Atuagagdliutit - 07.04.1960, Blaðsíða 14

1959-
ime
sanaortugkat
*
Byggeriet
Til den eksisterende butik i Sukkertoppen er bygget en 3-etages nærlagerbyg-
ning, der er opført af jernbeton og udvendigt beklædt med gule eternitplader.
Nærlageret er opvarmet, og den lodrette transport foretages med elevator.
(Fot.: Jakob Lyberth, Sukkertoppen).
Manitsume pisiniarfiup kigdlinguatigut nuerssualiaK, pingasunik Kulerik ce-
mentimik kuissau, silatå eternitpladinik sungårtunik Kagdligax. Kuerssuax kiag-
sagauvoK niorKUtigssanutdlo amortdumik elevator exardlune.
(åssilissoK: Jakob Lyberth, ManitsoK).
1959
I Godthåb har man opført første e^flijthen u eiliernmet. Den tave bygning i forgrunden rummer varmecentralen, der
ikke alene skal trække denne byd,lfeøørin^e^ den nye skole på ialt 25 klasser. I den 3 etager høje bygning skal der bo
56 kvindelige elever og køkken- o9 ^låer ^Personalet. Bag denne bygning skjuler sig økonomibygningen, der på 1. sal
har en stor spisesal og i stuen in^t jl ^Jcen med tilhørende forrådsrum. Bygningens betonfundamenter er beklædt
med tilhuggede natursten■ 1 ende år skal der til højre tilbygges en fløj for mandlige elever.
.øø^Jcaj-t (Fot.: Koch Christiansen).
Nungme skolehjemmertågssap sujugdlen. pukinersså tåssa kiagsautexarfik, atuarfigtågssamut åma 25-
nik klassexartugssamut kiagsautiØ1 sjjffia

gavingme sulissut assaissutdlo. W"rtCinik
ssausivigtalik. igdlup cementia
ujar*
igdlo pingasunik uulerik iliniartut arnat 56 inigssaråt taimatutdlo ig-
Sl-,ne tarrisimavoK nerissarfigssarssuax atånilo iggavigssarssuax nerissag-
Kl9igsagkanik xagdligauvoK. tåssunga agtumassumik angutit iliniartut inig-
ssåinik sanassoKåsaoK.
(åssilissoK: Koch Christiansen).
Sygehusbyggeriet i Egedesminde har stået på i et par år og er blevet færdigt i 1959. Den lave bygning til venstre rummer vaskeri, spisestue for personalet, am-
bulatorium, apotek og kontorer. Bygningen i midten indeholder køkken, varmecentral, operations- og røntgenafdeling, fødeafdeling og børneafdeling. Endelid
er der i bygningen til højre sengeafdeling i begge etager. Sygehuset har ialt 82 sengepladser. — I 1960 skal byggeriet fortsættes, idet der skal opføres 2 funktio-
nærbygninger; man ser fundamentet til den ene af disse bygninger i forgrunden. (Fot.: C. Berthelsen).
Ausiangne nåparsimavigtåK ukiut mardluk sananexarsimassoK, 1959-imilo inertOK. såmerdliup pukinerup ilåniput errorsissarfik, sulissut nerissarfiat, nakorsiar-
tarfik, nakorsautausivik agdlagfigdlo. Kiterdlermiput iggavik, kiagsautå, pilaissarfik, rdnguartaissarfik, ernissarfik mérxanutdlo nåparsimavigtå. sanimUt sangmi-
ssok takisoK tamarme inersimassunut nåparsimaviuvoK, nåparsimavik tamdkerdlune 82-nik sinigfexardlune. sulissunut inigssiat mardluk 1960-ime sananendsd-
put. dssilissap sujorna’tungåne takugssauvoK sulissunut inigssiat åipåta tornavigsså. (åssilissoK C. Berthelsen).
