Atuagagdliutit - 07.08.1958, Qupperneq 3

På landsrådets første arbejdsdag
dumpede forsamlingen på hovedet
ned i et sitort og gevaldigt problem-
kompleks — ungdommens proble-
mer.
Udgangspunktet var Ole Nielsens
forslag om tandska'ssøs'tøtte til an-
sættelse af en lærer ii fangstmetoder.
Forslaget er baseret på erfaringer,
man i de sidste år har gjort i denne
henseende i Upernavik. Videre var
der Klaus Lynges tankevækkende og
efter vor mening umiddelbart tilta-
lende forslag om „pligtsmæissig be-
skæftigelse af undervisningsmæssig
karakter for unge i Grønland" — et
forslag, der sigtede imod at give de
unge beskæftigelse og undervisning
samt modningstid i perioden efter
normal skolegangs ophør. I denne
periode ligger det som bekendt alle
steder tit lidt vanskeligt med den un-
ges evne fil at vælge den fremtidsbe-
skæftigelse, der bedst passer til ham
eller hende. Endelig var der Erling
Iløeghs forslag om oprettelse af et
hjem for vanskeligt stillede unge
piger.
Det var ikke med urette, a't lands-
rådsformanden påpegede, at man
med de 3 forslag og efter den første
debat om dem stod over for proble-
mer, der fuldstændig lignede dem,
isom den store danske ungdomskom-
mi'sion har beskæftiget sig med og
'som iøvrigt fortsat behandles i dan-
ske blade og fra danske talerstole
både dem i forsamlingshuse og høj-
skoler og landets fornemste, folketin-
gets. I virkeligheden har man i Dan-
mark diskuteret ungdomsproblemer
lige siden krigen. Mange mener, at
der er talt mere, end der er handlet
i denne sammenhæng!
Og nu står Grønland altså pludse-
lig !i den selvsamme situation.
Må vi ikke have lov til på et tids-
punkt, hvor der rent lamdsrådsmæs-
'sigt blot er nedsat et udvalg om sa-
gen, have lov til at udtrykke håbet
om, a't man vil have lykke til a't finde
veje frem mod en mere energisk
'stillingtagen, end man har kunnet
gøre det i det øvrige Danmark. Sker
det ikke, vil ungdomsproblemerne
heroppe kunne komme til at belaste
udviklingen i meget høj grad og må-
ske netop på et tidspunkt, hvor det
store opbygningspres er ved at tage
af, så vejen Skulle kunne være banet
til mere normale tider i det grøn-
landske samfund.
Hvem ved, om man ikke i Grøn-
land ved samarbejde mellem alle go-
de og vågne elementer vil kunne give
det øvrige land et eksempel på dette
afgørende område.
Foreløbig har vi problemerne,
vandringen fra land til by, liæn-
derne-i-1bukselomme-problemet, de
store årgange, boligproblemet, skole-
problemerne, lærepladsproblemer
osv., osv.
Problemerne, javel, men på den
anden side også en stadig mere le-
vende fornemmelse af, alt ungdom-
men er landets fremtid på godt og
ondt. Altså at en stærk, veluddannet
og virkelysten grønlandsk ungdom
giver et stærkt og virkelystent frem-
tidens Grønland, mens omvendt en
famlende og rodløs grønlandsk ung-
dom vil efterlade Grønland svagt eg
alt andet end selvhjulpent mange år
frem.
I øjeblikket er der grund til at
glæde sig over, at man indtil nu
trods al kritik har fastholdt den
praksis, at overgangstidens særlige
arbejder Stort set er blevet gennem-
ført af dansk arbejdskraft, hvorved
man har undgået at få skabt en stor
grøntan dsk arbejdsmandsgruppe,
der ikke ville kunne finde beskæf-
tigelse, når opbygningstidéns værste
pres er forbi. Den førte politik på
dette område liar været rigtig og gi-
ver et udgangspunkt for andre for-
nuftige forholdsregler.
Hvad angår de nu opridsede
problemer ligger landet sådan, at
man må se i øjnene, at man heroppe
ganske enkelt ikke har arbejdskraft
eller tid til kulegravning af de man-
ge spørgsmål. — Vi misunder ikke
landsrådsudvalget, der skal give
retningslinier på dette område men
vil på don anden side give udtryk
for ønsket om, at man med al hen-
syntagen til, a't „tordenskjolds solda-
ter" i dette land har fuldt op at gøre
med at marchere fra den ene posi-
tion til den anden, dog søger a't få
gjort, hvad gøres kan. Vi tror, at der
endnu er organer og organisationer
heroppe, hvis kapacitet ikke er fuldt
udnyttet, men som har kræfter til
overs til en indsats til løsning af
nogle af ungdomsproblemerne.
aussarmåna landsrådip atautsimér-
Kårnerane suliagssaK angnertoKiissoK
— inusugtut ajornartorsiutait — er-
KartorneKarsimavoK.
