Atuagagdliutit - 07.08.1958, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss, årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge.
NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyr er Grundtvig Hansen. Holsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. K’utdiigssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer Jakob s havn: Telbet.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akdliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT ISYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
nerpiaissut
Sukkertoppen-sagen
uvdlune kingugdleme 14-nc — Ma-
nitsume nerpiliorfingme nerpiaissut
akkordisiamik åp årti n ei; a rn e rå n i 1;
namagigtaitdlioraer a t ■— landsrådi-
me, radioavisime uvdlunilo kingug-
dlerne talssariaivarncrussune ang-
nertumik oKauseKarfigiineKartarsima-
VOK.
o k aus e rissaussansim assut 1 åu kul o
KanoK itumiik 'sarKumiuneKarsimane-
rat navsuiauteKarfi'gilårnia'rpavut,
taimåitoK akkordiisiat akig&sarsia'tdlo
li an ok aulaj amge rn eicartari a K a ral ua r-
neral tåpunago, tåukume lamåkuni-
nga påsisima'ssaKardluantunii't alitsåt
erivortamilk migssiliuneKarsiinaugu-
narmata.
n erp iliørfimgm e sulinermik unig-
ti'tsin cKarsim an gm at a j oraluaK-aoii,
Manitsume nerpitiorfiingme iniorKu-
tigssiorneK åpartugssångormait tama-
nalo kalaldlinut inoKatiigin'gnut ånai-
ss aKautaussugss auvdlun e.
OKaldliiingneK tamåna nuånåjat-
dlangnångitsorsimångi!aK misigissu t-
sinik ikussanartunik avdlanUtdlø aju-
ngi n e rirssu gs sa mik o m i gi gtann e rmik
— na'liv'tine ’inoKatigitt »uj umuk artut
iako ra am e tak orn art ån gul ersimassu-
nik, iimaiialo inoivatigingne Kagfar-
saivfigineKartune piumassartissanut
n aleniuti n gisin augaluandlutik, tai-
måitoK Kamuna 'torK'igsi atd 1 align a rtu-
nik — nivtagaKarSimagame. tamatu-
munga tungat'i'tdlugo erKarsaUtigår-
put inuit ardlaKartut nerpiaissunik
tapersersuinerat, tåuko sånginerussu-
iut nukigtunemss'umit Kulangersima-
neK'artutut issiigalugit, tama'tumanilo
erKarsautigårput Lars Møllerip lands-
rådirne OKausia, tåona oiiarmai
„landsrådip pi'SsugssauvfigissariaKa-
rå entuin gi'tisul i orfigineKa rt ut piine-
Karnera't sulissutigisavdlugo". taina-
itumungale tungati tdlugo ilumu't er-
Kuingitsul'iortoKarsoringn'igtut imalu-
nit nukigtunerussUt sångmerussunik
naiii siraan gn igsiman erånlik OKause-
riissaussut i sumaKa'tigi's in aungila vu t,
aperKuti't 'tamå'ko - a'tautsimut issiga-
'lugo — akkord'i'sianlik akigssarsianig-
dlo påsisiimangnigdluarlunit aiiitså’t a-
kineKarsinaungniata. — lainiarpar-
putdle OKauseris&al in'iSigissutsitdla
issuarnexarér su tut tamalumunga 'tii-
ngati'tdlugo sa rK um'i un e k a nsim asset,
inuit a'tausiåkå't erKortumik pineKar-
niigsisån ik m a'lugisim an gnin gn e rmik,
inoiiatigitdlo ajungitsugssaK isumaga-
lugo atausiåkånuL iliornigssåniik på-
sissaKarncrmik takutitsi'ssut. neriuti-
gisisariaK'arpordlo iisuma« tamåna Ka-
Kuigu'lunit kalåtdlit inoKatigi't a'kor-
nåne tam ar t a ri a« ång i: ts o k .
