Atuagagdliutit - 14.03.1963, Side 9

— deri or er der
bedre træk i Cectl. . .
— talmditumlk Cectl'tt
mitdluarumlnartUssar-
put.. .1
-så er der tid til en CecilJ.
fø'HUKO
tilbords...
En lille pause før arbejdet går videre .. en hyg-
gelig sludder .. Ild på cigaretten — selvfølgelig
en Ceeil: den er altid perfekt rullet af fyldige,
mættende blended-tobakker. Det er derfor, den
lange Ceeil bliver mere og mere populær, og alle
vegne hører man: ....sd er der tid til en Cecill
Kasuersåtsiardlune .. sangmerujordlune ., clga-
rite ikltdlugo .. soruname Ceeil: imuvdluagau-
vok tupatarigsflvdlune. taimaingmanuna Ceeil
tangneK iluarineKaleralugtuinartOK, tamanilo tu-
sarssaussarpoK: . .CecilltorfigssaK nagdlitipoK.
nunavta kujatåne aulisarneK
isumavdluarfigineKaKaoK
agssagiapilorujugssuit erKuneKåsåput
1962-ime Kalåtdlit-nunåt tamåker-
dlugo Handelip aulisagkeriviutainut
surugdlit ilivitsutitdlugit tunissat
3G.300 tonsiuput. tåukunånga 25.600
tons tarajorterneKarput, 6,300 tons
nerpit KerititagssiarineKarput Ameri-
kame tunissagssångordlugit 4,400 ton-
sitdlo sivnerdlugit panertuliarineKar-
dlutik.
tarajorterdlugit tunissagssianit 3.800
tons Grcekenlandimut tunineKarput,
7(50 tons Italiamut 1500 tonsitdlo Spa-
mamut, tåukualo saniatigut angner-
tungitsut tundniaivingmit avdlanut pi-
n9angineruSsunlut tunineKarput.
Narssame nerpingnik tunissagssior-
nerme angussarinekarput 1.940.000
Pounds sårugdlit nerpé Manitsumilo
2.000.000 pounds sivnerdlugit.
katitdlutik 1961-imit angnikitsumik
KagfariarnekarpoK, kisiånile Narssa-
hie kagfariaut 45 procentiuvdlune.
arna Ausiangne nerpingnik tunissag-
ssiornøK ingerdlånekarsimavoK K’e-
Kertånguame, tåssane suliarineicarsi-
m_avdlutik 340.000 pounds «érKat ner-
Pé åma 55.000 pounds sårugdlit nerpé.
Den kongelige grønlandske Handeli-
me tunissagssiornek pivdlugo pissor-
taK A. Malmquist OKarpoK 1962-ime
aulisarneK ajungitsutut OKautigine-
KartariaKavigsoK, taimåitordle tnæs-
lingernerup autdlartinginerane ilima-
SmeKartutut ajungitsigivingitsoK.
kagfariaut neriugisimassatut angitigi-
PgilaK, taimåikaluartordle nuånåru-
WgssauvdluavigpoK 1962 nåmaginartu-
angussaKautauvdlune Kångiung-
mat.
aperKutigineKarmat aulisagkat pit-
såussusoKarnerat Kanox inersoK, tuni-
ssagssiornermut pissortaK navsuiai-
v°k, aulisagkat sule suliarineKångit-
Sl'l iperKigsåruneKartariaKåssusiånik
kalåtdlit aulisartuinut påsisitsiniar-
dlune Handelip ilungersuasimanere
tungaviugunardlutik sujuariardluar-
PeKarsimassoK, måssa nunaKarfingne
kavsine sule tamatuma tungåtigut
kigsautigissagssaKangåraluartoK.
