Atuagagdliutit - 07.04.1960, Qupperneq 23

Tanker før påbegyndelsen aj
målsætningsudvalgets arbejde
(Fortsat fra side 12).
mange unge uddannet på samme vis
som unge i Danmark. Lad den lærlin-
gelov træde i kraft, i stedet for at bli-
ve ved at udsætte den, og lad flere
unge komme på de højere læreanstal-
ter.
Jeg har ikke noget imod de danske
næringsdrivende heroppe, men jeg kan
ikke tro, det er sundt for grønlænder-
ne, at de danske private stiger i antal:
det vil være bedre, hvis de i fælles-
skab kunne drive det til noget. KGH
og GTO er virksomheder, som er stør-
re og nyttigere, end vi egentlig gør os
forestillinger om, og derfor må der
gåes lempeligt til værks, hvis der skal
tales om ændringer, der må ikke blive
tale om overilede ændringer. Derfor
giver jeg Bent Lynge ret i det, han
siger: „Hastværk kan nemt blive last-
værk“. Det er noget andet, når myn-
dighederne blander sig i det, det har
myndighederne ret til. Det, man vel
næppe kan undgå at drøfte, er pro-
blemet de unge, der har fået uddannel-
se i Danmark. Sådan som lønvilkårene
ligger i dag, ved vi, at de unge først
efter 10 års ophold i Danmark kan li-
gestilles med danske. (Jeg skal ind-
rømme, at jeg er meget lidt inde i løn-
ningslovene). Denne ordning adskiller
sig ikke meget fra den ordning, der
var i „kolonitiden", hvor der var tale
om to grupper: Nemlig: Den gruppe
der hører ind under den danske lov, og
den anden gruppe der hørte ind under
den grønlandske. Den gang hørte de
færreste under den danske lov, da
gjaldt det ikke om at have en god ud-
dannelse men en god titel, (altså det at
få ansættelse), men det var der ingen,
der havde noget særligt imod, men
man var klar over, at forholdene eksi-
sterede.
Men det, der gør sig gældende i dag,
kan kun give anledning til uoverens-
stemmelser blandt danske og grøn-
200 år gamle fade i en af kældrene i HEERINGS G AARD på Christianshavn.
HEERINGS GAARD’ime Christianshavnimitume narKup iluane nåpartaussar-
ssuit ukiunik 200-nik pisoKåussusigdlit.
lændere. Og ikke alene det; det kan
meget let tænkes, at de fleste unge vil
føle det som tvang at skulle opholde
sig så længe i Danmark efter endt ud-
dannelse, og de unge længes måske
også efter at komme hjem og virke
for deres land, og måske ved de også,
at der er brug for dem, men de kan
ikke tage hjem på grund af det med
lønnen, og det ender så med, at de
slår sig ned i Danmark. Vort land vil
miste meget, hvis de dygtige unge bli-
ver i Danmark. Men på den anden side
kan man kun glæde sig over nogle få
års virke i Danmark efter endt uddan-
nelse, uden at det skal sættes i forbin-
delse med lønvilkårene men af rent
praktiske grunde, så de unge kan vise,
om de kan klare sig i konkurrencen og
få nogen praktisk erfaring. På den må-
de vil man også blive klar over, hvil-
ken placering de unge har ret til på
arbejdsmarkedet. Det, man kræver af
unges uddannelse, er ikke alene deres
eksamensbevis, men også en god anbe-
faling, der giver adgang til gode ar-
bejdsmuligheder. Det bør den grøn-
landske ungdom værdsætte.
Hvor omfattende udvalget skal være,
og hvem der skal deltage
Det er efter landsrådets ønske, at
der skal nedsættes et målsætningsud-
valg. Men det er ikke rigtigt til at for-
stå noget af det; i det ene øjeblik an-
kes over ministeriets alt for store ind-
flydelse, og i det andet øjeblik ser det
alligevel ud som om, det har lagt an-
svaret over på ministeriet med hensyn
til at udpege medlemmer.
Da arbejdersammenslutningsfor-
manden og formanden for fiskerifor-
eningen ønskede at blive repræsente-
ret i udvalget, blev det i radioen ud-
talt, at ministeriet havde svaret: Der
er allerede udpeget repræsentanter.
Trods det, at det hele tiden bliver os
indprentet, at en sådan praksis er imod
al demokrati! Det er alligevel utroligt,
som landsrådet har bevaret modet un-
der anden verdenskrig og lige efter, og
dengang kendte vi endnu ikke meget
til demokrati; dengang var demokra-
tiet kun et foster i monopolet. For det
var under krigen, at landsrådet måtte
besvare et yderst problematisk spørgs-
mål — nemlig Hans Hedtofts spørgs-
mål om: monopol eller ikke monopol.
Landsrådsmedlemmerne tog selv stil-
ling til spørgsmålet (endog uden for-
mand). I følge besvarelsen af spørgs-
målet blev kommissionen til, og lands-
rådet valgte selv repræsentanterne fra
forskellige erhvervsgrene og institu-
tioner.
Derfor er man tilbøjelig til at mene,
at landsrådet selv burde have udpeget
repræsentanter, da det er landsrådet,
der nedsætter et målsætningsudvalg
— i hvert fald burde de have været
medbestemmende. Og da de kommen-
de målsætnings-drøftelser blandt an-
det skal omfatte KGH og GTO (hvor
der skal drøftes private næringsdri-
vende, udsendte håndværkere — og
uddannelse af håndværkere) synes
man stadig, det havde været på sin
plads, om der var blevet sendt repræ-
sentanter fra GAS og KNAPP — og
også fra de private næringsdrivende.
Naturligvis er vi glade for de grøn-
landske repræsentanter fra landsrådet
og folketinget, og vi sætter vor lid til
dem.
Efter egne erfaringer kan jeg ikke
lade være med at tænke på, at alle re-
præsentanterne er statsansatte, der er
ingen private næringsdrivende repræ-
senteret, og udvalget vil derfor ikke
være i stand til at være all-round
orienteret, og derfor vil jeg som erfa-
ren råde til, at der kommer rådgiven-
de repræsentanter med. Men det har
landsrådet åbenbart fundet unødven-
digt. Der er ingen tvivl om, at de fle-
ste vælgere ville have fundet det nød-
vendigt, men det må blive landsrådets
egen sag.
G. Egede.
☆
vær kritisk vælg:
og opnå fuldendt farveharmoni
i læbestift og neglelak.
Fås i modens bedste farver.
Fra den sarteste
pastel til den rødeste røde.
kukingnut tarnutip læbestiftivdlo
Kalipautait ingmingnut
tugdluarKenatenångitsut.
Generalrepr.
Torben Løve & Co. A/S
24