igdluatungåtigutdle tamatuma åma
inatsi'sit såkortut peiiatigigfit angu-
ssa K am i a r dl utik at au't si m é K atigi gt a r-
nerånut 'tungassut ersserKarigsarta-
ri aKarsim a v ai, i'sum aK a'ti'grsisuitå geri g-
kalt san eriiu n e K ångin'igssåt pingår-
diluiinarmat, nunanu't avdlanut tuni-
n iai ss amiku t nagdi e rs uisinauj artu'l e r-
nenip tungåtigut piumassariissat pi-
ssugssau v fi'td'lo inimigineKamigsså-
nult. nalivtine piumassariineiiartut nå-
p e rtor dlugit n iorKu tigsstromigs s a m e
puiigor taria'Kån gil aK niorKutigssanik
tuniusSivigssatut is'U'm'aKa'tigrs'sutau-
ssup uniortineKånginigsså, iniorKuitig-
ssia t pils å n go riartuin ar t i n e k a rni g-
ssåt niorK'ubigssiorneravdlo 'sapingi-
sami'k akiikitsumik ingerdlåniarne-
Kamigsså, KanoK pingårti gi ssok. —
niorKuli'gssii'orneK unigpåt pisissartut
ånaineKåsåpu't. tunissagsslat Kangatut
pitsaut'igi'ungnaerpa'ta, niorKutiit a-
n giisuni ik aki 1 e rtsin e'K a r s in åun gi tdl'at ,
niorKutiigssliortutdlo akigssarsiarKor-
t li vatdi ål e rn e ratigut avdianlgd'lunit
perKuteKardlune nliorKutigssi orneK a-
kilts orp at dl arp at, tuniniai v f iu ss a r tu-
ne avd'lanit n agd 1 ersusi n aun e ru'ssun'i t
iniangliie r to rn e K arn'igs s a k å rdl e r i n a r-
sisinauvoK. kalåtdline inoKatigingne
ani ngauss arsio rn iku t av dl ån gut au -
ss unu t malugssajaKissune, taiimaiing-
mat imlianeiissorKigsåmigssaK pissa-
riaHarpoK, niorKutigsisiorneK inger-
dllåneKarérsoK akikiinerpåmik nangi-
neKarsi-naorKuvd'lugo, sujunigssamilo
akigssarsiat aula j an ge m e k ar t a rtu g-
ssait nagdlersun i arnermut lakornutau-
ssumik kiinguneKalerKunagit.
Manitsume nerpiliorfingme suli-
nerniik unigtitsimeK taineKarérsunut
tamanut il i n iutaussa riaKar p o k .
Der har i de sidste 14 dage i lands-
rådet, i radioaviserne og i Aktuelt
I Kvarter været fremsat mange udta-
lelser om „Sukkertoppen-sagen" —
sagen om filetskæreme, der var util-
fredse med en nedskåret akkord-
sats.
Vi viil gerne føje et par bemærk-
ninger til nog'le af de fremførte ud-
talelser og til måden, hvorpå de blev
(fremført, idet vi afstår fra at fore-
tage en vurdering af konkrete ak-
kord- og lønsatser, som formentlig
kun eksperter virkelig kan bedøm-
me.
Sagen bar været beklagelig, for så
Vidt som den har medført produk-
tionsnedgang for Sukkertoppen-fa-
brikkens vedkommende og dermed
tab for det grønlandske samfund.
• Sagen har været glædelig, fordi
den har afdækket smukke og ideali-
stiske følelser, som det moderne sam-
fund ikke er forvænt med, som må-
ske i den givne situation kan fore-
komme urealistiske og uden sam-
menhæng med de hårde krav i et
samfund under opbygning, men som
ikke desto mindre virkede varmen-
de. Vi tænker på adskillige perso-
ners bestræbelser for at tage sig af
fiietSkærernes sag ud fra den be-
tragtning, at der her var tale om et
mindretal, der stod forsvarsløst
over for en kompa'gt overmagt, og vi
tænker på Lars Møllers udtalelser i
landsrådet om, at „rådets pligt måt-
te være at 'tage sig af dem, der led
uret“. Vi vil ikke hermed erklære os
enige med dem, der mener, at der
her i den (givne situation virkelig
blev begået uret eller ait der har væ-
ret tale om, at et svagt mindretal
blev underkuet af de stærkere —
disse spørgsmål kan alene besvares
af dem, der har forstand på løn og
akkordsatser vurderet i større sam-
Landsrådet har haft beretningerne
fra erhvervsstøtte- og boligstøtteud-
valgene til debat. Igen iår var rådet
henvist til med beklagelse at konstate-
re de store restancer, der er tale om
på begge disse områder, og forman-
den kunne ved debattens afslutning
konstatere, at landsrådet gik ind for
en strengere kurs i denne sammen-
hæng.