OKatdlinermut tamatumunga aut-
dlarKautigineKarpoK piniamerme pe-
riautsin u't åssigingitsunut iliniartit-
sissoKalernigssamut landskassip ta-
pissuteKarnigssånik Ole Nielsenip
sujunersutå. tamatumunga tungassu-
tigu't ukiune kingugd'leme Uperna-
vingme påSissaussut tungavigalugit
sujunersut sarKumiuneKarsimavoK.
ilångutdlugutaoK erKartorneKarpoK
Klaus Lyngep sujunersutå isumag-
ssarssivfiuvdluartOK „Kalåtdlil-numå-
ne inusugtut a'tuarfcitsinermut tumga-
ssutigut pissugssauvfiglut sangmi-
'SsagssaKaTtitaulernigssånik" — suju-
uersumllo tamatumane isumagine-
Kardlune — ukiut a'tuarfiussut Kå-
ngiuneratigut — inusugtut ineriler-
nermingne sangmissagssaKartine-
Kardlutigdlo a'tuartitaussalernigssåt.
naluncKangilaK taimatut ukioKalerne-
rup natåne inusugtut sujuniigssame
ingmingnut nalerKutumik suliagssa-
mingnik aula j angiussaKa rad arn i gssaa
ajornakusortitaråt. — kisalo Erling
Høeghip sujunersutigå nivissanut a-
jomakusortorsiuteKartunut anger-
dlarsimavfeKalernigssaK.
erKortumigdluna landsrådime su-
juligtaissup tikuarå sujunersutit 'tåu-
ko pingasut sarKumiuncKarneraitigut
sujugdiermérdlugitdlo OKaluserime-
Karneratigut — ajomartorsiutit Kav-
d'lunåt iinusugtåinut tun'ga'titdlugit
fOlketinge anguvdlugo agdlå't ataut-
simitaussartut, manamUt OKaluse-
riuagaisa åsserdluinait - - måne åma
pdlersimassut. Danmarkime sorssung-
nerup kingornagutdle inusugtut ajor-
nartorsiutåinut tungassut OKaluseri-
neivartarsimåput, ardlaligpagssuitdlo
isumaicarput tamatumane suliniarneK
pinerunago OKauscrpagssuit timita-
lemeKångitsut anineKarsimassut!
inånalo Kalåtdldt-nunåne åma ta'i-
m ato r p i a k p is's o k al er sim a v o k .
tamatuma tungåtigut landsrådime
månåkut udvalgeKalersimanera ki-
si atd'l un it e rKarsautlgis agalua rå'in e
taimåi'toK neriutigingitsortariaKångi-
la«, tamåko måne su'lissutigineKar-
nerat Danmarkip ilånit avdlanit, 'ilu-
nge rsor n er u s sumik Inge rdl ån e Karu-
mårtoK. taimatut pissoKångigpat inu-
sugtut ajornartorsiutait måne ineri-
artornermut mikingitsumik kinguar-
sautaussugssångortugssåuput, tamå-
nalume uvdlut nutånut ikårsålerfiu-
ssu't Kångiu'tileraeråne inunerup tor-
uigsi s im an arne ru ssumi k in gerd'l ån e-
Karsma'ngulerfiane pisagpat ajusaKa-
lune.
anersame Kalåtdlit-nunåne eivérsi-
mårtumik sutcKatigigdluarnikut pi-
ngåruteKardluinartup tamatuma tu-
ngåtigut, nunap ilå avdla maligagssa-
inik takutmeKansinaugaiuån gita ?
månåkutdle ajornartorsiu'ti't mani-
simåput, asimioKarfingninganérsunit
igdloKarfit ka jun geriineK alersim a v-
d'lu'tik, napardlmartoKarKajåssarneK
ajomakusorutigssaulersimavdlune,
taimatu'tdlo inusugtorpagssuit Mi-
nd a r fi gssaK arn i a rtugssat inlgssaKar-
niaritugssaltdlo ajornakusorutigssa-
'Kartitsilersimavdlutik dl. il.
ajomakusortorsiutit ikingikalua-
Kaut igdlua’tungåtigutdle åma misigi-
sim an ardlune, inusugtut KainoK itu-
Kup. 17-me nangisaoK
Kalaldlit-nunåla sujunigssai
UNGDOMS
PROBLEMER
* A
inusugtut ajornartorsiutait
3