Atuagagdliutit - 18.06.1959, Blaðsíða 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
»Vi unge ønsker samarbejde overalt«
Der er sket meget i dette år. I Dan-
mark som i Grønland har man sagt
mange vrede, milde og sørgmodige
ord. Når der bliver sagt gode ord i for-
bindelse med vort land, bliver vi grøn-
lændere, der foreløbig opholder os i
Danmark, glade. Til gengæld bliver
vi ilde berørt, når der bliver sagt ord,
der lyder mindre pænt — fordi vi hele
tiden føler os so mmedansvarlige for
de ting, der sker.
Vi unge ønsker samarbejde overalt!
Eet af vore største er, at samarbej-
det bliver drevet i pagt med forståelse
blandt danskere, grønlændere, gamle
og unge i vore dages Grønland. Vi, der
forbereder os til at medvirke i oplys-
ningsarbejdet for vort land og vore
landsmænd, er utålmodige efter at
komme igang.
Ved et møde i december behandlede
vi et emne „To kulturer i skæmt og
alvor“. Vi erfarede siden, at sindene i
Grønland efter dette møde var blevet
oprørte. Vi er ked af, at kun eet af
Hans Lynges digte havde nået Grøn-
land, og at ikke eet af de andre digte,
der blev læst op denne aften, var kom-
met frem. Det er kedeligt, at ord, der
kan tvinge folk til at tabe humøret,
når hurtigere frem end de gode ord!
Da man planlagde mødet og blev
enige om emnet, blev Hans Lynge og
undertegnede bedt om at medvirke
denne aften. Der var ingen, der sagde,
hvad vi skulle sige eller skrive. Vi fik
emnet opgivet og skulle skrive digte
lige efter vores mening. Derfor læste
vi lidet iørefaldende og løgnagtige ord,
der blev hæftet på de unge i A/G og
i andre blade — bl. a. sålydende: Hans
Lynge er blevet opfordret af de unge
til at skrive et digt med et sådant og
sådant indhold. Dette påstand er fuld-
stændig forkert! Hans Lynge fik em-
net opgivet. Han fik det af ungdom-
men, der bad ham om at hjælpe sig,
og han kunne frit bestemme, hvilket
indhold det skulle have. Det meget
omtalte digt læste Hans Lynge op for
lederen af omtalte møde. Albr. Steen-
hholdt og vedkommende fortalte mig,
at han lod et par kritiske bemærknin-
ger falde. Indholdet af Hans Lynges
digt hørte jeg samme dag, mødet skul-
le holdes. Jeg læste også indholdet af
det meget omtalte digt i et avis-refe-
rat. Hans Lynges andet digt, der var
et minde-kvad over Peter Freuchen
og Mathias Storch var fortrinligt; men
desværre var det kune det ene digt,
som skabte så meget røre, der nåede
Grønland. Jeg skrev også to digte til
den samme aften. Da jeg er nybegyn-
der — selv om min stil går langsomt
fremad — har jeg forsøgt at fremhæve
selvrespekten, som grønlænderne hav-
de kunnet hente deres kraft fra for-
længst svundne tider. Min første digt
til denne aften hed: „Fra åndemanere
MODEL S 293
niviarsiarKap
tulujua
angiss. 8-9 uk. migss.
atortugssai:
350 gram Imperia Crepe
mierssautit nr. 2 - 2 ’ j ama 3
nuerssarnerata sukangåssusigsså:
Kitdlat 22-t = 5 cm. nuerssautip sanimut
nånere 20-t = 5 cm.
lunugsså:
nuerssautinik nr. 2 n i k 130-nik autdlar-
titseriardlutit 3 cm-imik Koruftrtumik si-
låm. 1, ilungm. 1 nuerssaigit. nuerssautit nr.
3-nut taorslkit sujngdlermilo Kitdlat 140-
ngortitdlugit. Korufirtfissanii k (patentiussa-
mik) nuer&saruk: Kåvane silåm. 1, ilungm.
