Atuagagdliutit - 05.06.1958, Blaðsíða 3

Sidste nummer af A/G Grøn-
landsposten bringer en redak-
tionel artikel om nødvendig-
heden af at få "mere fart i ud-
bygningen af de produktive
erhverv i Grønland.
Da disse tanker i høj grad falder
sammen med dem, man fra sundheds-
væsenets side må nære, har jeg ment
at burde fremkomme med en kom-
mentar.
Som alle ved, er sundhedsvæsenet i
Grønland, ligesom de fleste andre in-
stitutioner, blevet forbedret betydeligt
de senere år. Resultaterne er heller ik-
ke udeblevet. Dødeligheden falder, tu-
berkulosen aftager, fødselsoverskuddet
stiger og har nu nået rekordhøjde. —
I hvor høj grad denne fremgang skyl-
des udvidelsen af sundhedsvæsenets
anlæg, personale og aktivitet skal væ- '
re usagt, og det vil aldrig blive op-
klaret. At det har betydet en hel del,
er der ingen tvivl om, men der er
heller ingen tvivl om, at hvis frem-
gangen skal fortsætte og stabiliseres,
— skal blive et naturligt og umisteligt
gode, kræver det en stadig forbedring
af befolkningens materielle kår.
STABIL SAMFUNDSØKONOMI
Når man studerer medicinallovgiv-
ning og folkesundhed i Danmark, ser
man ofte, at fremskridtene er begyndt,
inden foranstaltningerne er sat ind.
Det er lige som om det netop er den
begyndende ændring i en bestående
tilstand, der har henledt opmærksom-
heden på spørgsmålet, hvorefter man
har skabt et eller andet offentligt ap-
parat til varetagelse af denne eller hin
særlige sundhedsmæssige opgave. Så
peger man senere på den præsterede
indsats og på den velsignelse, den har
bragt. Det er dog ikke meningen her
at ville reducere betydningen af det
specielle sundhedsvæsen. Tænk blot
på massevaccinationerne imod en
række dødsensfarlige infektionssyg-
domme. Men det er meningen at slå
fast med syvtommersøm, at sygehuse
og personale alene er ganske util-
strækkelige midler til en væsentlig og
varig forbedring af folkesundheden.
Stabil samfundsøkonomi og større
indtjeningsmuligheder for den enkel-
te suppleret med oplysning om, hvor-
ledes pengene fornuftigvis skal bru-
ges, er den grundvold, som ikke alene
sundhedsvæsenet, men al anden so-
cial virksomhed må bygge på. De re-
elle værdier er dem, der skabes ved
produktion, det være sig landbrug, in-
dustri, fiskeri eller bjergværksdrift.
SITUATIONEN PRODUKTIONS-
MÆSSIGT
Man kan ikke i det lange løb leve af
at klippe og barbere hinanden. Hvor
meget produktionen betyder for Grøn-
lands samlede økonomi, er det åben-
bart vanskeligt at vurdere, men den
almindelige mening synes at være, at
det er for lidt. Hvad der derimod er
sikkert, er, at befolkningen mange
steder — særlig i yderdistrikterne — i
månedsvis lever af te, rugbrød, kiks og
lignende, og hvis det går højt lidt mar-
garine og sukker, at bunker af menne-
sker bor under usle forhold, og at de-
res sundhedstilstand er elendig. Og
det er ikke på grund af sløseri, ufor-
nuftig tilrettelægning eller dovenskab,
— men ganske simpelt, fordi der i
lange perioder ikke er fortjenstmulig-
heder for andre end dem, der er be-
skæftiget med helt uproduktiv virk-
somhed. — Det turde være klart for
enhver, at under sådanne forhold
kæmper læger og sygeplejersker en
kamp, som på forhånd er tabt. Man
forsøger at råde bod på de skader, der
allerede er opstået, men man kan ikke
gøre sig håb om at forhindre skader-
ne, før tilfredsstillende sociale tilstan-
de er tilvejebragt. Man kan prædike
indtil udmattelse om, hvad folk skal
spise, og hvad de skal og ikke skal
med hensyn til ditten og datten, men
det er spildt krudt, hvis de sociale
forhold ikke tillader, at de velmente
råd praktiseres. Forøvrigt er det in-
genlunde givet, at man i det hele ta-
get bliver hørt, for der er intet, der
sløver mennesker som fattigdom. Det
er en ond cirkel, man kommer ind i,
— fattigdommen sløver og sløvheden
forøger fattigdommen, indtil alt ini-
tiativ er forsvundet, og det hele går
uhjælpeligt i stå. Så sætter man ind
med social forsorg og er derigennem i
stand til akkurat at holde liv i folk,
men gør iøvrigt ikke sagen et hak bed-
re. Man kunne godt trække konkrete
eksempler frem, men det skal af ind-
lysende grunde ikke forsøges her. En-
hver kan se sig om i landet og selv
pege eksemplerne ud.
SVAR UDBEDES
Den første forudsætning for at gøre
en ende på disse tilstande er, at de
naturbetingede muligheder for en ren-
tabel produktion forefindes. Om dette
er tilfældet, synes det i dag at være
umuligt at få saglige oplysninger om.
Der er mange, der tvivler, medens an-
dre har mere eller mindre tågede fo-
restillinger om storfiskeri, mineralrig-
domme, turisme o.s.v. Om det nylig
nedsatte erhvervsudvalg også skal be-
skæftige sig med dette fundamentalt
livsvigtige spørgsmål vides ikke, men
at man snart må lade tvivlen afløse af
et absolut eentydigt og kynisk ærligt
svar, må vel være indlysende.
