Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 07.08.1958, Side 22

Atuagagdliutit - 07.08.1958, Side 22
MERARTAVTINUT FRIMÆRKER der greb ind i storpolitikken Hvordan bl. a. et frimærke betød 38 års strid med blodige kampe mellem to stater i Vestindien Hvem skulle nu tro, at noget så uskyldigt som et frimærke kan for- årsage alvorlige diplomatiske forvik- linger? Dette er ikke desto mindre tilfældet, og dokumentation for på- standen finder man bl. a. i de ameri- kanske statsarkiver på Capitol i Wa- shington og i de britiske regerings- kontorer i Whifehall i London. Her skal fremdrages enkelte af disse fri- mærkestridigheder, som endog kun- ne udvikle sig til årelange, blodige fejder. Øen Hispaniola, den næststørste i øgruppen Store Antiller i Vestindien, er delt mellem staterne Haiti og Den Dominikanske Republik. I år 1900 udsendte sidstnævnte stat et fri- mærke, hvis et motiv var et kort over øen med angivelse af grænsen mel- lem Haiti og Den Dominikanske Re- publik. Frimærkets fremkomst ud- løste den største forbitrelse hos hai- tianerne, da man blev opmærksom på, at visse grænsestrækninger, som Haiti gjorde krav på, var angivet som dominikansk territorium. Føl- gen blev en blodig krig, som førtes igennem 38 år i form af grænseepi- soder, som krævede store ofre. — Størst var tabene i 1937 — året før striden blev bilagt. — Da mistede 12.500 haitianere livet under træf- ninger i grænseegnene. Frimærke afgjorde Panama-kanalens beliggenhed. Et frimærke blev også til en vis grad afgørende for, hvor Panama- kanalen skulle anlægges. Der var omkring århundredeskiftet en vold- som konkurrence mellem landene i den smalleste del af Mellemamerika, i særdeleshed staterne Panama og Nicaragua. Begge ville være med i dansen omkring guldkalven og hav- de hver for sig energiske observa- tører stationeret på korridorerne i Washington. Under forhandlingerne i det amerikanske senat havde til- Igimarasugssuk normomit king. nangitaK. Åkånåt tåssane Kasuerserdlunilo pungalersoK Igimarasugssugssup tu- mårpalugssua ersserpoK. KissugssuaK tikitdlugulo Katitorssuarmik oKarpat- dlaKaoK: tumai tåssunga isoKagpag- put! taricamane ujardlerpalugkaluat- dlarame nanissaKångtname anago u- jaridgkumavdlugo oKariardlune a- ngerdlamut autdlarpatdlaKaoK: tu- mårpalua åungarsimalermat, tårsiga- luarpat Åkånåp ilame igdluånut av- Kutigssane nalunginamiuk, Kasuerame serralerpoK åsit: KissugssuaK, Kissug- ssuaK Kupit, sipit! åsit nutigtalitdlar- mat serrajuarsinartoK KupileKaoK si- pivdlune. nåmaleriarmat anigame ila- me igdluånut autdlarame, pualaner- mit ingmånguaK ingerdlagaluardlune kisa uverssuarme angoriångikåne ila- me igdluånut apupoK. iserame ilane tupigusugkaluit Ka- noK pinerminik tamanik oKalugtupai. ilaisa pualanåramiko oKalugtuai ug- perait. Kimåneralo iluaralugo ansa- luånguata toKutaunera akiniukuma- lerpåt, aKago Igimarasugssuk tikit- dlarpat KanoK pinigssartik OKaluseråt. Åkånåt torKorsinardlugo Igimarasug- ssuk ujardlilitdlarpat uvatariniarpåt. ilåt OKarpoK: uvanga ujardlilitdlar- pat tusångitsussårdlugo issigingitså- ssåleruvko OKåsåse: tåunauna pivdli- ssarssugame utersigissaKameK ajor- torssuak. kanane akip isuane tunu- ngavdlunga igsiavdlunga Igimarasug- ssuk ujardlilitdlarpat ivngerdlunga ti- våsunga, oKaluleruma oKautsfka imåi- nåungitsut oKåsuse. taima oKaluterérsimalersut Igimara- sugssup tikiutinginerane Åkånåt tor- Kornialerpåt, torKornerme ajornara- luarmat pualanermit peKi'neK saper- dlune. silingnermit ålitsat tunuénut torKorneK ajornarmat, kilumut nat- dlartitdlugo amemik matorpåt mor- ssugtitdlugo. taimailiorérsimalersut årime Igima- rasugssuk tikiuteKaoK, Åkånåtdlo a- perKutigalugo. ilaisa tamaunga pi- ngitsoK oKautigigaluaråt, Igimarasug- ssuk OKarpoK: någga, tumai maunga isoKagpagput. tåssalo Kinertorssuå- ngortoK, akip isuane angiissuaK tunu- ngavdlune igsiassorssuaK uvénga