Atuagagdliutit - 24.10.1957, Síða 6

Læserbreve
OG
X
KLIP
OM ROMANTIK —
OM LIGESTILLING
I det sidste nummer af „Kalåtdlit“
skriver Hans Pajuk Gabrielsen om li-
gestilling og forskelsbehandling bl. a.:
„Det vakte håb, da Grønland fik stil-
ling som dansk landsdel, men håbet
svandt, da det gik op for grønlænder-
ne, at indlemmelsen ikke medførte li-
gestilling. Den nuværende forskelsbe-
handling hvad lønnen angår har med-
ført diskussion blandt grønlænderne
om, hvornår vi kan betale vor egen
uddannelse. Den nuværende lønord-
ning medfører en følelse af, at man
afdrager på uddannelsen hele livet
igennem i kraft af lavere lønninger
end danske kolleger. Vi grønlændere
kender af bitter erfaring, at når man
først kommer ind under grønlandsk
løn, er der så godt som ingen chancer
for avancement, selv om man har
samme uddannelse som en dansker. Vi
ønsker samme muligheder for at blive
i stand til at betale uddannelsen som
en dansker har. Det har vist sig, at en-
kelte grønlændere, der lønnes som
danskere og dermed har chance for
avancement, går op i arbejdet med liv
og sjæl. Derfor er der enighed blandt
grønlænderne om, at man må have
oplysning om lønvilkårene, inden man
rejser tilbage, for at undgå tilfælde,
hvor man bliver lovet, at lønnen skul-
le ordnes tilfredsstillende, men uden
at den bliver det. For når man først er
hjemme, må man arbejde under de
vilkår, man bliver budt. For at undgå
at flere unge grønlændere bliver i
Danmark og nægter at returnere un-
der de vilkår, må man arbejde for en
bedre ordning. At der eksisterer bit-
terhed og utilfredshed med den nu-
værende tilstand, som medfører gnid-
ninger mellem grønlændere og dan-
skere, skyldes det skæve forhold,"
slutter Hans Gabrielsen.
LOVGIVNINGEN OG GRØNLAND
Afdelingschef Finn Nielsen skriver i
tidsskriftet „Grønland" i en artikel
med titlen „Grønlands stilling i riget
og udadtil" om den lovgivningsmæssi-
ge side af grønlands-spørgsmålene.
Efter en historisk redegørelse skriver
Finn Nielsen bl. a.: „Med bensyn til
administrationen af Grønland gør der
sig det specielle gældende, at der er
oprettet et særligt ministerium, hvor
praktisk taget alle sager vedrørende
Grønland behandles. Under grønlands-
kommissionen blev det meget drøftet,
om grønlandske anliggender burde be-
handles af de respektive fagministeri-
er eller om de burde varetages af et
centralt organ. Kommissionen gik
stærkt ind for den sidste løsning, idet
man navnlig pegede på, at det var en
forudsætning for gennemførelsen af de
forslag, der fremsattes, at de førtes ud
i livet gennem et centralt organ. Kom-
missionen pegede dog samtidig på, at
dette centralorgan burde stå i intim
kontakt med fagministerierne, f. eks.
gennem snævre kontaktudvalg med
repræsentanter for den grønlandske
centralledelse og det pågældende fag-
ministerium. Selv om der har rejst sig
røster om at fordele grønlandske sa-
ger på fagministerierne, synes udvik-
lingen at have givet kommissionen ret
i dens betrag'tning, Af hensyn til den
bedst mulige koordination af reform-
arbejdet må det synes rigtigt, at op-
bygningen i Grønland fortsat i en år-
række ledes gennem et centralt organ.
„Kristeligt Dagblad" skriver i en le-
dende artikel under overskriften „Ikke
plads til Grønlands-romantik" om
grønlændernes ligestilling med andre
borgere indenfor det danske rige. Ar-
tiklen kritiserer, at alt for mange kun
ser manglerne og glemmer at frem-
hæve de fremskridt, der er gjort, og
videre hedder det: “Man bør sikkert —
og her er vi ved noget afgørende væ-
sentligt — i højere grad tilstræbe at
undgå misforstået hensynsfuldhed
overfor grønlandske landsmænd under
omtalen af deres forpligtelser i for-
hold til deres rettigheder. Intet er let-
tere og på kort sigt mere taknemme-
ligt end at give grønlandske synspunk-
ter ret og forret. Måske er der nogle i
den ene og den anden lejr, der benyt-
ter en sådan fremgangsmåde som
grundlag for deres hele politik. På
langt sigt er intet mere demoralise-
rende for vore grønlandske landsmænd
og til syvende og sidst vel også for
dem, der driver en sådan politik. De
bedste blandt grønlænderne ved det.
