Atuagagdliutit - 15.08.1957, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
hal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Banelédet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalili: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshab: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut okiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ånåussiniartoKarneK igdlerso-
riarf eKarnerussoK —
Effektiv redningstjeneste
sujornåginaK Københavnime avi-
sit ilåt agdlagpoK Kalåtdlit-nunane
danskit ånåussiniarnermut tunga-
ssutigut atortoKarnerat nåmaginå-
ngitsoK. uvdloK tåunarpiaK avise
uvalikorsiortoK akerdlilivoK ame-
rikamiut Kalåtdlit-nunane ånåu-
ssiniarneme angeKissumik ikiutar-
nerat tåikartordlugo. taimanikut o-
Kausiussut tåssunga kigdleKarput
— åmame amigångitdlat.
pujortuléncanik alianartumik a-
junårtarnerit manalo landsrådip
suliagssaK tamåna- pivdlugo oKau-
sisa aperKutip ilungersomåssusia
kingumut måna ersserKigsaririgpåt.
ukiune måkunane kalåtdlit auli-
sartue piniartortaitdlo tamanit-ta-
många sågfigineKartalerput kalåt-
dlit niorKutigssiornerata taimalo
Kalåtdlit-nunåta iluaKutigsså piv-
dlugo angnerussumik sulinialer-
Kuvdlugit. tupingnångivigsumigdle
kalåtdlit inuiaKatigit tungånit o-
KautigineKartalerpoK aulisartut pi-
niartutdlo namagsissaKarnerusi-
nåusagpata tamatumunga plssutig-
ssat ilåt tåssaussariaKartoK Kalåt-
dlit-nunåta imaine issutsit nåper-
tordlugit isumangnaitsumik ånåu-
ssiniartartoKarnigssaK. kalåtdlit ta-
matumane suleKataorusussusertik
takutitarérsimavåt. upernåginaK
Kalåtdlit-nunane igdloKarfit ilåne
ånåussiniaKatigingnik nangmineK
piumåssuseK tungavigalugo piler-
sitsineKarpoK, ånåussiniartarnerni-
lo åssigingitsune aulisartut ikiu-
niardluartarsimåput. taimailiortar-
neK nersortariaKartuvoK nauk tu-
pingnångikaluardlune, kisiåne Ka-
låtdlit-nunåne iluamik igdlersoriar-
filingmik ånåussiniartartoKarneK
taimailinardlugo pilersineKarsinåu-
ngilaK. politit inugtut pisinaussatik
nåpertordlugit måna tikitdlugo i-
måne navianartorsiortunik ikiui-
niartarsimåput, kisiåne taima piu-
måssuserigsåraluardlutik atortug-
ssait nåmaginartusimångitdlat. ama
politit, tingmissartut såkututdlo i-
marsiortut angatdlataisa akornåne
årKigssutdluagkamik suleKatiging-
neK amigautausimånguatsiarpok.
tåssane årKitagssaKarpoK, landsrå-
divdlume oKauseriumassatut nalu-
naerutigissåne tamåna pineKardlu-
ne.
tåssungåinardle kigdligtariaKå-
ngilaK. politit iluamik anåussiniar-
sinaunigssamut angatdlatitigut pi-
lersugaunigssåt sanerKutinameKar-
sinåungilaK. månåkut pissusiussut
atutitdlugit politit pujortulérait na-
maginångitdlat pissutsine ajornar-
torsiornartune atusavdlutik — å-
mame aulisartut piniartutdlo pi-
ssutsit ajornartorsiornarsinerine a-
merdlanertigut imåne navianartor-
siulersarput. taimåitumik ånåussi-
niuteKarneK pitsaunerulisagpat po-
litit amerdlanerussunik angineru-
ssunigdlo amalo nalerKutuliaune-
russunik pujortuléraKartitaunigssåt
pissariaKarpoK.
tamatumunga atassumik ernor-
tusaoK Kalåtdlit-nunane tingmi-
ssartoKameK alianåinartumik i-
ngerdlassoK tåisavdlugo. Narssar-
ssuarme pisimassut oKinerulersitsi-
simångitdlat, ajornartorsiutdle Ka-
nordlunit iliordlune årKingniarta-
riaKarpoK.
tauva ama Kangilinguit angine-
russunik sorssutérartårnigssåta ki-
nguartitaunera aj ussårutigissaria-
KarpoK.
silarssuarme aulisartut ikigtui-
nåuput Kalåtdlit-nunane aulisartu-
tut ajornartorsiornartigissunik a-
ngatdlaveKartut. Kalåtdlit-nunane
ånåussiniartameK piårnerpåmik ig-
dlersoriarfilingmik årKigssuneKar-
tariaKarpoid F.
