Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 07.08.1958, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 07.08.1958, Qupperneq 3
På landsrådets første arbejdsdag dumpede forsamlingen på hovedet ned i et sitort og gevaldigt problem- kompleks — ungdommens proble- mer. Udgangspunktet var Ole Nielsens forslag om tandska'ssøs'tøtte til an- sættelse af en lærer ii fangstmetoder. Forslaget er baseret på erfaringer, man i de sidste år har gjort i denne henseende i Upernavik. Videre var der Klaus Lynges tankevækkende og efter vor mening umiddelbart tilta- lende forslag om „pligtsmæissig be- skæftigelse af undervisningsmæssig karakter for unge i Grønland" — et forslag, der sigtede imod at give de unge beskæftigelse og undervisning samt modningstid i perioden efter normal skolegangs ophør. I denne periode ligger det som bekendt alle steder tit lidt vanskeligt med den un- ges evne fil at vælge den fremtidsbe- skæftigelse, der bedst passer til ham eller hende. Endelig var der Erling Iløeghs forslag om oprettelse af et hjem for vanskeligt stillede unge piger. Det var ikke med urette, a't lands- rådsformanden påpegede, at man med de 3 forslag og efter den første debat om dem stod over for proble- mer, der fuldstændig lignede dem, isom den store danske ungdomskom- mi'sion har beskæftiget sig med og 'som iøvrigt fortsat behandles i dan- ske blade og fra danske talerstole både dem i forsamlingshuse og høj- skoler og landets fornemste, folketin- gets. I virkeligheden har man i Dan- mark diskuteret ungdomsproblemer lige siden krigen. Mange mener, at der er talt mere, end der er handlet i denne sammenhæng! Og nu står Grønland altså pludse- lig !i den selvsamme situation. Må vi ikke have lov til på et tids- punkt, hvor der rent lamdsrådsmæs- 'sigt blot er nedsat et udvalg om sa- gen, have lov til at udtrykke håbet om, a't man vil have lykke til a't finde veje frem mod en mere energisk 'stillingtagen, end man har kunnet gøre det i det øvrige Danmark. Sker det ikke, vil ungdomsproblemerne heroppe kunne komme til at belaste udviklingen i meget høj grad og må- ske netop på et tidspunkt, hvor det store opbygningspres er ved at tage af, så vejen Skulle kunne være banet til mere normale tider i det grøn- landske samfund. Hvem ved, om man ikke i Grøn- land ved samarbejde mellem alle go- de og vågne elementer vil kunne give det øvrige land et eksempel på dette afgørende område. Foreløbig har vi problemerne, vandringen fra land til by, liæn- derne-i-1bukselomme-problemet, de store årgange, boligproblemet, skole- problemerne, lærepladsproblemer osv., osv. Problemerne, javel, men på den anden side også en stadig mere le- vende fornemmelse af, alt ungdom- men er landets fremtid på godt og ondt. Altså at en stærk, veluddannet og virkelysten grønlandsk ungdom giver et stærkt og virkelystent frem- tidens Grønland, mens omvendt en famlende og rodløs grønlandsk ung- dom vil efterlade Grønland svagt eg alt andet end selvhjulpent mange år frem. I øjeblikket er der grund til at glæde sig over, at man indtil nu trods al kritik har fastholdt den praksis, at overgangstidens særlige arbejder Stort set er blevet gennem- ført af dansk arbejdskraft, hvorved man har undgået at få skabt en stor grøntan dsk arbejdsmandsgruppe, der ikke ville kunne finde beskæf- tigelse, når opbygningstidéns værste pres er forbi. Den førte politik på dette område liar været rigtig og gi- ver et udgangspunkt for andre for- nuftige forholdsregler. Hvad angår de nu opridsede problemer ligger landet sådan, at man må se i øjnene, at man heroppe ganske enkelt ikke har arbejdskraft eller tid til kulegravning af de man- ge spørgsmål. — Vi