— aulisagaK akilersitdluardlugo
tunineKåsagpat suliarivdluagaunig-
sså pissariaKardluinartuvoK, tuni-
ssagssiornermut pissortaK Malm-
quist taima OKarpoK. ukiorpagssuå-
ngulersune aulisartut Kinuvigine-
kartarsimåput aulisagaK KaKine-
karniariarångat KaKerdluertarKuv-
dlugo. tamåna erKaimavdluarKune-
kartuartariaKarpoK ingminut aki-
lersinaungmat.
halungitdluinarpara aulisagkap tu-
nissagssiagssatut suliarineKarnerata
ingmikortuisa ilåine aulisagkap sulia-
rivdluarniarnera ajoraluartumik ajor-
nakusoruteKarsinaussoK, pingårtumik
aulisagkanik ulåpunerssuaKartitdlugo.
pissutaunerpaussordlé tåssauvoK nu-
name pissariaKartunik sulissugssaile-
KissarneK. imåikamime aulisagkat ki-
lut tamarmik talitarfingmut niune-
Kartut sulissoKartariaKarmata.
umiarssuit tarajorterivit.
aulisarnigssamut tugdliutumut pia-
rérsautit erKartutsiarneKarsinåupat?
— kalåtdlit aulisartut amerdliartor-
torujugdsuamik bundgarnertårtorne-
rat pisswtigalugo Handelime nautsor-
ssutigårput, 1963-ime bundgarnerssor-
fiup nalåne Agdluitsup kangerdluane
sdrugdlingnik tunissineK angnertusi-
ngåtsiarumåKissoK. taimåitordle år-
dlerKutigårput Agdluitsup-Påne Ang-
magssivingmilo ■aulisagkeriverujug-
ssuit nåmdngitsusassut aprilip nåler-
nerlanit junip Kerxanut tikmssugkat
nåmagsinidsavdlugit. taimditumik Den
kongelige grønlandske Handelip u-
miarssua k tarajorteriviussou Sava-
lingmiunit pissoK Agdluitsup kanger-
dluanut inigssiniarpå taimailivdlune
tamatuma eruåne tuniniaissarfit pi-
ngatserumavdlugit.
umiarssuaK inugtaKartugssauvoK
savalingmiormiunik aulisagkerissartu-
nik sårugdlingnik tarajortigkanik su-
agssagiarssuit, såtuat, angisupilo-
rujugssuit Kalåtdlit-nunavtine auli-
sarnermut pingåruteKalersinaussut ru-
■sit amerikamiutdlo aulisagkanik imå-
nigdlo misigssuissue isumaKarsimå-
put.
Japanime, Sovjetunionime USA-
milo agssagiarssupilorujugssuit tuni-
ssagssiarineKarnerat angnertusiartui-
narsimavoK. ruseK umassunik Kale-
rualingnik ingmikut ilisimatusarsima-
ssok imånik misigssuissut inuiaKati-
gingnit ardlalingnit pissut rådiata su-
jorna atautsiminerane nalunaersima-
vok agssagiarujugssuarnik Mur-
manskip sineriånut nugterinermingne
påsissanik. sinerissap nugteriviussup
Barentshavimitup imartå issigtumi-
kaluardlune sarfap kissartup sunine-
ranit atautsimit arfineK-mardluk ti-
kitdlugit kisséssuseKartineKarpoK,
taimalo agssagiapilorujugssuarnut
agdliartorfiusinauvdlune.
rusit ukiune 30-ne misiléKåtarsimå-
iput, aitsåtdle 1960-ime agssagiaru-
jugssuit umassut nigdlatårtitigalugit
silåinalersordlugit Maneragssup a-
vangnåtungånit Barentshavimut nug-
teriniarfingmingnut ångusimavdlugit
sule tOKungitsut. tamatuma kingorna
agssagiarujugssuit suait Murmanski-
mut nugterneKarsimåput tukertitatdlo
millionit åipagssåt avigdlugit amer-
dlåssusigdlit imånut avalagtineKarsi-
imavdlutik.
rusit aulisagkanik misigssuissut i-
sumaKarput ukiut Kulit 15-itdlunit i-
ngerdlaneråne agssagiarujugssuit na-
juligkamingne pissutsinik sungiussiu-
mårtut. isumaKarputaoK taimatut nu-
navta Kitåta kujatåne misilinigssaK
iluagtisinaussoK. amerikamiut auli-
sagkanik imånigdlo misigssuissut å-
ma taima isumaKarsimåput.
