Atuagagdliutit - 13.09.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at
sisamangorneK sivtimparip 13-iat 1962
Nr. 19
sulissugssat nåmagtut
pigssarsiariuminaeKaut
åipagumut sanaortugagssanut atugagssångortitagssatut 125
mili. kr. piniarneKagssamårtut, norKåissutigineKartordlo kalat-
dlit angnerussumik sulissorineKarnigssåt
nunavtine sanaortugagssanut aku-
erssissutaussut måna 100 mili. kr. siu-
neualerput. nålagauvfiup sanaortorti-
tainut boligstøttimutdlo ukioK måna
akuerssissutigineKarsimåput 110 miil.
kr. sujorna akuerssissutigineKartut 82
miil. kr-uput. nunavtine sanaortorneK
25 pct-imik angnertuseriarsimavoK,
umiartortut igdlugssåt
tuaviuterKuneKalersoK
ministereKarfiup itigartitsinerata
kingorna tamåna pivdlugo sø-
mandsmissionimit sagfiging-
nissuteKartoKartoK
Indenlandsk Sømandsmission sujor-
nagut nalunaerutigineKartoK nåper-
tordlugo K alåtdlit-nunånut ministe-
reKarfingmit itigartitausimavoK, nu-
navtine umiartortut angerdlarsimav-
figssånik sujugdlermik sananigssamut
taorsigagssarsiniaraluarame taplssu-
tigssanigdlo KinuteKaraluarame. må-
nale Indenlands Sømandsmissionip u-
kiumortumik atautsiminerane mini-
stereKarfingmut OKauserissaKartoKar-
poK KinutigineKardlune tamatuma sa-
pingisamik . piårtumik isumaliorKuti-
gineKarKingnigsså aula j angivfigine-
Karnigssålo.
nunavtine umiartortut angerdlarsi-
mavfisa sujugdlersåt Sisimiuniniar-
tugssåusaoK åma sungivfingme iser-
simaortarfigtut atorneKartugssauvdlu-
ne. igdlugssap sananeKarnigssånut Sø-
mandsmissionimit katerssorneKarsi-
måput 200.000 kr. landsråde atugag-
ssångortitsisimavoK 100.000 kr-nik, ar-
ssartunigdlo erKuiniartitsivingmit
90.000 kr. atugagssångortineKarsimav-
dlutik.
nålagauvfiuvdle taplssutigssai atug-
kiussagssailo angnertungåtsiartug-
sséusåput, igdlugssamik sananigssaK
tamåkerdlune 2 miil. kr. migss. ake-
KåsangatineKarmat.
Chefingeniør Gunnar P. Rosendahl
Danmarkime taimågdlåt 6 pct-imik
Kagfagsimavdlune. akuerssissutigssa-
tut kigsautigineicartunit 100 mili. kr.
sivneKartunit taimågdlåt 3 mili. kr.
akuerineKarsinausimångitdlat. nåla-
gauvfiup sanaortortitainut boligstøtti-
mitdlo sanågssat tungaisigut åipågu-
mut kigsautigissaKartoKarsimavoK 133
mili. kr.-inik. suliagssatdle ilait tai-
maitineKartariaKarsimåput. nålagauv-
fiup aningaussanik akuerssissartue
ministereKarfiup tungånit piniarfigi-
neKarniarput 125 mili. kr-nik dipå-
gumut atortitagssanik, tdssa ukiou
månamit 15 miil. kr-nik amerdlane-
russunik. tåukunånga 17 miil. kr. bo-
ligstøttemut tungassuput. ukioK måna
boligstøttemut atugagssångortitaussut
12 mili. kr-put.
aningaussanik akuerssissartut måna
atautsiméKatigineKalerérput, aulaja-
ngerniåsavdlugo KanoK amerdlatigi-
ssut atugagssångortineKarsinaujumår-
nersut. neriutigineKarpoK tamatuma i-
nernera sarKumersinaujumårtoK okto-
berip autdlarKautåta migssåne.
danskit sulissartut 1200
— Kalåtdlit-nunåne 1963-ime suli-
agssanut Kanon amerdlatigissut atu-
gagssångortineKarsinaunersut OKauti-
gisinåungivigpara, chefingeniør P.
