Atuagagdliutit - 07.08.1958, Side 22

MERARTAVTINUT
FRIMÆRKER
der greb ind i storpolitikken
Hvordan bl. a. et frimærke betød 38 års strid med blodige
kampe mellem to stater i Vestindien
Hvem skulle nu tro, at noget så
uskyldigt som et frimærke kan for-
årsage alvorlige diplomatiske forvik-
linger? Dette er ikke desto mindre
tilfældet, og dokumentation for på-
standen finder man bl. a. i de ameri-
kanske statsarkiver på Capitol i Wa-
shington og i de britiske regerings-
kontorer i Whifehall i London. Her
skal fremdrages enkelte af disse fri-
mærkestridigheder, som endog kun-
ne udvikle sig til årelange, blodige
fejder.
Øen Hispaniola, den næststørste i
øgruppen Store Antiller i Vestindien,
er delt mellem staterne Haiti og Den
Dominikanske Republik. I år 1900
udsendte sidstnævnte stat et fri-
mærke, hvis et motiv var et kort over
øen med angivelse af grænsen mel-
lem Haiti og Den Dominikanske Re-
publik. Frimærkets fremkomst ud-
løste den største forbitrelse hos hai-
tianerne, da man blev opmærksom
på, at visse grænsestrækninger, som
Haiti gjorde krav på, var angivet
som dominikansk territorium. Føl-
gen blev en blodig krig, som førtes
igennem 38 år i form af grænseepi-
soder, som krævede store ofre. —
Størst var tabene i 1937 — året før
striden blev bilagt. — Da mistede
12.500 haitianere livet under træf-
ninger i grænseegnene.
Frimærke afgjorde Panama-kanalens
beliggenhed.
Et frimærke blev også til en vis
grad afgørende for, hvor Panama-
kanalen skulle anlægges. Der var
omkring århundredeskiftet en vold-
som konkurrence mellem landene i
den smalleste del af Mellemamerika,
i særdeleshed staterne Panama og
Nicaragua. Begge ville være med i
dansen omkring guldkalven og hav-
de hver for sig energiske observa-
tører stationeret på korridorerne i
Washington. Under forhandlingerne
i det amerikanske senat havde til-
Igimarasugssuk
normomit king. nangitaK.
Åkånåt tåssane Kasuerserdlunilo
pungalersoK Igimarasugssugssup tu-
mårpalugssua ersserpoK. KissugssuaK
tikitdlugulo Katitorssuarmik oKarpat-
dlaKaoK: tumai tåssunga isoKagpag-
put! taricamane ujardlerpalugkaluat-
dlarame nanissaKångtname anago u-
jaridgkumavdlugo oKariardlune a-
ngerdlamut autdlarpatdlaKaoK: tu-
mårpalua åungarsimalermat, tårsiga-
luarpat Åkånåp ilame igdluånut av-
Kutigssane nalunginamiuk, Kasuerame
serralerpoK åsit: KissugssuaK, Kissug-
ssuaK Kupit, sipit! åsit nutigtalitdlar-
mat serrajuarsinartoK KupileKaoK si-
pivdlune. nåmaleriarmat anigame ila-
me igdluånut autdlarame, pualaner-
mit ingmånguaK ingerdlagaluardlune
kisa uverssuarme angoriångikåne ila-
me igdluånut apupoK.
iserame ilane tupigusugkaluit Ka-
noK pinerminik tamanik oKalugtupai.
ilaisa pualanåramiko oKalugtuai ug-
perait. Kimåneralo iluaralugo ansa-
luånguata toKutaunera akiniukuma-
lerpåt, aKago Igimarasugssuk tikit-
dlarpat KanoK pinigssartik OKaluseråt.
Åkånåt torKorsinardlugo Igimarasug-
ssuk ujardlilitdlarpat uvatariniarpåt.
ilåt OKarpoK: uvanga ujardlilitdlar-
pat tusångitsussårdlugo issigingitså-
ssåleruvko OKåsåse: tåunauna pivdli-
ssarssugame utersigissaKameK ajor-
torssuak. kanane akip isuane tunu-
ngavdlunga igsiavdlunga Igimarasug-
ssuk ujardlilitdlarpat ivngerdlunga ti-
våsunga, oKaluleruma oKautsfka imåi-
nåungitsut oKåsuse.
taima oKaluterérsimalersut Igimara-
sugssup tikiutinginerane Åkånåt tor-
Kornialerpåt, torKornerme ajornara-
luarmat pualanermit peKi'neK saper-
dlune. silingnermit ålitsat tunuénut
torKorneK ajornarmat, kilumut nat-
dlartitdlugo amemik matorpåt mor-
ssugtitdlugo.
