Atuagagdliutit - 07.04.1960, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusacagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsr&dsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. NarssaK: Visd-
tataprovst Gerh. Egede. Arsuk: Fondrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkatekot Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Låndenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbet. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanan: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonneinent i Grønland 15 kr. pissartagaaarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre p isiarineKarnerane: 60 øre
Ntingme sinerissap kujatdliup naaiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Kongeligt besøg
Det synes nu sikkert, at Vestgrønland i sommer vil få besøg af kong Fre-
derik, dronning Ingrid og tronfølgeren, prinsesse Margrethe .
Vestgrønland havde sidst besøg af kongeparret i 1952, og Danmarks kom-
mende dronning har aldrig været her. Man ser i Grønland frem til besøget
med meget store forventninger.
Kongefamilien modtages overalt i Danmark med respekt, tillid og hen-
givenhed, men kærligheden til kongen og dronningen er næppe noget sted
i riget stærkere og mere ægte end i Grønland. Kongen står som det ypperste
symbol på samhørigheden mellem rigets dele og tillige som symbol på Dan-
marks tusindårige historie. Men hertil kommer, at enhver ved, at kongen og
dronningen med varm og stadig interesse følger både udviklingen i lands-
delene og de mennesker, som de lærer at kende på deres rejser rundt om i
landet.
Mange ting har vist, at kongen og dronningen siden deres besøg i Grønland
i 1952 har fulgt Grønlands og den grønlandske befolkings liv og arbejde nøje.
Og der er ingen tvivl om, at kongeparret glæder sig til at vise tronfølgeren
denne del af riget under det forestående besøg her.
Intet program for kongerejsen er endnu offentliggjort, men overalt i Vest-
grønland ser man frem til besøget og udtrykker håbet om, at majestæterne
og tronfølgeren vil få glæde af rejsen og få mulighed for at møde Grønland
af i dag med alle dets problemer og vanskeligheder og med dets arbejdsglæde,
faste tro på fremtiden — og på den livsvigtige betydning af det dansk-grøn-
landske samarbejde og den dansk-grønlandske samhørighed.
Ny vin på gamle læderflasker...
Meddelelserne om skoledirektørens og landshøvdingens forestående afsked
med arbejdet heroppe har fået adskillige til at føle, at der nu rigtig bliver
ryddet op i persongalleriet i Grønland. Man har i almindelighed fornemmelsen
af, at dette år betyder manges afrejse, og i de fleste tilfælde er man i Grøn-
land ked af at se skibe og fly føre folk, som man har vænnet sig til, ja måske
er kommet til at synes om og respektere, bort fra landsdelen.
Men „for de gamle, som faldt, er der ny overalt", og midt i afbrændingen af
afskedsfyrværkeriet kan der være grund til at skrive et par ord om de an-
kommende, nu hvor ny vin hældes på gamle læderflasker.
Det er ikke let for udsendte danske at overtage stillinger, der i nogle, ja må-
ske mange år har været besat med kendte navne. Det er heller ikke let for
udsendte danske at flytte op til stillinger her — selvom disse stillinger måske
ikke i det daglige er i offentlighedens søgelys. Og det er ikke let for folk her
fra landsdelen at rykke op og skulle til at regere med et større eller mindre
arbejdsområde, som tidligere måske har været tilgodeset af veltjente „ud-
sendte".
Ligeså rimeligt det er at sige pænt farvel og tak til bortrejsende, der har
gjort et stykke arbejde, lige så rigtigt vil det derfor være at tage imod de nye
mænd, der skal beklæde de gamle poster, med hjælpsomhed, imødekommen-
hed og god vilje.
Det siger sig selv, at hvad enten en mand har siddet i Grønland i to eller 10
eller 35 år ,så har han haft tid til at skabe sig erfaringer og et personligt kend-
skab til tingene her, som en ny mand, uanset om han andet steds har be-
skæftiget sig med grønlandske spørgsmål, og måske indgående har beskæf-
tiget sig med grønlandske spørgsmål, vil savne i starten.
