Atuagagdliutit - 05.06.1958, Qupperneq 11

ms&MAmiwm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19. Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Julianehåb: Kredsdominer Klaus Lynge.
Narsscui: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederiksliåb: Skoleleder
Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyr er Grundtvig Hansen. Holsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godliavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. K’utdtigssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer.Jakobshavn: Telbet.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Det muliges kunst
namagsineKarsmaussoK
Første runde af bestillingsmands-
drøftelserne er tilendebragt. Anden
runde vil nu finde sted i Grønland, og
tredie runde forestår til efteråret i
København.
Det er givet, at der i dag i Grøn-
land hersker nogen træthed, bitterhed
og skuffelse blandt bestillingsmænde-
ne, efter at det gennem radioen er
blevet meddelt, hvad første rundes
forhandlinger har bragt af resultater.
Vi vil imidlertid gerne — med fare
for at gentage os selv — pege på nogle
elementære ting, der har gyldighed for
forhandlinger i almindelighed og alt-
så også for bestillingsmandsforhand-
lingerne i lønningskommissionen.
Først vil vi gerne pege på, at den
langvarige tavshed fra forhandlerne i
København- skyldtes to ting: forhand-
lerne kunne først sent komme i gang
med de egentlige drøftelser, eftersom
mange andre også skulle have løn-
ningskommissionen i tale. Utallige or-
ganisationers repræsentanter har stået
i kø for af fremføre deres synspunk-
ter. De grønlandske forhandlere stod
klar med deres materiale, og de tog
fat, så snart dørene blev lukket op for
dem. Dernæst: fremgangsmåden ved
forhandlinger af denne art er, at de
føres på organisationsbasis. Offentlig-
heden og dens repræsentanter bliver
først meget sent orienteret om det fo-
refaldne, og normalt er det kun fær-
dige resultater og ikke de løbende for-
handlinger, der gøres til genstand for
offentlig omtale. Forhandlerne var
således lovlig undskyldt for deres
tavshed. Længe havde de intet at
meddele, og da de endelig kom i gang
med arbejdet, var deres mund ifølge
gældende regler forseglet. Alligevel
har man i et vist omfang brudt med
gældende praksis og orienteret udad-
til, så langt det var gørligt.
Dernæst vil vi gerne pege på, at der
er nået resultater! Der sker lønfor-
bedringer, de sker fra 1. april i år, og
lønforbedringerne skal sammenholdes
med vedtagne og evt. kommende yder-
ligere oprykninger til højere lønnings-
klasser. Dette er noget konkret, der
ikke bør overses!
På visse punkter har lønningskom-
missionen udtalt sig afvisende eller
henholdende. Bestillingsmændene må
imidlertid ikke tro, at deres gruppe er
den eneste, der på nogle punkter har
fået sådanne svar fra lønningskom-
missionen. Talrige andre organisatio-
ner har måttet se deres krav beskåret
under drøftelserne i København, og
der er tjenestemandsorganisationer,
der i dag er meget langt fra at have
fået blot en nogenlunde del af deres
udgangsønsker opfyldt.
Man er i Grønland næppe tilstræk-
keligt trænet i forhandlingers teknik
og praksis. Man må imidlertid indstil-
le sig på, at forhandlinger, der foregår
i Christiansborgs skygge, kun kan
forståes, når man husker formelen for
politik: „Det muliges kunst". Det er
nu engang sådan, at der under for-
handlinger „hugge,s en hæl og klippes
en tå“. — Det er også sådan, at
ventetiden altid er uforholdsmæssig
længst under forhandlinger, ligesom
de egentlige kamphandlinger under en
krig kun optager en brøkdel af kri-
gens tid, mens etablering af skytte-
grave og udgangsstillinger er det, der
tager den lange tid. Tjenestemændene
i Danmark har ventet i årevis på for-
bedringer, ligesom bestillingsmænde-
ne har gjort det i Grønland! Man kan
beklage, at sådan ventetid og sådanne
kompromisser er nødvendige, men der
vil ikke kunne ske nogen væsentlig
ændring under det system, vi lever
under, et system, der kræver, at alle
høres, og alt undersøges og endeven-
des, før resultatet foreligger.
Vi tilråder bestillingsmændene at
besinde sig efter den første skuffelse
og med godt mod tage fat på anden
runde i samarbejde med de forhand-
lere, der i København har gjort deres
bedste og har opnået det under de
givne omstændigheder bedst mulige
første-resultat.
