Atuagagdliutit - 24.10.1957, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortiit Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist ICobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nftngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitlgkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Tilfældet
Maleren Gitz-Johansen fyldte for-
nylig 60 år og blev i den anledning
interviewet i en række danske blade.
Andre blade citerede uddrag af inter-
viewene, og på den måde blev der i
størsteparten af de danske dagblade
spredt en række bitre, negative be-
mærkninger om Grønland i dag — og
en række forherligende om Grønland,
som det var.
Det er ikke første gang Gitz-Johan-
sen kører på den melodi — hvilket ik-
ke gør sagen bedre. Mange, mange
mennesker i Danmark, der ikke har
forudsætninger for at bedømme, hvad
der siges og skrives om Grønland, tror
formentlig, at det er rigtigt — og der-
ved tilføjes der i det skjulte det
dansk-grønlandske forhold skader, det
kan være vanskeligt senere at råde
bod på.
Sagen er jo den, at Gitz-Johansen
overhovedet ikke kender det Grønland
af i dag, som han taler så nedsættende
om. Han har ikke besøgt landet i den
sidste halve snes år, og må derfor
mangle forudsætningerne for at kunne
udtale sig med den skarphed, han gør.
Det synes at fremgå af interviewene,
at det er kunstneren Gitz-Johansen,
der begræder tabet af det land, der in-
spirerede ham til så mange dejlige
kunstværker. Det farverige forsvinder
— skinddragterne, jordhytterne, ka-
jakkerne — primitiviteten afløses af
civilisationen, der ikke er nær så
spændende, men nok ulige mere be-
hagelig.
Det er så umådelig let at elske det
primitive, når man ikke selv skal bo
i det. Det er meget lettere at sidde
lunt og godt inden døre i Danmark og
begræde tabet af tørvemurshusene,
end det er selv at bo i dem. Det er
KalipaissoK Gitz-Johansen ungasi-
ngitsukut 60-nik ukioKalersimavoK
Kavdlunåtdlume avisisigut ardlaligti-
gut aperssorneKardlune oKauseKarsi-
mavdlune. avisit ilaisa avdlat agdlau-
tigerigait issuarsimavait tamatumunå-
kutdlo isumat månåkut Kalåtdlit-nu-
nåne pissutsinut akuerssångeKissut —
Kalåtdlit-nunånilo pissusitomanik
nersueKissut siaruarterneKarsimavdlu-
tik.
Gitz-Johansen aitsåt taimånak OKau-
Gitz
også meget lettere at glæde sig over
farverne, end det er at beskæftige sig
med snavset bag dem. Det er ingen sag
at begræde tabet af en tid med hun-
gerperioder, en tuberkulose, der an-
greb alle, mens lægerne var temmelig
hjælpeløse, med en børnedødelighed,
der slog alle rekorder — når man ikke
er i familie med dem, det går ud over.
Det er kort sagt meget lettere at kri-
tisere negativt hemningsløst end det
er at være med i arbejdet på at skabe
bedre kår for det folk, der ikke læn-
gere ønskede at være primitivt.
Kom op og kig på, hvad der er sket,
siden De har været her sidst, Gitz-Jo-
hansen. De vil sikkert træffe adskil-
lige utilfredse, også en del, der føler
sig rodløse, og De vil finde mange ting,
der endnu ikke er gjort, eller som ikke
er gjort rigtigt. Men De vil samtidig
se, at et folk, der levede i fattigdom
og sygdom er på vej fremad, materielt,
og at den ungdom, der nu bliver ud-
klækket, også er på vej fremad på
mange områder. De vil også få at høre,
at det ikke går stærkt nok — og det
vil De sikkert høre mange steder. —
Det går ikke stærkt nok, fordi der
endnu i Danmark findes så megen ne-
gativitet — fordi det endnu er gået
op for så få, at ikke alene for grøn-
lændernes og Grønlands skyld, men
også for danskernes og for Danmarks
egen skyld må vi gøre det færdigt, vi
er begyndt på, så vi dog kan glæde
os over, at der er skabt bedre kår for
den del af landets befolkning, der hav-
de det dårligst.
Det negative er så fattigt, og hvis
man så oven i købet siger det negative
af kærlighed til et folk, der selv øn-
sker positiviteter, er det bedre ingen-
ting at sige. p. b.
seKalingilaK. Danmarkime inugpag-
ssuit Kalåtdlit-nunånut tungatitdlugit
agdlauserissanik erKortumik påsingni-
savdlutik ilimanauteKångitsut, isuma-
Karunarput Gitz-Johansenip OKauseri-
ssai erKortussut, tamatumunåkutdlo
kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåne pi-
ssutsit ajoKuserneKarsinåuput kingor-
na iluarsiniåsavdlugit ajornakusor-
dluinåsassumik.