De klogeste indenfor grønlands-admi-
nistrationen i Godthåb og København
ved det. Realiteternes vej er den ene-
ste farbare. Det har intet godt formål
at vende tingene på hovedet og hævde,
at det kun er borgere fra Grønland,
der kan lære landsmænd syndpå no-
get, mens omvendt folk hemedefra —
som en avis udtrykte det — er slaps-
vanse og paragrafryttere. Fra det syd-
lige Danmarks side kommer vi med et
stort og ærligt ment tilbud til grøn-
landske landsmænd om deltagelse i
den vesteuropæiske sammenhæng,
som grønlænderne idag ikke kan und-
være. Vi giver efter evne grønlænder-
ne midlerne i hænde til at indpasse sig
denne sammenhæng."
Videre skriver „Kristeligt Dagblad":
„På klog og forudseende måde er
der i sommer i det grønlandske lands-
råd blevet talt om forpligtelser og
krav til den grønlandske befolkning.
Landshøvdingen har talt om pligten,
der følger retten. Landsrådets med-
lemmer har tilsluttet sig og uddybet
disse betragtninger. Det er utopi at
lefle for den tanke, at 26.000 menne-
skier kan ligge som en halvt selvstæn-
dig enklave midt i en verden, der bli-
ver mindre og hænger mere sammen
dag for dag. Danmarks fire millioner
må også idag orientere sig udadtil og
indstille sig på nye tider".
Artiklen slutter:
„Der kan let komme romantik ind i
billedet, når tingene diskuteres — men
der er ikke tid til romantik og ikke
brug for romantik i Grønland dag el-
ler i det sydlige Danmarks indstilling
overfor Grønland. Realiteternes tid er
inde".
TIL MERE SKADE END GAVN
Under denne overskrift behandler
„Meteore" i nr. 17 „Information“s arti-
kel om forholdet grønlandsk-dansk.
„Meteore" giver bladet ret i, at det vil
være nødvendigt dels at de folk, der
udsendes til Grønland på alle måder
får det bedst mulige grundlag for at
forstå de særlige forhold i Grønland,
dels at de samtidig gives større beføj-
elser, end det hidtil har været tilfæl-
det.
Derefter skriver „Meteore":
At mange danske kun søger til Grøn-
land for at fylde lommerne (på grøn-
lændernes bekostning?) er ikke alene
en uhyrlig tanke, den er også usand.
Embedsmanden i Grønland spinder
ikke guld på sin virksomhed, tvært-
imod, og de sæsonarbejdere, som får
en stor ugeløn, opnår kun dette ved
hårdt og langvarigt arbejde under af-
savn, som ingen arbejder i Danmark
ville finde sig i. For sæsonarbejderen
er merfortjenesten også kun en stak-
ket glæde, da skattemyndighederne i
Danmark hurtigt barberer den ned
til et minimum. Uden en' idealistisk
indstilling hos embedsmændene i
Grønland havde man overhovedet in-
gen embedsmænd heroppe i dag; der-
til er de på papiret store fordele ved
opholdet her — skattefrihed, fribolig,
permissionsordning, (lavere lønninger
end i Danmark!) etc. — alt for surt er-
hvervet. Det vil blive svært at påvise
den stilling blandt de ledende, hvor
arbejdstiden er mindre end 10—12 ti-
mer, og søndagsarbejde er reglen.
Selvfølgelig dukker uheldige elemen-
ter op inden for alle grene af virksom-
heden heroppe; men det er uhyre
sjældent, at betegnelsen „slapvanse"
er den rette betegnelse endog for dis-
se; ofte er også de idealister — blot er
det den psykologiske forståelse, det
har knebet med, og her kommer vi ind
på den af Information udskregne for-
skelsbehandling, — „antieskimoisme",
som den bliver kaldt. Der gøres dag-
ligt et stort arbejde fra begge parter
for at afgørelser i så at sige alle for-
hold træffes uden skelen til de impli-
ceredes oprindelse, og som regel med
held. Fra officielt hold tolereres ikke
den mindste antydning af forskelsbe-
handling i den retning, Information
mener. Forekommer der hos enkelte af
de udsendte eller deres familie mang-
lende forståelse af dette, vil de hurtigt
mærke en reaktion såvel fra grøn-
landsk som fra dansk side. Informa-
tion spiller som illustration den gamle
plade om danske gilder uden grøn-
landsk deltagelse; lad os een gang for
alle understrege, at der til private fe-
ster deltager nøjagtig de personer, som
værtsfolkene ønsker at se, uanset dis-
ses oprindelse, og ingen heroppe vil
drømme om at føle sig sat udenfor
private familiefester. Ved officielle fe-
ster deltager alle, der har tilknytning
til den institution, der afholder festen.
De øvrige eksempler, bladet nævner,
tjener ikke Information til ære; de er
tydeligvis udsprunget i hjernen på en
person, som bladet ifølge sine syns-
punkter gerne vil forskåne Grønland
for, og som vil se forskel, hvor ingen
er.