Og vi henstiller til København at
erindre f. eks. i forbindelse med vur-
deringen af, hvor mange bestillings-
mænd, der skal opnå tjenestemands-
status, at umiddelbar sammenligning
f. eks. på det uddannelsesmæssige om-
råde ikke vil være retfærdig over for
bestillingsmændene, der heroppe med
afvigende uddannelse ofte udfører nøj-
agtig lige så godt arbejde som tilsva-
rende kategorier i Danmark, og at be-
stillingsmandsspørgsmålet ud over en
financiel og organisationsmæssig ka-
rakter også har en politisk betydning
inden for det dansk-grønlandske sam-
arbejde. Vi beder d’herrer i Køben-
havn lytte, når vi heroppe fra under-
streger, at overordentligt mange for-
nemmelses- og følelsesmæssige mo-
menter af største betydning for den
fortsatte udvikling i Grønland indgår
i denne sag. Der er her tale om ting,
(Fortsættes side 15)
bestillingsmandit akigssarsiaisa a-
tautsimlssutigineKarnerat sujugdleK
måna nåmagsineKarpoK. tugdlianik
aussamut Kalåtdlit-nunåne atautsimi-
neKartugssauvoK ukiamutdlo Køben-
havnime pingajugssånik atautsimine-
Kartugssauvdlune.
nalunångilaK uvdlumikut Kalåtdlit-
nunåne bestillingsmandit Kasuvdlutig-
dlo pakatstsimassut, sujugdlermik a-
tautsimmerme anguneKarsimassunik
radiokut tusardliussaKarnerup kingor-
na.
pingåruteKartunigdle angussaKar-
niardlune atautsimlnerne atortineKar-
tartut åma bestillingsmandit akig-
ssautait pivdlugit atautsimlnerne tu-
ngatitariaKartut tikuarniarpavut.
sujugdlermik tikuarniarparput Kø-
benhavnimut atautsimlkiat sivisumik
nipåisimanerat mardlungnik pissute-
KartoK: atautsimlkiat kingusigsukut
aitsåt atautsimlnivit autdlarnersinau-
simavait åma avdlarpagssuit akigssau-
tit pivdlugit atautsimftitat oKaloKati-
gissugssausimangmatigik. peKatigig-
figpagssuit sivnissue utarKissariaicar-
simåput isumatik sarKumiuniardlugit.
kalåtdlit atautsimlkiat atortugssatik
piarérdlugit sitdlimasimåput magpiu-
neKariaramigdlo eminaK sulilersi-
mavdlutik. tugdlianik: taimatut ataut-
simlnerne suleriauseK peicatigigfingne
periauseK tungavigalugo ingerdlåne-
KartarpoK. inuit avdlat kinguslnåkut
aitsåt oKaluserineKarsimassunik tusar-
dlemeKartarput, amerdlanertigutdlu-
me anguneKarsimassut kisimik tusar-
dliuneKartardlutik. taimaingmat a-
tautsimlgkiat nipåisimanerat utoricat-
sissutigssaKardluarpoK. sivisumik su-
migdlunit nalunaerutigssaKarsimå-
ngitdlat atautsimllitdlatugkamigdlo
maligtarineKartartut nåpertordlugit o-
KauseKarsinaujungnaersimavdlutik.
taimåikaluartordle taimatut atautsi-
mlnerne maleruameKartartut saner-
KuneKarsimåput pisinaussardlo nåper-
tordlugo OKatdlisigineKarsimassut a-
våmut tusardliuneKarsimavdlutik.
tugdlianik tikuarniarDarput angu-
ssaKartoKarsimassoK. akigs,sautit apri-
lip 1-ånit ukiormåne autdlarnerfigalu-
go KagfariartineKarsimaput, åmalume
gruppit ilait akigssauteKarfingnut
Kagfasingnerussunut nugtineKartug-
ssauvdlutik. tamåna Karssuplnarne-
KartariaKångilaK.
akigssautitdle pivdlugit atautsimiti-
tat ilåtigut akuerssårsimångitdlat tu-
nuarsimårsimavdlutigdlunlt. bestil-
lingsmanditdle isumaKartari aicångit-
dlat kisimik taimatut akigssautit piv-
dlugit atautsimititanit pineKarsimav-
dlutik. peKatigigfit ikingeKissut kig-
sautigissaralue ilångarterneKarsima -
put tjenestemanditdlume peKatigigfi-
sa kigsautigisimassaisa ilarpagssue a-
kuerineKarKajarsimanatik.
Kalåtdlit-nunåne angussaKarniar-
dlune atautsimlnerup Kanon ingerdla-
ssarnera sule nåmagtumik sungiune-
KarsimagunångilaK. puigortariaKångi-
lardle atautsiminerit Christiansborgip
tarråne ingerdlåneKartut aitsåt påsi-
neKarsinaussut politikimut tungatine-
KartoK una erKaimagåine: nåmagsine-
Karsinaussunik akuerineKarsinaussu-
nigdlo angussaKarniarneK. angu.ssa-
Karniardlunime atautsimlnerne iméi-
tarpoK putugOK kipissariaKartardlune
kingmigdlo ilångartariaicartardlune.
