Atuagagdliutit - 05.06.1958, Blaðsíða 13

Endnu et billede fra affyringen af en
Jupiter C-raket, der med et torden-
lignende brag forsvinder ud i rummet.
Opsendelsen af satelitter er som be-
kendt et led i de videnskabelige un-
dersøgelser, der foretoges i forbindelse
med Det internationale geofysiske År.
„Året" udløber med udgangen af 1958.
☆
— Endelig pløjer USAs atom-ubåd nr.
2, „Seawolf", sig gennem Atlanterha-
vets dønninger på en prøvetur.
ungasingnerpaugångame 2800 km-nik
avasissuseKartardlune.
assilissap 1-p takutipå amerikarmiut
Kaumataussaliåt „Explorer" atortue i-
långutdlugit titartagaK. åssillssame 2-
me erssipoK raketip Kåumataussartag-
sså IkuneKartoK. 3-me tåssa Jupiter
C-raket autdlartlneKaralugtualersoK,
4—5-me autdlartineKartoK. 3-me a-
ngutit Kåumataussamik ikussiniartut
takugåine påsineK ajornångilaK rake-
te mikissungeKissoK, tamékerdlunime
21 m-tut takitigaoK.
arKartartut atomip nukinganik i-
ngerdlassut pingasut — silarssuarme
sujugdlit — .sananeKarsimåput. éssili-
ssane 7—8-milo takugssauvoK arxar-
tartoK „Nautilus", 7-me tåssa pernåu-
mik arKarsimavdlune pugtatdlartoK, 8-
milo kugssuåkut Hudson Riverikut
New Yorkip tungånut ilungmukårtoK.
6-me tåssa arxartartup kingugdliup
„Skate“p singineKarnera.
Kupernerme 13-me takugssauvoK Ju-
piter C-raket KangåtarKåmersoK-kisa-
lo USA-me arKartartut atomip nuki-
nganik ingerdlassut ilåt „Seawolf" 6-
KåtårneKartOK. arKartartut tamåko si-
visorssuarmik imap iluanlsinåuput ar-
Karsimatitdlutigdlo sukangåtsiartu-
mik ingerdlasinauvdlutik.
nunarssup avatånik misigssuineK
Udforskningen i verdensrummet
I700 En franskmand foretager
I l O O den første ballonopstig-
ning.
franskeK xutdlartausia-
mik KangåtarKårpoK.
1 q fi q Orville Wright foretager
I SU O verdens første flyvning
med en motordrevet fly-
vemaskine.
amerikarmioK Orville
Wright tingmissartorKår-
poK.
I q c c Bemandet flyvemaskine
når en højde af 30 km.
tingmissartoK inugtalik 30
km-nik Kutsigtigissumut
pivoK.
I Q C 7 Bemandet ballon stiger 30
1 0 J • km op.
KutdlartansiaK inugtalik
30 km-nik Kutsigtigissu-
mut pivoK.
1 Q K 7 Sovjetunionen opsender
1 a 01 satelitten „Sputnik 1“ i
en bane 896 km til vejrs.
„Sputnik II" når 1699
km op.
„Sputnik I" 896 km-nik
avasigtigissumut Kangå-
tartineKarpoK. „Sputnik
II" 1699 km-tut avasigti-
gissumut pivoK.
1 Q c 7 Amerikansk raket stiger
I 3 J / til en højde af 4320 km.
amerikarmiut raketiutåt
4320 km Kutsigtigissumut
pivoK.
1958 USAs satellit, „Explorer",
største højde er 2539 km.
amerikarmiut Kaumatau-
ssaliåt „Explorer" 2539
km-tut avasigtigissumut
KutdlarpoK.
1 QfjO Sovjetunionen opsender
1 JJU „Sputnik III", den hidtil
tungeste satellit: 1.327 kg.
Største højde 2800 km.
rusit „Sputnik III" mana-
mut Kaumataussat ang-
nerssåt 1.327 kg. OKimåi-
ssusilik autdlartipåt. ava-
singnerpaugångame 2800
km-nik nunarssuarmit u-
ngasissuseKartarpoK.
kalåtdlit oKalugtuait oKalugpalåvilo 1-3
Kr. Lyngemit katerssorneKartut, åipagssånik naKitigkat, akeKarput
„AlungmiorssuvngoK nunane Ki-
mangneK ajornå, avdlamutdlo autdla-
sanane Smalo ukiume ajorssåsasanane
... ilane uvdlåkut pitsaoriarmat a-
vangnamut autdlåinarput ......nunav-
tinut angerdlåinamiarta, kipikalug-
tuåinaKaunga!" ... ingerdlagamik, i-
ngerdlagamik nunarssuartik tikika-
lugtuåinaKåt. tikitnadlarsinarpåt ...