PRODUKTIONSMIDLERNE
Skulle det vise sig, at rigdommene
er tilstede i tilstrækkelig mængde og
under sådanne forhold, at de vil kun-
ne ernære den hurtigt voksende be-
folkning passende langt ud i fremti-
den, så bliver det næste punkt på
dagsordenen at skabe produktions-
midler af tilstrækkeligt omfang og
ydedygtighed, og at få disse produk-
tionsmidler udnyttet.- Dertil kræves
overblik, organisationstalent, intellek-
tuel koldblodighed og penge. Og det
vil være helt andre størrelsesordener,
det kommer til at dreje sig om, end
dem der i dag står til rådighed. —
Uden at vove sig for langt ud i er-
hvervspolitiske kandestøberier, tør
det dog antydes, at man efterhånden
har fået mistanke om, at det eneste
der i vore dage er konkurrencedygtigt,
er storindustri. Man forsøger i disse
år at indføre europæisk civilisation i
Grønland, men det er en misforståel-
se at tro, at en sådan civilisation kan
laves i fortyndet tilstand. Skal det
gennemføres konsekvent, kræver det
en befolkningskoncentration, der går
meget langt ud over den nuværende.
Det gælder næsten alle civilisationens
frembringelser, men for mere end no-
get andet gælder det for industri. Man
kan ikke lave kraftværker, fabrikker,
vandværker, skoler, værksteder, hos-
pitaler o.s.v. for 100 mennesker på et
udsted. Og henved 40 % af Grønlands
befolkning bor stadig på udsteder og
bopladser.
BEFOLKNINGSFLYTNINGEN
Er situationen derimod den, at de
nødvendige rigdomskilder ikke findes
eller ikke er tilstrækkeligt store eller
udbredte, må opgaven i alles interesse
blive med alle midler at få folk til at
flytte derhen, hvor mulighederne er
tilstede, — hvor det så end måtte væ-
re. Og derefter på disse steder, at ska-
be livsbetingelser for civiliserede men-
nesker. Man vil sige, at det dog er
gået fremad, og at fremgangen stadig
fortsætter. Det er ganske vist rigtigt,
men alligevel haster det med at få
disse problemer løst til bunds og på
absolut radikal måde. „Store årgange
af ungdom rykker frem“ skriver A/G.
Det bør tilføjes, at hvis den nuværen-
de produktion af nye verdensborgere
i Grønland fortsætter, vil befolknin-
gen være fordoblet i løbet af 30 år. —
Det er åbenbart den eneste del af pro-
duktionen, der forløber helt tilfreds-
stillende.
IKKE DETAILPROBLEMER
Vi er alle tilbøjelige til at synes
bedst om vor egen lille urtegård. Dog
må jeg, selv med fare for — som re-
præsentant for sundhedsvæsenet — at
rende mig en staver i livet, mene, at
de forholdsregler, der tjener til at for-
bedre befolkningens materielle kår,
må være de vigtigste af alle. Og jeg
tror, at alle andre, der her i Grønland
arbejder for befolkningens sundhed,
inderst inde vil give mig ret. Vi må
ikke lade os opsluge af detailproble-
mer. Vi må formulere og fastholde det
mål, vi styrer efter og den kurs, der
skal lægges, og de midler der skal
bruges. Man savner endnu et klart,
utvetydigt og autoritativt svar på det-
te. Tilstrækkelige og nogenlunde kon-
stante erhvervsmuligheder for alle,
om nødvendigt kombineret med en
mere intensiv befolkningskoncentra-
tion, er den uomgængelige betingelse
for, at fremgangen kan fortsætte, —
også sundhedsmæssigt. Dertil kræves
blandt andet penge.
Lad os derfor slå „Grønlandspo-
sten“s ord op på muren med en fed
streg under. De må ikke blive overset,
og de må ikke blive glemt.
P. Smith.
*
nukagpiaraK 14-nik ukiulik Chri-
stian Petersen, savigsivingmio, Koror-
tuarKamik niarKumigut autdlartorfi-
gisimavoK, amerikarmiutdle tingmi-
ssartumik ånéussiniartartuinit aine-
Kardlune Thulime såkutut nåparsima-
viåne påssuneKarsimavdlune. nåpar-
simavingmit OKautigåt nukagpiaraK
nåkajanångitsoK ajorungnaerdluinar-
nigssålo neriunauteKardluartoK.
aulisartoK Edvard Fly iluliarmio,
pissaKardlualåvigsorsimavoK eKalug-
ssuarnut ningitagkanik Kilalugkamik
nåtitsisimagame. ningitagkanik Kila-
lugartumik sujornatigut tutsiutoKarsi-
mångilaK.
K’aKortup sujoråne pujortulérKamik
natserssuamiat Kanigtukut pujortu-
léraersersimåput, puisse KagssimassoK
umiaussårKamik orningniardlugo pu-
jortulérartik sikumut pitugkaluardlu-
go såvissisimagamiko. uvdlut ardlanå-
ngitsut Kångiutut pujortuléraK aseror-
neKangitsoK navssårineKarsimavoK.
K’asigiånguane råjalerivfingme ni-
orKutigssiorneK måjip 20-åne autdlar-
nerneKarsimavoK, sikup sinåvanit ig-
dloKarfingmit 1 km. sivnerdlugo unga-
sigtigissumit råjat Kimugsimik ag-
ssartorneKartarsimavdlutik. tåvane
pinse kigdligalugo umiarssualivik i-
marorsimavoK månalo upernårpatdla-
vigsimavdlune.
Angmagssagdlup encåne Ikagtime
pingasunik nånugtoKarsimavoK, må-
nalo nunaKarfingme tåssane puissi-
mavdlutigdlo eKalungnik pissaKar-
dluartalersimavdlutik.
Klart, utvetydigt,
autoritativt svar
savnes
af landslæge PREBEN SMITH
3