K’asigiånguit eruane rejerniarneK
iluarinavigsumik ingerdlavoK. rejer-
niameK sujomarnit sapåtit akuneri-
nik pingasunik sujusinårneruvdlune
autdlartipoK. julip 14-iata tungånut
Kivdlertussiat 240,000-iuput igalåmi-
nemutdlo portugkat 64,000-iuvdlutik,
tåssa atautsimut katitdlugit 140,000-
inik 1956-imingamit amerdlanerorér-
dlutik. ajoraluartumigdle sujuariautip
tamatuma nuånersua akornusemeKa-
lårpoK Narssame uvdlup taineKartup
tungånut Kivdlertussiat 240,000-
Inaungmata — tåssa sujornamut na-
lerKiutdlugit Kivdlertussanik 47,000-it
migssåinik ikingneruvdlutik.
☆
Nup pigissåne nipisat suåinik tuni-
ssineK pigssarsivfiuvdluarsimavoK.
For et par år siden tillod et kø-
benhavnsk dagblad sig at skrive, at
den danske redningstjeneste i
Grønland ikke var tilstrækkelig. Et
eftermiddagsblad afviste samme
dag dette synspunkt ved at henvise
til, at amerikanerne i Grønland
ydede en storartet bistand ved red-
ningsaktioner. Mere blev der så
ikke eagt i den omgang, — men det
var jo i virkeligheden også alt nok.
Adskillige tragiske bådulykker
og nu sidst en landsrådsudtalelse i
sagen har imidlertid understreget
spørgsmålets alvor påny.
Der appelleres i disse år fra man-
ge sider til de grønlandske fiskere
og fangere om at øge deres indsats
til gavn for den grønlandske pro-
duktion og dermed for Grønland.
Det er imidlertid såre berettiget,
når man nu fra det grønlandske
samfunds side tilkendegiver, at en
af forudsætningerne for, at fiskere
og fangere kan yde mere, må være,
at der eksisterer en efter omstæn-
dighederne betryggende rednings-
tjeneste i de grønlandske farvande.
Fra grønlandsk side har man alle-
rede vist, at man gerne selv vil væ-
re med. Fornylig oprettedes i en
grønlandsk by på privat initiativ en
frivillig redningsforening, og i man-
ge tilfælde vises der under red-
ningsaktioner stor hjælp fra fi-
skernes side. Sådan indsats er på-
skønnelsesværdig, omend naturlig,
men virkeligt effektivt redningsvæ-
sen skabes ikke i de farlige grøn-
landske farvande på denne måde.
Fra politiets side har man hidtil
gjort, hvad der var menneskeligt
muligt, for at bringe hjælp til nød-
avisimik unigtoKartarångat avisi-
liortumut ajussårnångitsortangilaK pi-
ngårtumik avise ukiune ikigtungitsu-
ne igdloKarfingmut, nunap ingmikor-
tuanut imalunit sumut avdlamut kiv-
fartortorérsimassarångat. Danmarki-
me nunåinarme avisit mingnerussut
unigtariaKartut tåkutuéinarput — år-
Kigssuissut avisiliortutdlo ikingeKissut
ukiut kingugdlit 10—15-it ingerdlane-
råne avisitik matussariaKartarsima-
vait, Kavsinik sivisorssuarmik sule-
rérsimassut.
