Atuagagdliutit - 07.04.1960, Síða 4

Redaktør Jørgen Felbo forlader nu
Grønland efter at have virket i landet
i fire år. I de sidste to år, hvor han
har været ansvarshavende for A/G og
radioens nyhedstjeneste i dennes nye
form, der betød en ikke ringe udvidel-
se i forhold til den, man kendte før
1958, har der været megen diskussion
om hans person. Det er blevet sagt, at
han var en „jakkemand" og en „dik-
kende lammehale". Og man skrev —
hvilket han støt optog i bladet — at
A/G afviser vitale grønlandske pro-
blemer, at bladet derved kunne blive
til „ubodelig skade for samfundet", og
at den grønlandske befolkning følte
sig „brøstholden".
Så hårde var kritikernes ord. Men
hvis man blader i numrene fra de
sidste to år, får man det klare indtryk:
kritikken var fuldstændigt uberettiget.
Det var ikke det præsterede arbejde,
man kunne kritisere — det, man var
ude efter, var mandens „jakke" — alt-
så hans folkelige udgangspunkt.
Få redaktører har i den grad ofret
sig for arbejdet, som Felbo har gjort.
Han har sandelig ikke sparet sig selv.
Man kunne være rygende uenig med
ham om det ene eller andet problem,
men det var en sikker ting, at hans
GRØNLANDSPOSTEN
(Fortsat fra side 3).
eller indslag méd baggrundsstof og 41
udtalelser af folk fra redaktionssta-
ben. At det er redaktionens medarbej-
dere, som selv må hive hovedparten i
land, fremgår af, at det aktuelle kvar-
ter i det sidste år kostede 280 kroner i
honorarer. Der er ikke glemt hverken
et, to eller tre nuller .... Videre er
der, til illustration af, at arbejdsind-
satsen er speciel, at gøre opmærksom
på, at der ikke på redaktionen står en
fjernskriver fra Ritzau eller noget an-
det telegrambureau, som serverer stof-
fet — eller råstoffet — på en sølvbak-
ke, hvor det i øvrigt bliver liggende til
en medarbejder kommer og henter det.
Bortset fra en kortfattet telegrambe-
tjening herhjemmefra, skal alt træk-
kes ud af den bare luft. Der skal lyttes
på radio døgnet rundt. Intet sted på
jorden er så generet af radio-black-
out som Grønland. Der lyttes til al-
verdens radioer — og det helt overra-
skende var, at den grønlandske radio-
avis i visse tilfælde var et døgn eller
et halvt forud for den danske radio-
avis.
Men det var ikke arbejdet, men de
vilkår, som pressefriheden har for
„Grønlandsposten" og den grønlandske
radios nyhedstjeneste — begge orga-
ner, som økonomisk drives af det of-
fentlige, stat og landsråd i forening —
disse linier skulle dreje sig om.
Den grønlandske radioavis sørger
for den løbende nyhedsorientering, det
aktuelle kvarter bringer dagsaktuelle
kommentarer, og „Grønlandsposten"
tager sig først og fremmest af den me-
ningsdannende opgave i den grønland-
ske idé-debat. Bortset fra det indtryk,
som arbejdet med den daglige nyheds-
tilvejebringelse gør på en besøgende
pressemand, så er det netop menings-
debatten i „Grønlandsposten", som af-
tvinger respekt. Her er virkelig sat
noget i gang. Det ryger og fyger om
ørerne på alle i diskussioner om de
grønlandske problemer. Her har grøn-
lænderne virkelig i løbet af nogle få
år fået en anskuelsesundervisning i,
hvad fri meningsudveksling er, og de
har lært selv at tage del i den.
Betydningen af en fri debat har det
grønlandske landsråd også indses. Det
kom til udtryk i det frihedsbrev, som
landsrådet udstedte i sommer i en re-
solution, hvori det blandt andet hed:
.... samtidig med at landsrådet til-
siger sin fortsatte vilje til at støtte
bladet økonomisk, understreger lands-
rådet, at redaktionen fortsat må stå
absolut redaktionelt fri både i forhold
til statsmyndighederne og til landsrå-
pligttroskab virkede inspirerende for
os, hans medarbejdere.
