Atuagagdliutit - 24.10.1957, Qupperneq 8

Kitsigsune nåparugssfip 90 m-nik portussusigdlip mångua. såmerdliuvdlune autdlakåtitsi-
ssutip sananeKarnerane ministeriaKarfingmit nakutigdlissutitaK,arkitekt Sten Jensen, ta-
lerpigdliuvdlune årjvigssuissoK Kristoffer Lynge.
Foden af den 90 meter liøje antennemast på Kukøeme. T. v. ministeriets tilsynsførende
med byggeriet, arkitekt Sten Jensen, t. h. redaktør Kristoffer Lynge.
HH
l-adiortågssap igdlutagsså sujorånit. igdlorssiuiK tåuna inigs’sineKarsimavoK Røde Korsip
mérKannt angerd 1 ar&i mavfiutåta atinguane masarsup tungånut issikiveKardlune. Kitsig-
sune tigorKaissumut autdlakåtitagssat nåparutigssåt igdlorssflp tunuanc KHKajungnångua-
me inigssineharsimavoK
Studiebygningen i Godthåb set forfra. Den er placeret .i det gamle stenbrud nedenfor
Røde Kors’ børnehjem — med udsigt over mosen. Antennemasten til ultrakortbølgesende-
ren er anbragt på fjeldet bagved.
autdlakåtitsissutip initarssua Kan i mut tikitdlugo. inerssfip iluanlpoK tusartaut Nungme
autdlakåtitanik tigoraissartugssaK autdlakåtitsissutdlo 25 kw-tut såkortutigissoK. åmå-
taoK inerssuarme tåssane inigssineKartugssauvoK autdlakåtitsissut ingmikut iton Kalåt-
dlit-nunånik Danmarkimigdlo telefonikut atassutekalersitsissugssaK, ukiut Kavisikagtå-
nguit Kångiupata pisårineKartugssaussoK, ama tåuna iluaiviitigalugo radiukut autdlakåti-
tagssat Danmarkimingånit nagsiunenarsinåusåput.
Senderhallen i nærbillede. Inde i hallen står den ultrakortbølgemodtager, som ad luft-
vejen modtager programmerne fra Godthåb, samt en 25 kw sender. Desuden or der i
hallen plads til et såkaldt ESB-anlæg, der ventes opstillet i løbet af nogle år. Ved hjælp
af det kan der etableres telefonforbindelse mellem Grønland og Danmark, og det kan
også benyttes af radiofonien til opsendelse af programmer.
Kalåtdlit-nunane radiortåic
Foto: Falle Brandt
Kåumatine tugdligssane Kalåtdlit-nunåta radiortågsså inerne.KartugssauvoK. aprilip aut-
dlarnautåne 1958 atorKåi-tineKartugssauvoK, nautsorssfltigineKarpordle ukiortåp migssåne aut-
dlakåtitsissutigssaK dKåtårutaussumik atulerérsinaujumårtoK, taimailivdlune radiutorKap
autdlakåtitai Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo tusåncKarsinångusavdlutik. radjortågssap igdlug-
sså NungmltoK månåkut KalipangneKarugtulerpoK, tåssanilo åmalo Kitsigsune autdlakåtitsi-
vigssame ikussugagssat ardlagdlit kisinxik amigautigineKalerput. åmåtaoK K’oKertarssuanne
Påmiunilo såkortusaivfigssat in&rsarneKalerérput.
I løbet af de kommende måneder fuldføres Grønlands nye radiofonianlæg. Den officielle
indvielse er fastsat til 1. april 1958, men man regner med, at den nye senderstation kan
startes på prøvebasis allerede omkring nytår, således at den „gamle" radios programmer kan
nå ud i hfcle landet i de sidste måneder af vintersæsonen. I studiebygningen i Godthåb er
malerarbejdet i denne tid i fuld gang, og både her og i senderstationen på Kukøerne mang-
ler man .derefter kun en række tekniske Installationer. Også arbejdet med retransmissions-
stationerne i Godhavn og Frederilkshaåb er langt fremme.
Grønlands nye radiofonianlæg
■ .
i

Kitsigsune autdlakåtitsissutip nåparutånit timut issikivia. igdlut KaKortut tåssa autdlakåtitsissut, ingnåtdlagialiorfik, kingurårtig-
ssamausivik autdlakåtitsissumigdlo nåkutigingnigtugssanut inigssiat. baråkit talerpia’tungånitut sanassut inigisimagaluarpait. må-
nåkut tåuko piardlugit Nfmgmut nuncKartugssåiiput.