Der er i 1959 blevet bygget tor 60
miil. kr. i Grønland. I de tidligere år
har bevillingerne ligget på 30—40 miil.
kr. om året. Der er således tale om en
meget væsentlig stigning i de midler,
der er blevet stillet til rådighed for
den grønlandske anlægsvirksomhed.
I A/G har det forestående byggeri
for 1959 været omtalt i en serie „Grøn-
land bygger," og der er her nærmere
redegjort for anlægsarbejderne ved de
enkelte byer. Med de billeder, der er
gengivet på disse sider, er det blot me-
ningen at vise et udpluk af de større
arbejder, der sidste år har rejst sig
rundt i byerne.
Tendensen i de seneste års byggeri
er gået i den retning, at der er bygget
større og større komplekser, og at man
for alvor er begyndt at bygge højt.
For eksempel opfører man nu, hvor det
overhovedet er muligt, fleretagesbyg-
ninger med boliger for mange familier
i stedet for de utallige enfamiliehuse,
der tidligere overalt var eneherskende.
På det sidste er denne form for bygge-
ri kulmineret i det 5 etager høje
punkthus i Holsteinsborg. — Fordelen
ved det koncentrerede byggeri er ind-
lysende, idet man herved undgår at
sprede bebyggelsen ud over et stort
terræn, og udgifterne til veje, el-led-
ninger, vandledninger, udsprængnin-
ger m. v. kan på denne måde holdes
Ved flere byer er der opført flerfamiliehuse. Billedet viser rækkehuset i God-
havn, netop som hele konstruktionen står færdigrejst. Dette rækkehus inde-
holder ialt 5 boliger. (Fot.: Dan Buch).
igdloKarfingne nav sine ilaKutaringnut ardlalingnut inigssianik igdluliortoKarsi-
mavoK. auna K’eKertarssuarme rækkehusilian ndparneKarndmersoK. rækkehuse
tåuna ilaKutaringnut tatdlimanut inigssiauvoic.
(åssilissoK: Dan Buch).
nede. Til gengæld kan man få råd til
hele året at forsyne boligerne med
koldt og varmt vand fra vandledning,
kan give dem kloak og wc, fælles een-
tralvarmeanlæg og fælles maskin-
vaskeri.
Ved de sidste års større byggeopga'
ver har man ført vej frem til arealet,
har udsprængt grunden og har støbt
fundamenterne året før det egentlige
byggeri skulle finde sted. Ved bygge'
sæsonens begyndelse kan man derfor
straks tage fat på at få bygningerne
rejst, så man kan blive færdig i høj'
den og kan få lukket, inden frosten
om efteråret standser det udendørs
arbejde. Man kan herefter lunt inden
døre gøre bygningerne færdige i løbet
(Fortsættes side 16).
uen nye butik i Narssax får lokaler til selvbetjeningsafdeling, grøntsagsbutik,
yanufaktur, isenkram, grovvarer og møbler foruden de nødvendige lagerrum.
samme bygning indrettes bageri med bagerbutik og kiosk. Butiksbyggeriet er
mrste etape af et større kompleks, idet nærlager og postkontor senere skal
tilbygges. (Fot.: Lind Pedersen).
mrssame pisiniarfigtåK, nangminérdlune pisiagssanik tigoraissarfigtalik, ild
^.aP-titaerniarfik, atissaerniarfik, iggavingmut atortugssanik dssigissdinigdlo pi-
1hiarfigtalik peKUtaerniartarfiligdlo åma niorxutigssanut torxorsivexardlune.
Msiniarfik igfiorfigtaxardlunilo kioskexartugssauvox. pisiniarfingmut atatitdlu-
git KuerssualiortoKdsaoK agdlagkerissarfiliortoxardlunilo.
(åssilissoK Lind Pedersen).
AB-skolen i Julianehåb er blevet udvidet med den klassefløj, som ses midt i
billedet. Fundamenterne til næste klassefløj er allerede støbt og ses til højre.