Han tabte ikke fatningen selv i den
værste storm om A/Gs redaktionelle
forhold, og han sejrede, fordi han
troede på, at A/G havde en mission
som organ og bindeled mellem alle i
Grønland og mellem Grønland og det
øvrige Danmark til fremme af sam-
arbejde, god forståelse, fri menings-
udveksling og åbenhed.
KartugssauvoK sapåmalo minutit 30.
tamatumane sulissuput Felbo nang-
mineK, KavdlunåK avisiliortoK kalåt-
dlit avisiliortut mardluk. ukiup inger-
dlanerane Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo
685-nik radioaviseKarsimavoK, aktu-
elt kvarterimilo ilångussat ama kalåt-
dlisut Kavdlunåtutdlo 588, tåukuninga
aperssuinerit 183, årKigssuissoKarfing-
mit navsuiautit ilångussatdlo 364 år-
KigssuissoKarfingmitdlo oKauserissat
41. årKigssuissoKarfingme sulissut Ka-
nos namagsissaKartigisimanerat ma-
og pressefriheden
det og de øvrige folkevalgte råd i
Grønland. Kun ved understregning af
dette synspunkt kan redaktionen fort-
sat have den totalt frie stilling, som er
livsnødvendig for dens fortsatte gavn-
lige indsats i det grønlandske sam-
fund.
Det er jo ord til at forstå.
Det grønlandske landsråd har ment
dem ærligt. Det fremgik af de udtalel-
ser, som faldt forud for vedtagelsen af
„frihedsbrevet".
Hvor ærligt det er ment, hvor ærligt
Kai Lindberg mener sine ord om, at
der naturligvis også er pressefrihed for
„Grønlandsposten", og hvor meget det
end kan siges, at den nuværende re-
daktør af bladet ikke har været udsat
for noget direktiv, så bliver der allige-
vel et men tilbage.
For det drejer sig om et blad med
monopolstilling, det drejer sig om en
redaktør ansat af det offentlige. Og er
det så ikke, som den socialdemokrati-
ske folketingsmand K. B. Andersen
har sagt det i en debat, i enhver hen-
seende uden nogen mening at tale om
pressefrihed i denne sammenhæng.
Det givne er, siger han, at den nuvæ-
rende ordning bør bringes til ophør jo
før jo hellere. K. B. Andersen mener,
at der i stedet bør gøres noget for at
hjælpe den udbredte lokale presse på
Grønland frem ved at give den de til-
skud, som nu gives til „Grønlandspo-
sten". Der findes en lille snes lokal-
blade i Grønland, udkommende hver
ottende dag, hver 14. dag eller hver
måned. De er alle duplikerede og får
i øvrigt allerede landsråds-tilskud.
Når K. B. Andersen mener, at der
ikke er nogen mening i at tale om vir-
kelig pressefrihed for den statsansatte
redaktør på „Grønlandsposten", så er
det, fordi han ikke tror, at det så smukt
udtrykte ønske om pressefrihed har
nogen værdi den dag en statsansat re-
daktør på „Grønlandsposten" går ind
i en virkelig dybtgående konflikt med
staten, med den siddende grønlands-
minister — eller den dag han for
eksempel ville finde på at give de en-
kelte politiske partier karakter for de-
res indsats på Grønlandspolitikens
område. Hvor går grænsen for det, som
kan passere og for det, der må gribes
ind over for, spørger K. B. Andersen
— vil en indgriben ikke blive påkaldt,
hvis redaktøren kører sit eget uden-
rigspolitiske løb?
Det må medgives, at problemet
eksisterer, og at garantien for, at der
ikke sker en indgriben, ikke eksiste-
rer.
(Fortsættes side 18)
Felbo oplevede i sin redaktørtid den
sorg og belastning at miste to af sine
medarbejdere, Anders Kjær og Peter
Sørensen. Han og vi var fælles i den-
ne sorg.
Felbo oplevede i sin redaktørtid den
glæde at se meget lykkes — bl. a.
glædede det ham — og os — at mod-
tage landsrådets tilsagn om fortsat
fuld frihed for redaktionen. At denne
frihed altid har været en realitet for
Felbo, har vi ikke haft grund til at
tvivle om.