Udsigten fra antennemasten på Kukøerne ind mod fastlandet. De hvide bygninger er senderanlægget med senderhal, elektricitets-
værk, værksted, reservedelslager og beboelse til de folk, der skal betjene stationen. Barakkerne til højre har været benyttet af
arbejderne underbygningen. De er nu revet ned og flyttet til Godthåb.
radiortågssap igdlugsså tusarnårtitsissarfigtaKartugssaK, mardlungnik mingnerussunik autdlakåtitsivigtaKardlune, autdlakåtitanik
nåkutigdlivingmik ininguaKardlune, radiiune avisimilo sulissunut 12-nik agdlagfoKardlune, taimatiitaordlo Kåumarsainerme pi-
ssortaussunut agdlagfoKardlune, atuagausivigtaKardlune, nfitausivigtaKard 1 une, sånavigtanardlune il. il.
Studiebygningen, der kommer til at rumme koncertsal, to mindre studier, r eges trerings rum, 12 kontorer til medarbejdere ved radio-
foni og presse, oplysningskonsulenten m. fl., bibliotek, pladearkiv, værksted m. m.
Bogen om
Jakob Danielsen
fanger og kunstner
Det grønlandske Forlag har nu ud-
givet en sjælden bog her i Grønland
under titel „JAKOB DANIELSEN —
en grønlandsk maler" — af forhenvæ-
rende landsfoged i Nordgrønland, kon-
torchef Ph. Rosendahl. Denne bog —
eller rettere sagt en samling af en
masse serietegninger og nogle akva-
reller — har et ret stort format (31,5 x
23,5), en bog, som helt igennem velud-
ført og smuk, og som fortjener at bli-
ve rost.
Når jeg siger, at den er en sjælden-
hed. er det ikke alene fordi det er
første gang, at en grønlænders kunst-
produktion er udgivet samlet i en bog,
men også fordi en grønlænder — en
fanger, der aldrig nogensinde har haft
chance for at lære tegnekunstens ele-
mentære regler, .præsenterer en nord-
grønlandsk fangers daglige liv og til-
værelse året rundt i rette streger og
naturlige farver, skabt af medfødte
evner. Vi har ikke så få fortællinger
om fangerens omskiftende liv i det så-
kaldte gamle Grønland. En enkelt fan-
ger fra Kangex — Aron — har også il-
lustreret enkelte grønlandske fortæl-
linger og sagn, men ikke i en sådan
kvantitet og kvalitet. Ved denne udgi-
velse giver kunstneren sine lands-
mænd en sjælden gave, som for den
yngre generation og for de kommende
generationer klart og anskueligt viser
og fortæller det, vi, som er efterkom-
mere af fangerfamilien, og som er gået
over til andre næringsveje, kan være
stolte af. Den viser kampen for livet i
godt og ondt med forbavsende opfind-
somhed, dygtighed og mod.
Jakob Danielsen har ikke alene haft
en sikker hånd til at føre blyanten og
penslen, men han havde tillige en fan-
gers skarpe iagttagelses- og huskeevne
samt en formsans til at kunne gengive,
hvad der skete, ikke alene i sine kom-
mentarer, men også i streger. Langt
fra har han beskæftiget sig udelukken-
de med livets alvorlige sider — han
havde også sans for tilværelsens lyse
og komiske sider. Jeg, som af og til
tegner og maler, tager hatten af for
ham.
Hvad har han præsteret i denne
bog? Jo, alle nuancer af fangerlivet.
Der er ialt henimod 240 tegninger og
8 akvareller, der både viser helleflyn-
derfiskeri i kajak, fangst og livet både
på fangst- og bopladsen, forskellig is-
fangst, livet omkring julen, husbyg-
ning af grønlandsk vinterhus af tørve-
mur og sten, hvidfiskefangst fra is-
kanten og ude i rum sø, hvalfangst i
robåd, hvalrosfangst, angmagssat-
bjergning, aftendans under åben him-
mel, narhvalfangst fra kajak, ræve-
fangst i stenfælde, uvakfiskeri på isen,
isgarnsfangst, hajfiskeri på isen, is-
fangstens lurende farer, savssat-
fangst, bjørnejagt, slædekørsel på is
og på land.
At Jakob Danielsens tegninger nu i
samlet form se dagens lys i en smuk
bog kan skyldes ene og alene kontor-
chef Ph. Rosendahls aldrig svigtende
interesse for Jakob Danielsens og hans
kunst. Han var, siden han lærte Da-
nielsen at kende, den, der gav ideen
til, at Danielsen skulle illustrere de
måder, hvorpå fangstdyrene jagedes.