agssagiarujugssuit niue meteritut
atausitungajak takissuseKalertarsimå-
put inuvdlo taliatut silissuseKalertar-
isimavdlutik.
linermut sungiussisimassunik, inug-
taussutdlo tåuko nåmauserneKartug-
ssåuput kalåtdlinik sulissartunik ta-
matuma erKånit pissunik.
tamatuma saniatigut pilerssåru-
tigineKarpoK „Kaskelot" bundgar-
nerssorfiup nalåne Igalikup ka-
ngerdluane umiarssuartut tarajor-
terivigtut atorniardlugo, taimailiv-
dlune tamatuma erKåne savautig-
dlitaoK bundgarnertårtorsimassut
bundgarnerssorfingmik nalåne au-
lisagartamingnik ajornångitsumik
tuniniaivigssaKartikumavdlugit.
— måna „Kaskelot" Kungmiune pi-
ngitsorneKarsinaulerame?
— åp, Kungmiune Angmagssagdlip
erKåne tarajorterivigtågssarssuaK
1963-ime aussap ingerdlanerane atu-
lerneKåsangatinarpoK, taimalo „Ka-
skelot“ip tamånitinigsså pissariaeruti-
savdlune. Kungmiut inuisa ikåt paner-
sivigssiarpagssuit måna nåpartorneKa-
lersut sårugdlingnik panersiagssanik
imerniarssariumårpait. tamavtame
nalungilarput aulisagkat panersiat
Kalåtdlit-nunånit pissut suliarivdlu-
agkat pitsaunerpaussutdlo piumane-
icartorujugssussut Afrikap kitåtungåta
inuinit.
Sisimiune nerpiliorfigssaK.
Sisimiune tarajorteriviliarujugssuaK
1963-ip ingerdlanerane ilaneKarumår-
pOK nerpingnik niorKutigssiorfingmik
40.000 poundsiussumik angnertussu-
silingmik, taimailivdlune Sisimiune
aulisartut 1964-ime aulisarnerup
ingerdlatilerneranit aulisagkanik ner-
piagagssanik Keritilertugagssanigdlo
tuniniaisinaulisavdlutik Manitsume
Narssamilo pissarnertut.
— Påmiunime KanoK?
— tåssane nerpiaivigssarssup sana-
neKarnigssånut pilerssårusiat måna
suliarineKarérput. torKavigssarsiu-
mavdlune Kaertiterinerit umiarssuali-
vingme nunguame tankeKarfiussume
autdlarnerérput. tamarme inertug-
ssauvoK, 1965-ime, åmale Nanorta-
lingmut tJmånamutdlo tungassunik
pilerssårusiortoKarpoK.
hollandimiut arfangniarnerat
sujorna nåkariarujugssuartoK
arfernit ulialiamik nioiKusiornerme nåkariarnerujugssuaK aki-
kitdlinerujugssuardlo.
hollandimiut arfangniartitseKatigit,
Nederlandse Maatschappij Voor de
Walvisvaart, ukiumut nautsorssui-
vingmut 1961—62 junip 30-åne nå-
ssumut pigssarsiagssanik tuniussaKa-
rumanatik aulajangersimåput. ukiu-
mut 1960—61-imut pigssarsiatut 6 pro-
cent tuniuneKarsimavoK.
aulajangerneK tåuna pissutsinut ar-
fangniarnermut tungassunut ersser-
KigsautaimgåtsiarpoK.
arfangniartitseKatigit ukiumortumik
nalunaerutåne ersserpoK 1961—62-ime
amigartoruteKarsimassoK 4,86 millio-
ner gyldeninik, sanigdliutdlugule
1960—61-ime sivneKartoruteKardlune
1,06 millioner gyldeninik.
pissat ukiumut sujulianut naler-
Kiutdlugit ajoKaut arfemitdlo ulialiaK
ndkariarsimavoK 21.667 tonsimit 12.084
tonsinut. lunissagssiorneK tamdker-
dlune 12,31 mili. gyldeniuvoK ukiume
sujuliane 21,75 millioner gyldeniuv-
dlune.
nåkariarneK pissuteKarpoK arfernit
ulialiamik tunissagssiornerup angnikf-
ssusianik åma arfernit ulialiap akiata
nåkariarujugssuarneranit.
nalunaerutit tåuko pineKarput tu-
luit avisiånit „The Public Ledger“imit.
sic.
kapisilingniarneK
sujuariarsimavoK
1962-ime tunissarineKartut
105.000 kilonik amerdlaneru-
ssut 1961-imingarnit
kapisilingniarnerup 1962-ime ilima-
gissat angnerpåt agdlåt Kångerpai.