De sidste to år har på redaktionen
været arbejdsmæssigt overordentligt
hårde. Men også morsomme, fordi no-
get nyt blev sat i system, og fordi vi i
fællesskab prøvede at gøre vort bedste
for på denne måde at yde vort be-
lungnarpoK sujoma aktuelt kvarteri-
me avatånit suleicataussunut taimåg-
dlåt 280 kr atomeKarsimangmata. år-
KigssuissoKarfingme suliarujugssuaK
erssersiniardlugo OKautigineKåsaoK
Danmarkimisut tusagagssat tusagag-
ssiuissarfingnit inerérdlugit nagsiune-
Kartångitsut, Danmarkimitdle tele-
gramiutaussartumerngit erKåisångi-
kåine sut tamarmik avatånit nålaor-
neKartariaKartut, uvdloK unuardlo ra-
dio sangmineKartuartariaKardlune,
måssa Kalåtdlit-nunåne radiokut nå-
laomiarneK ilåne taima ajornakusor-
tigissartoK. silarssuarme radioKarfig-
pagssuarnut nålaortoKartarpoK, tåssa-
lo uivssuminaKutå tusagagssat Dan-
markime radioavisime tusagagssiari-
neKarnerånit ilane akunerit 24 sujor-
Kutsissumik, Kalåtdlit-nunåne radio-
avisime tusagagssiarineKartarmata.
suliardliuna pinago Grønlandspos-
tenivdle radioavisivdlo nålagauvfing-
mit landsrådimitdlo ilåtigut ingerdlå-
neKartut åncigssorneKarnerane KanoK
pisinautitauneK mauna erKartome-
KartugssaK.
årKigssuissoK Jørgen Felbo måna
nunavtinit autdlalerpoK, ukiut sisa-
mat sulerérsimavdlune. ukiune ki-
ngugdleme mardlungne A/G-me ra-
dioavisimilo akissugssauvdlune årKig-
ssuissuvoK, pingårtumik tusagagssa-
KartitsineK angnertusiteKalugo, tama-
tumalo nalåne inugtå agssortussutau-
simaKalune, ilaisa kavåjåråinalérto-
råt, ilaisa pissortanut, Kingminguamut
unassumut åssersukåt. ingminik ag-
ssuardliuterpagssuit A/G-me ilångu-
tarsimavai sordlo måko: A/G-p Kalåt-
dlit-nunåne ajornartorsiutit malung-
narnerpåt OKatdlisigineKarnigssåt a-
jornartikå, tamatumunåkut atuagag-
ssiaK inoKatigingnut akornusingårsi-
naussoK, tupingnångitsumigdlo kalåt-
dlit nåmagigtaitdlioKissut.
issornartorsiugaunera tåssa taima
såkortutigaoK. ukiunile kingugdlerne
mardlungne A/G-me agdlautigineKar-
tartut Kimerdloråine påsissariaKarpoK,
issornartorsiuineK erKungitdluinartoK,
årKigssuissoK suliå pinago „kavåjåråi-
nali“ungmatdle pissutigalugo, issor-
nartorsiomeKartoK.
KularnångilaK ånrigssuissut ikigtui-
nait suliamingnut taima tuniusimati-
gissarsimassut. ilame Felbo ingminut
iluatigingivigdlune sulisimavoK. må-
ssa ilånikut KanoK agtigissumik isu-
maKatigingisinaussaraluardlugo, suli-
agssamut tuniusiméssusia uvavtinut
suleKatainut atausiarane kajumigsisit-
sissarsimavoK.
A/G-p årKigssorneKarneranut tu-
ngassut OKatdlisigineKarugtuleraluar-
matalunit kigdlormut tupagsimångi-
laK, ajugauvordlume ugperigamiuk,
A/G-p suliagssarigå Kalåtdlit-nunånl-
tunut tamanut åma Danmarkip Ka-
låtdlit-nunåtalo akoméne atåssutau-
niåsavdlune, påseKatigingnermik su-
leKatigingnermigdlo suj uarsåisavdlu-
ne, isumanik naKisimaneKångitsunik
sarKumersiterinikut.
Felbo årKigssuissunermine alianar-
skedne bidrag til det store arbejde for
at opbygge et bedre og lykkeligere
Grønland. Vi har på redaktionen væ-
ret lykkelige og taknemlige for dette
samarbejde — uanset alle periodiske
meningsforskelle og rivninger.