Gitz-Johansenivme Kalåtdlit-nunå-
ne uvdlumikut pissutsit sianigingit-
dluinarpai, uvfa taima asigssortigiga-
luardlugit. ukiune' Kuline kingugdler-
ne maungnarsimångilaK, taimaingmat-
dlo pissutsit taima såkortutigissumik
OKautigisavdlugit tungavigssaKarane.
avisine agdlautigineKarsimassutigut
sordluna malungnartoK erKumitsulior-
tup Gitz-Johansenip nuna ånaissane
taima kussanartigissunik erKumitsu-
liarisimassaminut suniuteKarsimassoK
uvgorigå. Kalipautigigsårtut témarsi-
måput — atissat avigtagartagdlit, ig-
dlorujunguit, Kåinat — kinguarsimå-
ssuseK atugartussusermik taorserne-
KarsimavoK, sujugdlertut pisanganar-
toKartigingitsumik imaKale ilorrisi-
mårnarneroKissumik.
kinguarsimåssuseK nuanariuminaru-
naKaoK, nangmineK pissutsinik taimåi-
tunik atugaKåsangikaine. nangmineK
Danmarkime igdlume kialaortumitdlu-
ne igdluinånguit témarnerat uvgutigi-
sagåine ajornångineralårssuvoK téssa-
ne najugaKarnermit, taimatutaordlo a-
jornångineralårssuvdlune Kalipautit
nuånårutigisagåine ipermik tåuko tu-
nuånitumik suliaKarnermit. tuberku-
lose tamanit nåpautigineKartuartoK
nakorsat susinåungitdlumangaj agåt,
mérKat tamane nagdlernigssaKéngitsu-
mik toKorartut kågtarneritdlume, Ka-
ngatut ajoKutautigiungnaermata tamå-
na uvgutigisavdlugo ajomåsångeKaoK
tamåkuninga agtorneKartartut nang-
mineK ilaKutaringikåine. tåssame ag-
tumaneKångitsutut itdlune nutånik a-
kuerssårane issornartorsiuisagåine a-
jornångineralårssuvoK inuit kinguar-
simåinarusugkungnaertut pitsauneru-
ssunik atugagssaKalersiniardlugit su-
leKataunermit.
maungnardlutit kingugdlermik ta-
måninerpit kingornagut KanoK pisso-
KarsimassoK takusariånguaruk, Gitz-
Johansen. nåmagigtaitdliuteKartut ar-
dlagdlit ikingitsutdlume inunermingne
aulaj angersumik torKémavigssaileKi-
ssut sujumusagunaraluarpatit, ardla-
ligpagssuitdlo sule suliarineKalersi-
mångitsutut erKortumigdlunit suliari-
neKångitsutut isumaKarfigisagaluar-
dlugit. — tamatumungale iléngutdlugo
takujumårpatit inuit pitsussutsimit
népautinigdlo atugardliuteKardlutik i-
nusimagaluartut timikut pigigsårne-
runigssap tungånut autdlarsimssut i-
nusugtortaitdlo avdlarpagssuartigu-
taoK.sujumukardlualersimassut, Kular-
nångitsumigdlo nunaKarfingne atausi-
nåungitsune tusarumårpat sujumukar-
neK tamåna pilertorpatdlåmik inger-
dlåneKarsimångitsoK. sujumukarnerme
pilertorpatdlåmik ingerdlasimassutut
oKautigineKarsinåungilaK taimatut i-
ngerdlatsiniarnermut akuerssåungineK
Danmarkime sule taima agtigigatdlar-
titdlugo, sule inungnit taima ikigtigi-
ssunit påsineKarsimagatdlartitdlugo
kalåtdlit Kalåtdlit-nunåtdlo pinarna-
git kisiånile åma Kavdlunåt Danmarki-
lo isumagalugit suliagssat autdlarner-
simassavut isumangnaertariaKarivut,
nunap ilåne inuit atugardliornerpau-
ssut inussautsimikut oKilisauvfigine-
Karsimanerat nuanårutigisinaorKuv-
dlugo.
inussautsime pissutsinik ajornartor-
siuteKarnaKissunik åtåssiniarneK ner-
sornartoKångilaK, inungnutdlume pit-
saunerussunik atugaKalerumassunut
asangningneK pivdlugo taimailiusagåi-
ne nipangersiméinaråine ajungineru-
savdlune.
p. b.
