Atuagagdliutit - 07.04.1960, Qupperneq 7

Midt i en målsætningstid:
GRØNNEDALs fremtid til overvejelse
Tanker om øget adgang for unge grønlændere til længere tids uddan-
nelse i Grønnedal, om Grønnedals eventuelle interesse i en revision af
den nugældende ordning og om den politiske interesse i at opretholde
Grønnedal i fremtiden
Grønnedals fremtid har i den senere
tid givet anledning til omtale såvel i
radioavis, Aktuelt Kvarter som i
»A/G“.
Baggrunden er de forlydender om
bevillingsnedskæringer, der har været
fremme. Danske blade har endog vars-
let Grønnedals nedlæggelse som dansk
rnarinebase.
„AJG“ har bedt forsvarsministeriet
meddele kendsgerningerne i sagen, og
vi har fra ministeriet modtaget et svar,
i hvilket der henvises til en replik
fremsat af forsvarsminister Poul Han-
sen i folketinget den 2. marts i år.
Et år til overvejelse, siger forsvars-
ministeren
Forsvarsministeren udtalte ved den-
ne lejlighed blandt andet: — Det kan
bekræftes, at der i søværnets budget
er afsat noget færre midler til løsning
af opgaverne i Grønland end hidtil.
Det er i overensstemmelse med den
Prioritering af opgaverne, som de mili-
tære myndigheder har lagt til grund
inden for den givne budgetramme. Det
er jo muligt, at de foranstaltninger om
hvilke der er fremsat forslag efter
grønlandskibet „Hans Hedtoft“s forlis
vil gøre det nødvendigt at anvende
flere midler på Grønland end forudsat
Lad os prøve løseligt at se på, hvor-
dan Grønnedal eventuelt kunne kom-
me til at deltage i dækningen af nogle
af de aktuelle behov i Grønland.
Det er en offentlig hemmelighed, at
mange unge grønlændere — naturligt
nok, når forudsætningerne tages i be-
tragtning — savner sans og forståelse
for et af det moderne samfundt ele-
mentæreste krav: nøjagtighed, præci-
sion, stadighed!
Uanset, hvad man mener om forsva-
ret, må man antagelig kunne enes om,
at mange unge i værnepligtstiden stif-
ter bekendtskab med disse begreber.
Mange danske unge møder disse be-
greber for første gang under indkal-
delse!
Har Grønnedal ikke noget at byde
unge grønlændere i denne forbindelse?
Der mangler i dag lære- og uddan-
nelsespladser i Grønland i fortvivlet
grad. Der er unge, som gerne vil stifte
bekendtskab med mekanik, med biler,
med telegrafi, håndværk, kontorud-
dannelse o. s. v.
Os bekendt har Grønnedal udmær-
kede mekaniske værksteder, en ud-
mærket telestation, udmærkede tøm-
rerværksteder. Der kører en del biler
ikke mindst med henblik på en udvik-
ling af redningstjenesten.
Det vil imidlertid i det første års
tid være muligt at opretholde de
danske forsvarsetablissementer i
Grønland i det hidtidige omfang, og
vi må så bruge denne tid til nær-
mere at overveje den fremtidige
ordning, sluttede forsvarsminister
Poul Hansen.
Uudnyttede muligheder
Der er altså et års respit til at tæn-
ke over sagerne. Overvejelserne vil
kunne foregå sideløbende med mål-
sætningsudvalgets arbejde. Spørgsmå-
let bør formentlig direkte — under den
ene eller anden form —• inddrages i
udvalgets drøftelser, idet Grønnedal
synes at besidde hidtil ubrugte eller
kun i beskedent omfang udnyttede mu-
ligheder for at komme mere virk-
ningsfuldt ind i billedet, når den grøn-
landske nytid formes.
i Grønnedal, der er motorbåde, som
skal sejles og passes o. s. v. Og der er
et sygehus, hvor man formentlig ud-
danner unge som sygepassere og „por-
tører".
Har Grønnedal ikke noget at byde
unge grønlændere på de her nævnte og
andre uddannelsesmæssige områder.
Møde med dansk gennemsnitsungdom
Og Grønnedal har og navnlig får
fartøjer, der skal passes og navigeres.
Man spørger sig selv, om unge grøn-
lændere, der ikke finder plads på det
nystartede navigationskursus i Godt-
håb og som fremtidig ikke vil finde
plads på en eventuel kommende navi-
gationsskole dog ikke ville kunne få
udbytte af at knyttes til de sejlende
enheder, som baseres i Grønland.