Felbo har oplevet megen modgang i
sin redaktørtid. Men vi tror, at han har
været glad for sine år i Grønland, for-
di han fik mulighed for selvstændigt
at udfolde sin energi for en god sag.
Når vi på redaktionen har haft en
særlig travl dag, plejer vi at stikke
næsen ind til redaktøren og sige: „Nu
går vi — og det med god samvittig-
hed."
Vi synes, at Felbo har lov at rejse,
idet han siger de samme ord.
Hans Janussen Jørgen Fleischer
Kalåtdlit-nunåne radioavisime uv-
dlormut tusagagssat isumagineKartar-
put, aktuelt kvarterimilo taissariaKar-
nerussut éssigingitsut navsuiautitdlo,
Grønlandspostenimile angnerussumik
isumat åssigingitsut sarKumersineKar-
tardlutik. uvdluinarne tusagagssaKar-
titsineK avisiliortumut avatånit ag-
gersumut ajasornaraluartoK, Grøn-
landspostenime isumanik sarKumer-
siterineK sule tupigusutiginarneruvoK.
Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutinik
tåssane oKatdlineK imaiginavigpoK. u-
kiut Kavsikåtånguit ingerdlanaråne
kalåtdlit tamatumunåkut takutineKar-
simåput naKisimaneKångitsumik isu-
manik sarKumersiterinerup KanoK i-
ngerdlassarneranik nangminerdlume
tamatumuna peKataulersimavdlutik.
naKisimaneKångitsumik oKatdline-
rup pingåruteKarnera åma landsråd-
ip påsisimavå, tamåna erssersineKar-
dlune årKigssuissoKarfiup naKisima-
neKångitsumik pisinautitaunigssånik
landsrådip OKauserissåtigut:
... landsrådi vdle Atuagagdliutinut
(Kup. 18-me nangisaoK).
tumik suliamigutdlo nanertutigissami-
nik nalåuneKarsimavoK suleKatai
mardluk, Anders Kjær åma Peter Sø-
rensen toKungmata. suleKativta tåu-
ko tåssångåinartumik Kimagunerat
årKigssuissorputdlo aliasutigeKårput.
åmale Felbo årKigssuissunermine
nuånårutigssaKartarsimavoK ilunger-
sutigissane ardlagdlit iluagtitut taku-
sinaussarsimagamigit. taimatut nué-
nårutigisimavå landsrådimit nerior-
ssomeKarsimagame årKigssuissoKarfi-
up naKisimaneKångitsumik pisinauti-
tauginarnigssånik, uvagutdlume Kula-
ringilarput Felbo tamatigut naKisi-
maneKångitsumik agdlagsinaussutut
misigisimassoK.
ukiut kingugdlit mardluk årKigssui-
ssoKarfingme sulinerup tungåtigut ar-
tornartOKaKaut, taimåitordle nuåner-
suvdlutik, nutånik pilersitsissoKarmat,
peKatigigdlutalo pisinaussarput nå-
pertordlugo ikiuniarsimagavta sulia-
mut angnertoKissumut, nunarput aju-
nginerussumik pivdluamarnerussu-
migdlo sujunigssaKarKuvdlugo, pior-
sainiamermut. Kujaniardlutalo nuå-
nårutigårput — tamatumane avKutig-
ssatuaussoK — suleKatigingneK — år-
KigssuissoKarfingme måne misingnar-
tuåinarsimangmat, måssa nauk ilåti-
gut åma isumaKatigingnatalo king-
mauterussårtarsimagaluardluta.
Felbo årKigssuissunermine akerdli-
lersorneKarsimaKaoK, isumaKarpugut-
dle ukiut nunavtinivfine nuånårutig-
ssarsivfigisimagai, nangminerssordlu-
ne nukine atorsinausimagamigit sulia-
mut ajungitsumut.
årKigssuissoKarfingme ulapårdlui-
narsimariardluta angerdlartugssångo-
rångavta årKigssuissumut alåkariar-
dluta OKartarpugut: „anivugut — ile-
rasuteKarata."
isumaKarpugut Felbo åma taima o-
xardlune autdlarsinaussoK.
Hans Janussen Jørgen Fleischer
Atuagagdliutit avisitigutdlo naKisimaneKangineK
(Kup. 3-mit nangitau)
åridgssuissnt nikinerane
4