imigagssagdlertarneK
Handelip umiarssuautaine ilaussut
igfiartornermingnut ilautitdlugo imi-
gagssagdlerfigineKartarnerat Kavdlu-
nåt avisisigut agdlautigineKarsimå-
KaoK. aningaussartutaunera pissutiga-
lugo folketingimut ilaussortaK Augo
Lynge tamatuminga sarKumiussisima-
riarmat „Politiken“ikut tamåna ag-
dlautigineKapatdlagsimavoK ministeri-
lo Lindberg kåmagtorneKarsimavdlu-
ne imigagssatdlertarneK erninaK aso-
rutiterKuvdlugo. ministere akisimavoK
taimailiornigssaK pissutigssaKarsori-
ngikine. Handelip umiarssuatainut i-
laussunut imigagssagdliutaussartumi-
ninguaK bilitip akianut ilångutdlugo a-
kilersineKartarpoK, taimailiortoicartar-
dlunilume Danmarkip Kalåtdlit-nunå-
talo akornåne angalaornerme kigdle-
Kångitsumik imigagssamik niorKute-
KarnigssaK pingitsortiniardlugo taima-
tungajak ministere oKauseKarpoK ilå-
ngutdlugulo Handele navsuiauteKar-
dlune imigagssagdlertarneK inungmut
atautsimut nautsorssutdlugo taimåg-
dlåt uvdlormut 1,60 kr.-mik akigssai-
autigineKartartoK. åma tåssa iminger-
navérsåKatigit „Blå Kors“it sujuligtai-
ssuata palasip Børge E. Andersenip ta-
måna folketingime sarKumiuniarpalu-
lersimavå, akeKångitsumingoK inuit
imigagssamut pingitsailineKartarnig-
ssåt kigsautiginartinginamiuk. åmami-
goK inusugtut misiligtagaKångitsut ta-
matumunåkut ajortup tungånut sa-
ngutineKarsinåuput.
ingassagtajåriniarane pisagåine tå-
ssaKalunit tamåna agdlautigissagssau-
galuarpa — sordlumiuna ama måna ti-
kitdlugo tamåna pivdlugo OKauserine-
Karsimassunit minister Lindbergip
navsuiautå kisivingme silatorsiagssau-
SSOK.
Københavnimit Nungmut bilite 1046
kr.-KarpoK. avKutå uvdlut Kulit migss.
sivissussuseKartarpoK, tåssa avKUtå-
nut inimut nerissanutdlo 1030 akiliu-
tigineKartardlutik kisalo 16 kr. imiår-
Kamut snapsimutdlo åmalo vinimut
sérnartumut imiartorfingmut unukut
nerinerme imigagssissutigineKartartu-
mut. ilaussut amerdlanerpagssuit vine
agtortångilåt, imalunit imermik piniå-
ngikångamik vine sérnardluartoK i-
mermik akungåtsiatdlardlugo aitsåt i-
mertardlugo. imiåraK snapsilo imi-
ngernavérsårtungitsune angalanerme
Kimanartuinarssungitsume nuånåj at-
dlagtitsissartutuéuput, nuénåjatdlang-
narputdlume uvdlup KerKane éungaiv-
dluautaussaramik, taimalo uvdlor-
mut nailisautaussardlutik.
imaiporme sordlo „tJmanaK" 65-nik
ilaussoKartartugssatut sanausimaga-
luaK 90 migss. ilaussoKartardlune tai-
maingmatdlo ilorrisimårutigssarpag-
ssuaKarane. avKutåne angnermik ali-
kutaussarpoK aulanarpatdlårtinago
mardloriardlune pingasoriardlunilunit
filmertarneK åmalo imigagssiamik ki-
ssartumik tunineKardlune erinarssutit
sarKumerdlugit unugsiuårtarneK, ta-
måko „Fra Engeland til Skotland"
åma „Jim og jeg var venner" atoKå-
tårdlugit.
månåkutut angnikitsunguamik imi-
gagssagdlertarneK taimaitineKåsagpat
ilaussut piumassamingnik imigagssar-
sisinautineKartariaKaliséput — biliti-
lume akikitdleKalugo — 16 kr.-nik! u-
miarssup imigagssartortitsiungnaer-
dluinarnigssånik erKarsaut takordlui-
nardlugo KiåumernångitsungilaK, suli-
me imingisåinavigsut ikingnerungmata
pingitsailivdlutigdlo imigagssamik tai-
maitititsiniamigssaK erKarsautigigu-
nångingmåssuk. ilaussut piumassa-
mingnik imigagssarsisinaulisagpata så-
ngitsut ussernartorsiutigingitsorung-
nångilåt — uvdlup KerKanilume åu-
ngaerujortarneK imaKalume umiar-
ssuarme erKigsisimårtameK tamarme
aserorneKésagunardlune.
ila någga, imigagssagdlertarneK a-
soruteKinatigo. tamåna kiavdlunit a-
joKutigssarsivfigiungnångilå — imi-
ngernavérsårtutdlume ånilångassaria-
Kångitdlat. snapsitornigssamut pingit-
sailissoKartångilaK, Handelivdlo u-
miarssuautaine igfiartunerme snapsi-
torumagdlutik akuerssissut piumå-
ngitsututdle amerdlatigissarumårput,
jmiårartortutdlume åma amerdlaKa-
tait sodavandituinartardlutik.
atalisaordle . . . Gitz
7