taimailiorérsimalersut årime Igima-
rasugssuk tikiuteKaoK, Åkånåtdlo a-
perKutigalugo. ilaisa tamaunga pi-
ngitsoK oKautigigaluaråt, Igimarasug-
ssuk OKarpoK: någga, tumai maunga
isoKagpagput. tåssalo Kinertorssuå-
ngortoK, akip isuane angiissuaK tunu-
ngavdlune igsiassorssuaK uvénga so-
riatdlartoK-una, akip isuanit kataup
Kånut pigseKaoK ivngertorssuångor-
dlune tivassorssuångordlunilo ima:
Igimarasugssuk Igimarasugssuk
nuliaminik nuliaminik
neKiligssuaK neKiligssflåK,
Igimarasugssuk
toKOKisik toKOKisik!
taima tivassorssuvdlune ivngileriat-
dlartoK tamånga oKaluleramik:
pivdlissartarssuarput-åsit suleKa-
una imåinéusananilo taima iliulerune.
taima isersimavine pileriatdlarmata,
Igimarasugssuk Kimåniardlune nikuit-
dlartoK anguterpagssuit tiggukamiko
toKOKåt.
nåvoK.
oKalugtuartoK: NuliånguaK.
KuvdlorssuaK, septemberime 1957,
Martine Nielsen.
strueret blev imidlertid afvist af
spaniolerne, som tvært imod øgede
oplaget med endnu nogle millioner
eksemplarer af damen.
Den forfængelige Kong Ferdinand.
Og her er historien om Siciliens
første frimærke og den forfængelige
Kong Ferdinand II. Frimærket fore-
lå færdigt flere år før det i 1859 blev
udsendt, og grunden hertil var netop
at søge i kongens forfængelighed. —
Kong Ferdinand var særdeles upo-
pulær i store kredse af Siciliens be-
folkning, som havde givet ham øge-
navnet „Bomba“, fo; di han under
en opstand havde iværksat et blo-
digt bombardement g| oprørsstyr-
kerne, og kom hans portræt nu på
frimærkerne, frygtede han, at ikke-
royalistiske postembedsmænd ville
spolere hans klassiske profil ved
med fortsæt at plante annulerings-
stemplet lige oven i portrættet. Fri-
mærkerne blev derfor tilbageholdt,
indtil sindene var faldet til ro, og
man yderligere havde fået fremstil-
let et annuleringsstempel af form
som en ramme, der lod portrættet
være uberørt.
Man kan ryste på hovedet af en
sådan overdreven forfængelighed
og mene, at det er noget, der helt
og holdent hører fortiden til. Men
det er ikke rigtigt. Man behøver ikke
at gå længere tilbage end til 1952,
Fortsættes på bagsiden
DET DUER IKKE
at lytte til ny radio på en gammel!
iluångilaic
KanoK radiortåtsiarssuaK piso Karssuarmik
ndldusaviuk!
radio nålaorutit ajoKUteKarpat, Kalåtdlit-
nunåtalo radioa iluamik tusamårsinåungf-
kugko, atago Nungme radionik åssilissuti-
nigdlo niorKutilingmut nagsiuteriåsagit,
tusåsavat KanoK pitsagsiatdlagtigisassoKt
amerdlanertigut umiarssuartigut ingerdla-
tinangajagdlugo utertineKarsinaussarput.
2*
Lider Deres radiomodtager af skavanker,
der hemmer Dem i at opnå det fulde ud-
bytte af udsendelserne i Grønlands Radio,
så lad Godthåb Foto- og Radioservice se
på den. Et eftersyn gør underværker!
Enhver radio kan normalt nå at blive repa-
reret mellem to skibsanløb.
GODTHÅB FOTO- og RADIOSERVICE
hængerne af Nicaraguaprojektel
skarpt afvist modstandernes på-
stand om tilstedeværelsen af vulka-
ner, der kunne frembyde en fare for
projekter. Som svar herpå opkøbte
en Panamatilhænger et større antal
af Nicaraguas 30 centavos-frimærke
fra 1902 og sendte et eksemplar til
hver af senatets medlemmer. Fri-
mærket viste et kystparti, og demon-
strationen havde til hensigt at vise,
at i hvert fald det nicaraguanske
postvæsen var sig tilstedeværelsen
af aktive vulkaner bevidst. Da han
yderligere kunne oplyse, at Momo-
tombo havde været i udbrud kun få
uger forinden, afgav flertallet af se-
natorerne at stemme for Panama.
Stort postyr vakte også det fri-
mærke, som Spanien udsendte i 1930
i værdierne 1, 4 og 10 pesetas, fore-
stillende Francico José Goya’s bille-
de „Den nøgne Maja“. Frimærkerne
kom som et led i en serie i anledning
af den spanske malers 100 års døds-
dag, og som i sin tid maleriet, hvortil
Hertuginden af Alba har stået model,
havde vakt forargelse, sådan gjorde
frimærkerne det også. Postmyndig-
hederne i Madrid modtog en strøm
af breve, fortrinsvis fra de katolske
lande, med harmdirrende protester,
og en schweizisk fanatiker satte
trumf på sin forargelse ved at henvi-
se til, at millioner at uskyldige børn
samler på frimærker. Kravene om at
få frimærkerne trukket tilbage og de-
2 2