åmétaordle atautsimltoKartitdlugo u-
tarnineK SivisunerussarpoK, sordlume
åma sorssungnerup iléinaminingua
sakuåinermut atorneKartartoK sivne-
rale piarér,samermut atorneicartardlu-
ne. Danmarkime tjenestemandit u-
kiorpagssuarne pitsångfitigssanik u-
tarKisimåput. sordlume åma Kalåt-
dlit-nunåne bestillingsmandit taimåi-
tut. ajoraluarpoK taimatut utarKissa-
riaKarneK pingitsorneKarsinåunging-
mat, taimailiortoKångikaluarpatdle a-
ngussaKangårtoKarnaviångikaluarpoK
månåkume ingerdlatsinerme pissusi-
ungmat kikut tamarmik isumait, tu-
sarneKarKårtardlutik sutdlo tamarmik
misigssorneKarKårtardlutik aitsåtdlo
taimailigångat suliariniagkap kingu-
nere sarKumersardlutik.
bestillingsmandit sujunersorumava-
vut pakatsineK sujugdleK nanertissu-
tigivatdlårKunago sulissutigissagssar-
dlo tugdligssaK sapIssuseKardlune aut-
dlamernialerKuvdlugo Københavnime
atautsimlsimassut — måssa pissutsit
ajornaitsuinåungikaluartut — ima a-
jungitsigissunik autdlarKåumut angu-
ssaKarérsut suleKatigalugit.
københavnimiunutdlo erKaimarKu-
varput bestillingsmandit KanoK amer-
dlatigissut tjenestemandingomigssåt
aulajangerniameKalfsagpat nåper-
tuivdluartutut issigineKarsinåungitsoK
KagfartiniarneKartut Kanon iliniaga-
Karsimanerat angnertunerussumik
nautsorssutigineKasagpat, tåssame be-
stillingsmandit måne suliagssat ilinia-
gaKarnerussut suliarissait tåukunator-
dlulnaK pitsautigissumik suliaringma-
tigik. erKaimarKuvarputaoK bestil-
lingsmandit akigssautaisa isumang-
naerneKarnigssåt peKatigingnermut a-
ningaussanutdlo tungåinarane ama
kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatingnerå-
ne politikip tungåtigut pingåruteKar-
mat. angutit Københavnimltut Klnuvi-
gåvut erKaimarKuvdlugo suliagssaK
tamåna misigissutsit tungaisigut pi-
ngåruteKardluinarmat. suliagssaK ta-
måna titartautit maskinatdlo kisit-
sissutit kisimik isumangnaersinåungi-
låt. — Kinutigårput ukiaro kalåtdlit
atautsimikiartitait tusarnåginarne-
KarKunagit, suliagssaK tamåna kisit-
sisinit angnertuneroKingmat. Ka-
låtdlit-nunåne sulineK ajornakusortor-
siortineKalersugssauvOK bestillings-
mandit pivdlugit apemut kisitsisåi-
narnut tungatineKésagpat. bestillings-
mandit Københavnime peKatigigfig-
pagssuamut ilauvdlutik tikiusimåput.
tamånale peKatigigfinarmut tungati-
tariaKångilaK, tåssaluna tamåna pi-
ngårtitariaKarnerusorigigput.
Radio-rundspørgen
A/G bringer andet steds i bladet re-
sultatet af en rundspørge om den nye
radio. Besvarelserne er for den alt
overvejende dels vedkommende hentet
i Godthåb og lider iøvrigt af den svag-
hed, at der kun er relativt få grøn-
landske besvarelser imellem. Videre
bør det bemærkes, at rundspørgen jo
har fundet sted på et meget tidligt
tidspunkt af radioens nye tilværelse.
A/G vil derfor vende tilbage til
spørgsmålet senere, og vil ved den lej-
lighed sørge for, at det bliver landet
uden for Godthåb, der får ordet. Be-
svarelserne vil næppe give radiole-
delsen mange værdifulde fingerpeg, —
dertil er de for spredte og glimtvise.
Vi betragter da også mere resultatet
som et kuriosum, og gentager vor tid-
ligere formulerede tilskyndelse til ra-
dioledelsen om at fortsætte arbejdet
med godt mod og under iagttagelse af
behovet for nøje indrangering af ra-
dioens virksomhed i nytidens almin-
delige udfoldelse i Grønland. To en-
keltheder vil vi gerne nævne i forbin-
delse med lyttertilkendegivelserne:
Langt den overvejende del af de grøn-
landske besvarelser er positive, mens
hovedparten af kritikken kommer fra
de danskes side, — og — når en ind-
sender kritiserer „radbrækningen" af
det danske sprog i radioen, bør det
erindres, at de danske speakere ofte
med stor energi radbrækker det grøn-
landske sprog, og de skal endda nor-
malt kun udtale grønlandske' stednav-
ne. Vi synes, at de grønlandske spea-
kere klarer sig væsentligt bedre på
dansk, end de danske spekere („apila-
tok etc.) klarer sig på grønlandsk!
radiop aperssutigissaunera
radiortåp aperssutigissaunerane a-
kfssutit mauna ilånguneKarput. aki-
ssutit amerdlanerssait Nungmingånér-
suput ajoraluartumigdlo kalåtdlit i-
kigtuinait akissuteKarsimavdlutik. å-
måtaordle taissariaKarpoK radiortåK
atulerKåminartoK taimatut aperssui-
neKarsimassoK. taimaingmat A/G-p
kingunerilerpat tamåna uterfiger-
Kingniarpå tamatumunakutdle Nup a-
vatånitut sågfigisavdlugit. akissutit
(nup. 15-me nangisaon)
11