Han var opkøber af Danielsens tegnin-
ger og akvareller, så han til sidst hav-
de så mange, at han kunne arrangere
udstillinger af dem eller holde fore-
drag om dem med lysbilleder både her
i Grønland, Danmark og andre lande.
På den måde skabte han interesse for
Jakob Danielsens kunst i videre kred-
se. Dette førte til, at det nu er muligt
at udgive dem. Her vil jeg benytte lej-
ligheden til at lykønske ham med den
smukke udgave og rette tak for, hvad
han har gjort for bogens tilblivelse.
Hermed vil jeg anbefale denne
smukke bog til enhver på det varme-
ste, ikke alene kun for private inter-
esserende, men også ikke mindst for
det grønlandske skolevæsen og biblio-
tekerne. Nu har vi det bedste under-
visningsmateriale i anskuelsesunder-
visningen i fangererhvervet, som man-
ge af de unge lærere ikke længere
kender ret meget til. Den pynter ikke
alene bogreolen, men først når man
lukker den op, opdager man, hvor me-
get den er værd. Derfor — køb den,
så længe den kan købes. Den grøn-
landske udgave koster kun 12 kr., den
danske 15 kr. — en af de billigste bø-
ger om kust.
Nik. Rosing.
Jakob Danielsen
piniartoK erKumitsuliortoK pivdlugo atuagkiaK
Kalåtdlit-nunåne naKiterisitsissar-
fiup måna naKitertipå måne Kalåtdlit-
nunåne atuagaK KaKutigortåssoK —
„Jakob Danielsen — kalåleK amissoK"
— Avangnåne nålagausimassumit kon-
torchef Ph. Rosendahlimit årKigssu-
ssaussoK. atuagkiaK tåuna — erKorne-
rugaluarpordlunit OKaråine titartagar-
pagssuit ingmingnut ataKatigikutårtut
imertigkanigdlo Kalipagåluit — énga-
jaoKaoK (31,5x23,5 cm), atuagaK ilu-
ngarme suliarivdlugauvdlunilo kussa-
nartoK taimåitumigdlo nersualårtaria-
KartoK.
KaKutigorneraravko pissutauginå-
ngilaK aitsåt sujugdlerpåmik kalåtdlip
erKumitsuliortup suliaisa atautsimut
katitdlugit atuagångortitaunerat, ki-
siåne ama pissutauvortaoK kalåleK —
piniartoK inunermine titartaissautsip
maligtarissainik iliniaKataussugssa-
nik iliniarnigssaminut periarfigssaKå-
ngisåinarsimassoK — Avangnåne pi-
niartup ukiup kaujatdlagkiartornerane
inuneranik sarKumiussingmat titarne-
rit erKordluartut Kalipautitdlo ilikar-
nartut atordlugit, tamåkulo piginåu-
ssutsit inungutsiminit pigissane ator-
dlugit pilersisimavai. KangaunerussoK
pissunik piniartut inunerånik avdlå-
ngorartunik imalingnik ikigtungitsu-
nigdlo oKalugtuauteKarpugut. taima-
tutdlo Alut kangermio Kalåtdlit oKa-
lugtuåinik OKalugpalåvinigdlo assiliar-
talersuissarsimavoK, taimatutdle a-
merdlatiginatigdlo pitsautigingitsunik.
atuagkap tamatuma sarKumerneragut
erKumitsuliortup kalåleKatine KaKuti-
gortumik tunissuteKarfigai, tunissu-
migut mana perulersut ukiunilo nag-
dliukumårtune perortugssat erssencig-
sumik påsinartumigdlo piniartunit
nagguveKartugut avalanigdlo inutig-
ssarsiuteKalersimassugut usorssisimå-
rutigssavtinik takutisavdluta OKalug-
tutisavdlutalo. atuagkap erssersiniarpå
inujumavdlune ilungersuaneK uvdlu-
ne ericasungnångitsune ilungersuanar-
tunilo, uivssuminartumik navssåtdlu-
ssuseK, pikorissuseK sapissuserdlo pi-
galugit.
Jakob Danielsen aKerdlussap amisit-
dlo atornigssånut pikorissuseKåinångi-
laK, åmale piniartup perérsimassut er-
ssersisavdlugit misigssutdlandssusia-
nik, puigujuissusianik ilutsinutdlo mi-
sigkarissusianik pigissaKarpoK, navsui-
autåinarmigut pinane, amåtaordle
titartainermigut. inunerup ilunger-
suanartue kisisa erssersmiarKajar-
simångilai, amåtaordle inunerup
nuénersortainut Kuianartortainutdlo
misigkarigsflvoK. uvanga KaKutigut ti-
(nangisaoK Kup. 10-me)
8
9