Den misstemning, der på flere om-
råder hersker hos nogle grønlændere i
dag, er sjældent rettet mod embeds-
mænd i Grønland; men ofte mod det,
disse repræsenterer, og det kan være
forståeligt. Det må være bittert at se
på, at en udvikling, som for 6—7 år
siden sattes i gang med brask og bram
og hånden på hjertet, nu trues med at
gå helt i stå på grund af de bevilgende
myndigheders manglende forståelse
af, at det er en livsbetingelse for det
grønlandske samfund, at bevillingsni-
veauet holdes oppe og ikke år for år
nedskæres, som det i de seneste år er
sket. Så måtte man hellere have und-
ladt brask og bram.
Det ville tjene lederskribenten, jour-
nalist Høyrup til mere ære, såfremt
han lyttede til sin kollega fra „Ber-
lingske Aftenavis", Finn Borberg, som
i en artikel i „Grønland" slog til lyd
for, at pressens folk fik lejlighed til
gennem ophold af længere varighed i
Grønland at sætte sig ind i de mange-
artede problemer, der i dag optager
grønlænderne; så fik vi en mulighed
for en ærlig pressekampagne for
Grønland, en kampagne, der i dag er
så tiltrængt som nogensinde.
En uovervejet kritik som Informa-
tions, der udbredes i hele Danmark,
skader mere end den gavner.
Meteores redaktion tilbød for 2 år
siden netop en af Informations med-
arbejdere frit ophold her i Sukkertop-
pen i en måned, for at denne kunne få
lejlighed til at stifte bekendtskab med
vore problemer. Tilbudet blev aldrig
besvaret, men det står stadig ved
magt.
. /pst.
Tillidsmandskurset i Godthåb
Det er glædeligt, at man i sommer
har arrangeret tillidsmandskursus i
Godthåb for arbejdere, selv om det har
været lidt skuffende, hvad kursets
gang angik. Men det har forbavset os,
at formanden for sammenslutningen
har ordnet det således, at ferierne be-
nyttedes. Det er muligt, at man i Dan-
mark benytter ferier til sådanne kur-
ser, men heroppe er forholdene helt
anderledes bl. a. på grund af trafik-
vanskelighederne. Vi er ganske vist
klar over, grønlænderen må bidrage
til opnåelse af bedre fremtid, men ar-
bejderen heroppe har hårdt brug for
sin ferie. Han benytter den ikke til
fornøjelser ligesom i Danmark. Der-
imod udnyttes ferien til samling af
fisk til vinterforråd, ofte under van-
skelige forhold.
Kurset har kostet mange penge. Der
har været udgifter til mange forskel-
lige ting. Jeg vil lige her nævne ko-
sten. Vi er meget taknemlige over den
gode og rigelige mad, vi fik, men det
undrer os, at de lokale deltagere spiste
sammen med os i stedet for at spise
hjemme. Det må siges at være spild af
mange penge. For hvem betaler? Det
er sammenslutningens penge. Man må,
selv om man nok er bestyrelsesmed-
lem, undgå at belaste foreningen øko-
nomisk, når man befinder sig i egen
by. Afslutningsfest er selvfølgelig en
anden historie. Nu har arbejderne i
vort land foreninger og en sammen-
slutning. Det er ganske udmærket, og
vi opnår sikkert efterhånden at tilslut-
te os de mange tilsvarende foreninger
i Danmark. Men vi må passe på, så vi
undgår udgifter, hvor vi kan undvære
dem. I stedet må vi bestræbe os på at
formere vore kostbare penge.
(Forkortet af red.)
Erik Svendsen.
Svar til Erik Svendsen.
Angående brug af ferie til arbejder-
sammenslutningens tillidsmandskur-
sus vil jeg kun henvise dig til refera-
terne af mødet her i Godthåb, som jeg
ved du har modtaget. Der kan du finde
en fuldgyldig redegørelse for mine
dispositioner med hensyn til tillids-
mandsskolen.
Hvad angår udgiften til kosten, hvor
du siger: „For hvem betaler", beklager
jeg, hvis du endnu ikke har fattet, at
arbejdersammenslutningen ikke beta-
ler nogen af de udgifter. Det er penge,
som er skaffet ad privat vej.
At en del af hovedbestyrelsens folk
deltog i måltiderne kan kun forklares
på den måde, at vi gerne så, at I der
kom udefra skulle have lejlighed til
at træffe dem og tale med dem, da de
af forskellige grunde, som du også
kender, ikke kunne være med på sko-
len. Men jeg kan trøste dig med, at
deres spisning også har været medreg-
net i budgettet.
L. Svendsen.
Der står en blæst af livsglæde og humør om-
kring haml Spil selv — det er leti Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at f&l
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog 1
MUSIKHUSET

Fredcriksborggade 7,
København K.
c