„AlugssuaK taimaisigångat soruna Ki-
magkusungnaitsutdlåraoK. seKiner-
ssuaK nuilitdlarångame imainarssué-
kut kigtorartitårtorssuvdlune." ... tai-
ma OKardlunilo imerpalutdlarame, i-
merpalutdlarame, taima nipaerute-
KaoK ... sunauvfa takutdlardlugulo ki-
pitdlardlunilo."
piårinaitsortungitsumik oKalugtua-
nik katerssuissup AlungmloK Matina-
rujungmit oKalugtuarineKartok sujug-
dlerpautitdlugo inigssisimavai. ukume
OKalugtuat katerssugkat sujunertari-
,ssåt tåssa inuiåussutsivtine erdligi-
ssagssavut tåmåinarKunagit kinguå-
rigpagssuarnile ilisimaneKartuarKuv-
dlugit.
itsaK OKalugtuat tåmamigssåt år-
dlerinauteKarneK ajoralueirpoK oKa-
lugtuarineKartuartarmata, manale o-
Kalugtuartartut amiåkuerutingajang-
neråne tåmåinartugssångoraluartut a-
tuagautigilerpavut. timåitumik kikut-
dlunit atuagkat uko erdligissatut pigi-
ssagssarait. OKalugtuat tåssanitut a-
tuarériaråine atuagkat iginagagsséu-
ngitdlat. kinguårit pigiuagagssarait.
kalåtdlit åssilialiortausiat avdlanit
sunerneKångitsoK atuagagdliutitorKa-
nit nalungisarput manale takusainga-
j agarput atuagkatigut ukunatigut åma
ilisimalisavarput — åssilissat iperug-
kat ilait Kalipautigdlit ilaitdlo Kali-
pauteKangitsut.
nugtigkat atuarpatdlålemerisigut
kalålitorKat OKariartausiat puioralug-
tuinarparput. oKariartautsinik Kanga-
nitsanik aliånårusugkuvit ama ator-
tagagssangnik tigussårusuleruvit ata-
go OKalugtuat atuariåsagitit.
OKausitorKat isumait naluleriartor-
pavut. taimåitumik pitsauvdluinarpoK
OKalugtuanik katerssuissup OKautsit
nalunarsinausorissane navsuiautita-
lersimangmagit. atuagkat Kupernerine
kingugdlerne tåuko nanisinauvatit.
neriusaugut atuarfingme atorneKar-
nerine OKautsit Kanganitsat mérKanut
ilisimalersineKarumårtut.
OKalugtuartartut ilåt ima oKarpoK:
„OKalugtuartarångama ingmine OKa-
lugtångilanga, sujuaissatdliuna ilisi-
måssusiat uvavkut OKalugtartoK."
Chr. B.
En norsk Grønlands-bog
I Norge er i 1957 (på Misjonssel-
skapets Forlag) udkommet en bog,
som bl. a. kommer ind på en række
grønlandsspørgsmål: „Fangstmenn på
de to have" af Monrad Norderval.
Monrad Norderval har været i
Grønland som sømandspræst og har
været med på skibene under deres fi-
skeri og fortæller „grejt" og klart om
sømændenes liv og de problemer, der
knytter sig dertil.
Hvad bogen fortæller om Grønland,
er også velskrevet, og det vil være
sundt for os heroppe at se, hvad en,
der ser på forholdene med friske øjne,
får ud af sine grønlandsbesøg.
Der er enkelte fejl i grønlandsstof-
fet, (f. eks. denne: „Det siges, at alle
kajakmænd uden undtagelse lider af
kajakangst"), men disse fejl må man
snarere ’ skrive på kildernes regning
end på forfatterens, idet forfatteren jo
vanskeligt kan bedømme hvor trovær-
dige og velunderrettede hans kilder
er. I et tilfælde, hvor man ligefrem
har forsøgt at „binde ham en historie
på ærmet" har forfatteren ved om-
hyggelige undersøgelser opklaret, at
det kun var en historie.
Der gives bl. a. et udmærket billede
af den gæve Niels Egede. Bogen, som
er illustreret, anbefales alle som in-
teresserer sig for Grønland og for
Hans Egede og hans familie.
H. Balle.
14