Det vil ikke være fair ideligt at sammenligne sådanne nye mænd med deres
forgængere. Arbejdet i Grønland er bedst tjent med, at nye mænd bedømmes
ud fra deres egen arbejdsvilje og egne arbejdsresultater og ikke ud fra sam-
menligninger med tidligere indehavere af posterne. Nye mænd vil muligvis
medbringe et arbejdssyn og udvikle en arbejdsmetode, der, ændrede forhold og
udviklingens fremadskriden taget i betragtning, kan blive lige så værdifuld
som den facon, man berømmede hos de bortdragne.
Ligesom man fra Danmarks side bør indrømme en bred margin ved bedøm-
melsen af arbejdet i Grønland på grund af dette arbejdes særlige vanskelig-
heder og specielle vilkår, bør man i Grønland indrømme nye mænd god tid
til at falde til og indrømme dem rigelig tid til at vise, hvad de, ud fra deres
forudsætninger og synspunkter, duur til.
Det er en stor overgang at overtage en ny stilling, specielt hvis man kom-
mer fra Danmark til en ny stilling her. Det må være i alles interesse at lette
overgangstiden for „de nye mænd". Desto hurtigere finder de melodien ....
kungikut tikerårnigssåt
månékut KularnarungnaerunarpoK Kitå aussamut kungimit dronningimit
kungigssamitdlo tikerårneicåsassoK.
kungikut kingugdlermik Kitånut tikerårput 1952-ime, Danmarkivdle kungig-
sså sujornatigut månlsimångilaK. taimaingmat månåkut kungikunit tikerår-
neKarnigssaK Kalåtdlit-nunåne KilanårineKaKaoK.
Damarkime tamarme kungikut atarnineKardlutik, tatigineKardlutik nuåna-
rinenardlutigdlo ilagsineicartarput, kungile dronningilo Kalåtdlit-nunåne Dan-
markip ilainit avdlanit angnermik asaneKarunarput. kunge tamanit angneru-
ssumik erssiutauvoK nålagauvfiup ingmikortuisa ataKatigingnerånut Dan-
markivdlo ukiune tusintiligpagssuarne atasimanerane OKalugtuagssartånut na-
lunaeKUtaussutut. åmale tamanit naluneKångilaic kunge dronningilo soKuti-
gingnigdluardlutik nunap ingmikortuine ineriartornermik maligtaringnigsima-
ssut angalaortamermingnilo inungnik ilisarilertagkamingnik.
åssigingitsutigut takuneKartarsimavoK, kunge dronningilo 1952-ime Kalåt-
dlit-nunånut tikerårnermik kingorna, Kalåtdlit-nunånik, tåssane sulinermik
inuinigdlo maligtaringnigdluarsimassut, KularissariaKångilardlo kungikut må-
nåkut tikerårKingnigssamingne Kalåtdlit-nunånik klingigssamut takornarniar-
titsinigssartik Kilanårigåt.
kungikut tikerårnigssåta ingerdlanigssånik sule tutsiutoKångilaK, Kitånile
tamarme tikerårnigssaK KilanårineKarpoK, neriutigineKardlunilo atanrinartor-
ssuit kungigssavdlo uvdlumikut Kalåtdlit-nunånik ajornartorsiutåinigdlo ta-
manik, inuisa sulinermik nuånårutigingningnerånik, sujunigssamut neriug-
dluarnerénik kisalo kalåtdlit danskitdlo suleicatigingnerata ataKatigingnera-
talo pingåssusiånik påsingningnerånik, timitarsivdlugo takunigssartik nuånå-
rutigiumåråt.
pisorKat nutånik taorserneKartut...