Landsrådets medlemmer drøftede
vejene til at få folk til at betale og
betale rettidigt, og vi vil gerne ud-
landsrådit iniitigssarsiornerup tu-
ngågut boligstøtlimilo udvalgit nalu-
naerutait OKaluserencåmerpait. ukioK
måna ajoraluartumik landsrådip tu-
sartariaKarsimavå taineKartunit mar-
dlungnit taorsigagssarsiat aikilingit-
sorsi-massat amerdlasorujugssussut,
isujul'igtaissuvdlo OKatdliserérnerup
Ik'ingorna malugisinausimava lands-
rådip 'taorsigagssarsia't akilersorti-
in i arnerat in gerdl a'tfnial erumagå.
landsrådimut ilaussortaussut inuit
KanoK ilivdlugit pivfigssavdlo nag-
dlerneragut akilisiniartarnigssait er-
Kartorpåt OKautigerusugkaluarparput-
dlo nerifitigigigput atortorineKarsi-
naussut suniuteKardluartugssat nani-
neKarumårtut puigornagule pissutsit
atausiåkåt tamarmik ingmikut aula-
menhæng. —- Vi vil derimod sige, at
de udtalelser og følelser, der i den
givine sammenhæng er kommet til
orde som citeret, er tegn på em vå-
gen fornemmelse for det enkelte
menneskes ret, 'en idealistisk Itrø på
Samfundets forpligtelser over for
den enkelte. Og det er en indstilling,
som man aldrig må håbe vil dø i det
grønlandske samfund 1
På den anden side bør sagen også
have understreget de strenge love,
der gælder for organisationers for-
handlingsvilkår, den binding øg for-
pligtelse, isom aftaler betyder, og de
krav, isom en moderne produktion
Stiller i retning af konkurrencedyg-
tighed på de markeder, der er eller
er ved at blive erobret. I moderne
produktion må man aldrig glemme,
at præcision i forbindelse med op-
fyldelse af leveringsaftaler, stadig
forbedring af produkternes kvalitet
og fortsatte bestræbelser for billigst
mulig produktion er helt afgørende.
Går en produktion i stå, kan man mi-
'Ste Sine kunder. Sænkes kvaliteten,
vil de bedste priser ikke kunne op-
nåes. Og bliver produktionen for
dyr i kraft af for høje arbejdslønnin-
ger, for dybt produktionsapparat,
eller hvad det nu kan være, vil andre
producenter hurtigt udkonkurrere
een på verdensmarkedet.
I et økonomisk sårbart samfund
som det grønlandske må hvert
iskridt i produktionen derfor tages
med største forsigtighed, så igang-
værende produktion kan opretholdes
billigst muligt og kommende produk-
tion ikke på forhånd skal være be-
lastet f. eks. med en lønn'ingspraksiis,
der 'konkurrencemæssigt ikke er
holdbar.
Sukkertoppen-sagen bør være et
eksempel og en lære på alle områder,
der her har været nævnt.
trykke håbet om, at effektive midler
bliver fundet, idet man dog stedse
holder sig for øje, at det enkelte til-
fælde så vidt muligt bør vurderes for
sig, sådan at langmodighed udvises
fra det offentliges side, hvor det ikke
er ond vilje og almindeligt sløseri,
men måske midlertidige økonomiske
vanskeligheder, der gør sig gældende
som årsag til restancen.
Vi tror ligesom landsrådet, at en
strengere kurs er nødvendig ikke ale-
Fortsæltes side 20
jangiviginiarneKartåsassut imailivdlu-
go nålagkersuissut tungånit Kasusui.
sårneK takutineKartardlune piumåssu-
seKapilungneK soKutigigtåinerdlo pi-
ssunatik aningaussatdle tungaisigut a-
jornartorsiuleratdlarsimaneK taorsi-
gagssarsianut taorsisiin'aujungnaer-
n ermut pi s susim åsagpa t a.
aningaussat tungat kisiat eruarsau-
tiginago perorsainermutdle tungassu-
taoK pissutigalugit taorsigagssarsiat
s u ka ngane rus sum ik ak il e rs ortinla r-
nigssåinut landsrådit pissariaKartitsi-
nerat isumaKatigårput. imåitariaKå-
ugilaK tamåna ava'tånit akutiuvfigine-
KåsassoK nikagssautitut mitagdliuti-
tungajagdlunit issiginesardlune oKau-
(Klip. king. nangisaoK)
RESTANCER
taorsigagssarsiat taorsingitsugkat
ii