2. mamingane Kitdlat nuerssarnerc mallnar-
dlugit. 30 cm nuerssariardlugo unigss&nut
nuerssautit autdlarlinere tamaisa pingasut
atautsikOrtitardlugit ilångarteruk. unigsså
18 cm-ingarpat nitdlatdlo 20-ngorpata nuer-
ssåumut avdlamut nfiguk.
sdgsså såmerdlen :
nuerssautinik nr. 2-nik 70-nilt autdlartit-
sigit. såvata sinigssånik Kitdlat sujugdlit ku-
lit manilakulårtumik (Kåvane silåm. 1,
ilungm. l maminganilo silåm. nalåne ilungm.
ilungmukåtdlo nalåne silåmut) Kiiinut nåv-
dlugo nuerssåsåput — sivnere atåne ko-
ruårtumik tunuatut. nuerssautit taorslkit su-
jugdlermilo Kitdlat 80-ingortitdlugit, kisiåne
sind pinago. 30 cm-Ingorpat tunuatut unig-
sså ilangåsaoK. Kitdlat 26-ngorpata tunuatalo
takoKatigilerpago nuerssåumut avdlamut nu-
kit.
sdgsså talerpigdleK:
samianut pårdlagtitdlugo åtaserfiiersor-
dlugo. åtaserfik sujugdleK atånit 3 cm-ingor-
pat: sanimut Kitdlat sisamat nuerssak.it, pi-
ngasut inakit tugdlianilo nalåne autdlarter-
Kigdlugit. åtaserfit akorne 6 cm-imik akug-
tussusenåsåput.
laligssai:
nuerssautinik nr. 2-nik 00-inik autdlartit-
sigit 10 cm-imigdlo portussusilingmik ti-
mitåtut siniliordlugo. nuerssautit taorslkit
sujugdlermilo Kitdlat 79-ingorteriardlugit ti-
mitåtut nuerssardlugo nuerssautip sanimut
nånerisa arfornåne Jgdlugtut atautsimik ila-
ssardiugit 37 cm-ingorneranut, tauva nuer-
ssautip sanimut nånerisa arfineK-pingajug-
ssait tamaisa igdlugtut atautsimik 43 cm-
ingorneranut. nuerssautit autdlartinere ta-
maisa pingasut atautsikut inårtalikit sani-
mut Kitdlat 7-ingornerånut, tåuiko nuerssåu-
mut avdlamut mikit. taliata igdiua nuer-
ssaruk.
nuilagssd:
nuerssautinut 2%-inut tugdlerlårdlugit ka-
titeriardlugit Kflruårtumik silåm. 1, ilungm.
1 nuerssåkit .såvisa .sinai kisisa manilaku-
iårtungordlugit timitåtut. 2% cm nuerssa-
rérpat åtaserfilerKCriardlugo 2% cm-ilo
nuerssariieuiardlugo infiruk.
katiternigssd:
katiteriardlugo nuilå ilungmut peKiguk
åtaserfit mardluk ingminut nalerxatigigsit-
dlugit. åtaserfé sinilioriardlugit åtasersoruk.
til folketingsmænd". Digtet er sendt
til Godthåb. Det andet digt hedder:
„Til grønlændere, der opholder sig i
Danmark". Det indeholder hændelser
i det svundne år.
Selv om Hans Lynge og jeg aldrig
havde talt om, hvad vi ville sige i vores
digte, var indholdet af dem vidt for-
skellige, skønt vi havde fået opgivet
samme emne. Derfor er det helt ved
siden af at sige, at ungdommen stod
bag Hans Lynge. Vi to havde ikke en-
gang snakket om, hvad vi ville frem-
hæve denne aften. Vi unge grønlæn-
dere, der foreløbig opholder os i Dan-
mark, gør vi os brug af retten til at
udtale os frit — som andre — uden
at bede andre om at sige det, vi øn-
sker at sige. Derfor er det helt ved
siden af, da Lars Svendsen angreb
unge grønlændere i Danmark som
unge, der ikke har en ansvarsfølelse.
