til nød- avisimik unigtoKartarångat avisi- liortumut ajussårnångitsortangilaK pi- ngårtumik avise ukiune ikigtungitsu- ne igdloKarfingmut, nunap ingmikor- tuanut imalunit sumut avdlamut kiv- fartortorérsimassarångat. Danmarki- me nunåinarme avisit mingnerussut unigtariaKartut tåkutuéinarput — år- Kigssuissut avisiliortutdlo ikingeKissut ukiut kingugdlit 10—15-it ingerdlane- råne avisitik matussariaKartarsima- vait, Kavsinik sivisorssuarmik sule- rérsimassut. K’eKertarssuarme Avangnåta naKi- teriviata atorungnaernigssfi „Avang- nåmiu“vdlo Atuagagdliutit/Grønlands- postenimut ilångutinamigsså aulaja- ngerneKarmat ajussårneK Kulåne tai- neKartutut ItoK landsrådip misigingit- sungilå. atuagagssiaK 1913-iminganit Kalåtdlit-nunåta sujumut ingerdlati- taunerane suniuteKaKatausimassoK tåmartariaKalermat atautsimitut ta- ma tuminga oKaluseringnigtut ajussår- nermik misigisiméngitsorneK saper- put. kisiåne amerdlanerit nalungilåt nuname avigsårutit nungusarniarta- riaKarmata — inuiait atausiungmata Kalåtdlit-nunåtdlo nunaungmat atau- seK. Kalåtdlit-nunåta sujunigsså pe- Katigingnermik suliagssatdlo angisut atautsimut katitaunerånik tungave- KartariaKarpoK. A/G pissarnermisut piarérsimavoK peKatigingnermut ta- matumunga kivfartusavdlune suliag- ssatdlo nåmagsineKarnigssånut peua- tåusavdlune. landsråditut isumaxar- stedte på havet, men midlerne har ikke stået mål med politifolkenes gode vilje, og der har tilsyneladen- de manglet det helt udbyggede og velorganiserede samarbejde mellem politi, flyvere og maritime inspek- tionsfartøjer. Her er noget at rette, og landsrådets udtalelse tager da også sigte på dette forhold. Det vil imidlertid blive nødven- digt at gå videre end som så. Man kommer ikke uden om at forsyne politiet med det bådemateriel, der effektivt vil kunne imødekomme kravene til en virkelig redningstje- neste. Som det er nu, slår politiets både ikke til, når forholdene er vanskelige, — og normalt kommer fiskere og fangere jo fortrinsvis i havsnød, netop når forholdene er vanskelige. Flere og større og spe- cielt udstyrede politibåde er altså en forudsætning for bedre rednins- væsen. Det vil også i denne sammenhæng være rigtigt at nævne spørgsmålet om den sørgerlige danske flyvetje- neste på Grønland. Problemet er ik- ke blevet lettere efter udviklingen i Narssarssuak, men problemet må løses på den ene eller anden måde. Og endelig er der grund til i for- bindelse med det her omtalte spørgsmål at beklage den udskyd- ning af anskaffelsen af større in- spektionsfartøjer til Grønnedal, som der synes at være tale om. Få ste- der i verden har fiskere og fangere så vanskelige farvande at befare som det er tilfældet i Grønland. Den grønlandske redningstjeneste må snarest muligt udbygges til et forsvarligt niveau! F. pugut nunap avisisa mardluk katitau- nigssåt Ausiangnilo ingmikut årKig- ssuissoKalernigsså mikissungitsumik pingårutigssaKarumårtut. årKigssui- ssoKarfik pisinaussane tamåkerdlugo iliorniarumårpoK „Avangnåmiu“p maKaissineKamigsså pitsailiorniardlu- go, taménalo tupingnangitsumik ima ingerdlåniarneKarumårpoK A/G-p Ka- låtdlit-nunåt tamåkerdlugo avisiu- nigssånut sulissutigineKartumut ata- titdlugo. tamåna iluagtisagpat atuar- tartut nunavdlo inuisa suleKataunig- ssåt pissariaKarpoK — sulilo pissaria- Karnerulisavdlune „AvangnåmioK“ a- torungnaerpat A/G-lo kisivingme Ka- låtdlit-nunåt tamåkerdlugo sarKumer- tartutut avisiulerpat. aningaussat pissutaunerpauvdlutik landsråde taimatut aulajangissariaKa- lersimavoK, iléngutdlugule oKautigi- nenarpoK imaKa tamatumunékut a- kigssaKarnamerulisassoK igdloKarfi- kutårtumik atuagagssiat, avisérKat, aningaussanik taptssuteKartamikut ikiorsertalemigssånut. isumaliut ta- måna sumiginåinagagsséungilaK. sa- pingisamik pisinauvfikut sujugdlikut namagsiniartariaKarpoK. K’eKertar- ssuarme avisip taimaitinigsså ingmi- ne landsrådimut suliagssauvoK ilu- ngersomartoK, ånaissardle tamåna maKaissinavérsarneKarsinauvoK landsråde suleKataujumåsagpat igdlo- Karfingne nakussunik avdlanitdlo su- nigaunatik ingerdlassunik aviseKaler- nigssamut — amalo sutigut tamatigut ikiukumåsagpat igdlOKarfingne avisit nunavdlo avisiata A/G-p akornåne sa- pingisamik pitsaunerpåmik suleKati- gingnigssamut. AvangnåmioK 11

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.