Rosendahl landsrådime navsuiaute-
Karnermine nalunaerpoK. isumanar-
punga Kalåtdlit-nunåne suliagssat tu-
ngaisigut Danmarkime akuerssårne-
KartoK, arajutsisimaneKangitsordlo
måne ineriartornermut angnertOKissu-
mik kingunenartugssaussoK atugag-
ssdngortitagssat ikilisarpatdlårneKd-
sagpata.
nunavtine sulissugssanarnermut tu-
ngassut pivdlugit chefingeniøre nalu-
naerpoK, ukioK måna danskit hånd-
værkerit sulissartuinaitdlo 1200 Ka-
låtdlit-nunåliarsimassut. tåssa sujor-
narnit 150-inik amerdlanerussut ima-
lunit 15 pct-imik. Danmarkime sulia-
rititaussut KagfariarKalårsimangmata
procentingusagéine sulissartut
maungnartut amerdleriarnerusiméput.
sujornamit månamut Nungme sanaor-
tugkat mardloriautingorsimåput 15
mili. kr-init 30 miil. kr-inut. Kagfa-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Sygdom tvang for nylig statsminister Viggo Kampmann til at trække sig til-
bage fra statsministerposten, og der dannedes en ny regering med den tidli-
gere udenrigsminister, den knap 48-årige Jens Otto Krag, som statsminister.
Som udenrigsminister indsattes den 46-årige Per Hækkerup, ellers skete der
ingen ændringer. Statsminister Jens Otto Krag, udenrigsminister Per Hæk-
kerup og landbrugsminister Karl Skytte er her på vej til kongen i forbin-
delse med oprettelsen af regeringen Krag-Skytte.
statsminister Viggo Kampmann nanigtukut atorfingminit tunuartarianarsi-
mavoK nåparsimanine pissutigalugo. nålagkersuissut avdldngormata statsmi-
nisteringorpoK månamut udenrigsministeriusimassoK Jens Otto Krag 48 inu-
lårdlugit ukiulik. udenrigsministeringorpoK Per Hækkerup 46-nik ukiulik,
nålagkersuissutdle avdldkut avdlångåteKaratik. tåssa statsminister Jens Otto
Krag (såmerdlen), udenrigsminister Per Hækkerup nunalerinikutdlo mini-
stere Karl Skytte, kungimukartut, nålagkersuissut avdlångornerånut atatit-
dl ugo.
Det var svært at skaffe den
tilstrækkelige arbejdsstyrke
Man vil fra næste år sætte kraftigt ind på at anvende grønlandsk arbejds-
kraft i større udstrækning. Der søges om bevilling på 125 miil. kr. til
næste års anlægsprogram
tens anlægsarbejder i Danmark.
GTO beskæftiger nu ca. 500 grøn-
landske arbejdere. Det laveste tal er
opnået i sommermånederne, hvor man
har allermest travlt. De grønlandske
arbejdere forlader GTO i sommermå-
nederne, fordi de kan tjene flere pen-
ge ved fiskeri. Følgen heraf bliver, at
den danske byggeindustri må levere
yderligere dansk arbejdskraft til
Grønland, selv om der er brug for
denne arbejdskraft i Danmark.
sermerssuaK itivitdlugo - Over indlandsisen
nuånårdlutik Kungujulårtuinauvdlu-
tik, sermerssuåkutdle någdliuperårsi-
manermit KasorKavdlutik, norskit
inusugtut mardluk, 27-nik ukiulik
Bjørn Reese (såmerdleK) 24-nigdlo
ukiulik Bjørn Staib, Nungmut tikiput.
sapitsuliartik a jasoru tigingitdluinar-
påt, okardlutigdle avkutå ilimagissa-
mingnit ajornerussoK. tak. Klip. 6 ag-
dlagau.
Smilende og glade, men alligevel træt-
te efter den anstrengende tur over
Grønlands indlandsis, ankom de to
nordmænd, den 27-årige Bjørn Reese
(tv) og den 24-årige Bjørn Staib, til
Godthåb. Begge syntes ganske uim-
ponerede over deres bedrift, men de
indrømmede, at turen havde været
værre, end de havde regnet med. Se
artiklen inde i bladet.
Bevillingen til anlægsarbejderne i
Grønland er nu nået op over 100 miil.
kr. Der er til statens anlægsarbejder
og boligstøttebyggeriet bevilget 110
miil. kr. Bevillingerne sidste år var på
82 mili. kr. Byggeaktiviteten i Grøn-
land er steget med 25 procent, mens
stigningen i Danmark kun er på 6
procent. Kun 3 miil. kr. af de mere
end 100 miil. kr., man havde ønsket,
gik ikke igennem. De samlede ønsker
til statens anlægsarbejder og bolig-
støttebyggeriet til næste år er opgjort
til 133 mili. kr. Nogle arbejder måtte
imidlertid gå ud. Man vil fra ministe-
riets side søge de bevilgende myndig-
heder om et anlægsprogram på 125
mili. kr. til næste år, eller 15 miil. kr.
mere end i år. Deraf er de 17 miil. kr.
til boligstøtten. Bevillingen til bolig-
støtten i år er på 12 mili. kr.