Mange herværende grønlændere har
snakket med mig om sagen og har
klaget over den forkerte behandling,
de hhar fået. Vi står slet ikke bag ved
klagerne fra foreningen „Kalåtdlit",
som De tit havde hørt i de forløbne år,
og det er muligt, at De kan blive over-
bevist om dette, inden der er gået alt
for mange måneder. Vi unge ønsker
inderligt, at danske og grønlændere
lægger gensidig forståelse og samar-
bejde til grund i deres bestræbelser
for at drive Grønland frem, uden at
forstyrre hinanden, men hjælpes ad.
De fleste er nok uvidende om, at
grønlændere, der foreløbig opholder
sig i Danmark, driver en fuldkom-
men selvstændig mødevirksomhed i
disse år. 1 vinterens løb mødes grøn-
lænderne så godt som hver søndag i
„Grønlænderhjemmet“. Sådanne mø-
der påbegyndtes i 1955 og drives den
dag i dag, og man agter at fortsætte
dem. Det er ikke en forening, der dri-
ver disse møder; men et resultat af
samarbejdet og hjælpsomheden blandt
de unge.
Boligstøtte og
Tidligere landsfoged Ph. Rosendahl
har i en artikel i Grønlandsposten
„Befolkningsflytning, boligstøtte og
fangerne" pointeret, at man ved op-
førsel af boligstøttehuse ved de nord-
ligere handelssteder bør tage hensyn
til, at erhververnes kontantindtægter
på disse breddegrader i almindelighed
er betydelig mindre end sydpå, idet
man ikke må se bort fra, at natural-
økonomien endnu er ret dominerende
i Nordgrønland.
Det har glædet mig meget at læse
denne artikel, idet den helt falder i
tråd med de erfaringer, jeg selv har
gjort, nemlig at boligstøttetyperne bør
være mere elastiske og afpasset er-
hververnes økonomiske evner. Det er
min opfattelse, en opfattelse der gang
på gang er blevet bekræftet af kends-
gerningerne, at der bør opføres en ty-
pe, som hamonerer mere med fanger-
nes boligskik, nemlig med en sovestue
og et opholdskøkken.
Der findes desværre alt for mange
eksempler på, at beboerne ikke kan
klare de månedlige afdrag og slet ikke
magter at opvarme huset i de kolde
vintermåneder, således at det af hr.
Rosendahl befrygtede, at hele familien
slår sig ned i køkkenet, medens husets
øvrige rum ligger uopvarmede og ube-
nyttede hen, desværre i flere tilfælde
er bleven en realitet. Der er også
eksempler på, at en familie slet ikke
kan finde sig tilrette og heller ikke
magter at udnytte hele huset og der-
for med taknemlighed tager imod et
tilbud om at flytte til et ældre, mindre
men for familien mere hensigtsmæssig
husstørrelse.
Det er ikke det store hus med de
mange rum, der får folk til at føle sig
bedst tilpas, således som f. eks. Franz
Berliner tilsyneladende mener, idet
han i tidsskriftet „Grønland" april 59
skriver: „Det vil vare længe før grøn-
lænderne kommer til at bo tilnærmel-
sesvis så godt, som byens danske ud-
sendinge". Her burde hr. Berliner ha-
ve tænkt på beboernes behov. Den
meget anerkendte norske arkitekt Odd
Brochmann, der har sine erfaringer ud
fra indgående undersøgelser af bygge-
skik og hustyper i hele Mellemeuropa,
I disse møder tales kun grønlandsk.
Der er dog ganske få undtagelser, når
foredragsholderen er dansker. I disse
møder er der diskussioner, foredrag og
underholdninger. Da det ikke er en
forening, der driver disse møder, og da
vi ikke har midler til at betale fore-
dragsholderne, får foredragsholderne
aldrig honorar.