Endelig er der jo i Grønland i dag
et erkendt behov for tilegnelse af det
danske sprog. Det har ofte været sagt,
at unge grønlændere i Danmark, hvor
de „tvinges" til at tale dansk, tilegner
sig sproget langt hurtigere og mere
grundigt end f. eks. i de grønlandske
skoler. Som bekendt overvejes tanken
om systematisk at sende visse klasser
fra de grønlandske skoler på 1-årige
ophold i Danmark bl. a. netop for at
give dem mulighed for tilegnelse af
dansk.
I Grønnedal og om bord på danske
flådeskibe ville unge grønlændere væ-
re henvist til at udvide deres kend-
skab til dansk, og ved omgangen med
danske kammerater ville de få kend-
skab til dansk gennemsnitsungdoms
tankegang.
Har Grønnedal ikke også på disse
områder noget at tilbyde unge grøn-
lændere?
Den nuværende ordning
Jamen, der er jo allerede unge grøn-
lændere i Grønnedal, siger man. Og
det er rigtigt. Men den nuværende
ordning, der har været i kraft siden
1954 har været karakteriseret ved, at
antallet af unge grønlændere i Grøn-
nedal har været yderligt beskedent —
fire om året — og deres ophold har
været alt for kortvarigt — et halvt år.
Også fordele for Grønnedal
Når man tager de ovennævnte grøn-
landske behov i betragtning, skulle
det synes oplagt, at der må være basis
for en revision af den nuværende ord-
ning, sådan at langt flere unge grøn-
lændere, hver især for en længere pe-
riode, kan nyde godt af de muligheder,
som Grønnedal repræsenterer.
Hvad vil Grønnedal sige til tanker
som disse? Det kan vi naturligvis ikke
vide noget om. Vi har ikke spurgt
Grønnedal, og vi har ikke spurgt for-
svarsministerium og søværnskomando.
Men tanken forekommer os umid-
delbart bestikkende — også fordi der
er forhold i Grønnedal, som kunne
tænkes løst ved hjælp af tilgang af
unge grønlændere.
Landet ligger nemlig, har vi fornem-
melsen af, i dag således, at Grønnedal
har for fåtalligt et personel. Noget ty-
der på, at det ganske enkelt kniber
med at fylde rækkerne i Grønnedal,
fordi indkaldelserne til flåden vist nok
er relativt ringe. Man kunne derfor
forestille sig, at Grønnedal ville mod-
tage disse tanker med velvilje og in-
teresse.
Politiske og nationale grunde
Hertil kommer, at det også af politi-
ske og nationale grunde må forekom-
Præcision, lærepladser, navigation, dansk sprog
Forsvarsminister Poul Hansen.
me ønskværdigt, at der åbnes øget ad-
gang for unge grønlændere til at fylde
pladser ud i landets forsvar.
Har unge grønlændere ikke ganske
enkelt ret til at vente, at de som bor-
gere i en dansk landsdel får udvidet
afgang til ikke alene de uddannelses-
goder, som forsvaret byder på, men
også eventuelt til de livsstillinger, som
(Fortsættes side 19) ,
Også i Grønland
er der god tone
i et
R C PIANETTE
Hyg Dem indendørs med levende
musik, spil selv ved Deres sam-
menkomster. — Skriv efter katalbg.
Kalåtdlit-nunånisaoK påtagiåraK no-
Kartilik „AC pianette^ nipigigsflvon.
igdlup iluane påtagpalåmik aliåni-
ssårutigssaK, katisimårnermilo ama
ivdlit nangminerdlutit påtagsinau-
vutit. — agdlagdlutit katalogimik
piniarit.
ANDREAS(HESTENSEN
Vimmelskaftet 42
København K.
¥
*
PENTA BADMOTORER - økonomi og kvalitet ♦ ♦ ♦
5 hk MD-1 diesel komplet med hånd-
start kr. 4385,-
5 hk MD-1 oliatortOK tamarmiussoK
agssangnik autdlartitariaK kr. 4385,-
De to robuste Penta bådmotorer, vi viser her for henholdsvis diesel-
og benzindrift, er sidste nyt. Penta står for økonomi og kvalitet
indtil mindste detalje. — Forlang brochure.
umiatsiat motoré Pentat - akikitdlutigdlo pitsaussut...
Penta motorit mardluk Kajangnaitsut, åipå oliatortoK åipå ben-
zinatortoK, nutårdluinåuput. sapingisamik akigssaiautaorKalårtug-
ssatut Kajangnaitsugssatutdlo suliauput. — agdlagartanit navsuiau-
titalingnik piniarsinauvuse.
jj, JOHS. THORNAM
Havnegade 11 — C. 782 — København K
10 hk C-23 benzin komplet med hånd-
start kr. 4615,-
10 hk C-23 benzinatortok agssangnik
autdlartitariaK kr. 4615,-
7