Den kongelige grønlandske Handeli-
mut tunineKarsimåput 220.000 kg
1961-ime 115.000 kilusimavdlutik, pi-
ssatdlo tåuko amerdlanerssait Manit-
sume erKånilo pissarineKarput.
tunissat amerdlanerssarujugssue Ke-
rititatut tunissagssiarineKarput Ame-
rikamut Europamutdlo; taimåitoK Ke-
rititsiveKångitsune tarajortigkat nå-
ipartat 300 migssiliorpait. tåuko pi-
ngårtumik K’eKertarssuatsiaine tuni-
neKarsimåput, tunissatdlo kingugdlft
taineKartut sule tunineKarsimångit-
dlat.
sic.
og sd kan
man smage den
gode tobak l Ceeil/
asulo tåssa Cecil’ft tu-
pasungnerrårig-
d lutik
Cectl er altid
ensartet rulle ti
Cecll’lt åssigiårdluartu
mik imussaussarput!
kisiåne pissariaKartuvoK ersserKigsåsavdlugo aulisagkat sulia-
rivdluagaunigssåta pingåruteKåssusia, akit atortxneKåinåsagpata
pitsauvdluinartunigssatdlo angunenasagpat, taima OKarpoK
Den kongelige grønlandske Handelime tunissagssiorneK piv-
dlugo KutdlersaussoK Malmquist.
ICI
Ewald Steensen
Ekkolod, Asdic og radiofelefoner
HJØRRING ESBJERG
Parallelvej 41 Borgerg. 49
KØBENHAVN
Nørrebrogade 66c
DANMARK
Sildeasdic
imap iluane tarrarssåt anglsflK akisdrssd-
ngitsoK:
angmagssagssuarnut tarrarssQt angmag-
ssagssuarniarnerme atortugssat pltsauner-
ssaråt.
tarrarssåt tåuna atordlugo aulisagkat 1500
m-itut angatdlat kaujatdlagdlugo ungasl-
ssuseKartut naninekarsinåuput.
ujardlernek tamåna lngminik ingerdlassu-
tut agssagssorlssatutdlQnit pislnauvok.
aulisagkat påpiaramut nalunaerssorneicar-
tarput, tamatumalo saniatigut akisuanek
højttalerime telefonimilo tusåneicarslnau-
vok. aulisagkanut Kanos ungasigtlgineic på-
piarame ingerdlåinartumik takuneuarsi-
nauvok såkumllo sangmivik takunekarsi-
nauvdlune.
såk<H 3ma ekkolodimut Cgtatitalingmik pi-
nekarsinauvok, tåssungale atugagssamik
svingerisissariakardlune. taineKartut tå-
ssåuput SIMRAD sildeasdicip sumut ator-
neKarsinauneranik erssersitsiniutlt naill-
sagkat, Kinuvigåvtigit sågfigerKuvdluta ta-
matumdnåkut atorsinauvfé sukumissumik
påsivdlugitdlo sdrdlo IkassorneKarnlgsså-
nut tungassutigut illtsersQsinauniåsagavti-
git.
Standard sildeasdic (tamanut nautsorssfl-
ssaunerussoK) omformereKaråinile såkortu-
ssutsinut sunutdlQnit atåssuserneKarsinau-
VOK.
type 580-4, 24 voltinut, ilångut-
dlugit såkCtlt, kingorflrtigssat
11. il......................... kr. 42320,—
type 580-5, HVIDLINIElik. 24
voltimut ...................... kr. 43320,—
svingere 10X16 em 30 ke/s („træ-
skerne) ....................... kr. 4350,—
omformere (aitsåt angatdlåme
24 volteKångigpat) migss.......kr. 1600,—
EN STOR ASDIC TIL EN RIMELIG
PRIS:
Sildeasdic er det bedste hjælpemiddel i
sildefiskeriet.