Foredragsholderne yder en hjælp
vederlagsfrit til selve ungdommens
samarbejdsplads. Derfor kunne ung-
dommens arbejde i det stille, et arbej-
de, som tit bliver forbigået, bortelimi-
neres helt, fordi det bliver drevet i
samarbejdets og hjælpsomhedens ånd,
og det er muligt, at dette kan styrkes
i den nærmeste tid, hvis der kan ska-
bes en bedre ordning.
Vi har meget at sige tak for for det
arbejde, der gøres for os her i Dan-
mark; men selv om der gøres et for-
trinligt arbejde i vores skoler, føler vi
os tit som hele tiden tørstende efter
at tale med vores ungdomskolleger om
de ting, der vedrører vort land. Det er
altid glædeligt, når man kan være med
i møderne søndag aften i „Grønlæn-
derhjemmet".
Vi må hele tiden støtte det nuvæ-
rende samhørighed mellem Danmark
og vort land og det samarbejde, der er
blevet meget bedre end før. Der er al-
lerede mange kvinder og mænd, der
har ofret deres liv i deres arbejde for
vort land. Mange af dem har ikke en-
gang ønsket, at deres navne blev skre-
vet i vort lands hhistorie. Vi unge sæt-
ter stor pris på, at disse menneskers
arbejde fortsættes. Derfor er vi meget
ked af, at der undertiden anvendes
usandhed i pressen i forbindelse med
vort ringe arbejde.
Efter at have talt med en hel del
unge, sender jeg hermed en ganske
vist forsinket redegørelse på mine
ungdomskollegers vegne.
Magnus Larsen, Haslev.
boligbehov
arbejder ud fra princippet: „Byg et
hus der svarer til folks behov og ikke
omvendt". Det er en klog indstilling,
der burde anvendes ved alle husop-
førelser i Grønland, ikke blot for bo-
ligstøtte men f. eks. også for statens
rækkehuse, hvor man desværre også
kan påvise mange fejl og mangler,
fordi man ikke har taget beboernes
behov i betragtning.
Lad familien starten med et lille til
de økonomiske evner passende hus,
og så med voksende evner og dermed
også voksende behov skiftet til større
bolig. En sådan ordning vil sikkert
med fordel kunne lade sig praktisere.
Det er klogt at starte småt, der er alt
for mange eksempler på, at låntagere
ikke har kunnet klare deres forplig-
telser. For nogle år siden indførtes
der i Danmark følgende slogan: „Det
er ikke fint at være flot". Lad dette
slogan også gælde i det nye Grønland.
Hans Jacobi.
Vi kan forsøge at forbedre os selv —
I dette og firrige år han man flere
gange sagt, at den megen omtale af
spiritus er trættende. Selv kommunal-
bestyrelserne behandler spirituspro-
blemet, og der er fremkommet forslag
om standsning af udhandlingen i bu-
tikkerne. Nogle skriver eller udtaler
sig om ulykker, forårsaget af spiritus.
Andre kræver, at Grønland bliver tør-
lagt.
Det er rigtigt, at spiritus ødelægger
meget; men folk, der siger noget så-
dant, tænker kun den ene side af sa-
gen. I de senere år er virkningerne af
frit spiritussalg at dukke op. Folk, der
fremhæver disse meninger, glemmer
tit, at det er drankerne og misbruger-
ne, der har den største skyld i sagen.
Spiritus er en vare, der i sig selv en
uskyldig ting — akkurat som andre
varer. Det er mennesket selv, der er
ansvarlig for, om det kan blive en
misbruger eller ej. Enhver fristelse
kan kun overvindes ved, at man yder
noget selv. Vi må selv kunne bestem-
me, om de skal overvinde os, eller om
(Fortsættes side 18)
10