so- riatdlartoK-una, akip isuanit kataup Kånut pigseKaoK ivngertorssuångor- dlune tivassorssuångordlunilo ima: Igimarasugssuk Igimarasugssuk nuliaminik nuliaminik neKiligssuaK neKiligssflåK, Igimarasugssuk toKOKisik toKOKisik! taima tivassorssuvdlune ivngileriat- dlartoK tamånga oKaluleramik: pivdlissartarssuarput-åsit suleKa- una imåinéusananilo taima iliulerune. taima isersimavine pileriatdlarmata, Igimarasugssuk Kimåniardlune nikuit- dlartoK anguterpagssuit tiggukamiko toKOKåt. nåvoK. oKalugtuartoK: NuliånguaK. KuvdlorssuaK, septemberime 1957, Martine Nielsen. strueret blev imidlertid afvist af spaniolerne, som tvært imod øgede oplaget med endnu nogle millioner eksemplarer af damen. Den forfængelige Kong Ferdinand. Og her er historien om Siciliens første frimærke og den forfængelige Kong Ferdinand II. Frimærket fore- lå færdigt flere år før det i 1859 blev udsendt, og grunden hertil var netop at søge i kongens forfængelighed. — Kong Ferdinand var særdeles upo- pulær i store kredse af Siciliens be- folkning, som havde givet ham øge- navnet „Bomba“, fo; di han under en opstand havde iværksat et blo- digt bombardement g| oprørsstyr- kerne, og kom hans portræt nu på frimærkerne, frygtede han, at ikke- royalistiske postembedsmænd ville spolere hans klassiske profil ved med fortsæt at plante annulerings- stemplet lige oven i portrættet. Fri- mærkerne blev derfor tilbageholdt, indtil sindene var faldet til ro, og man yderligere havde fået fremstil- let et annuleringsstempel af form som en ramme, der lod portrættet være uberørt. Man kan ryste på hovedet af en sådan overdreven forfængelighed og mene, at det er noget, der helt og holdent hører fortiden til. Men det er ikke rigtigt. Man behøver ikke at gå længere tilbage end til 1952, Fortsættes på bagsiden DET DUER IKKE at lytte til ny radio på en gammel! iluångilaic KanoK radiortåtsiarssuaK piso Karssuarmik ndldusaviuk! radio nålaorutit ajoKUteKarpat, Kalåtdlit- nunåtalo radioa iluamik tusamårsinåungf- kugko, atago Nungme radionik åssilissuti- nigdlo niorKutilingmut nagsiuteriåsagit, tusåsavat KanoK pitsagsiatdlagtigisassoKt amerdlanertigut umiarssuartigut ingerdla- tinangajagdlugo utertineKarsinaussarput. 2* Lider Deres radiomodtager af skavanker, der hemmer Dem i at opnå det fulde ud- bytte af udsendelserne i Grønlands Radio, så lad Godthåb Foto- og Radioservice se på den. Et eftersyn gør underværker! Enhver radio kan normalt nå at blive repa- reret mellem to skibsanløb. GODTHÅB FOTO- og RADIOSERVICE hængerne af Nicaraguaprojektel skarpt afvist modstandernes på- stand om tilstedeværelsen af vulka- ner, der kunne frembyde en fare for projekter. Som svar herpå opkøbte en Panamatilhænger et større antal af Nicaraguas 30 centavos-frimærke fra 1902 og sendte et eksemplar til hver af senatets medlemmer. Fri- mærket viste et kystparti, og demon- strationen havde til hensigt at vise, at i hvert fald det nicaraguanske postvæsen var sig tilstedeværelsen af aktive vulkaner bevidst. Da han yderligere kunne oplyse, at Momo- tombo havde været i udbrud kun få uger forinden, afgav flertallet af se- natorerne at stemme for Panama. Stort postyr vakte også det fri- mærke, som Spanien udsendte i 1930 i værdierne 1, 4 og 10 pesetas, fore- stillende Francico José Goya’s bille- de „Den nøgne Maja“. Frimærkerne kom som et led i en serie i anledning af den spanske malers 100 års døds- dag, og som i sin tid maleriet, hvortil Hertuginden af Alba har stået model, havde vakt forargelse, sådan gjorde frimærkerne det også. Postmyndig- hederne i Madrid modtog en strøm af breve, fortrinsvis fra de katolske lande, med harmdirrende protester, og en schweizisk fanatiker satte trumf på sin forargelse ved at henvi- se til, at millioner at uskyldige børn samler på frimærker. Kravene om at få frimærkerne trukket tilbage og de- 2 2

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.