misunder ikke landsrådsudvalget, der skal give retningslinier på dette område men vil på don anden side give udtryk for ønsket om, at man med al hen- syntagen til, a't „tordenskjolds solda- ter" i dette land har fuldt op at gøre med at marchere fra den ene posi- tion til den anden, dog søger a't få gjort, hvad gøres kan. Vi tror, at der endnu er organer og organisationer heroppe, hvis kapacitet ikke er fuldt udnyttet, men som har kræfter til overs til en indsats til løsning af nogle af ungdomsproblemerne. aussarmåna landsrådip atautsimér- Kårnerane suliagssaK angnertoKiissoK — inusugtut ajornartorsiutait — er- KartorneKarsimavoK. OKatdlinermut tamatumunga aut- dlarKautigineKarpoK piniamerme pe- riautsin u't åssigingitsunut iliniartit- sissoKalernigssamut landskassip ta- pissuteKarnigssånik Ole Nielsenip sujunersutå. tamatumunga tungassu- tigu't ukiune kingugd'leme Uperna- vingme påSissaussut tungavigalugit sujunersut sarKumiuneKarsimavoK. ilångutdlugutaoK erKartorneKarpoK Klaus Lyngep sujunersutå isumag- ssarssivfiuvdluartOK „Kalåtdlil-numå- ne inusugtut a'tuarfcitsinermut tumga- ssutigut pissugssauvfiglut sangmi- 'SsagssaKaTtitaulernigssånik" — suju- uersumllo tamatumane isumagine- Kardlune — ukiut a'tuarfiussut Kå- ngiuneratigut — inusugtut ineriler- nermingne sangmissagssaKartine- Kardlutigdlo a'tuartitaussalernigssåt. naluncKangilaK taimatut ukioKalerne- rup natåne inusugtut sujuniigssame ingmingnut nalerKutumik suliagssa- mingnik aula j angiussaKa rad arn i gssaa ajornakusortitaråt. — kisalo Erling Høeghip sujunersutigå nivissanut a- jomakusortorsiuteKartunut anger- dlarsimavfeKalernigssaK. erKortumigdluna landsrådime su- juligtaissup tikuarå sujunersutit 'tåu- ko pingasut sarKumiuncKarneraitigut sujugdiermérdlugitdlo OKaluserime- Karneratigut — ajomartorsiutit Kav- d'lunåt iinusugtåinut tun'ga'titdlugit fOlketinge anguvdlugo agdlå't ataut- simitaussartut, manamUt OKaluse- riuagaisa åsserdluinait - - måne åma pdlersimassut. Danmarkime sorssung- nerup kingornagutdle inusugtut ajor- nartorsiutåinut tungassut OKaluseri- neivartarsimåput, ardlaligpagssuitdlo isumaicarput tamatumane suliniarneK pinerunago OKauscrpagssuit timita- lemeKångitsut anineKarsimassut! inånalo Kalåtdldt-nunåne åma ta'i- m ato r p i a k p is's o k al er sim a v o k . tamatuma tungåtigut landsrådime månåkut udvalgeKalersimanera ki- si atd'l un it e rKarsautlgis agalua rå'in e taimåi'toK neriutigingitsortariaKångi- la«, tamåko måne su'lissutigineKar- nerat Danmarkip ilånit avdlanit, 'ilu- nge rsor n er u s sumik Inge rdl ån e Karu- mårtoK. taimatut pissoKångigpat inu- sugtut ajornartorsiutait måne ineri- artornermut mikingitsumik kinguar- sautaussugssångortugssåuput, tamå- nalume uvdlut nutånut ikårsålerfiu- ssu't Kångiu'tileraeråne inunerup tor- uigsi s im an arne ru ssumi k in gerd'l ån e- Karsma'ngulerfiane pisagpat ajusaKa- lune. anersame Kalåtdlit-nunåne eivérsi- mårtumik sutcKatigigdluarnikut pi- ngåruteKardluinartup tamatuma tu- ngåtigut, nunap ilå avdla maligagssa- inik takutmeKansinaugaiuån gita ? månåkutdle ajornartorsiu'ti't mani- simåput, asimioKarfingninganérsunit igdloKarfit ka jun geriineK alersim a v- d'lu'tik, napardlmartoKarKajåssarneK ajomakusorutigssaulersimavdlune, taimatu'tdlo inusugtorpagssuit Mi- nd a r fi gssaK arn i a rtugssat inlgssaKar- niaritugssaltdlo ajornakusorutigssa- 'Kartitsilersimavdlutik dl. il. ajomakusortorsiutit ikingikalua- Kaut igdlua’tungåtigutdle åma misigi- sim an ardlune, inusugtut KainoK itu- Kup. 17-me nangisaoK Kalaldlit-nunåla sujunigssai UNGDOMS PROBLEMER * A inusugtut ajornartorsiutait 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.