Skolebyggeriet er tilrettelagt således, at man kan bygge til i takt med det sti-
gende elevantal. Skolen, der tillige rummer husmoderskole og efterskole for
piger, vil udgøre et betydeligt bygningskompleks, når den er færdigudbyg g et.
(Fot.: Lind Pedersen).
K’aiwrtume AB-skole klassemik atuarfiussumik uiguneuarpox, tduna dssilissap
xerxane takugssauvdlune. ildssutigssåta avdlap tornavigsså såmia’tungåne er-
ssipoK. atuarfiliornex årxigssunexarsimavox atuartut amerdliartornerdnut ma-
lingnaussugssdngordlugo. atuarfik inerune angnertungåtsiartorujugssussugssau-
vok, åma tdussuma ilånitdlutik husmoderskole niviarsiarKanutdlo efterskole.
(åssilissoK: Lind Pedersen).
1959-ime Kalåtdlit-nunåne sanaor-
tortitsineKarsimavoK 60 miil. kr-nik
akilingnik. sujusingnerussukut sana-
ortugagssanut ukiumut akuerssissuti-
gineKartut 30-40 miil. kr. migssåinisi-
måput, tåssa taimaingmat Kalåtdlit-
nunåne sanaortornerme atomeKartut
amerdleriangåtsiarsimaKalutik.
1959-ime sanaortugagssat A/G-me
erKartomeKarérsiméput, maunalo o-
KalugpalårineKardlutik igdloKarfing-
ne atausiåkåne sanaortugkat angne-
russut ilait, sordlo åssilissane taku-
neKarsinaussoK.
ukiune kingugdlerne igdluliaussar-
tut agdliartuinarsimåput månalo pi-
morutdlugo portusunik igdluliorto-
Kartalersimavdlune. tåssa månåkut a-
jomartinago igdlut atusiåkåvararpag-
ssuit pinagit, ilaKutaringnut ardla-
lingnut inigssianik igdluliortoKarta-
lerpoK, sujornalo Kalåtdlit-nunåne
døre gøre bygningerne færdige i løbet
pernautaussumik portusumik Sisimi-
une igdluliortoKardlune, tatdlimanik
Kuleringnik. taimatut igdluliortarne-
rup iluaKutigå avKUsiniagssanut, ing-
nåtdlagissap ernguvdlo avKutåinut
Kårtitigagssanutdlo aningaussartutit
mingnerussarmata, igdlutdle taimåi-
tut ukioK kaujatdlagdlugo imermik
kissartumik nigdlertumigdlo pilersor-
neKarsinauvdlutik, erKaivingnut av-
KuteKardlutik, kugtitarissanik peru-
suersartarfeKardlutik. atautsimut ki-
agsauteKardlutik atautsimutdlo error-
sissarfeKardlutik.
sujoma sanåt angnertunerussut tor-
Kavigssait nåpameKarfigssåf ukiumik
sujorKutdlugo KårtiterneKardlutigdlo
kuineKarsimåput. taimaingmat uper-
nalerdlautånif nåparneKardlutigdlo u-
kiartinago KulineKardlutigdlo silatait
inerérsinausimåput, kiagsautait atule-
rérsut ukiume inårsarneKarsinausi-
(Kup. 16-me nangisaoK).
Det nye helårsvandforsyningsanlæg i Jakobshavn er baseret på en stor, kunstig
sø, der kan rumme 220.000 kubikmeter vand. Søen er skabt ved opdæmning af
en elv. På billedet ser man et stykke af betondæmningen, der er 135 meter lang
og 6 meter på det højeste sted. (Fot.: P. Kjeldsen).
Ilulissane imeuarfigssan, sapusiordlugo tasiliax angisdx, imermik 220.000 kubik-
meter imauarsinaussoK. kuk sapusiordlugo tasiliortOKarsimavoK, dssilissamilo
erssitdlune cementimik sapusiap 135 m-tut takitigissup portunerpauvfingmigut-
dlo 6 m-nik portutigissup ilå.
(åssilissoK: P. Kjeldsen).