Der er allerede nu indledt forhand-
linger med de bevilgende myndighe-
der for at få fastslået, hvor meget man
kan regne med at få bevilget. Man
håber, at resultatet kan foreligge om-
kring den 1. oktober.
— Jeg tør desværre slet ikke udtale
mig om, hvor mange penge der i 1963
kan afses til grønlandsarbejdet, er-
klærer chefingeniør Gunnar P. Rosen-
dahl i sin redegørelse i landsrådet.
Det er dog mit indtryk, at der i Dan-
mark hersker en velvillig indstilling
over for de grønlandske arbejder, og
at man er opmærksom på, at det kan
få alvorlige følger for udviklingen
heroppe, hvis man skærer bevillin-
gerne for meget ned.
1200 DANSKE HÅNDVÆRKERE
I forbindelse med arbejdssituatio-
nen i Grønland udtaler chefingeniø-
ren, at der i år er udsendt 1200 dan-
ske håndværkere og arbejdsmænd til
Grønland. Det er 150 mand flere end
sidste år, eller en stigning på 15 pro-
cent. Da tilgangen af arbejdskraft til
byggefagene i Danmark i det sidste
år kun har været 1 procent, er der
sendt relativt flere håndværkere til
Grønland i forhold til stigningen i ar-
bejdskraften i Danmark.
Man har inden for GTO været be-
kymret med hensyn til at skaffe den
nødvendige arbejdsstyrke til Grøn-
land. Der er langt færre ansøgninger
end sidste år. En stor del af ansøger-
ne viste sig ikke interesseret, da det
kom til stykket. Man fik dog skaffet
alle de mænd, der var brug for.
FORSINKELSER I ARBEJDET
Man kan allerede nu konstatere for-
sinkelser på arbejdspladserne, selv om
det ikke ser ud til, at noget katastro-
falt er under optræk. Situationen er
dog så alvorlig, at man ikke tør på-
tage sig en yderligere stigning i ar-
bejdsbyrden til næste år. Det vil man
simpelthen ikke kunne magte. Af den
grund har man måttet reducere an-
lægsønskerne i Godthåb. Der har væ-
ret en stigning i anlægsaktiviteten i
Godthåb til det dobbelte — fra 15
miil. kr. sidste år til 30 miil. kr. i år.
Denne stigning har man kun kunnet
magte, fordi man ,i vinterens løb fik
rejst den nye arbejderby. Til næste
år er der ønsker om anlægsarbejder
i Godthåb for i alt 40 mili. kr.
FORLADER GTO OM SOMMEREN
Årsagen til den uheldige arbejdssi-
tuation er, at man i Danmark har sat
langt mere byggeri i gang, end man
har arbejdskraft til, og dette er bag-
grunden for de foranstaltninger, som
regeringen har måttet gribe til gen-
nem standsning og udsættelse af sta-
ARBEJDSKRAFTEN HENTES
Fra næste år vil man imidlertid
sætte kraftigt ind på at anvende
grønlandsk arbejdskraft i større ud-
strækning. Der er truffet en beslutning
om at få kortlagt arbejdskraftbehovet
dels ved de nye industrianlæg og dels
ved GTO’s arbejder. Man vil efter
planen søge at flytte arbejdskraften
i sæsonen til de områder, hvor der er
mangel på arbejdskraft. Man håber at
(Fortsættes side 3).
Det nye sømandshjem
ønskes fremskyndet
En henvendelse herom fra
sømandsmissionen efter
ministeriets afslag
Indenlandsk Sømandsmission har
som tidligere meddelt fået afslag fra
Ministeriet for Grønland på et andra-
gende om lån og tilskud til opførelse
af Grønlands første sømandshjem.
Men nu har man fra Indenlandsk Sø-
mandsmissions årsmøde afsendt en
resolution til ministeriet med anmod-
ning om, at sagen snarest tages op til
ny overvejelse og afgørelse.
Grønlands første sømandshjem
skulle ligge i Holsteinsborg og skulle
samtidig kunne tjene som fritidshjem.
Til opførelse af sømandshjemmet har
sømandsmissionen indsamlet 200.000
kr. Grønlands landsråd havde stillet
100.000 kr. til rådighed, og man havde
90.000 kr. fra tipsmidlerne.
Statens bidrag med tilskud og lån
ville imidlertid blive betydelige, da
opførelsen af hjemmet anslås at ville
koste ca. 2 mili. kr.