Sildeasdic kan finde fisken hele vejen
rundt om båden, i en afstand helt op til
1500 m.
Denne afsøgning kan ske såvel helautoma-
tisk som manuelt.
Fiskene registreres på papiret, og desuden
kan man høre ekkoet i højttaler og hoved-
telefon. Afstanden til fisken aflæses direk-
te på papiret, og retningen ses på et instru-
ment.
Anlægget kan også leveres med måleområ-
der for ekkolod, og dertil må anskaffes en
ekstra svinger.
Dette er en kort oversigt over nogle af
SIMRAD sildeasdic funktioner, og vi beder
Dem kontakte os, da man derved bedst
kan informere Dem om alle muligheder,
og • samtidig planlægge og vejlede med
hensyn til evt. installation.
Standard sllde-asdic leveres til 24 volt
driftsspænding, men kan via en omformer
tilsluttes alle aktuelle spændinger.
Type 580-4, for 24 V, incl. bund-
udstyr, værktøj, reservedele., kr. 42320,—
Type 580-5, med HVIDLINIE, for
24 V, bundudstyr, værktøj, re-
servedele ................. kr. 43320,—
Ekstra 10X16 cm svinger for 30
kc/s (i „træsko") ........... kr. 4350,—
Omformer (kun hvis båden ikke
har 24 V ombord) ............ kr. 1600,—
HVAD ER „HVIDLINIE", OG HVIL-
KEN NYTTE HAR MAN AF DEN!
Når fisk står tæt ved bunden, kan man
vanskeligt afgøre om det er fisk, hvor
store mængder der er og hvordan bunden
er nedenunder.
Hvis man derfor har et SIMRAD hvidlinie-
lod, slår man hvidlinien til og straks skilles
fisken fra bunden, og samtidig kan man se
om der er mulighed for bundtrawling, idet
evt. klippespidser eller anden farlig bund
vil vise sig under og i hvidlinien.
„hvidlinie" sQva sukufdlo lluaKutlgl-
neKarsinauva!
aulisagkat natersiungajagsimagångata aula-
jangerneK ajornakusortarpoK aullsagauner-
sut, KanoK amerdlatiginersut imavdlo nar-
Ka KanoK itånersOK.
SIMRAD hvidlinie-los pigigåine hvidlinie
ivertineKåsaoK taimalo aulisagkat imap
nancanit ingmikQlisåput, tamatumalo pe-
Katigissånik imap naraa kilisagfigineKarsi-
naunersoK påsineKarsinauvoK, téssame
Kaersortat nOe navianarsinaussutdlflnit
imap narKanitut avdlat hvidliniep atåne
tåssanilo takuneKarsinaugamik.
akit taineKartut pissariaKartineKåsagpat
Ikussuinigssamik akilerårutaujungnartu-
nigdlo ilaKångitdlat, danskitdie sutdlivinut
akigssaiautåungitsumlk tuniuneKarsinauv-
dlutik.
Alle priser er eksklusive montage og evt.
told, men frit leveret på danske værfter.
akit tamarmik septemberip autdlancautå-
nit 1962-ime atortaierslneKåsåput. avdlé-
ngåteKartitsineK pisinauvoK.
Prisansættelserne er pr. 1-9-1962. Ret til
ændringer forbeholdes.
atautsfkut akilerdlugit akilinerme ilångau-
tinik (rabat) ilaKångitsunik.
Netto kontant.
atortOK aserusagaluarpat akeKångitsumlk
iluarsaiumåussut: ukiOK 1 rdjorit aserusa-
galuarpat akeKångitsumik iluarsaiumåu-
ssut: ukiOK agfå.
Garanti på apparat: 1 år. Garanti på rør:
’/i år.
SIMONSEN RADIO A/S . OSLO
9