K’eKertarssuarme Avangnåta naKi-
teriviata atorungnaernigssfi „Avang-
nåmiu“vdlo Atuagagdliutit/Grønlands-
postenimut ilångutinamigsså aulaja-
ngerneKarmat ajussårneK Kulåne tai-
neKartutut ItoK landsrådip misigingit-
sungilå. atuagagssiaK 1913-iminganit
Kalåtdlit-nunåta sujumut ingerdlati-
taunerane suniuteKaKatausimassoK
tåmartariaKalermat atautsimitut ta-
ma tuminga oKaluseringnigtut ajussår-
nermik misigisiméngitsorneK saper-
put. kisiåne amerdlanerit nalungilåt
nuname avigsårutit nungusarniarta-
riaKarmata — inuiait atausiungmata
Kalåtdlit-nunåtdlo nunaungmat atau-
seK. Kalåtdlit-nunåta sujunigsså pe-
Katigingnermik suliagssatdlo angisut
atautsimut katitaunerånik tungave-
KartariaKarpoK. A/G pissarnermisut
piarérsimavoK peKatigingnermut ta-
matumunga kivfartusavdlune suliag-
ssatdlo nåmagsineKarnigssånut peua-
tåusavdlune. landsråditut isumaxar-
stedte på havet, men midlerne har
ikke stået mål med politifolkenes
gode vilje, og der har tilsyneladen-
de manglet det helt udbyggede og
velorganiserede samarbejde mellem
politi, flyvere og maritime inspek-
tionsfartøjer. Her er noget at rette,
og landsrådets udtalelse tager da
også sigte på dette forhold.
Det vil imidlertid blive nødven-
digt at gå videre end som så. Man
kommer ikke uden om at forsyne
politiet med det bådemateriel, der
effektivt vil kunne imødekomme
kravene til en virkelig redningstje-
neste. Som det er nu, slår politiets
både ikke til, når forholdene er
vanskelige, — og normalt kommer
fiskere og fangere jo fortrinsvis i
havsnød, netop når forholdene er
vanskelige. Flere og større og spe-
cielt udstyrede politibåde er altså
en forudsætning for bedre rednins-
væsen.
Det vil også i denne sammenhæng
være rigtigt at nævne spørgsmålet
om den sørgerlige danske flyvetje-
neste på Grønland. Problemet er ik-
ke blevet lettere efter udviklingen
i Narssarssuak, men problemet må
løses på den ene eller anden måde.
Og endelig er der grund til i for-
bindelse med det her omtalte
spørgsmål at beklage den udskyd-
ning af anskaffelsen af større in-
spektionsfartøjer til Grønnedal, som
der synes at være tale om. Få ste-
der i verden har fiskere og fangere
så vanskelige farvande at befare
som det er tilfældet i Grønland.
Den grønlandske redningstjeneste
må snarest muligt udbygges til et
forsvarligt niveau! F.
pugut nunap avisisa mardluk katitau-
nigssåt Ausiangnilo ingmikut årKig-
ssuissoKalernigsså mikissungitsumik
pingårutigssaKarumårtut. årKigssui-
ssoKarfik pisinaussane tamåkerdlugo
iliorniarumårpoK „Avangnåmiu“p
maKaissineKamigsså pitsailiorniardlu-
go, taménalo tupingnangitsumik ima
ingerdlåniarneKarumårpoK A/G-p Ka-
låtdlit-nunåt tamåkerdlugo avisiu-
nigssånut sulissutigineKartumut ata-
titdlugo. tamåna iluagtisagpat atuar-
tartut nunavdlo inuisa suleKataunig-
ssåt pissariaKarpoK — sulilo pissaria-
Karnerulisavdlune „AvangnåmioK“ a-
torungnaerpat A/G-lo kisivingme Ka-
låtdlit-nunåt tamåkerdlugo sarKumer-
tartutut avisiulerpat.
aningaussat pissutaunerpauvdlutik
landsråde taimatut aulajangissariaKa-
lersimavoK, iléngutdlugule oKautigi-
nenarpoK imaKa tamatumunékut a-
kigssaKarnamerulisassoK igdloKarfi-
kutårtumik atuagagssiat, avisérKat,
aningaussanik taptssuteKartamikut
ikiorsertalemigssånut. isumaliut ta-
måna sumiginåinagagsséungilaK. sa-
pingisamik pisinauvfikut sujugdlikut
namagsiniartariaKarpoK. K’eKertar-
ssuarme avisip taimaitinigsså ingmi-
ne landsrådimut suliagssauvoK ilu-
ngersomartoK, ånaissardle tamåna
maKaissinavérsarneKarsinauvoK
landsråde suleKataujumåsagpat igdlo-
Karfingne nakussunik avdlanitdlo su-
nigaunatik ingerdlassunik aviseKaler-
nigssamut — amalo sutigut tamatigut
ikiukumåsagpat igdlOKarfingne avisit
nunavdlo avisiata A/G-p akornåne sa-
pingisamik pitsaunerpåmik suleKati-
gingnigssamut.
AvangnåmioK
11