Atuagagdliutit - 15.08.1957, Qupperneq 22

r
— ila, Klunmpiå, utorKatseiiaimga amugavkit, åi- — Stisåt l ilaulanga-ait? asululunit i- — dingeling, autdlarta maungåinardlo pin’... pisinauguvit
påtigutdlo uvguamissårdlunga sårugdliunginavit. u- ngerdlarssoKaoK, imaua tåssa ptilukitut autdlarsaraluarit KordlortoK tugdleic inortornago umiarssuarmut
miarssuaK inortusångikugko tuaviumissåmiarit! pangatdlussissoK! ikiniaraluarniåsagama!
— Du må meget undskylde, at jeg fangede dig, — Susanne! Må jeg køre med? Ih, livor — Dingeling, så kører vi igen, Tante; hvis du har noget der
Klump, selvom det ærger mig, du ikke var en torsk; hun kan jolle af, det må være det, man hedder ekspdesgalop, så brug den, for jeg skal helst ombord i
men skynd dig endelig, hvis du skal nå skuden igen! kalder grisegalop! skuden igen inden det næste vandfald!
— halløj, atsa! niunialerpunga — Sfisåt! KaKUgo u- — ja, ja, pigslnarniardlanga, umiarssuaK ikivigi- — Kanigdliininerungikuvse pigsingnigssara Kunu-
nisagavit? arrå, tusånen uningnerdlo ajulersimavoK! ngitsorniångilara. atsa, inuvdluarna Kujanardlo! gåra!
— Klumpiå, nukinginarpatdlårnak. akusarhårpav-
— Halløj, Tante! Så vil jeg gerne af — Susanne! — Jaja, så bliver jeg nødt til at hoppe af, for jeg tigit, issitalårtineKåsångilatit!
Er der ikke snart et stoppested? Ak, hun kan hver- skal over i skuden igen. Farvel, og tak for turen,
ken høre eller standse! Tanke! — I må sejle nærmere til mig, ellers tør jeg ikke
springe!
— Giv tid, giv tid, Klump, vi .står parat til at mod-
tage dig, du ved, ikke noget med våde bukser her!
— hopsa, tikitdluarit, Klump. pigsitdlarKCKautift, i-
nortuingajavigdlardiutitdlo!
— Hopsa, vel mødt igen, Klump, du er en mester
i rejehop, det er. ellers i sidste øjeblik du ankom-
mer !
— arråme-å sunauvfauna KordlortoK tikilerdlugo, — ila tupin’, kugssangangåtersserame. igsåriardlu-
unialugdK sule tåuna nuånemeruvdlune! ta najungmagkaluarniarta — aKajångumissåleralug-
tuaivaugut!
Ja, minsanten, vi er lige ved vandfaldet, og Ja-
kob siger, at det er meget sjovere end det første. — Nej, — hvor ser det dejligt stejlt ud. Kom lad
os sætte os ned og holde godt fast, — det bliver det
helt store gys!
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
vlnigssanarfingme sulissut I. Mat. ivangk. kap. 20
Jisosip åssersutai — Jesu lignelser
1—7 Arbejderne i Vingården I. Matthæus evang. 20, 1-
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
-7.
Jtsuse cwdlåkut Kilanp nålagauvfianik tusarndrtiminut nay-
suiainialerame angul uydldrordlune nautstvingminut vinig-
ssalingmut sulissugssarsiortoK åssersfitigalugo oKalugpoK.
En anden gang, da Jesus ville forklare himmeriget for sine
tilhørere, sammenlignede han med*en mand, der var gået ud
en tidlig morgen for at fæste arbejdere til sin vingård.
pilertortumik isumoKatiglssutcKarfigai uvdlormut korånimilc
atautsimik akigssarsissåsassut. tauva vTnigssautcKarfiiigmi-
nut suliartoriipai.
Han blev hurtigt enig med dem om, at de hver skulle have
en krone om dagen, og så sendte han dem hen i sin vingård,
for at de kunne tage fat på arbejdet, som lå og ventede der.
nalunaeKuiaK Kiilingiluångulermal tuniniaissarfingmukar-
KiqpoK sulivfiqssaerusimassunigdlo ardloKaKissunik ajua su-
jumuerKigdlune atorfigssaKatitaminik. „uvavne suliyfigssarsi-
sinauvdluarpuse, nalerKi'itumigdlo akilerneKarumardluse .
Da klokken var blevet hen imod ni, gik han ud på torvet
igen, og han fandt mange andre stå ledige der, som han også
kunne bruge. „I kan godt få arbejde hos mig, og 1 skal få,
hvad ret og rimeligt er.“
23