skoledirektøre landshøvdingilo många Kimagutugssangortut nalunaerutigi-
neKarmat, KularnångilaK ardlagdlit misigisimåsassut tåssa måna Kalåtdlit-
nunåne sulissutorKat piarneKartugsséngortut. misigisimanarpoK ukioK måna
inuit måne sulivdluarsimassorpagssuit autdlartugssaussut. sakimernångitsu-
sångilardlo inuit sungiusimassat, imaKa nuånarilersimassat atandlersimassat-
dlo, umiarssuarmik tingmissartumigdlo autdlartut takusavdlugit.
pisorKatdle tunuartut tamatigut nutånik taorteKartarput, autdlartugssatdlo
inuvdluarKuniartitdlugit, pissutigssaKåsaoK nutåt tikitugssat pisorKanik ki-
ngorårsissugssat agdlautigilåsavdlugit.
OKitsuinaussångeKaoK danskinut suliartordlutik maungnartunut, atorfit,
imaKa ukiorpagssuarne inungnit ilisimaneKartunit tigumineKarsimassut kingo-
rårsissuvfigisavdlugit. danskinutaoic suliartordlutik maungnartunut ajornait-
suinaussångeKaoK atorfit måne, imaKa uvdluinarne alapernaiserneKarpatdlå-
ngikaluartut, tigusavdlugit. kalåtdlinutdlume åma OKitsuinaussångilaK Kag-
fagtitåusavdlune, atorfit angnerussut mingnerussutdlunit, sujornatigut danski-
nit suliartortunit inugtaKartineKarsimagaluartut, tigumilisavdlugit.
sordlo nåpertuivdluartok autdlalersut Kutsavigalugitdlo inuvdluarKusavdlu-
git sulivdluarsimanerat pivdlugo, taimatutaoK erKortigaoK, nutåt tikitugssat
atorfitorKanik tigusissugssat, ikiuiumatuvdlune akuerssårdlunilo tikitdluancu-
savdlugit. nalunångilaK ukiut mardluk, Kulit 35-tdlunit Kalåtdlit-nunånisima-
galuaråine, måne pissutsit ilisimalerdlugitdlo påsissaKarfigineKartartut, nutåp,
imaKa avdlåkut Kalåtdlit-nunåne pissutsinik maligtaringningniarsimassup på-
sissagssarsiorsimassuvdlo, autdlancaumut amigautigingitsugagssaringisånik.
tugdluarnaviångilaK nutåt kingorågåinut sanigdliutisavdlugit. Kalåtdlit-nu-
nåne sulinermut iluaKutaunerussugssauvoK, tikitut sulerusussusertik sulia-
mingnilo angusimassatik nåpertutigalugit pineKarpata, atorfingne kingorågka-
mingnut, sanigdliuneKaratik. nutåt imaKa suliaK avdlatut isumaKarfigisavåt
suleriautsimigdlo ineriartortitsisavdlutik, pissutsinik imaKalo sujumukarnerup
ingerdlaneranik agdlåt avdlångortitsissumik, kingorågkamik tusåmassånguti-
gisimassåtut imaKa pingåruteKartigisinaussumik.
sordlo danskit Danmarkimitut tungånit Kalåtdlit-nunåne suliaK isumaKar-
figiniåsagåine suliap ingmikut inera ajornakusorneralo nautsorssutigalugit
mianerssortariaKartoK, taimatutaoK Kalåtdlit-nunåne, nutåt atorfingnut iku-
tugssat pivfigssaKartineKartariaKarput suliamik sungiussinigssamut åmale isu-
matik piukunauteKarnertigdlo nåpertordlugo KanoK pisinautiginermik tåkor-
dlinigssamut.
nutåmik atorfigtårneK, nikineK angnertorujugssuvoK, pingårtumik Dan-
markimingånérsuvdlune, måne nutåmik atorfigtåsagåine. kikutdlunit peKa-
tauvfiginiartariaKarpåt, nutåt sapingisamik OKitsumik suliamut sungiussiniar-
nigssåt, pitsaunerussugssaungmåme sapingisamik piårtumik suliamik sungiu-
ssisagpata ..
13